Et eksempel fra STX 3.g
SRP om koffein som doping i Kemi A og Idræt B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i idræt
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Idræt B, Kemi A, 47 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.
Dokumentets overskrifter
- Abstract
- Indledning
- 1. Idræts teori
- 1.1 Fysiologiske forhold under aerobt arbejde
- 1.2 Iltoptagelse
- 1.3 Røde blodlegemer
- 2. Koffeins kemiske opbygning
- 2.1 Koffein
- Adenosin
- Adrenalin
- Theobromin
- 3. Kemiske metoder til undersøgelse af koffein
- 3.1 Koffeins IR- sprektrum
- 3.2 Koffeins H-NMR-spektrum
- 3. Eksperimenter
- 3.1 Teorien bag HPLC
- 3.2 Forsøg med HPLC
- 3.3 Analyse af resultater af HPLC
- 3.5. Eksperiment med koffein som ’doping’
- 4. Koffein som præstationsfremmende middel
- 5. Andre dopingmidler
- 6. Er det etisk at anvende doping?
- 7. Konklusion
- 8. Litteraturliste
- 9. Bilag
- 9.1. HPLC resultater
- 9.2. Beregning af theobromin- og koffeinindhold i drikkevarerne
- 9.3. Resultater fra cykelforsøg
- 9.3.1 Beregning af puls og distance ændring
- 9.4 Uddrag af ”Koffeins effekt på udholdenshedarbejde”
Uddrag fra materialet
INDLEDNING
Koffein er et organisk stof, som størstedelen af befolkningen kender til, oftest pga. kaffe og energidrikke. Koffein er til at finde i ikke mindre end 60 forskellige fødevarer både naturligt, som i kaffe, the og guaranaplanten og som tilsat i for eksempel diverse energidrikke og sodavand. Ud fra IR- og H-NMR-spektre vil der blive redegjort for koffeins kemiske karakteristika, og indholdet af koffein og theobromin i forskellige drikke vil blive bestemt. I 2004 blev koffein fjernet fra WADA’s (World Anti Doping Agency) dopingliste, da det i sammenhæng med sport er blevet set som et præstationsfremmende middel før 2004, på grund af dets opkvikkende effekt. Der vil derfor blive redegjort for koffeins effekt på arbejdsfysiologien. Der er i denne sammenhæng blevet udført et udeholdenhedsforsøg på en kondicykel, hvor der er indtaget koffeinpulver og energidrik.
Der vil blive perspektiveret til EPO og rødbedesaft, som er et nyt og et alternativt dopingmiddel. Doping er et meget omdiskuteret emne – skal det være forbudt, eller skal det legaliseres i alle idræts- og sportsgrene? Og er det etisk korrekt at dope sig? Dette vil jeg diskutere.
1. IDRÆTS TEORI
1.1 FYSIOLOGISKE FORHOLD UNDER AEROBT ARBEJDE
Når kroppen begynder at arbejde, ændrer lungeventilationen og kredsløbet sig. Minutvolumen og lungeventilationen stiger langsomt lige fra arbejdsstart, så musklernes behov for ilt bliver dækket efter de første 3 minutter. Når arbejdet startes stiger venepumpens aktivitet, hvilket medfører, at der bliver pumpet mere blod tilbage til hjertet. Dermed stiger hjertets slagvolumen. Ved ændring i både puls og slagvolumen forøges minutvolumen.
Pulsen stiger lineært med stigende arbejdsintensitet, hvilket udtrykker, hvor hårdt et arbejde kroppen bliver udsat for. Forøgelsen af hjertets minutvolumen svarer til øget iltforbrug. Når energiomsætningen i musklerne stiger, åbnes der for blodkarrene i de arbejdende muskler, på den måde stiger blodtilførslen. Når tilførslen af blod til arbejdende muskler øges, sænkes blodtilførslen til de ikke-arbejdende muskler, da blodkarrene her trækker sig sammen. Nielsen, Lars H. ,Troels Wolf og Gunnar S. Jensen (red.): Idræt – Teori og træning. 3. udgave. Side 81 I LTOPTAGELSE En god kondition betyder, at man har høj maksimal iltoptagelse. Iltoptagelsen bestemmes ud fra forskellen mellem iltindholdet i henholdsvis det arterielle og venøse blod, ganget med minutvolumen. Dette kaldes også Ficks princip og opskrives på følgende måde: Iltoptagelse=(a-v) minutvolumen Iltoptagelsen øges mest muligt, hvis forholdet mellem det arterielle og venøse blod ( (a-v) ) stiger.
Forskellen i iltindholdet stiger ved overgangen til arbejde, og dette skyldes, …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.