SRP om koffein som doping i Kemi A og Idræt B

INDLEDNING

Koffein er et organisk stof, som størstedelen af befolkningen kender til, oftest pga. kaffe og energidrikke. Koffein er til at finde i ikke mindre end 60 forskellige fødevarer både naturligt, som i kaffe, the og guaranaplanten og som tilsat i for eksempel diverse energidrikke og sodavand. Ud fra IR- og H-NMR-spektre vil der blive redegjort for koffeins kemiske karakteristika, og indholdet af koffein og theobromin i forskellige drikke vil blive bestemt. I 2004 blev koffein fjernet fra WADA’s (World Anti Doping Agency) dopingliste, da det i sammenhæng med sport er blevet set som et præstationsfremmende middel før 2004, på grund af dets opkvikkende effekt. Der vil derfor blive redegjort for koffeins effekt på arbejdsfysiologien. Der er i denne sammenhæng blevet udført et udeholdenhedsforsøg på en kondicykel, hvor der er indtaget koffeinpulver og energidrik.

Der vil blive perspektiveret til EPO og rødbedesaft, som er et nyt og et alternativt dopingmiddel. Doping er et meget omdiskuteret emne – skal det være forbudt, eller skal det legaliseres i alle idræts- og sportsgrene? Og er det etisk korrekt at dope sig? Dette vil jeg diskutere.

1. IDRÆTS TEORI

1.1 FYSIOLOGISKE FORHOLD UNDER AEROBT ARBEJDE

Når kroppen begynder at arbejde, ændrer lungeventilationen og kredsløbet sig. Minutvolumen og lungeventilationen stiger langsomt lige fra arbejdsstart, så musklernes behov for ilt bliver dækket efter de første 3 minutter. Når arbejdet startes stiger venepumpens aktivitet, hvilket medfører, at der bliver pumpet mere blod tilbage til hjertet. Dermed stiger hjertets slagvolumen. Ved ændring i både puls og slagvolumen forøges minutvolumen.

Pulsen stiger lineært med stigende arbejdsintensitet, hvilket udtrykker, hvor hårdt et arbejde kroppen bliver udsat for. Forøgelsen af hjertets minutvolumen svarer til øget iltforbrug. Når energiomsætningen i musklerne stiger, åbnes der for blodkarrene i de arbejdende muskler, på den måde stiger blodtilførslen. Når tilførslen af blod til arbejdende muskler øges, sænkes blodtilførslen til de ikke-arbejdende muskler, da blodkarrene her trækker sig sammen. Nielsen, Lars H. ,Troels Wolf og Gunnar S. Jensen (red.): Idræt – Teori og træning. 3. udgave. Side 81 I LTOPTAGELSE En god kondition betyder, at man har høj maksimal iltoptagelse. Iltoptagelsen bestemmes ud fra forskellen mellem iltindholdet i henholdsvis det arterielle og venøse blod, ganget med minutvolumen. Dette kaldes også Ficks princip og opskrives på følgende måde: Iltoptagelse=(a-v) minutvolumen Iltoptagelsen øges mest muligt, hvis forholdet mellem det arterielle og venøse blod ( (a-v) ) stiger.

Forskellen i iltindholdet stiger ved overgangen til arbejde, og dette skyldes, …