SRP om danskernes motionsvaner

Side 1

Side 1 af 29

Studieretningsprojekt

Danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund

Samfundsfag A & Idræt B

STX 3.g

December 2015

Anslag: 40.771

Side 2

Side 2 af 29

Abstract

This paper examines the identity formation based on theories by Giddens and Bourdieu. According to Giddens, the identity formation is the individual’s own choice. This is in contrast with Bourdieu who points that the social heritage has an impact on our identity formation. The paper put the theories of identity formation in perspective to the change in the exercise habits in Denmark. The exercise habits have changed from exercises arranged by organizations, to self-organized exercises in fitness centres. The reason for this change can be linked to the increase of individualization.

The paper will also analyse the physiological changes in the body, in regard to improved metabolism. Furthermore, the paper will analyse the respiratory quotient, and how the respiratory quotient chances with the intensity of exercise.

Finally, the paper will discuss the general health level in Denmark and the increase in obesity and discuss some of the possible reasons to the changed in exercise habits. The last part will be discussed in relation to the postmodern society.

Side 3

Side 3 af 29

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................. 2 Indledning ............................................................................................................................................. 4 Opgaveformulering........................................................................................................................................ 5

1.0 Identitetsdannelse ............................................................................................................................ 5

1.1 Anthony Giddens ..................................................................................................................................... 6

1.1.1 Strukturationsteorien ....................................................................................................................... 6

1.2 Pierre Bourdieu ........................................................................................................................................ 7

1.2.1 Habitus .............................................................................................................................................. 7

1.2.2 Kapital ............................................................................................................................................... 8

1.3 Delkonklusion .......................................................................................................................................... 9

2.0 Fysisk aktivitets betydning for kroppen ............................................................................................. 9

2.1 Danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund ........................................................................ 10

2.2 Fysisk aktivitets indvirkning på stofskiftet ............................................................................................. 11

2.3 Kulhydrat- og fedtforbrænding ............................................................................................................. 12

2.3.1 Den respiratoriske kvotient ............................................................................................................ 13

2.4 Sådan forbedres din stofskiftekondition ............................................................................................... 14

2.5 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 15

3.0 Danskernes motionsvaner og den generelle sundhed ...................................................................... 16

3.1 Individualisering og fleksibilitet ............................................................................................................. 16

3.2 Inaktivitet ............................................................................................................................................... 18

3.3 Vi bliver federe ...................................................................................................................................... 19

3.4 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 21

4.0 Konklusion ..................................................................................................................................... 22 Litteraturliste ....................................................................................................................................... 25 Bøger ........................................................................................................................................................... 25 Internet ........................................................................................................................................................ 26 Bilag .................................................................................................................................................... 28

Side 4

Side 4 af 29

Indledning

Det senmoderne samfund har på flere punkter ændret på menneskernes tilværelse. Ligeledes har individerne også været med til at ændre og udvikle samfundet, til det vi kender i dag. Den udviklede teknologi som det senmoderne samfund bl.a. er meget kendt for, har betydning for danskernes fysiske aktivitet. I takt med at meget er blevet teknologiseret og mekaniseret, kan vi i dag udføre samme arbejde foran en skærm eller maskine, som i det traditionelle samfund krævede fysisk arbejdskraft. Vi har altså fået mere stillesiddende arbejde, og det afspejler sig i vores sundhed.

Det senmoderne samfund er ofte kendetegnet som den individualiseret tidsalder. [1] Vi løsriver os i stadig højere grad fra den sociale arv, og den forudbestemte livscyklus. I stedet er vi blevet mere individualiseret, og har i dag en lang række muligheder at vælge mellem. Det kan kobles sammen med måden vi dyrker motion på i dag, altså vores idrætsadfærd. Ændringerne i vores motionsvaner og dagligdagsvaner har betydning for vores sundhed, og ses i fedmeudviklingen som er steget drastisk de seneste 30 år. [2]

I opgaven belyses Anthony Giddens og Pierre Bourdieus teorier omkring identitetsdannelse. Dette vil kobles på den stigende individualisering vi ser i samfundet, og hvordan det kan hænge sammen med vores motionsvaner. Motionsvanerne vil blive undersøgt, mens der vil komme bud på hvorfor udviklingen er forløbet som den er. Opgaven vil analysere fysisk aktivitets indvirkning på stofskiftet, hvor den respiratoriske kvotient vil blive forklaret. Derudover vil opgaven komme med et bud på hvordan stofskiftekonditionen forbedres mest hensigtsmæssigt. Til sidst vurderes hvordan ændringen i vores motionsvaner og det senmoderne samfunds indflydelse, har betydning for danskernes generelle sundhed.

1

Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 19

2

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_6_overv%C3%A6gt_og_underv%C3%A6gt.pdf

Side 5

Side 5 af 29

Opgaveformulering

Redegør for Anthony Giddens og Pierre Bourdieus teorier omkring identitetsdannelse.

Undersøg, hvilke ændringer, der er sket i danskerne motionsvaner i det senmoderne samfund.

Analysér fysisk aktivitets indvirkning på stofskiftet og forklar, hvordan forholdet mellem kulhydrat-og fedtforbrænding ændrer sig med varierende intensitetsniveau. Giv et begrundet bud på, hvordan fysisk træning bør tilrettelægges for at give den størst mulige forbedring af stofskiftekonditionen.

Diskutér, hvad der ligger til grund for ændringerne i danskernes motionsvaner og vurdér, hvilken betydning det har for danskernes generelle sundhed.

1.0 Identitetsdannelse

Identitet er et centralt begreb for alle individer. Det er et konstant omdrejningspunkt, som svæver i ubevidstheden. Vi må træffe valg og agere i sammenhænge med både andre individer og samfundet og igennem disse valg dannes vores identitet. Identiteten dannes yderligere ved at identificere sig med noget, og samtidig afgrænse sig fra noget andet. Begrebet identitet rummer bevidstheden om ens egen personlighed, og identitetsdannelse er således en personlig

           3
konstruktion.

I vores tid i det senmoderne samfund, lever vi i en stadig voksende individualisering, mens det traditionsprægede samfund aftager. Vi kan i højere grad selv vælge og tilrettelægge vores tid, og dermed også hvem vi er.

3

http://gymportalen.dk/15932

Side 6

Side 6 af 29

1.1 Anthony Giddens

Den engelske sociolog Anthony Giddens (1938-) giver sit bud på hvordan individets identitet dannes. Ifølge Giddens fødes vi som individer uden en identitet. I takt med livserfaring og interaktion med andre mennesker, danner vi vores identitet. [4]

Han mener, at overgangen fra det traditionelle samfund gennem det moderne og til sidst det senmoderne samfund hvor vi befinder os nu, giver individerne en række muligheder. Vi har frit valg på alle hylder hvad uddannelse, bosted og andre kulturelle beslutninger angår. Modsat lægger det traditionelle samfund vægt på traditionerne og den forudbestemte livscyklus. Vi løsrives i dag i højere grad fra familien og traditionerne, hvilket resulterer i en øget individualisering. Vi har i dag

et stærkt ”jeg” hvor vi i det traditionelle samfund havde et stærkt ”vi”.^{5} Vi er dermed ifølge

Giddens overladt til os selv i identitetsdannelsesprocessen. Individualiseringen bygger således på egne beslutninger, og dermed er identitetsdannelsen mere selvbestemt. Dette resulterer også i, at vi i dag ser en større polarisering af identiteter. Giddens lægger vægt på individets egen fortælling som konsekvens af det senmoderne samfunds aftraditionalisering. [6]

1.1.1 Strukturationsteorien

Giddens har formuleret en teori omkring identitetsdannelse, som kaldes Strukturationsteorien.

Teorien bygger på individet som aktøren og samfundet som strukturen. Aktøren og strukturen skal indgå i et samspil, og Giddens finder det forfejlet hvis der udelukkende tages udgangspunkt i enten aktøren eller strukturen. Han forsøger derimod at kombinere aktøren og strukturen som ender i en strukturdualitet, hvor aktøren og strukturen supplerer hinanden. De supplerer hinanden fordi strukturen både skal ses som et middel til aktørens handling, men også som resultatet af aktørens

handling.^{7}

De eksisterer altså afhængigt af hinanden.

Måden strukturationsteorien kan kobles på identitetsdannelse, er ved at undersøge, hvordan individet handler i forbindelse med samfundet. Strukturen har forudbestemt en rolle vi bør være,

4

https://www.ucviden.dk/student-portal/files//Identitetsdannelse_i_det_senmoderne_samfund.pdf s. 37

5

Jacobsen m.fl., Sociologi og modernitet - s. 215

6

Thorndal, Sociologi - s. 39

7

Laurberg, Klassisk og moderne samfundsteori - s. 456

Side 7

Side 7 af 29 men dermed ikke sagt at vi skal følge den. Handlingerne behøver ikke kun at komme fra samfundet til individet, men kan også komme fra individet til samfundet. Vi er altså med til at præge vores omgivelser, samtidig med at omgivelserne præger os.

”Klassisk og moderne samfundsteori” af Martin Laurberg kommer med et eksempel på hvordan individet og samfundet indgår i et samspil:

”Når jeg tager bussen, benytter jeg mig af allerede eksisterende strukturer, men samtidig skaber jeg disse strukturer, i samme øjeblik jeg stiger ind i bussen. Således skabes samfundet til stadighed i en fortløbende struktureringsproces.” (s. 456, l. 16-19).

1.2 Pierre Bourdieu

Pierre Bourdieu var en fransk sociolog og levede fra Han var tilhænger af begrebet social arv, og mente at individerne i høj grad præges af forældrenes tidligere liv. Han var kendt for sin udarbejdelse af begreberne kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Begreberne forklarer, hvad der ligger til grund for individets livsstil. I det følgende vil habitus og kapital blive beskrevet i sammenhæng med identitetsdannelse.

1.2.1 Habitus

Bourdieu dannede begrebet habitus. Begrebet bruges bl.a. til at forklare hvad der kendetegner individet. Alle er født med habitus, og igennem erfaringer konstruerer individet sig nogle ubevidste mønstrer, som danner identiteten. Habitusen udbygges gennem hele livet. Alt hvad vi erfarer og oplever, bliver oplagret som en del af vores habitus, og får betydning for hvordan vi agerer - altså vores identitet. [8]

Vores habitus, som er dannet igennem erfaringer og oplevelser, giver os evnen til at kunne handle hensigtsmæssigt og efter normen.

Opdragelsen og den sociale arv har meget at sige i forbindelse med dannelsen af habitus. Vi får en habitus, der egner sig bedre til nogle ting, fx håndværksarbejde, hvis vi er opdraget i en

8

Thorndal, Sociologi - s. 37

Side 8

Side 8 af 29 arbejderfamilie. Omvendt vil en person fra en akademisk familie udvikle en anden habitus, som vil være bedre til at færdes i fx et universitetsmiljø. Den sociale arv er altså i høj grad med til at danne vores habitus.

Social arv fylder langt mindre i det senmoderne samfund, end det gjorde i det traditionelle samfund. Ikke desto mindre er vi stadig præget af den sociale arv fra barndommen, og Bourdieu lægger mere vægt på den sociale arv end Giddens.

1.2.2 Kapital

Bourdieu står også bag begrebet kapital. Kapital og habitus spiller sammen, idet elementerne i kapital har indflydelse på vores habitus. Bourdieu dannede begrebet kapital, fordi han var uenig i andre samfundsfaglige tænkere, der sagde, at individet udelukkende tænker rationelt. Bourdieu mener derimod at vores livserfaring og opvækst også har betydning for hvilke valg vi træffer. [9] Bourdieu mener desuden, at der er flere faktorer, der har indflydelse på hvilke valg vi træffer.

Derfor har han inddelt kapitalen i fire punkter: Økonomisk-, kulturel-, social- og symbolsk kapital.

- Den økonomiske kapital betegner indkomsten, samt de materielle goder individet har.

- Den kulturelle kapital indeholder uddannelse og sproglige kompetencer.

- Den sociale kapital referer til ens sociale netværk og dermed også familien.

- Den symbolske kapital bliver opfattet som en mere tværgående kapital. De tre andre kapitaler kan optræde i den symbolske kapital, idet de andre kapitalformer kan få tillagt sig en symbolsk værdi. Fx kan en smart og dyr bil, som tilhører den økonomiske kapital, også

              10
symbolere status.

Når vi skaber og udbygger vores kapitaler, er det samtidig et led i identitetsdannelsen. Noget af vores kapital har vi fra den sociale arv, og andet kan vi få senere i livet.

9

Bundgård, Sociologisk set - s. 281

10

http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php

Side 9

Side 9 af 29

1.3 Delkonklusion

Identiteten er noget der dannes gennem hele livet. Erfaringer og oplevelser er med til at skabe hvem vi er. Identitetsdannelse er et centralt begreb hvis eksistens ikke kan diskuteres. Alligevel er der forskellige syn på det. Igennem strukturationsteorien forklarer Giddens hvordan individet indgår i et samspil med samfundet. Samfundet er med til at præge individet, men samtidig er individet også med til at præge samfundet. Giddens er stor tilhænger af den stigende individualisering, som gør, at vi i højere grad har selvbestemmelsesret over vores fremtid. Han mener ikke, at samfundet eller traditionerne tvinger os til en given retning. Den øgede individualisering og selvbestemmelsen gør også, at vi i højere grad selv er herre over vores egen identitetsdannelse. Bourdieu mener derimod at vores identitet har stærke rødder i den sociale arv. Vi har lettere ved at blive i samme retning som vi kommer fra, hvis vi præges af det fra barns ben. Det hænger også sammen med habitus, som Bourdieu beskriver som vores personlighed der oplagres gennem hele livet med erfaringer og oplevelser. Habitus spiller sammen med kapital, fordi de forskellige kapitaler har indflydelse på vores habitus.

2.0 Fysisk aktivitets betydning for kroppen

Overgangen til det senmoderne samfund har medført en lang række ændringer både for samfundet og for det enkelte individ. Fra 1990’erne og frem udviklede teknologien sig helt ekstremt, og det resulterede i, at meget arbejde blev lettere. [11] Ligeledes under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet oplevede befolkningen, at arbejdet blev mekaniseret, og dermed krævede det mindre fysisk arbejdskraft at udføre samme stykke arbejde. Teknologien i 1990’erne og frem resulterede i et globalt netværk, der muliggjorde kommunikation i hele verden uafhængig af tid og sted. Det senmoderne samfund og det globale samfund, har dermed medført stillesiddende arbejde, motorisering af transport og flere tilbud om stillesiddende fritidsaktiviteter

11

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/efter-den-kolde-krig-/

Side 10

Side 10 af 29 som TV og computere. Individerne i samfundet har tilpasset sig, og der er dermed tale om en

                                12
voksende inaktivitet blandt danskerne.

Som tidligere skrevet har både det senmoderne- og det globale samfund også medført en øget individualisering. Det har ikke kun haft indflydelse på valg af udannelse, men ses også i højere grad i valg af motionsvaner. Ifølge Giddens er vi i højere grad overladt til en selvvalgt identitetsdannelse, og samtidig med at vi har en større palette at vælge ud fra, betyder det, at vi i højere grad vælger den uorganiserede og selvvalgte idrætsform, idet det giver mere fleksibilitet for individet.

2.1 Danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund

Den anderledes samfundsstruktur som det senmoderne samfund har medført, har betydet, at tendensen indenfor motionsvaner har ændret sig. Siden 80’erne har vi set en enorm stigning i antallet af fitnesscentre i det danske idrætsbillede. [13]

Op igennem 90’erne blev den uorganiserede motion i fitnesscentre for alvor et hit, og tiltrak sig kunder fra hele befolkningen. Det var i

særdeleshed de unge der fravalgte foreningsidrætten, for at dyrke motion i fitnesscentre.^{14} En

kvantitativ undersøgelse lavet på 16-19 årige i perioden 1993 til 2002 viser, at idrætsdeltagelsen i foreningsregi samlet set er faldet fra 61% til 52% af den totale andel af idrætsaktive, og må forventes at være faldet yderligere i dag [15]

(bilag 1). Den samlede andel af idrætsaktive i perioden stiger dog fra 74% til 80%, så faldet i foreningsidræt skyldes at de unge i større grad har valgt den uorganiserede idræt i stedet for organiserede foreningsidræt. En anden undersøgelse lavet på voksne danskere understøtter teorien, idet den viser at kun 34% ud af 59% idrætsaktive, dyrker

                   16
motion i foreningsregi.

Vi er altså gået fra at være et foreningsdanmark til i højere grad at dyrke motion på egen hånd.

Dette kan kædes sammen med den stigende individualisering, som forklares nærmere senere i opgaven.

12

Holm, m.fl., Mad, mennesker og måltider - s. 358

13

Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 7

14

Ibid

15

Ibid, s. 11

16

Ibid- s. 59

Side 11

Side 11 af 29

En anden tendens vi har set de sidste årtier i danskernes motionsvaner, er den stigende interesse for ekstremidræt. Når vi på den ene side oplever en nedgang i aktiviteten i nogle grupper af samfundet, og på den anden side oplever en stærkt stigende interesse, er der tale om en polarisering af idrætsaktive og inaktive. [17]

Det ses også på bilag 2 hvor antallet af maratonløbere er steget fra 784 løbere i 1980 til 5.567 i 2004 for Copenhagen Marathon.

2.2 Fysisk aktivitets indvirkning på stofskiftet

Stofskiftet er en konstant proces, som både sker i kroppen under hvile og under fysisk aktivitet.

Hvilestofskiftet er betegnelsen for den energiomsætning, der sker i kroppen under hviletilstand.

Hvilestofskiftet udgør det meste af det totale stofskifte, ca. 50-70% men afhænger fra person til person. [18] Stofskiftet kan endvidere påvirkes af fysisk aktivitet.

Evnen til udholdenhed er defineret ved stofskiftekondition, fordi forøgelsen af udholdenheden hovedsageligt sker ved ændringer i musklernes stofskifte. [19] Ved stofskiftekondition forstås den evne musklerne har til at udnytte ilten til respiration og bortskaffe affaldsstoffer fra musklerne.

På bilag 3 ses en graf over evnen til at holde en given intensitet i længere tid for henholdsvis trænede og utrænede personer. Af grafen kan der udledes, at trænede personer kan motionere i længere tid før udmattelse, ved det samme intensitetsniveau end en utrænet kan. Den fysiske form har altså meget at sige i forbindelse med sammenhængen mellem træningsintensiteten (% af max iltoptagelse), og den givne tidsperiode man udfører aktiviteten i, før man bliver udmattet. [20] Hvordan har den fysiske aktivitet så indflydelse på stofskiftet? Det hænger sammen således, at ens stofskiftekondition forøges når man laver fysisk aktivitet, og træner man udholdenhedstræning, øges stofskiftekonditionen i særdeleshed. Ved udholdenhedstræning er intensitetsniveauet ikke

17

Pilgaard, Sport og motion i danskernes hverdag - s. 54

18

http://www.ind.ku.dk/undervisning-kurser/kurser_for_andre/efteruddannelse_naturfag/flamingo-kalorimetri.pdf

19

Wolf, m.fl., B - for bedre idræt - s. 77

20

Ibid, s. 84

Side 12

Side 12 af 29 den vigtigste del. Det vigtigste er, at man holder intensiteten stabil, uanset om den er lav, moderat eller høj, og træner i en længere periode. [21]

Træning af stofskiftekondition er en aerob proces dvs. med ilt, og træningen skal vare i længere tid, for at få de aerobe processer i gang. Ved fysisk aktivitet, øger man dermed sin stofskiftekondition, hvilket betyder, at kroppens evne til at optage fedt og kulhydrater fra vores mad bliver bedre. Derved undgår man, at fedt og sukker cirkulerer rundt i blodet i unødig lang tid, og dermed øger risikoen for livsstilssygdomme som type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. [22]

2.3 Kulhydrat- og fedtforbrænding

Kroppen er konstant i gang med forbrændingsprocesser, og til det skal den bruge energien fra vores mad. Kroppen omdanner glukose og ilt sammen med ADP og P til kuldioxid, vand samt ATP.

Denne proces foregår i cellernes mitokondrier og ser således ud:

C H O + 6 O + 30 ADP + 30 P 6 CO + 6 H O + 30 ATP.

6 12 6 2 2 2

🡪

Processen kan også se anderledes ud, hvis musklerne bruger fedt i stedet for kulhydrater til forbrændingsprocessen. I det tilfælde bliver fedtsyre og ilt sammen med ADP og P omdannet til kuldioxid, vand og ATP. Processen ser således ud og foregår også i mitokondrierne:

CH (CH) COOH + 23 O + 109 ADP + 109 P 16 CO + 16 H O + 109 ATP.

3 2 14 2 2 2

🡪

Fordelingen af hvor meget fedt og kulhydrat vi forbrænder, afhænger af arbejdsintensiteten. Der forbrændes kulhydrater i et større omfang jo højere arbejdsintensitet man dyrker motion med.

Dyrker man motion med en iltoptagelse på 85-95% af sin maximale iltoptagelse, forbrændes der næsten udelukkede kulhydrater. Arbejder man derimod med en lav intensitet, ca. 30-40% af sin maximale iltoptagelse, forbrænder man ca. 50% fedt og 50% kulhydrater. [23] Forholdet mellem denne fordeling kaldes den respiratoriske kvotient.

21

http://www.helsinge-laegecenter.dk/patient-info/motion/

22

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421

23

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-
ernaering/stofskifte-og-fysisk-aktivitet/

Side 13

Side 13 af 29

2.3.1 Den respiratoriske kvotient

Den respiratoriske kvotient - rq-værdien, strækker sig fra 0,7 - 1,0. Ved 100% fedtrespiration er rq på 0,7, og ved 100% kulhydratrespiration er rq på 1,0. Man finder rq-værdien ved at måle udskilt CO og optaget O for individet. Altså ser ligningen for fedtrespiration således ud:

2 2

CH (CH) COOH + 23 O 16 CO + 16 H O, altså er rq = 16/23 = 0,7.

3 2 14 2 2 2

🡪

For kulhydratrespiration:

C H O + 6 O 6 CO + 6 H O, altså er rq = 6/6 = 1,0.

6 12 6 2 2 2

🡪

Jo hårdere intensitet man arbejder med, desto højere vil ens rq-værdi være, og dermed vil man forbrænde mere kulhydrat i forhold til fedt (bilag 4). Det skyldes, at kroppen desperat har brug for mest mulig ATP, og da det kræver mindre ilt for kroppen at levere ATP under kulhydratrespiration end under fedtrespiration, vil rq-værdien være tættest på 1,0 ved meget hårde præstationer.

Ved udnyttelse af ren kulhydrat, bliver udbyttet 20,5 kJ pr. liter ilt, og ved fedt er udbyttet kun 19 kJ pr. liter ilt. Det svarer til, at musklerne kan få 7% mere udbytte, hvis de udelukkende bruger kulhydrat som energikilde, og det vil dermed kunne hæve præstationsevnen i meget hårde

         24
discipliner.

Kroppen forsøger at opnå det største energiudbytte. Derfor er det mere hensigtsmæssigt, at respirere kulhydrater i en situation hvor man arbejder med en hård intensitet, da musklerne har brug for at danne ATP hurtigt, uden brug af mere ilt end højst nødvendig. Omvendt er forholdet mere ligeligt fordelt mellem fedt- og kulhydratrespiration ved arbejde under lav intensitet eller hvile. Det skyldes, at kroppen har rigelig adgang til ilt, og derfor udnyttes noget af fedtet her, så der spares på lageret af glykogen. Dermed kan glykogenlageret vare længere, så kroppen stadig kan være beredt på at yde intensivt aerobt arbejde, hvis det bliver nødvendigt. [25]

24

Hede, m.fl., Kroppen i fokus - s. 22

25

Ibid, s. 23

Side 14

Side 14 af 29

2.4 Sådan forbedres din stofskiftekondition

Fysisk træning bliver ofte kategoriseret som enten stofskiftekondition eller kredsløbskondition.

Det er hensigtsmæssigt at træne begge konditionsformer, men træningen ser forskellig ud. Der lægges vægt på forskellige dele, og i det næste afsnit vil den fysiske aktivitet med henblik på at forbedre stofskiftekonditionen blive forklaret.

Modsat kredsløbskondition, hvor der er fokus på de centrale forbedringer i kredsløbet, er stofskiftekonditionen mere fokuseret på musklerne og omhandler altså i høj grad de perifere forbedringer. Når man skal forbedre sin stofskiftekondition, er der tale om træning af sin aerobe kapacitet, som betegner udholdenheden. Det kan både foregå ved træning med høj og lav puls.

Dog afhænger den samlede træningstid af træningsintensiteten. Jo lavere puls, desto længere træningstid skal der til, for at opnå samme effekt. [26] Gennemgående for forbedringen af stofskiftekonditionen er, at træningen skal være længerevarende. Dermed ikke sagt, at man ikke kan forbedre sin stofskiftekondition på andre måder.

Nyere studier viser, at styrketræning med høj intensitet også har en stor effekt på musklernes stofskifte og dermed det samlede resultat af udholdenhedstræningen. [27] Styrketræning i de store muskler som Gluteus Maximus og Quadriceps Femoris bevirker en lang række ændringer.

Biokemisk Forening^{28} beskriver et forsøg, hvor en række testpersoner kun trænede det ene ben i

10 uger. Resultaterne var tydelige. Antallet af kapillærer var steget og musklens kapacitet til at lagre glykogen var mere en fordoblet. Derudover så man, at de trænede muskler var bedre til at udnytte fedt som energikilde i stedet for kulhydrater.

Effekten af at øge antallet af kapillærer i musklerne er afgørende for udholdenheden. Det betyder nemlig, at musklen bedre kan udtrække ilt til respirationen, som giver energi i form af ATP.

Begrænsningen i fysisk aktivitet skyldes ofte kredsløbet, der ikke pumper tilstrækkeligt blod hurtigt nok rundt. En del af begrænsningen vil mindskes, hvis der udvikles flere kapillærer, så mere af den ilt der er i blodet, kan blive optaget i cellernes mitokondrier hvor respirationsprocessen finder

26

http://vorespuls.dk/artikel/kredsloebskondition-og-stofskiftekondition

27

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421

28

Ibid.

Side 15

Side 15 af 29 sted. Derudover øges antallet af mitokondrier i musklerne også ved styrketræning. [29] Det at musklen ved træning bliver bedre til at bruge fedt som energikilde i stedet for kulhydrater, kan vise sig som en fordel, fordi glykogenlageret dermed kan vare længere. Det betyder, at den trænede muskel samlet set har en bedre udholdenhed. [30]

Træning med henblik på at forbedre sin stofskiftekondition kan altså se ud på forskellige måder.

Man kan træne med lav, moderat eller høj intensitet, men intensitetsniveauet afgør træningsvarigheden. Som udgangspunkt skal træning af stofskiftekondition være længerevarende, men hvis der trænes med en høj intensitet, kan der som nævnt skæres i tiden, mens samme resultat stadig opnås. Derudover er styrketræning for kroppens især store muskler et godt led i forbedringen af musklernes stofskifte. En kombination af de forskellige former, vil langt hen ad vejen give den mest optimale og sunde forbedring af stofskiftekonditionen.

2.5 Delkonklusion

Det senmoderne samfund og det globale samfund har medført normer og vaner, der har indflydelse på danskernes aktivitet og motionsvaner. Vi er generelt blevet mere stillesiddende i forbindelse med arbejdet, som i højere grad er blevet mekaniseret. Den samfundsstruktur vi har i dag, har tilladt individet i højere grad at løsrive sig fra den sociale arv og styrke individualiseringen.

Ifølge Giddens betyder løsrivelsen fra den sociale arv og styrkelsen af individualiseringen, at vi i højere grad er overladt til en selvbestemt identitetsdannelse. I forhold til motion betyder det, at vi i højere grad vælger uorganiseret idræt i stedet for foreningsidræt, fordi vi er blevet mere individuelle og selvstyret. Fitnesscentre blomstrede frem i 80’erne, og der ses stadig en stigning i fitnessmedlemmer. [31] Det går i høj grad ud over foreningslivet, som flere især unge fravælger til fordel for fitnesscentre. Udover en stigning i fitnesscentrenes medlemstal, har vi også set en anden udvikling i danskernes motionsvaner omkring ekstremsport, som er blevet et større hit, og der er derfor tale om en polarisering af den fysiske aktivitet.

29

Michalsik, m.fl., Aerob og anaerob træning

30

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421

31

http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk

Side 16

Side 16 af 29

Den fysiske aktivitet har stor indflydelse på stofskiftet. Stofskiftekonditionen centreres især i musklerne, da der er tale om musklernes evne til at optage fedt og kulhydrater, og omdanne det til energi ved fedt- og kulhydratrespiration. Respirationen af enten fedt eller kulhydrater afhænger af intensitetsniveauet. Den respiratoriske kvotient går fra 0,7 til 1,0, og trænes der med maksimal intensitet er rq-værdien meget tæt på 1,0. Det skyldes, at der respireres 100% kulhydrater ved en rq-værdi på 1,0, og det er optimalt ved hård arbejde, da det er mindre iltkrævende at respirere kulhydrater frem for fedt. Dog retter stofskiftekonditionen sig mod fedtforbrændingen, da det også er hensigtsmæssigt at forbrænde fedt, så glykogenlagrene holder længere, og dermed er den samlede udholdenhed bedre. Derfor skal man træne længerevarende og ikke nødvendigvis med en høj intensitet for at træne stofskiftekonditionen. En lav eller moderat intensitet er også fin her.

Derudover viser styrketræning sig som en fordel ved siden af udholdenhedstræningen. De to former spiller godt sammen, da styrketræning bl.a. øger kapillær- og mitokondrieantallet i musklerne, som derved kan optage mere ilt til respiration.

3.0 Danskernes motionsvaner og den generelle sundhed

Som Giddens strukturationsteori siger, bliver individet både præget af samfundet mens samfundet bliver præget af individet. Det senmoderne samfund adskiller sig fra de tidligere samfund på mange punkter. Derfor må individerne nødvendigvis følge med samfundet, og tilpasse sig, hvilket mennesket i øvrigt er dygtig til. [32]

Vores ændrede adfærd har resulteret i ændringer i vores hverdagsliv. Der vil i dette afsnit blive gennemgået ændringer i forhold til vores motionsvaner, den generelle sundhed og årsagerne hertil.

3.1 Individualisering og fleksibilitet

Som tidligere nævnt har danskernes motionsvaner ændret sig markant i det senmoderne samfund.

Vi har bevæget os væk fra Bourdieus tanker om social arv og en forudbestemt livscyklus som vi før

32

http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Mennesketstilpasning_280383_nann5281.pdf

Side 17

Side 17 af 29 i tiden blev født ind i. Derimod kommer vi i højere grad til at ligne Giddens teori omkring individets stærke ”jeg” og identitetsdannelsen, som vi i højere grad selv har indflydelse på i dag. Denne individualisering har en betydning i forhold til forklaringen i ændringerne af danskernes motionsvaner. Det er især de unge der syntes at være præget i høj grad af individualiseringen. [33] En forklaring herpå kan være, at de unge er født ind i et udviklet samfund, og er altså opvokset med ideen om, at der er frihed til selv at disponere over sit liv. Fitnesscentrenes vækst bliver tolket som et eksempel på den stigende individualisering, da fitnesscentre giver en anden selvbestemmelsesret over tiden for medlemmerne, end foreningsidræt hvor man som oftest er

afhængig af tiden.^{34}

Uorganiseret motion har for mange været en løsning på stadig at dyrke motion, men uden at være bundet til faste tidspunkter. Er man medlem af et fitnesscenter, har man selv bestemmelsesret over hvornår man vil motionere. Den øgede fleksibilitet fitnesscentrene giver, som for mange i dag er en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen, bliver set som en af de væsentligste kvaliteter ved fitnesscentrene (bilag 5). [35]

Det er denne fleksible faktor, som har trukket folk fra foreninger til fitnesscentre. Betegnelsen ”zapper-generationen” afslører tendensen til selv at strukturere sin tid og sit liv, i modsætning til det traditionelle samfund hvor arbejde, familie og sociale relationer udgjorde livets helhed og rutine. [36]

Uorganiseret idræt giver altså en bedre fleksibilitet, som foreningslivet ikke gør i samme udstrækning. Til gengæld giver uorganiseret idræt ikke den samme nære fællesskabsfølelse, som foreningerne gør (bilag 5). Men når vi i stigende grad bliver mere selvbeviste individualiseret individer, så er fællesskabsfølelsen måske lagt på hylden? Bilag 6 viser en tabel, hvor der ses den procentvise fordeling af besvarelsen på ”I hvilken grad er du tilfreds med forholdet til de andre medlemmer?” Her ses det, at de der er medlem af en forening, i højere grad er tilfreds eller meget tilfreds med forholdet til de andre medlemmer, end dem der træner i kommercielle fitnesscentre er. Det er bemærkelsesværdigt, at ca. tre gange så mange af dem der træner i kommercielle fitnesscentre, som dem der træner i foreningsregi, mener at udsagnet er irrelevant. Der er altså

33

Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 19

34

Ibid

35

Ibid, s. 20

36

Ibid, s. 60

Side 18

Side 18 af 29 ikke den samme fokus, opmærksomhed og behov for fællesskabet, hos de mennesker der træner i fitnesscentre. Det tyder således på, at fællesskabsfølelsen under træning, i højere grad bliver et ligegyldig spørgsmål for danskerne. Til den del af befolkningen der stadig vægter fællesskabet højt og som motionerer i fitnesscentre, må man sige at fitnesscentrere har fundet et godt alternativ, da der mange steder også tilbydes holdtræning, fx i form af spinning. [37]

Meget peger på, at vores samfundsstruktur i dag sætter andre krav til individet, som prøver at efterleve kravene. Arbejdslivet fylder mere for mange danskere, og har betydet at vi i højere grad ser fleksibiliteten i træningen som en kvalitet. Vi er gået mere væk fra foreningsidrætten, hvilket også har kostet en del af fællesskabsfølelsen, men ifølge bilag 6 er der noget der tyder på, at dem der træner i fitnesscentre, alligevel ikke vægter fællesskabsfølelsen og forholdet til de andre udøvere i betydelig grad.

3.2 Inaktivitet

Den teknologi som det senmoderne samfund har medført, har på mange måder gjort vores hverdag lettere. Både vores arbejdsliv og hjemmeliv er på mange måder blevet mindre krævende rent fysisk. Erhvervslivet i vores nuværende samfund er kendetegnet ved en stigende inaktivitet, som følge af den teknologiske udvikling. [38]

Den stigende inaktivitet skyldes, at det senmoderne samfund adskiller sig fra det traditionelle og det moderne samfund, ved at have langt mere tertiært erhverv, frem for primært erhverv som var dominerede før i tiden. [39] Det primære erhverv indebar fysisk aktivitet i store mængder, mens det tertiære foregår inde døre på kontorer store dele af dagen. Siden 1987 har danskerne fået mere stillesiddende arbejde, i takt med samfunds-

                    40
og teknologiudviklingen.

Det er ikke kun erhvervet der har ændret karakter. Fra 1987 og frem, var der også en stigning i

                                     41
stillesiddende aktiviteter blandt danskerne. Som et stærkt eksempel, trækker TV’et mange

37

Ibid, s. 20

38

Ibid, s. 148

39

https://sites.google.com/site/vucfynap10/identitetsdannelse/det-traditionelle-moderne-og-senmoderne-samfund

40

Ovesen, m.fl., Ernæring og diætetik - s. 91

41

Ibid

Side 19

Side 19 af 29 danskere ned i sofaen og PC’en får placeret mange danskere i kontorstolen. TV og PC er dermed

                            42
direkte forbundet med inaktivitet.

Vi bruger bilen i højere grad, hvilket også øger inaktiviteten. Der er sket en stigning i køretøjskilometer på de danske veje, som primært er mere kørsel med personbiler og mindre lastbiler (bilag 7). [43] Mere bilkørsel er direkte forbundet med et dårligere kondital, viser en undersøgelse. [44] De børn der cykler eller går i skole, frem for at blive transporteret passivt, har fire gange så stor chance for at være blandt de 25% med den bedste kondition. Mekaniseringen i vores samfund har altså på mange måder gjort vores hverdag lettere, men har også resulteret i, at vi er blevet mere inaktive.

3.3 Vi bliver federe

Fedme er defineret som en tilstand i kroppen, hvor mængden af fedt er forøget i sådan en grad, at det har konsekvenser for helbredet. [45]

Fedme kan være genetisk disponeret, men skyldes ofte et positivt energiindtag. Altså indtager man mere energi i form af mad og drikkelse, end man forbrænder. [46] Siden 1987 er der blevet indsamlet meget data omkring overvægt og fedme i Danmark. Overvægt defineres ved et BMI på over 25, mens fedme defineres med et BMI på over

30. Alle grafer viser, at vi er blevet markant fedede de sidste 30 år. [47]

Bilag 8 fra Danmarks Statistik viser, at tallene fra 1987 for fedmen i Danmark er steget til over det dobbelte i 2010. [48] Tallene for fedmeudviklingen viser især en markant stigning hos de unge. Det er bekymrende men heller ikke så underligt, da de unge er født ind i vores nuværende udviklede samfund, og inaktiviteten er derfor blevet inkorporeret i deres hverdag fra fødslen.

Inaktiviteten har meget at sige i forhold til danskernes sundhed. Det er et faktum at udviklingen for overvægt og fedme stiger, og de muligheder det senmoderne samfund har medbragt, er måske en af forklaringerne på, at vi er blevet mere overvægtige. Vi rører os generelt ikke ligeså meget i

42

Mølgaard, m.fl., Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge - s. 44

43

Jensen, m.fl., Idræt i perspektiv - s. 148

44

Mølgaard, m.fl., Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge - s. 44

45

Holm, m.fl., Mad, mennesker og måltider - s. 365

46

Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 123

47

Ovensen, m.fl., Ernæring og diætetik - s. 100 og Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 122

48

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_6_overv%C3%A6gt_og_underv%C3%A6gt.pdf

Side 20

Side 20 af 29 hjemmet og på arbejdet, pga. den teknologiske udvikling. Paradoksalt nok viser nogle undersøgelser, at vi faktisk dyrker mere motion samlet set i fitnesscentre og foreninger, og inklusiv dem der løber eller dyrker anden motion på egen hånd. [49]

Dvs. at vi aldrig har motioneret så meget som nu. Men hvordan kan det så være, vi bliver mere overvægtige? Meget tyder på, at der må være andre faktorer end inaktiviteten i hjemmet og på arbejdet, der spiller ind.

I takt med at globaliseringen er blevet en del af vores nuværende samfund og hverdag, bliver vores kultur påvirket af andres og omvendt. En væsentlig faktor at tage fat på her, i forbindelse med vores stigende overvægt og fedme, er madkulturen som vi i høj grad præges af. Den

Amerikanske fastfood industri har for alvor vundet frem i samtlige lande rundt om i verden. [50] Udbuddet og efterspørgslen og dermed forbruget stiger på energitætte varer fra fastfoodkæder

som fx McDonald’s og Burger King.^{51} Fastfood er kendt som billig mad, så vi lokkes i højere grad til

at købe fastfood, for det kan svare sig rent økonomisk, og det giver fleksibilitet rent tidsmæssigt.

Arbejdssektoren forlanger stadig mere af os, eksempelvis snakken om at arbejde 12-minutter ekstra om dagen [52], og det betyder, at et hurtigt måltid uden indkøb, madlavning og opvask, måske oftere bliver prioriteret i dag.

Kigger man udelukkende på vores motionsvaner, kan man undre sig over, at vi bliver federe, mens grafer samtidig viser, at vi dyrker mere motion. [53]

Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvordan undersøgelserne er lavet. Et medlemskab i Fitness World og et medlemskab i en forening, resulterer ikke nødvendigvis i samme træningslængde. Nok har man flere muligheder i et fitnesscentre, og en stor fleksibilitet, der gør at man kan træne når man vil, men modsat kan fleksibilitet også vise sig at være negativ. Der er ikke den samme forpligtelse til at komme i et fitnesscenter, som der er ved at være en del af et hold i en forening. Foreninger indbyder til et forpligtende samarbejde, et fællesskab og en afhængighed som understøttes af bilag 5. Et fitnesscenter tilbyder fleksibilitet men rummer også en vis uafhængighed der gør, at folk ikke er forpligtiget til at komme derned, hvilket måske gør, at mange ikke kommer derned så meget som

49

Laub, Danskernes motions- og sportsvaner 2011 - s. 54

50

Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 120

51

Holm, m.fl., Mad, mennesker og måltider - s. 358

52

”12-minutter mere om dagen” var en finanspolitisk plan som S og SF udarbejdede i 2010. Reformen indebar at lønmodtagerne skulle arbejde 12 minutter mere om dagen, og dette skulle resultere i et større økonomisk udbytte for

staten til fordel for velfærden.
53

Laub, Danskernes motions- og sportsvaner 2011 - s. 54

Side 21

Side 21 af 29 de gerne vil. Med fedmeudviklingen i baghovedet, kan man let forestille sig, at mange medlemskaber ikke bliver udnyttet i særlig stor grad, selvom træningsmuligheder bliver tilbudt næsten døgnet rundt.

Fedmeudviklingen har stor betydning for danskernes generelle sundhed. For meget overflødigt fedt i blodbanen og rundt om organerne øger risikoen for livsstilssygdomme som diabetes 2, hjertekarsygdomme og en lang række andre sygdomme, som koster samfundet dyrt. [54] Udover fysiske problemer, kan overvægt og fedme også give psykiske og sociale problemer. World Health Organization har defineret folkesundhed ikke kun som fraværet af sygdom, men også som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. [55]

Der er derfor tale om flere forskellige problemer forbundet med fedme, som alle strider imod sundheden.

3.4 Delkonklusion

Vores motionsvaner og den generelle sundhed har ændret sig som følge af indtrædelsen af det senmoderne samfund. En stor og betydelig faktor er individualiseringen, som er tiltaget i det senmoderne samfund. Vi er selv herre over vores liv, og hvordan vi bruger tiden.

Individualiseringen afspejler sig i ændringerne i vores motionsvaner, og kan kobles sammen, da vi på mange måder dyrker motion mere individuelt i dag. Det foregår i højere grad i fitnesscentre, og går ud over foreningerne. Den kvalitet som fitnesscentrene giver i et samfund som vores, er fleksibiliteten og styringen over hvornår man vil motionere. Man er ikke bundet til faste tider, men kan derimod selv tilrettelægge sin tid, hvilket er i overensstemmelse med Giddens tanker om at vi bevæger os væk fra den sociale arv, og mod en mere selvbestemt tilværelse.

Et andet kendetegn ved det senmoderne samfund, er den stigende inaktivitet. Det skyldes i høj grad teknologien, som gør mange ting i vores hverdag lettere og mindre krævende rent fysisk.

Store dele af vores arbejde er også gået fra at være aktivt til at være stillesiddende, fordi det tertiære erhverv er vokset enormt. Siden 1987 har danskerne fået mere stillesiddende arbejde.

Derudover har vi også fået flere stillesiddende aktiviteter som fx TV, PC og bilen. Denne inaktivitet

54

Hyldig, Sundhedsfremme og forebyggelse - s. 123

55

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_2_baggrund_og_form%C3%A5l.pdf

Side 22

Side 22 af 29 ses som et led i fedmeudviklingen i Danmark, som er stærkt stigende. Siden 1987 er tallene for fedme steget til over det dobbelte. Grafer viser, at vi samlet set dyrker mere motion, men det strider imod den stigende fedme i samfundet. En forklaring herpå kan være den kulturelle indflydelse vi får fra andre lande angående madkulturen. Fastfood industrien fra Amerika har vist sig at være stærkt tiltagende herhjemme, og det kan være en af årsagerne til, at fedmeudviklingen er stigende.

En tredje faktor i fedmeudviklingen som hænger sammen med vores motionsvaner, er brugen af fitnesscentre. Et medlemskab i et fitnesscenter giver ikke samme forpligtigelse som et medlemskab i en forening gør, og det kan være en grund til, at mange ikke får dyrket tilstrækkelig motion i et fitnesscenter. Altså kan medlemstallet godt stige, selvom motionsmængden samlet set falder. I takt med at vi bliver mere overvægtige, øger det risikoen stærkt for livsstilssygdomme, som koster samfundet dyrt.

4.0 Konklusion

Danskernes motionsvaner har gennemgået en udvikling i det senmoderne samfund. Der ses en større tendens til at motionere i fitnesscentre på bekostning af foreningerne. En af de væsentligste grunde til at mange danskere har valgt at omlægge deres træningsform, er den fleksibilitet som et fitnesscenter tilbyder. Man har selv herredømmet over hvornår man vil motionere, i modsætning til en forening, hvor træningstiderne er faste. Fleksibiliteten har altså været en væsentlig kvalitet for mange, og det skyldes arbejdssektorens større krav til os. Vi som individer prøver at efterleve de krav der sættes, og derfor er en større fleksibilitet rent motionsmæssigt en fordel i hverdagen.

Grunden til der sker en stigning i antal medlemmer i fitnesscentre, som ellers er meget individuelt og til dels uden for fællesskabet, er bl.a. den stigende individualisering, vi ser i det senmoderne samfund. Ifølge Giddens er vi på vej væk fra den sociale arv, og sigter i højere grad mod vores egen vilje og fremtid og ikke blot mod samfundets vilje og fremtid. Han mener altså, at identitetsdannelsen er mere op til en selv i dag. Derudover kommer Giddens med strukturationsteorien, der fortæller, at det ikke kun er samfundet der præger os, men at vi som individer også præger samfundet, til det det er i dag. Bourdieu kommer med en lidt anden

Side 23

Side 23 af 29 udlægning. De to samfundstænkere vægter noget forskelligt i forhold til identitetsdannelsen.

Bourdieu snakker mere om habitus og kapital som byggestenen i vores identitet. Habitus, er begrebet for al den viden og erfaring vi som individ opsamler gennem livet. Alle er født med en habitus, og den udbygges gennem oplevelser og erfaringer. Her mener Bourdieu, at den sociale arv spiller ind, idet ens habitus påvirkes af familien og normerne. Derudover snakker han om kapital, som er afgørende for de valg vi træffer. Igen ligger den sig op ad den sociale arv, fordi vi på forhånd er præget i en retning fra fødsel af.

Udover identitetsdannelse har opgaven belyst hvordan stofskiftekondition virker på kroppen rent fysiologisk, og hvordan man forbedrer den. Kroppens stofskifte er kroppens energiomsætning af fedt og kulhydrater. Hvis man skal motionere med henblik på at forbedre stofskiftekonditionen, er der fokus på at øge fedtforbrændingen, som ellers er mere iltkrævende end kulhydratforbrænding. Fedtforbrænding er derfor ikke optimalt under meget hårde discipliner, så derfor er træning af stofskiftekondition ofte tilrettelagt med lavere intensitet, men til gengæld i længere tid. For at forbedre udholdenheden, skal man altså op på en vis træningsvarighed.

Styrketræning med henblik på at forbedre musklernes stofskifte, har også vist sig som meget nyttig. Det der sker i musklerne ved træning, er at antallet af kapillærer og mitokondrier stiger, og det resulterer i, at musklerne kan optage mere ilt under arbejde, og dermed have mere overskud til at respirere fedt, som gerne skulle være et af målene ved træning af stofskiftekondition. Man forsøger altså at få den respiratoriske kvotient tættere på 0,7 end på 1,0, da der respireres mere fedt, jo lavere rq-værdien er.

Ændringen i danskernes motionsvaner afspejler sig i danskernes sundhed. Gentagende grafer viser, at fedmen stiger blandt danskerne. Motionsvanerne har flyttet sig fra foreningerne til fitnesscentre, men det er i sig selv ikke begrundelse nok for hvorfor vi bliver federe. Uorganiseret idræt giver ikke den samme forpligtigelse som organiseret idræt i en forening giver, men noget tyder på, at der må være andre faktorer på spil. Ud over individualiseringen, har opgaven belyst to andre faktorer, der kan være forklaring på hvorfor kurverne for fedmen stiger: Inaktiviteten og madkulturen. Begge faktorer er kommet i takt med indtrædelsen af det senmoderne samfund.

Den stigende inaktivitet ser vi på arbejdspladser så vel som i hjemmet. Teknologien har gjort, at mange bruger computeren hver dag. Derudover sidder mange foran fjernsynet, og mange

Side 24

Side 24 af 29 danskere bruger bilen. Alt dette er et led i danskernes sundhed, som kan være årsag til at kurverne for fedme stiger. Derudover har den amerikanske madkultur taget Danmark med storm. Fastfood kæder blomstrer op herhjemme, og de bliver brugt hyppigt. Den stigende inaktivitet, den usunde madkultur, og et dyk i forpligtelsen i at dyrke motion, er alle sammen grunde til hvorfor danskernes generelle sundhed hvad fedme og overvægt angår, ikke længere er på samme niveau.

Grafen på bilag 8 går fra 1987 til 2010, og på de 23 år er udviklingen ikke til at tage fejl af - vi bliver federe.

Side 25

Side 25 af 29

Litteraturliste

Bøger

Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk set. 1. udg. Rikke Haue, 2010. (Bog)

Hede, Kirsten og Paul Paludan-Møller: Kroppen i fokus. 1. udg. Nucleus, 2012. (Bog)

Holm, Lotte og Søren Tange Kristensen: Mad, mennesker og måltider. 2. udg. Munksgaard, 2012.

(Bog)

Hyldig, Jette : Sundhedsfremme og forebyggelse. 1. udg. Munksgaard Danmark, 2008. (Bog) Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udg. Columbus, 2006. (Bog)

Jensen, Jens-Ole og Jan Kahr Sørensen: Idræt i perspektiv. 1. udg. Systime, 2005. (Bog) Klassisk og moderne samfundsteori. Redigeret af: Martin Laurberg. 5. udg. Hans Reitzels Forlag,

2013. (Bog)

Michalsik, Lars og Jens Bangsbo: Aerob og anaerob træning. 1. udg. Danmarks Idræts-Forbund,

2002. (Bog)

Mølgaard, Christian m.fl.: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. 2. udg. Boje & Mobeck as, 2007. (Bog)

Ovesen, Lars m.fl.: Ernæring og diætetik. 11. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011. (Bog) Pilgaard, Maja: Sport og motion i danskernes hverdag. 1. udg. Idrættens Analyseinstitut, 2009.

(Bog)

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau. 2. udg. Columbus, 2010.

(Bog)

Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt. 1. udg. Gyldendal, 2013. (Bog)

Side 26

Side 26 af 29

Internet

Baggrund og formål. Udgivet af Statens institut for folkesundhed. Internetadresse: http://www.si-
folkesundhed.dk/upload/kap_2_baggrund_og_form%C3%A5l.pdf - Besøgt d. 17.12.15 (Internet)

Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Udgivet af VUCFYN-AP10.

Internetadresse:https://sites.google.com/site/vucfynap10/identitetsdannelse/det-traditionelle-

moderne-og-senmoderne-samfund - Besøgt d. 10.12.15 (Internet)

Efter den kolde krig, Udgivet af Aarhus Universitet.

Internetadresse:http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/efter-den-kolde-krig-1989-
2008/ - Besøgt d. 10.12.15 (Internet)

Fedmeudviklingen i Danmark. Udgivet af Motion-online. Internetadresse: http://www.motion-
online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/fedmeudviklingen_i_danmark/ - Besøgt d.

16.12.15 (Internet)

Fitnesskultur.dk. Udgivet af Idan.

Internetadresse: http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk-fitnesssektorens-
historie-de-aktive-udoevere-og-breddeidraettens-kommercialiserin/f6e7c699-2c66-4eb8-beee-

a0bb00c41b03 - Besøgt d. 15.12.15 (Internet)

Identitetsdannelse i det Senmoderne samfund. Udgivet af VIA University College. Internetadresse:

https://www.ucviden.dk/studentportal/files//Identitetsdannelse_i_det_senmoderne_sa

mfund.pdf - Besøgt d. 9.12.15 (Internet)

Kredsløbskondition og stofskiftekondition. Udgivet af Jonna Toft.

Internetadresse:http://vorespuls.dk/artikel/kredsloebskondition-og-stofskiftekondition - Besøgt d.

14.12.15 (Internet)

Kroppens energiomsætning. Udgivet af Københavns Universitet.

Internetadresse:http://www.ind.ku.dk/undervisning-
kurser/kurser_for_andre/efteruddannelse_naturfag/flamingo-kalorimetri.pdf - Besøgt d. 20.12.15

(Internet)

Side 27

Side 27 af 29

Laub, Trygve Buch: Danskernes motions- og sportsvaner 2011. I: Grundrapport, 2011,

Internetadresse:

file:///C:/Users/katrine/Downloads/Danskernes%20motions%20og%20sportsvaner.pdf Besøgt d.

18.12.15 (Artikel)

Menneskets tilpasning. Udgivet af Historiefaget.dk.

Internetadresse:http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Mennesketstilpasning_2

80383_nann5281.pdf - Besøgt d. 15.12.15 (Internet)

Motion. Udgivet af Helsinge Lægecenter. Internetadresse: http://www.helsinge-
laegecenter.dk/patient-info/motion/- Besøgt d. 14.12.15 (Internet)

Pierre Bourdieu - Habitus. Udgivet af Teorier.dk.

Internetadresse: http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php - Besøgt d. 10.12.15

(Internet)

Stofskiftekondition. Udgivet af Biokemisk Forening.

Internetadresse:http://www.biokemi.org/biozoom/issues/529/articles/2421 - Besøgt d. 14.12.15

(Internet)

Stofskifte og motion. Udgivet af Sundhedsguiden.dk.

Internetadresse:http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-
ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/stofskifte-og-fysisk-aktivitet/ - Besøgt d. 11.12.15

(Internet)

Teorier - Anthony Giddens. Udgivet af Gym portalen.

Internetadresse: http://gymportalen.dk/15932 - Besøgt d. 8.12.15 (Internet)

Side 28

Side 28 af 29

Bilag

Bilag 1

Udviklingen i 16-19 åriges idrætsdeltagelse i perioden Fra Idræt i perspektiv, s. 11.

Bilag 2

Deltagerantal i udvalgte løb og medlemsudviklingen i Dansk Atletik Forbund. Fra Idræt i perspektiv,

s. 59.

Bilag 3

Sammenhæng mellem relativ belastning (% af maximal iltoptagelse) og arbejdstid. Fra B- for bedre idræt, s. 84.

Bilag 4

Den respiratoriske kvotient (RQ) i kroppen ved forskellige arbejdsintensiteter i procent af maksimalt aerobt arbejde. Fra Kroppen i fokus, s. 23.

Bilag 5

Foreningslogik vs. Markedslogik fra Fitnesskultur.dk fra Idan (s. 338).

http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk-fitnesssektorens-historie-de-aktive-
udoevere-og-breddeidraettens-kommercialiserin/f6e7c699-2c66-4eb8-beee-a0bb00c41b03

Side 29

Side 29 af 29

Bilag 6

Oplevelsen af andre fitnessudøvere – fordelt på organiseringsform fra Fitnesskultur.dk fra Idan (s.

312)

http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/fitnesskulturdk-fitnesssektorens-historie-de-aktive-
udoevere-og-breddeidraettens-kommercialiserin/f6e7c699-2c66-4eb8-beee-a0bb00c41b03

Bilag 7

Udviklingen i persontransport Fra Idræt i perspektiv, s. 148.

Bilag 8

Andel svært overvægtige fra Procent.

http://www.si-
folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_6_overv%C3%A6gt_og_underv%C3%A6gt.pdf