SSO: Idræt mod livsstilsygdomme

Side 1

HF 2. år

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

Vejleder:

Idræt som hjælp mod livsstilsygdomme

SSO

Side 2

SSO – Idræt B

1

Abstract

This study examines Mikkel, a case describing a 51-year old male living an ordinary life, who is at risk of developing type 2 diabetes due to a life with lack of physical exercise.

This paper will presents a 12 week training program, which aims at reducing Mikkels risk of developing type 2 diabetes. The training program is divided into two phases which will focus on aerobic capacity and aerobic effect. To understand the thesis behind the training program it is important to know how the human cardiovascular system functions. The study ends with a discussion about whether lifestyle diseases are a personal matter or a responsibility of the community. The paper concludes the importance of the individual and the community working together, which secures a healthy environment for everyone.

Side 3

SSO – Idræt B

2

Indholdsfortegnelse

Problemformulering ......................................................................................................................................... 3 Indledning ......................................................................................................................................................... 4 Kredsløbets opbygning og funktion ................................................................................................................. 5 Blodkar ........................................................................................................................................................... 5 Hjertet............................................................................................................................................................ 6 Blodet ............................................................................................................................................................ 6 Livsstilsygdomme .............................................................................................................................................. 7 Diabetes 2 ...................................................................................................................................................... 7 Regulation af blodsukkeret............................................................................................................................ 8 Analyse af trænings program ........................................................................................................................... 9 Aerobe processor .......................................................................................................................................... 9 Aerob træning ............................................................................................................................................. 10 Træningsprogam ......................................................................................................................................... 12 Uge 1-6 – træning af den aerobe kapacitet................................................................................................. 13 Uge 7-12 – træning af den aerobe effekt .................................................................................................... 14 Sundhed - Individets eller samfundets ansvar? ............................................................................................. 15 Hvad er sundhed? ........................................................................................................................................ 15 Hvem bestemmer sundhedens determinanter? ......................................................................................... 17 Skal samfundet blande sig i den enkeltes sundhed? ................................................................................... 18 Skal samfundet få lægerne til at ordinere motion på recept? .................................................................... 20 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste .................................................................................................................................................. 22 Bilag 1 - Træningsprogram .............................................................................................................................. 23

Side 4

SSO – Idræt B

3

Problemformulering

• Gør rede for kredsløbets opbygning og funktion.

• Ud fra nedenstående case skal du redegøre for en livsstilsygdom, som Mikkel kunne være i risiko for at udvikle og beskrive dens effekt på kredsløbet.

• Du skal med udgangspunkt i vedlagte case, udvikle et træningsprogram, som kan forbedre Mikkels sundhedstilstand og give en fysiologisk analyse af dine valg af aktiviteter samt dit valg af progression over en periode på 3 måneder.

• Diskuter ud fra vedlagte diagram over sundhedens determinanter og den vedlagte artikel, om samfundet skal få lægerne til at ordinere motion på recept til personer, som er i samme situation som Mikkel.

Case

Mikkel er 51 år, han er 1,80m høj og vejer 120 kg. Mikkel ryger og han drikker ca. 15 genstande om ugen. Mikkel har spillet håndbold, da han var yngre, men måtte stoppe pga.

en dårlig ryg. Nu arbejder han på kontor ca. 37 tier om ugen. Mikkel har fået at vide af sin læge, at han er i stor risiko for at udvikle livsstilsygdomme.

Bilag

Figur om "Sundhedens determinanter" fra lærebog "Idræt B - idrætsteori" af Jesper Franck.

m.fl.

Artikel fra Cevea: Skal samfundet blande sig i den enkeltes sundhed?

http://www.cevea. dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-i-den-enkeltes-sundhed

Side 5

SSO – Idræt B

4

Indledning

"Livsstilssygdomme er en generel betegnelse for lidelse som opstår som følge af ens livsførelse [1].

Opgaven tager udgangspunkt i en fiktiv person, Mikkel, 51 år gammel, som efter alt at dømme lever et almindeligt liv. Alligevel er han kommet i risikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme; hans livsførelse er efter ovenstående citat sygdomsfremkaldende. At almindelige mennesker pådrager sig sygdomme ved at føre et almindeligt liv kan anskues som værende et nødvendigt onde ved det at leve, men hvis sygdomme kan undgås ved nogle justeringer i måden hvorpå vi lever, kan en undersøgelse af vores livsførelse være interessant. At undersøge et menneskes livsførelse vil selvsagt være et stort og uoverskueligt projekt. Derfor begrænser denne opgave sig til at fokusere på idræt som led i forebyggelsen af livsstilssygdomme.

I opgaven gennemgås, hvilke fysiske og træningsmæssige krav der stilles til Mikkel, som af sin læge har fået at vide at han er i stor risiko for at udvikle livsstilssygdomme. I den forbindelse er det relevant at vide noget om kredsløbets opbygning og funktion. Der vil i opgaven blive beskrevet hvad type 2 diabetes er, hvorfor den opstår og hvilken effekt den har på kredsløbet. Der vil i opgaven blive konstrueret et træningsprogram for Mikkel, som skal forbedre hans nuværende sundhedstilstand. I træningsprogrammet fremgår det, hvordan man kan træne sig til at opnå en bedre aerob kapacitet og effekt. Endvidere bliver der taget stilling til de fysiologiske processer i kroppen, hvilken effekt den aerobe kapacitet og effekt har for kredsløbet og musklerne. I den sammenhæng er det vigtigt at vide, hvordan de aerobe processer skaffer energi og hvad aerob træning.

Opgaven afsluttes med en yderst interessant diskussion om hvorvidt livsstilssygdomme er et individuelt eller samfundsmæssigt anliggende - eller en blanding af de to.

Forsidebillede: http://sundkvikmarken.blogspot.dk/2013/11/livsstilssygdomme.html, dato:

1

www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/livsstilssygdomme.htm, dato:

Side 6

SSO – Idræt B

5

Kredsløbets opbygning og funktion

Vores kredsløb består af hjertet, blodkarrene og blodet. Formålet med kredsløbets er at forsyne alle kroppens celler med ilt og næringsstoffer, samt at transportere affaldsstoffer til lungerne, nyrerne, tarmene og huden.

Blodkar

Hjertet pumper blodet rundt i de to kredsløb, det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (kropskredsløbet). Kredsløbet består af forskellige typer blodkar, hvor de største er arterierne, som går fra hjertet ud til organerne. I arterierne er blodtrykket meget højt og vævet er derfor meget elastisk. Når hjertet slår, så udvider arterierne sig og det er det man mærker når man tager pulsen.

Arterierne forgrener sig videre til nogle mindre blodkar som kaldes arterioler. Væggene i arterio-ernes blodkar er meget tynde og indeholder ikke elastisk bindevæv, men har til gengæld en ring-muskulatur, som gør det muligt at regulere hvor meget blod der skal strømme igennem. Dette gør det muligt for arteriolerne at dirigere blodet ud til de organer som har størst brug for ilten som fx arbejdende muskler eller vælge helt at lukke af for ilten til muskler som ikke har brug for det, fx når man sidder ned og ens ben falder i søvn.

Arteriolerne forgrener sig til kapillærerne som er blodkarsystemets mindste blodkar. Kapillærerne er små utætte blodkar som gør det muligt får små molekyler som O

2

(ilt), glukose (sukker) og ami-nosyrer (protein), at diffundere frem og tilbage mellem blodkar og celler, så de kan få nærings-stoffer tilført eller skille sig af med affaldstoffer. [2]

Når blodet forlader kapillærerne løber det igennem de små blodkar som kaldes venoler. Fra venolerne bliver blodet ført videre til venerne, som tilslut fører det tilbage hjertet, men undervejs falder blodtrykket på grund af gnidningsmodstanden fra alle forgreninger i arteriesystemet.

Venerne benytter sig derfor af en anden mekanisme til at flytte blodet, der kaldes venepumpen.

På indersiden af de store vener finder man veneklapper som sikrer at blodet ikke løber tilbage

men fremad/opad mod hjertet når de omkring liggende muskler trækker sig sammen omkring

                                                                    3
venerne. Venepumpen/klapperne virker kun/bedst når skeletmuskulaturen er aktiv.

2

C - det er idræt, 2008, s. 17

3

C - det er idræt, 2008, s. 18

Side 7

SSO – Idræt B

6

Hjertet

Hjertet fungere ligesom en pumpe og har til opgave at cirkulere blodet rundt til hele kroppen. Når hjertet pumper opbygges der et tryk ved hvert hjerteslag, som er stort nok til at presse blodet ud til alle dele i kroppen.

Hjertet er delt op i to halvdele; hver halvdel har et forkammer og et hjertekammer. Når det afiltede blod returneres fra venerne, så ankommer det til højre forkammer, som pumper blodet fra højre hjertekammer ud i det lille kredsløb, hvor blodet bliver iltet. Det iltede blod strømmer ned i venstre forkammer og venstre hjertekammer, hvorefter det bliver pumpet ud igennem aorta, hvilket er kroppens største arterie, der forsyner resten af kroppens blodkar. Imellem forkamrene og hjertekamrene finders der klapper, som forhindrer blodet i at løbe tilbage til forkamrene. [4] Blodet

Et voksent menneske indeholder ca. 4-6 liter blod i kredsløbet, hvorimod veltrænede kan have helt op til 7-9 blod. Blodet består af ca. 40% blodlegemer, mens resten er plasma som består af ca. 95% vand med opløste proteiner. I blodet finder vi 3 forskellige typer blodlegemer de røde blodlege-mer, de hvide blodlegemer og blodpladerne.

De røde blodlegemer udgør 99% af alle blodlegemer og indeholder et særligt jernholdigt protein kaldet hæmoglobin. Hæmoglobin gør det muligt at binde ilt fra lungerne og frigive det til organer og celler. De røde blodlegemer har en levetid på 120 dage og bliver lavet i knoglemarven ved hjælp af et hormon der hedder erythropoietin (EPO). Blodet indeholder, som sagt, 40% røde blodlegemer, som også kaldes for hæmatokritværdien. Man kan derfor ved doping med EPO øge sin hæmatokritværdi og dermed øge sit blods evne til at transportere ilt rundt i kroppen.

De hvide blodlegemer er vort immunsystem, som forsvarer os mod sygdomme og infektioner.

Blodpladernes funktion er at standse udvendige og indvendige blødninger ved at få blodet til at

størkne.^{5}

4

Idræt B - Idrætsteori, , s. 219

5

C - det er idræt, 2008, s. 20

Side 8

SSO – Idræt B

7

Livsstilsygdomme

”Diabetes type 2 er en livsstilsygdom, der især rammer overvægtige og fysisk inaktive i men-

nesker.”^{6} Mikkel, som beskrives i casen, er en lettere overvægtig stillesiddende kontorfunktionær,

som beskrevet i citatet. Det stillesiddende arbejde giver også risiko for hjertekarsygdomme, som beskrives i det følgende citat: ”I Danmark er sammenhængen mellem fysisk inaktivitet og hjerte-

                         7
karsygdom også blevet påvist.”

Vi tager udgangspunkt i type 2 diabetes, hvor vi bl.a. kigger på hvad type 2 diabetes er, hvorfor den opstår og hvilken effekt den har på kredsløbet.

Diabetes 2

Type 2 diabetes har man tidligere kaldt gammelmandssukkersyge, fordi sygdommen primært ramte folk i 40-årsalderen eller ældre. I dag rammes også yngre mennesker af type 2 diabetes og antallet af personer med type 2 diabetes er steget markant de seneste år. Det er især befolk-ningen i de vestlige lande som er i risiko på grund er deres livsstil og dårlige vaner. I visse stater i USA har op til 20% af befolkningen type 2 diabetes, og man mener at der i Danmark er omkring

250.000 der har sygdommen.

Sygdommen er karakteriseret ved at man har forhøjet blodsukker, dvs. at koncentrationen af glukose i blodet er for højt, hvilket på længere sigt er skadeligt for kroppen og kan føre til hjerte-

                   8
problemer og nyresvigt.

"De vigtigste miljøfaktorer der medvirker til udvikling af sygdommen er:

• fedtrig kost

• tobaksrygning

• nedsat fysisk aktivitet

• overvægt"

9

6

C - det er idræt, 2008, s. 87

7

B - for bedre idræt, 2009, s. 26

8

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 138

9

http://www.netpatient.dk/niddm.htm, dato:

Side 9

SSO – Idræt B

8

Regulation af blodsukkeret

For at forstå årsagen til den forhøjede mængde af glukose i blodet må vi se nærmere på hvordan glukosekoncentrationen reguleres. 55-60% af alt vores mad består af kulhydrater, som nedbrydes til glukose ved fordøjelsen. Pasta, ris og brød består af stivelse, som er opbygget af lange kæder af glukose-molekyler. Ved fordøjelsen spalter enzymer bindingen mellem glukosemolekylerne, der optages i tyndtarmen, hvor glukosen frigives og bliver optaget i blodet. Dermed stiger blodsuk-keret kort efter indtagelse af et måltid. Via kredsløbet transporteres glukosen bl.a. til bugspyt-kirtlen og ud til musklerne. I bugspytkirtlen udskilles der et hormon kaldet insulin, som sørger for at celler og muskler kan optage glukose. I musklernes cellemembran sidder der insulinreceptorer.

Bindingen mellem insulin og receptor får muskelfiberen til at danne et protein som kaldes glukose-transportører. Glukosetransportørernes opgave er at transportere glukose gennem cellemem-branen ind i muskelfiberen, hvorved at blodets indhold af glukose falder.

Derfor, ved normale omstændigheder, vil et rask menneskes blodsukker altså kun kortvarigt stige efter et måltid, da insulinen får cellerne til at optage glukosen. Det er især muskelfibrene der optager mest. [10] Ved type 2 diabetes bliver cellernes evne til at reagere på insulinet nedsat. Det kaldes insulinresistens. Derved bliver muskelfibrene dårligere til at optage glukosen fra blodbanen og blodsukkeret forbliver højt. Den høje værdi af blodsukker sætter bugspytkirtlen i overdrive og får den til at udskille endnu mere insulin, og efterhånden kan selv en stor produktion af insulin ikke sænke blodsukkeret længere.

Musklerne er, som sagt det, der optager mest glukose i kroppen, og type 2 diabetes kan derfor betegnes som en muskelsygdom. Den rammer især overvægtige og fysisk inaktive mennesker, fordi når man er overvægtig eller er fysisk inaktiv har man flere fedtstoffer i blodet. Mættede fedtsyrer fra disse fedtstoffer sætter sig på musklernes cellemembraner og blokerer insulinen i at

                              11
få aktiveret glukosetransportørerne.

Ved aerob træning danner muskelcellerne flere glukosetransportører og musklernes fedtfor-brænding øges så meget, at det skadelige fedtstof i blodet fjernes. Der bliver desuden dannet flere kapillærer i musklerne, hvilket øger blodgennemstrømningen, som gør det nemmere for både insulinet og glukosen i at komme ind til muskelcellernes membraner. [12]

10

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 139

11

C - det er idræt, 2008, s. 87

12

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 140

Side 10

SSO – Idræt B

9

Analyse af trænings program

I dette afsnit vil der ud fra mit træningsprogram blive analyseret, hvordan Mikkel skal træne for at undgå at udvikle type 2 diabetes. Vi kommer ind på, hvad aerob træning er, og hvordan kroppen påvirkes ved aerob træning. Fokus er med andre ord på de fysiologiske processer i kroppen og ikke

på psyken/mentaliteten, som er nødvendig for at udføre træningsprogrammet; disse aspekter er

undladt, fordi det ikke er relevant i forhold til problemformuleringen for denne opgave.

Aerobe processor

For at forstå hvad der sker i kroppen under træning, er det vigtigt at vide hvordan de aerobe processer skaffer energi til musklerne under arbejde. Musklerne skal bruge energi til at fungere.

Ved længerevarende aktiviteter såsom løb eller cykling, altså præstationer der varer over 2 minutter, er det iltkrævende processer, som leverer hovedparten af energien til musklerne. Aerob træning er altså arbejde, der kræver ilt.

Det er som tidligere nævnt lungerne og kredsløbet der leverer ilten til muskelcellerne, som her-efter bruger ilten til at nedbryde glukose eller fedtsyrer til kuldioxid og vand. Processen, som er beskrevet nedenfor, kaldes respiration og bruges til at danne stoffet ATP (adenosintriphosphat, ud

fra ADP og P).^{13}

Respiration af kulhydrat:

C H O + 6 O + 30 ADP + 30 P → 6 CO + 6 H O + 30 ATP

6 12 6 2 2 2

Glukose + ilt + 30 ADP + 30 P → Kuldioxid + vand + energi

Respiration af fedtstof:

C H O + 23 O + 109 ADP + 109 P → 16 CO + 16 H O + 109 ATP

16 32 2 2 2 2

fedtsyre + ilt + 109 ADP + 109 P → Kuldioxid + vand + energi

Respirationen foregår inde i muskelfibrene i mitokondrierne, som er celleorganeller, der er lavet til

at danne ATP aerobt.^{14}

13

B - for bedre idræt, 2009, s. 68

14

B - for bedre idræt, 2009, s. 68

Side 11

SSO – Idræt B

10

Aerob træning

Når træningen starter vil iltoptagelsen stige. I de første 2 minutter skal hjertet og kredsløbet vænne sig til den nye belastning der opstår - altså et iltdeficit (iltunderskud). Når belastningen rammer et stabilt niveau (steady state), er der tale om arbejde med tilstrækkelig ilt. Når arbejdet er færdigt falder iltoptagelsen med efterfølgende tilbagebetaling af iltgælden [15]. Nedenfor er iltoptagelsen (liter) afbilledet som funktion af tid (minutter).

https://ibog-idraetc.systime.dk/fileadmin/_processed_/2/1/csm_9.3.1.-

_Converted__ba5562b2f3.png

Formålet med den aerobe træning er at forbedre kroppens evne til at transportere og omsætte ilt.

Det gør man ved at ”stresse” (træne) hjertet, kredsløbet og det aerobe energisystem, som kan ses ved at iltoptagelsen øges under træning. De træningsadaptioner, som sker som følge af den aerobe træning, vil derfor ske både i hjertet og kredsløbet samt inde i musklerne. Fordi hjertet er

15

ibog.idraetc.systime.dk/index.php?id=109, dato:

Iltoptagelse Iltoptagelsen (liter) før, under og efter et moderat arbejde som funktion af tiden (minutter).

Side 12

SSO – Idræt B

11 placeret centralt i kroppen, benævnes de adaptioner, som sker i hjerte og kredsløb, for centrale adaptioner, og det, som sker i musklerne, kaldes for perifere adaptioner. [16]

16

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 256-257

Side 13

SSO – Idræt B

12

Træningsprogam

Som nævnt i opgavens problemformulering, tages der udgangspunkt i konstrueringen af et træningsprogram for en 51-årig mand ved navn Mikkel, der tidligere har været håndboldspiller og ønsker at træne sig op, så hans sundhedstilstand forbedres. Der vil undervejs blive refereret til Bilag 1, som beskriver det fulde 12-ugers træningsprogram for Mikkel. Der er blevet lagt vægt på de bagvedliggende tanker af træningen, dvs. hvordan træningen fysiologisk virker på kroppen, hvorimod selve træningsplanen er mindre detaljeret.

Forudsætningen for den 51-årige mand er, at han har en dårlig grundform på grund af sit stille-siddende kontorarbejde. Desuden har han en dårlig ryg der skal tages højde for. Træningsplan-lægningen dækker en træningsperiode på 12 uger, hvor træningen progressivt øges. Formålet med progressiv træning er at vænne kroppens organer til en ny belastning. Derfor tages der højde for længden og intensiteten i programmet. En progressiv fremgang mindsker desuden risikoen for

                   17
overbelastningsskader.

På grund af Mikkels dårlige ryg er det valgt at fokusere på svømning og cykling som netop skåner ryggen. [18] I de første 6 uger bliver der arbejdet med lav til moderat intensitetstræning (70-80% af maksimalpuls), af korte trænings pas på 30-60 minutter, 3-4 gange om ugen. Her bliver den aerobe kapacitet øget, som vil styrke musklerne til lettere at komme af med de skadelige fedtstoffer. I takt med at Mikkel kommer i bedre form vil der i uge 7 til 12 blive arbejdet med intervaltræning med højere intensitetsniveau (90-100% af maksimalpuls). Træningen fortsætter med 3-4 træningspas om ugen, mens intensiteten og længden gradvist øges. Her trænes den aerobe effekt, som styrker hjerte, kredsløb og den maksimale iltoptagelse. Kombinationen af begge ting sørger for at træ-ningen varieres, så kroppen til stadighed stresses. [19]

Træningen vil samlet set styrke Mikkels kredsløb og muskler, så han undgår at udvikle type 2 diabetes.

17

http://www.loebesiden.dk/traeningsprincipper.php, dato:

18

http://fysio.dk/Upload/graphics/PDF/Nye%20pjecer%2008/Ondt_i_ryggen.pdf, dato:

19

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php, dato:

Side 14

SSO – Idræt B

13

Uge 1-6 – træning af den aerobe kapacitet

Når der tales om den aerobe kapacitet, menes der udholdenhedstræning. Man kan godt forbedre ens udholdenhed uden at øge sin maksimale iltoptagelse, dog spiller den en væsentlig faktor. [20] Ved træning af den aerobe kapacitet bliver de perifere træningsadaptioner trænet, altså musklerne. Vi får en øget kapillarisering, som gør at vi kan transportere mere blod ud til musklerne, der gør det nemmere for både insulinet og glukosen at få adgang til muskelcellernes membraner. Myoglobin-koncentration øges til det dobbelte lige efter aerob træning og virker ligesom hæmoglobin, der gør det muligt at binde mere ilt til musklerne. Antallet af mitokondrierne stiger, som forbedrer musklernes evne til at omdanne fedtstof og glukose. Samtidig øger vi vores substratlagre, der gør, at vi kan ”opbevare” mere glykogen i musklerne, og fedtindholdet i muskelfibrene bliver samtidig fordoblet ved aerob træning. Vores evne til at forbrænde fedt frem for kulhydrat øges i takt med at man kommer i bedre form. Et eksempel taget fra bogen: ”Ved

starten af et træningsforløb, hvor man løber ½ time med 12 km/t, vil kun ca. 40% af energien

komme fra fedtforbrænding. Efter en længere periode med træning vil det være 60% af energien, der kommer fra fedtforbrændingen, hvis man igen gennemførte en ½ times træning med en

hastighed på 12 km/t”.^{21}

For at træne den aerobe kapacitet skal Mikkel træne 30-60 minutter af gangen med en intensitet på 70-80% af sin maksimale puls (se i Bilag 1). Dette svarer i Mikkels tilfælde til 118-135 slag pr.

minut, fordi han er 51 år gammel. [22]

For ikke at gøre træningen triviel og for at sikre, at træningen bliver ved med at ”stresse” kroppen, varieres der mellem svømning og cykling med forskellige inddelinger af intensiteten i træningen (se Bilag 1). Imellem træningspassene er der lagt restitu-tionsdage ind. Restitutionen er vigtig, fordi der under selve træningen sker en nedbrydning af organismen. Ens præstationsevne falder, og man er umiddelbart dårligere stillet end da man startede. I hvilefasen genopbygges organismen, og præstationsevnen stiger i forhold til udgangs-niveauet. [23] Formålet med træningen er at flytte grænsen for dannelse af mælkesyre og udholden-hed, således at Mikkel kan arbejde med en hårdere intensitet under aerob træning uden dannelse

20

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 100

21

Idræt B - Idrætsteori, , s.262-263

22

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php, dato:

23

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 102

Side 15

SSO – Idræt B

14 af mælkesyre, hvilket vil gavne Mikkel, når vi skal i gang med træning af den aerobe effekt

(maksimale iltoptagelseshastighed) i ugerne 7 til 12. [24]

Uge 7-12 – træning af den aerobe effekt

Når der tales om den aerobe effekt, menes der den maksimale iltoptagelseshastighed (VO2-max).

VO2-max er altså en betegnelse for den mængde ilt, du maksimalt kan tilføre cellerne pr. minut.

Det er her de centrale træningsadaptioner bliver trænet, dvs. hjerte og kredsløb. Aerob træning træner hjertes pumpeevne. Herved øges hjertets maksimale minutvolumen, fordi hjertes slag-volumen øges. Dette muliggør at man kan træne ved en højere intensitet i submaksimalt arbejde, fordi pulsfrekvensen falder. Den maksimale puls forbliver stort set uændret. Som tidligere nævnt i opgaven havde et utrænet menneske 4-6 liter blod, hvorimod blodvolumen kan øges op til 7-9 liter som følge af den aerobe træning. Hæmatokritværdien falder en lille smule fordi plasma-volumen stiger mere end den samlede volumen af røde blodlegemer. Lungernes størrelse og funktion ændres umiddelbart ikke af aerob træning, men man kan måle at træningen medfører en

                                   25
stigning i den maksimale lungeventilation.

For at træne den maksimale iltoptagelse er det vigtigt for Mikkel at han arbejder med store mus-kelgrupper, som fx benene, hvilket både svømning og cykling sørger for. Distancetræning og intervaltræning bruges til at træne den maksimale iltoptagelse. Det sker bedst når der arbejdes med maksimal puls. [26] Intervaltræning er en afveksling mellem skiftevis hårdt arbejde og hvile-perioder. Mikkel arbejder derfor med intervaltræning med en intensitet på 90-100% af sin maksimal puls, hvilket i Mikkels tilfælde svarer til 152-169 slag pr. min. Den intensive del burde ligge på 16-24 minutter af gangen, hvor det er vigtigt for Mikkel at han holder det samme tempo under samtlige intervaller (se Bilag 1). Træningen ved maksimal puls fortages kun en enkelt gang hver uge, da træningsformen er meget belastende for kroppen. [27] Resten af dagene fokuserer Mikkel på distancetræning med en intensitet på 75-85% af maksimal puls af en varighed af 45-60

                 28
minutter (se Bilag 1).

24

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php, dato:

25

Idræt B - Idrætsteori, , s. 259-260

26

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 100

27

http://www.loebesiden.dk/vo2max-traening.php, dato:

28

Idræt - Teori og træning, 2006, s. 100

Side 16

SSO – Idræt B

15

Sundhed - Individets eller samfundets ansvar?

"Overvægt og fedme er en af tidens største samfundsproblemer – både socialt og økonomisk. Men skal staten blande sig i den enkeltes sundhed?" [29]

For at svare på overstående citat, må vi først finde ud af, hvad det vil sige at være sund. Hvem bestemmer sundhedens determinanter og hvad mener eksperterne?

Hvad er sundhed?

Sundhed er blevet et af de mest omtalte emner i nyere tid og bliver ofte nævnt i medierne, politiske debatter og sundhedskampagner. Oftest fokuseres der på alle de dårlige sider af emnet "sundhed". I det offentlige rum hører man udtalelser som: Du skal sørge for at motionere, man skal spise sundt, stoppe med at ryge. Du skal simpelthen leve efter sundhedskampagnernes anbefalinger og ikke efter dit eget velbefindende.

På trods af at emnet er så omtalt og er noget som står blandt det øverst på politikernes dags-orden, er det svært at definere sundhed. Hvis du spørger en gymnasieelev eller en konsulent, kan de snakke om samme fænomen, men hver have deres egen version og betydning af ordet.

Vi taler alle sammen om sundhed, men mener noget forskelligt. [30]

World Health Organization (WHO) formulerede allerede i 1948 en definition om, at sundhed er mere end bare fravær af sygdom: "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt

velbefindende og ikke kun fravær af sygdom og svækkelse."^{31}

Sundhed er altså knyttet til kroppen og bundet sammen med vores mentale og sociale situation.

Der er dog et problem med definitionen; hvis man fortolker den bogstaveligt, gør den os alle sammen usunde på grund af ordet "fuldstændig". WHO ændrede som følge af kritikken den klassiske definition i 1986:

"Sundhed er den proces, som gør folk i stand til at øge kontrollen med og øge deres sundhedstilstand. (...) Sundhed er en ressource i hverdagslivet. Det er et positivt begreb som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som på fysiske evner". [32]

Sundheden opfattes her som en løbende proces, hvor individet tilegner sig fysiske, psykiske og sociale ressourcer, som kan hjælpe med at "støbe" individets sundhedstilstand.

29

http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:

30

Idræt B - Idrætsteori, , s. 133

31

Idræt B - Idrætsteori, , s. 138

32

Idræt B - Idrætsteori, , s. 138

Side 17

SSO – Idræt B

16

Chris McDonald, som er sundhedscoach, opfatter sundhed på en mere enkel måde. Hans definition af sundhed er:

"Sundhed er at have det så godt som muligt på så mange dage som muligt. Punktum. Sundhed handler om ENERGI, og det er energi, der gør alt andet muligt." [33]

Det, som er med til at skabe den omtalte energi i citatet, er træning, kost, restitution(søvn og hvile) og mentaliteten (viden og motivation), hvilket er vist på "sundhedshjulet", som kan ses

nedenfor.^{34}

Modsat WHO's definition af sundhed, går McDonalds sundhedsdefinition ud på at være operationel. Praktisk. Sundhedshjulet er til at vurdere og hjælpe ens eller andres sundhedstilstand.

Her tages der kun højde for individets egen indflydelse på sundhedsfaktorerne. Hvis man dyrker for lidt motion, så dyrk noget mere! Føler du dig ofte træt? Så gå tidligere i seng! Budskabet i Chris McDonalds sundhedsdefinition kan kort sagt udtrykkes:

"Sundhed er noget, du selv styrer!"^{35}

33

Idræt B - Idrætsteori, , s. 141

34

http://www.sundhedibalance.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=45&Itemid=503

35

Idræt B - Idrætsteori, , s. 142

Sundhedshjul De fire eger i hjulet er gradueret på en skala fra 0-10. Her rangeres ens mentalitet, kost, træning og restitution. Det er vigtigt at der en samlet balance mellem markeringerne , som vist på billedet til venstre.

Side 18

SSO – Idræt B

17

Hvem bestemmer sundhedens determinanter?

Sammenfatter vi vores tidligere erkendelser kan vi fremhæve to væsentlige aspekter i sundhedsdiskussionen. Individ og samfund.

WHO mener at sundhed kun kan udvikles, hvis levevilkårene tillader det. "Fred, tilstrækkelige økonomiske ressourcer, føde, boligforhold, stimulerende fysiske omgivelser er således nødvendige forudsætninger for at gennemføre en sund livstil." [36]

Individet har altså ikke nogen direkte indflyd-else på sundhedens determinanter; de skabes ud fra samfundets muligheder. Chris McDonald mener derimod at sundhed udelukkende er op til det enkelte individs egen indsats for at udvikle en sund livsstil. Mange kritikere mener dog, at hvis det udelukkende er op til individets egen indsats, vil mange blive anklaget: "De fede skal bare tage sig sammen, rygere, alkoholikere og misbrugere må lægge deres liv om og hjertepatienter skulle have tænkt sig om noget før!" [37]

36

Idræt B - Idrætsteori, , s. 142

37

Idræt B - Idrætsteori, , s. 142

Sundhedsdeterminanter: Model der viser de væsentligste faktorer som påvirker et menneskes sundhed.

Side 19

SSO – Idræt B

18

WHO og Chris McDonalds forskellige holdninger kommer altså tydeligt frem via de bestemmende

faktorer, som de mener er vigtigst for at udvikle/opretholde sundheden. Ud fra det kan vi lave en

model som viser os de såkaldte sundhedsdeterminanter, som vist på forrige side.

Modellen viser os de væsentligste faktorer for at et menneske kan have et sundt og godt liv.

Modellen er bygget op i fem niveauer. De nære determinanter (niveau 1-3) er individspecifikke og er Chris McDonalds udgangspunkt, de perifere determinanter (niveau 4-5) beskriver samfundets påvirkning og er det udgangspunkt, som WHO repræsenterer. Ud fra det kan vi sammenfatte, at individets livsstil samt samfundets muligheder tilsammen skal være i balance for at vi kan få et godt liv.

Skal samfundet blande sig i den enkeltes sundhed?

Ole Thyssen, professor på CBS, forsøger at finde "den skyldige" i et samfund, som han betegner som "sygt". Han opstiller og beskriver mange problemstillinger, hvor vi vil beskæftige os med nogle væsentlige.

Ole Thyssen mener at vi har et flertydigt forhold til staten eller samfundet og at vi derfor har svært ved at se vores eget ansvar for os selv. Vi opfatter staten forskelligt alt afhængig af, hvad vi ønsker af den. Han stiller sig tvivlende overfor om staten overordnet set betingelsesløst skal hjælpe individet, når det kommer galt afsted. Han udtaler: "Mønsteret er, at man høfligt skal se bort fra, hvorfor disse mennesker er kommet galt afsted, og kun skal se på, hvordan de kan få offentlig hjælp. Staten skal bringe dem på fode, fordi alt hvad mennesker kommer ud for er socialt betinget og derfor skal afhjælpes socialt. I det lille ræsonnement skifter ordet "socialt" betydning. Det starter med barndommen og ender med staten." [38]

Ole Thyssen påpeger "de professionelle" behandleres dobbeltrolle: "Med tiden er jeg kommet til at se den slags påstande som skjult reklame for en stand af professionelle (...) De professionelle ser på alt det gode, de kan gøre, og bliver fortørnet, hvis man gør opmærksom på, at støtten til de

svage også er støtte til dem selv."^{39} Penge og moral er således sat til salg i "det syge samfund", og

det skal vi være opmærksomme på, når sundheden debatteres. Ole Thyssen kaster med denne

38

http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:

39

http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:

Side 20

SSO – Idræt B

19 holdning ikke kun det klassiske økonomiske aspekt om vi har råd til sundheden ind i diskussionen,

han sår også tvivl om hovedaktørernes bevæggrunde for at deltage. "Der er nok at tage fat på."^{40}

Kristian Weise, direktør i Cevea, mener at det er både et fælles og individuelt ansvar at sikre sundheden. Han bruger begrebet "livsvalg" om den enkeltes ret til at vælge i livet. Hvis man bliver ramt af sygdom, har et højt medicinforbrug ellers nedslides af arbejdet, ser han det ikke kun som ens egne personlige valg der påvirker sundheden, men også hvordan samfundet er indrettet. Han påpeger at en af de væsentligste årsager til at folk er overvægtige i de vestlige lande som USA og England skyldes, at usund mad er billigere end sund mad. I USA bruges der 5-7 gange flere penge på reklamer for tobak, alkohol, mad, biler og våbenindustri end det de landsdækkende sundheds-myndigheder bruger på alt deres arbejde. Kristian Weise mener det langtfra er individets kamp alene mod et bedre helbred; det er også en kamp mod samfundsstrukturen og virksomheder, der forsøger at påvirke vores dagligdag.

Sammenfattende mener Kristian Weise at det er et fælles anliggende at sikre de bedste beting-elser for alles sundhed. Staten skal ikke blande sig i alles "livsvalg". Vi skal have frihed til at træffe vores egne valg i livet og stå til ansvar, som følge af dem. Dog skal staten sørge for at regulere de vilkår, som sætter rammerne for vores sundhed. [41]

Elsebeth Søs Hansen, frontløber for de tykkes befrielsesfront, mener at staten skal holde sig langt væk, fordi det at man vejer mere end normen ikke har noget med sundhed at gøre. "Går en tyk person til sin læge, bliver vedkommende opfordret - ja, ofte ligefrem truet på sit liv - til at slanke sig." [42] Hun mener at overvægtige personer ofte ikke bliver undersøgt eller behandlet for deres eventuelle skavanker, fordi lægen ikke ser på andet end personens størrelse og ud fra den kon-kludere, at sygdommen selvfølgelig må skyldes personens overvægt. Hun påpeger, at under-søgelser har vist at tykke personer spiser det samme som normen, mens medierne ustandseligt informere befolkningen om at det skyldes usund kost og dårlige vaner.

Sammenfattende mener Elsebeth Søs Hansen at staten ikke skal blande sig i vores liv. Vi vælger selv den måde vi vil leve på.

40

http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:

41

http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:

42

http://www.cevea.dk/artikel/skal-samfundet-blande-sig-den-enkeltes-sundhed, dato:

Side 21

SSO – Idræt B

20

Skal samfundet få lægerne til at ordinere motion på recept?

Ole Thyssen kommer med nogen gode argumenter for at samfundet ikke skal "nurse" individets selvforskyldte problemer. Jeg mener også at individet selv bør tage mere ansvar for sine hand-linger, også når det gælder sundhed. Han beskriver "skjulte" dagsordener, som man bør være på vagt over for i sundhedsdebatten. Mange står på spring for at tjene penge på andres livsstils-sygdomme, hvilket jeg synes er vigtig pointe i debatten om livsstilssygdomme.

Jeg er meget enig i Kristian Weise holdning til problemet at det er et fælles anliggende at sikre de bedste levevilkår til alle. Jeg er ligeledes meget enig i, at staten ikke bør blande sig i alle personlige "livsvalg", men at vi som samfund skal oplyse og hjælpe dem som ikke ved nok om livsstilssyg-domme. Jeg mener at vi skal have frihed til at træffe vores egne valg, men vi skal i højere grad selv stå til ansvar for dem og ikke skyde skylden på andre. I sidste ende har et samfund begrænsede ressourcer og kan derfor ikke hjælpe alle.

Jeg kan godt forstå Elsebeth Søs Hansens synspunkter og hun har til dels ret i individets fri ret til selv at vælge, men jeg mener at man har et moralsk ansvar overfor andre, som er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme i stil med Mikkel.

Sammenfatter jeg holdningerne fra artiklen, vil mit svar på om hvorvidt læger skal ordinere motion på recept være: Nej! Jeg mener at samfundet spiller en væsentlig rolle for sundhedens vilkår og at det er vigtigt at man har muligheden for at træffe "alle" valg, men det skal være mine egne per-sonlige valg. Valg som jeg står fast ved og selv holder mig ansvarlig for. Derfor føler jeg ikke at staten skal blande sig i mit liv og hvordan jeg lever det. Jeg skal dog være klar over at staten nødvendigvis ikke kan eller skal løse alle mine problemer.

Side 22

SSO – Idræt B

21

Konklusion

I opgaven har jeg undersøgt og beskrevet opbygningen af kroppens kredsløb og funktion. Denne undersøgelse danner grundlaget for at kunne forstå, hvordan musklerne i kroppen forsynes med den nødvendige ilt under træning. Jeg har fundet ud af at type 2 diabetes især rammer overvæg-tige og fysisk inaktive mennesker pga. øgede fedtstoffer i blodet, som gør at Mikkel, personen i casen, er i risiko for at udvikle type 2 diabetes. I et sundt menneske er det glukosetranspor-tørernes opgave at komme af med glukosen, så glukosen i blodet falder. I Mikkels tilfælde er muskelfibrene dårligere til at optage glukosen fra blodet, fordi fedtstofferne sætter sig på musklernes cellemembraner, hvilket hindrer insulinet i at aktivere glukosetransportørerne. Et 12- ugers træningsprogram er udviklet til at forbedre Mikkels sundhedstilstand, så han undgår at udvikle type 2 diabetes. I træningsprogrammet er der blevet arbejdet med den aerobe kapacitet og aerobe effekt. I forbindelse med træningsforløbet vil Mikkel finde ud af at han får mest gavn af den aerobe kapacitet, fordi han får en øget kapillarisering, som gør det nemmere for insulinet og glukosen at får adgang til muskelcellerne. Antallet af hans mitokondrier øges og forbedrer hans musklers evne til at omdanne fedtstof og glukose. Hans evne til at forbrænde fedt frem for kulhydrat påvirkes også. Træningen af den aerobe kapacitet reducerer derfor risikoen for udvikling af type 2 diabetes bedre end den aerobe effekt.

Ud fra modellen af sundhedens determinanter kan jeg konkludere, at individets livsstil samt samfundets muligheder tilsammen skal være i balance for at vi kan få et sundt liv. Spørgsmålet om hvorvidt en læge skal ordinere motion på recept har jeg besvaret med nej. Begrundelsen for min holdning bygger på diskussionen i artiklen, hvor jeg kommer frem til at det er et fælles anliggende mellem samfund og individ at sikre sundheden for alle. Staten skal umiddelbart ikke blande sig i den enkeltes livsstil, dog kan man ikke kræve ubegrænset hjælp, hvis det skulle vise sig at ens valg er dårlige.

Side 23

SSO – Idræt B

22

Litteraturliste

Bøger

Franch, Jesper m.fl., Idræt B - idrætsteori, Systime, 1. udgave, 2. oplag, 2010

Nielsen , Lars H. og Wolf , Troels, Idræt - Teori og træning, Systime, 3. udgave, 1. oplag, 2006 Wolf, Troels m.fl., C - det er idræt, Gyldendal, 1. udgave, 7 oplag, 2008

Wolf , Troels og Hansen , Jørn, B - for bedre idræt, Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2009 Internetadresser

http://sundkvikmarken.blogspot.dk/2013/11/livsstilssygdomme.html, dato:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/livsstilssygdomme.htm, dato:

http://fysio.dk/Upload/graphics/PDF/Nye%20pjecer%2008/Ondt_i_ryggen.pdf, dato:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/traening-der-fjerner-fedtet, dato:

http://sundkvikmarken.blogspot.dk/2013/11/livsstilssygdomme.html, dato:

http://www.loebesiden.dk/traeningsprincipper.php, dato:

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php , dato:

http://www.netpatient.dk/niddm.htm, dato:

http://www.loebesiden.dk/vo2max-traening.php, dato:

http://www.sundhedibalance.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=45&Itemid=5

03, dato:

Side 24

SSO – Idræt B

23

Bilag 1 - Træningsprogram

Uge 1

• Mandag: 45 minutter cykling: 15 minutter 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter 70% intensitet

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 30 minutter svømning intensitet 70%.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag:45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter lav 70% intensitet

Uge 2

• Mandag: 45 minutter cykling: 15 minutter 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter lav 70% intensitet

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 30 minutter svømning intensitet 70%

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag:45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter moderat 80%, 15 minutter 70% intensitet

Uge 3

• Mandag: 60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 45 minutter svømning: 30 minutter af 80% og sluttes af med 15 min af 70%

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag:60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.

Uge 4

• Mandag: 60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 45 minutter svømning: 30 minutter af 80% og sluttes af med 15 min af 70%

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag:60 minutter cykling af 70% intensitet hele vejen.

Side 25

SSO – Idræt B

24

Uge 5

• Mandag: 60 minutter cykling: 55 minutters arbejde af 70% og afsluttes de sidste 5 min med 80% intensitet

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: Svømning 60 minutter af 70% intensitet hele vejen.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter af 80% og 15 minutters af 70%

• Lørdag: Hvile og restitution

• Søndag: Svømning 45 minutter af 70% intensitet hele vejen

Uge 6

• Mandag: 60 minutter cykling: 55 minutters arbejde af 70% og afsluttes de sidste 5 min med 80% intensitet

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: Svømning 60 minutter af 70% intensitet hele vejen.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 45 minutter cykling: 15 minutter af 70%, 15 minutter af 80% og 15 minutters af 70%

• Lørdag: Hvile og restitution

• Søndag: Svømning 45 minutter af 70% intensitet hele vejen

Uge 7

• Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 90-100% intensitet og 3 minutters pauser af 60% stille og roligt løb.

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.

• Lørdag: Hvile og restitution.

Uge 8

• Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 90-100% intensitet og 3 minutters pauser af 60% stille og roligt løb.

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.

• Lørdag: Hvile og restitution.

Side 26

SSO – Idræt B

25

Uge 9

• Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 4 minutter med 90-100% intensitet og 2 minutters pauser af 60% stille og roligt løb.

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.

• Lørdag: Hvile og restitution.

• Søndag: 45 minutter svømning med 80% intensitet hele vejen.

Uge 10

• Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 4 minutter med 90-100% intensitet og 2 minutters pauser af 60% stille og roligt løb.

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 60 minutter svømning af 60% på grund af den hårde interval træning.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 45 minutter cykling med 80% intensitet hele vejen.

• Lørdag: Hvile og restitution.

• Søndag: 45 minutter svømning med 80% intensitet hele vejen.

Uge 11

• Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 100% intensitet og 3 minutters pauser: 1 min hvile og 2 min af 50-60% intensitet

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 60 minutter svømning af 70% intensitet.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 60 minutter cykling med 85% hele vejen og afsluttes med 90% de sidste 5 minutter.

• Lørdag: Hvile og restitution.

• Søndag: 60 minutter svømning af 85% intensitet hele vejen.

Uge 12

• Mandag: 30 minutter cykling i intervaller: 5 x 3 minutter med 100% intensitet og 3 minutters pauser: 1 min hvile og 2 min af 50-60% intensitet

• Tirsdag: Hvile og restitution.

• Onsdag: 60 minutter svømning af 70% intensitet.

• Torsdag: Hvile og restitution.

• Fredag: 60 minutter cykling med 85% hele vejen og afsluttes med 90% de sidste 5 minutter.

• Lørdag: Hvile og restitution.

• Søndag: 60 minutter svømning af 85% intensitet hele vejen.