SSO om træningsfysiologi

Side 1

Idræt B - Træningsfysiologi

HF 2. år

Side 2

[navn fjernet] SSO – Idræt B

2

Abstract

This project investigates the physical demands and conditions present for a long distance runner who wants to run an ultrarun at height. The study contains an account of the human cardiovascular system, the cardiovascular system under work, and the aerobic effect and capacity. Through analysis of a reasonable exercise program for a 25-year old man this assignment shows how a person is required to exercise to perform in the mountains. This paper indicates that training of the cardiovascular system influences the aerobic effect and that training of the aerobic capacity has an impact on the stamina. In addition this paper describes how acclimatization has a positive effect for performing at height.

The project is concluded with a discussion of the morals and ethics in sport and the use of doping in both elite and common sport.

Side 3

[navn fjernet] SSO – Idræt B

3

Indholdsfortegnelse

IDRÆT B - TRÆNINGSFYSIOLOGI ............................................................................................................................... 1 INDLEDNING ............................................................................................................................................................... 4 HVAD LØBER VI EFTER? ...................................................................................................................................... 5 ARBEJDSFYSIOLOGI OG AEROB TRÆNING ............................................................................................... 5 KREDSLØBETS OPBYGNING ........................................................................................................................................................ 6 KREDSLØBET UNDER ARBEJDE .................................................................................................................................................. 6 AEROB ENERGIOMSÆTNING – AEROBE PROCESSER ............................................................................................................. 7 AEROB EFFEKT .............................................................................................................................................................................. 7 AEROB KAPACITET ........................................................................................................................................................................ 8 SAMMENFATNING.......................................................................................................................................................................... 8 ANALYSE AF TRÆNINGSPROGRAM ............................................................................................................... 9 TRÆNING AF DEN AEROBE EFFEKT ....................................................................................................................................... 10 TRÆNING AF DEN AEROBE KAPACITET ................................................................................................................................. 11 MOUNTAINBIKE OG SVØMNING .............................................................................................................................................. 12 ULTRALØB I HØJDERNE ............................................................................................................................................................ 12 AKKLIMATISERING ..................................................................................................................................................................... 12 SPORTENS MORAL OG ETIK ............................................................................................................................ 13 SPORTENS ÅND OG VÆSEN .................................................................................................................................................... 13 SPORTENS UKRISTELIGHED ..................................................................................................................................................... 16 DOPING I ELITESPORT OG MOTIONSIDRÆT ......................................................................................................................... 16 KONKLUSION ........................................................................................................................................................... 18 LITTERATURLISTE ............................................................................................................................................... 19

Side 4

[navn fjernet] SSO – Idræt B

4

Indledning

Mennesket er fantastisk skabt af natur og med vores krop, kan vi udføre de mest utrolige ting.

Evnen til løb og udholdenhed spiller en vigtig rolle i vores evolution. I vores tid udfordrer vi os selv til at gøre det ultimative. Vi skal være hurtigere – højere – stærkere, men hvad kræver alt dette af et menneske?

I denne opgave gennemgås, hvilke fysiske og træningsmæssige krav, der stilles til en maratonløber, som skal løbe et ultraløb Swiss Alpine 78km, der foregår i en højde 2600 m.o.h. I den forbindelse er det relevant at vide noget om hjertets opbygning, hvad der sker med kredsløbet under arbejde samt en forståelse for, hvad den aerobe effekt og kapacitet er. For at kunne besvare, hvad der kræves for at en maratonløber kan gennemføre et løb som Swiss Alpine, vil der i opgaven blive konstrueret et begrundet træningsprogram for en 25-årig maratonløber. I træningsprogrammet fremgår det, hvordan man skal træne sig til at opnå en bedre aerob effekt og kapacitet, hvilken effekt det har for kroppen og hvilke pulszoner man skal træne i. Endvidere vil der blive taget stilling til, hvordan mountainbike og cykling kan have en gavnlig effekt for en person, der skal løbe i bjergene. Ud over de ændringer i kroppen, der opstår ved træning, sker der også nogle fysiologiske ændringer i kroppen, når vi bevæger os op i højden. I opgaven vil der ydereligere blive set nærmere på disse fysiologiske ændringer desuden blive beskrevet, samt hvorledes man kan tilvænne sig til nogle af disse ændringer ved akklimatisering.

Endvidere bliver der vurderet om en løber af denne type, der bliver beskrevet, vil have gavn af anvendelse af doping.

Til sidst i opgaven diskuteres et varmt emne som etik og moral i sport ud fra et helhedsperspektiv, heraf også anvendelsen af doping i motionsidræt og elitesporten.

Side 5

[navn fjernet] SSO – Idræt B

5

Hvad løber vi efter?

Mennesket er skabt til gang og løb. Vi er dog ikke det hurtigste væsen på jorden, men vi har en billigere løbeøkonomi end næsten alle andre dyr. Et menneske kan præstere at løbe omkring 100

km på under 7 timer. Dette er der ingen anden art, som kan.^{1} Arkæologer og historikere kan fortælle

os om betydningen af løb i jæger- og samlersamfundet. I denne tid løb mennesket på flugt fra dyr, men brugte også løb som en del af jagten på føde. Fund af hulemalerier og potteskår giver os et fingerpraj om, at løb i perioder også har haft en åndelig og rituel betydning. Historier fra det antikke

                                                                     2
Grækenland kan bl.a. berette, at det var særdeles prestigefyldt at være en dygtig løber.

Men hvorfor løber vi mennesker i det senmoderne samfund? I den græske mytologi hører vi om Atalanta, som udfordrede sine tilbedere til et kapløb i skoven, hvorefter hun dræbte taberne. Det var kun den snedige Hippomenes, som klarede striden, løb klogt og havde gudernes hånd over sig.

Hans præmie var Atalantas kærlighed og adgang til lødige elskovsfester. Nutidens mennesker ved godt, at vi ikke får Atalantas kærlighed og adgang til elskovsfester, men at slå sin personlige rekord, løbe et maraton, eller det, der er endnu vildere, vækker også beundring. [3] Det senmoderne menneske har et behov for at realisere sig selv, og det er ikke altid nok kun at have 42,2 kilometer stående på CV’et. Der skal mere til, og det skal være endnu hårdere og vildere - som i ultraløb. Denne opgave vil besvare, hvordan man træner sig op til et ultraløb. Næste afsnit omhandler en teoretisk del om fysiologi og aerobe træningsprocesser.

I min teoretiske del og analysen vil jeg ikke gå i dybden med alle processer i forbindelse med de fysiske og træningsmæssige krav, der kræves. Derimod vil jeg benytte mig af fundamentale processer og metoder, jeg finder relevante og betydningsfulde for en langdistanceløber.

Arbejdsfysiologi og aerob træning

Kontraktion af muskler kræver ilt og næringsstoffer til udvikling af kraft, så der kan foregå en bevægelse.

Dette foregår bl.a. under aerobe processer, dvs. processor, hvor ilt er tilstede. [4]

1

http://sund.ku.dk/forsidemappe/ifokus/skabttilloeb/ 13/12/2011

2

Jensen, 2001, s. 8

3

Nordberg, 2002, s. 8

4

Michalsik, 2002, s 12

Side 6

[navn fjernet] SSO – Idræt B

6

Kredsløbets opbygning

Vores kredsløb består af hjertet, blodkarrene og blodet. Kredsløbets opgave er at transportere stoffer til og fra organer og væv. Kredsløbets opgave er bl.a. at udveksle O og CO mellem lungerne og

2 2 cellerne. Desuden står kredsløbet også for transport af næringssalte, vitaminer, hormoner og affaldsstoffer samt fordeling af varme rundt i kroppen. [5]

Hjertet er delt i to halvdele med henholdsvis et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventrikel).

Man skelner mellem det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (kropskredsløbet).

Når det venøse blod returneres fra de to hulvener til højre forkammer, pumpes blodet fra højre hjertekammer ud i det lille kredsløb, hvor blodet på ny bliver iltet ved hjælp af inspiration og kuldioxid udskilles ved eksspiration. Det iltede blod strømmer ned i venstre forkammer og venstre hjertekammer, hvorefter det bliver pumpet ud igennem aorta. Imellem forkamret og hjertekamret findes der hjerteklapper, som forhindrer blodet i at løbe tilbage til forkamret. Aorta, den store hovedpulsåre, forgrener sig i arterier, arterioler og ned til de mindste og tyndeste blodkar, kapillærerne. Det er her udvekslingen af ilt, kuldioxid samt nærings- og affaldsstofferne foregår mellem blodet og cellerne. Fra kapillærerne løber blodet via. venolerne til venerne og til sidst fra

                          6
hulvenerne tilbage i hjertet igen.

Kredsløbet under arbejde

For en person, der skal arbejde hårdt, betyder det meget, hvor meget ilt han kan transportere ud til cellerne, for at personen kan udføre et bestemt stykke arbejde. Derfor er det også vigtigt, hvor meget blod han kan pumpe ud til de arbejdende muskler. Den mængde blod, der forlader hjertet pr.

minut kaldes for minutvolumen og er et mål for hjertets pumpekapacitet. Hjertets minutvolumen er derfor afhængig af, hvor mange gange hjertet slår per minut (pulsfrekvensen) samt hvor mange l

blod/slag, der pumpes ud (slagvolumen).

Minutvolumen bestemmes derfor:

                                                                        7
Minutvolumen (l blod/min) = slagvolumen (l blod/slag) x pulsfrekvensen (antal slag/min).

Når man går fra hvile til arbejde, har musklerne et større behov for ilt. Der skal derfor tilføres mere blod til musklerne. Dette sker på to måder: Hjertet pumper mere blod ud pr. tidsenhed, dvs. at minutvolumen stiger. En øget aktivitet i det autonome nervesystem giver en stigning i både slagvolumen og pulsfrekvens. [8] For det andet bliver en større del af den blodmængde, som hjertet leder ud, pumpet ud til de arbejdende muskler. Musklerne reagerer på et mere surt miljø (en øget

5

Michalsik, 2002, s. 17

6

Michalsik, 2002, s. 19

7

Michalsik, 2002, s. 20

8

Michalsik, 2002, s. 20

Side 7

[navn fjernet] SSO – Idræt B

7 laktatkoncentration) og en lavere iltkoncentration. Pga. den lavere pH-værdi og iltkoncentration medfører dette, at den glatte muskulatur i arteriolerne slapper af, og blodgennemstrømningen

      9
forøges.

Man kan træne sit kredsløb og dermed få en bedre minutvolumen. Aerob træning styrker hjertet, som resulterer i en stigning af det maksimale slagvolumen. Når hjertet slår hårdere, pumper det mere blod ud i kroppen til de arbejdende muskler. Det er derfor slagvolumen, der er afgørende for vores minutvolumen, da vi ikke kan ændre på vores puls. Til gengæld ændres vores hvilepuls og bliver lavere i en periode med aerob træning. Under aerob træning effektiviseres vores slagvolumen og pumper mere blod ud. For at sende en bestemt mængde blod rundt i kroppen med en større slagvolumen, er vores hjerte ikke afhængig af at slå så mange gange. Det er derfor, at veltrænede personer har en lavere hvilepuls. Pulsreserveren er et udtryk for den stigning, som pulsfrekvensen kan opnå under et vist stykke arbejde. Da en trænet person har en lavere hvilepuls, kan hans pulsfrekven derfor stige mere end hos en utrænet person. Resultatet er, at den veltrænede kan arbejde med en hårdere intensitet. Under submaksimalt arbejde, vil pulsen også være lavere. [10] Aerob energiomsætning – aerobe processer

Som nævnt tidligere så kræver en muskelkontraktion ilt og næringsstoffer. Dette foregår under aerobe processer, hvor det primært er kulhydrat og fedt – og kun i mindre grad protein, der udvindes til energi i form af ATP (Adenosin-Tri-Phosphat). De aerobe processer foregår udelukkende i muskelcellernes mitochondrier, hvor også resyntesen af ATP foregår ved brug af næringsstofferne kulhydrat og fedt. [11] Ilten bliver tilført cellerne, når vi respirerer og ved hjælp af kredsløbet transporteres ilten der er bundet til det jernholdige proteinstof hæmoglobin, som er i de

                        12
røde blodceller (erythrocytter)

Når der tales om aerob energiomsætning, arbejder man med to begreber, som er bestemmende for ens aerobe præstationsevne. Der tales om aerob effekt og aerob kapacitet. [13] Aerob effekt

Aerob effekt benævnes også som den maksimale iltoptagelse (VO -max). Nærmere betegnet som

2 den evne kroppen har til at danne en stor energimængde pr. tidsenhed under forbrug af ilt. Den maksimale iltoptagelse er dog ikke et præcist mål for, hvor god en fysisk form man er i, da en større

9

Wolf, , s. 66

10

Michalsik, 2002, s. 26-27

11

Michalsik, 2002, s. 58

12

Franch, , s. 215

13

Michalsik, 2002, s. 61

Side 8

[navn fjernet] SSO – Idræt B

8 person vil være afhængig af et højere iltoptag end en mindre person. Man taler derfor om konditallet, som udtrykker, hvor mange ml ilt kroppen optager pr. minut pr. kilo legemsvægt (ml

ilt/min/kg). En persons kondital kan give et billede af, hvad ens generelle fysiske niveau er hos

trænede og utrænede. Konditallet fortæller også om en persons egenskab til at flytte sin egen vægt, hvilket er essentielt for en ultraløber. Den maksimale iltoptagelse har dog en begrænsning idet den kun kan forbedres med ca. 20-50 %. [14]

Det er muligt at manipulere med iltoptagelsen i form af doping – dette aspekt vil blive diskuteret senere i opgaven.

Aerob kapacitet

Den aerobe kapacitet er en betegnelse for udholdenhed og er til dels uafhængig af VO -max. Dog

2 mener man, at en høj maksimal iltoptagelse og et godt kondital, er nødvendigt for at have en god udholdenhed. [15] Den aerobe kapacitet betegner evnen til at udføre arbejde i længere tid. Det, der er afgørende for udholdenheden, er vores evne til at skabe energi under langtidsarbejde, hvor ilt er tilstede. Når vi træner den aerobe kapacitet øges antallet af kapillærer, oxidative enzymer og antallet af mitochondrier øges i muskelfibrene. Når den aerobe kapacitet trænes, udnytter man bedre sin fedtforbrænding, og man kan dermed spare på glykogendepoterne. Når man dyrker udholdenehedsidræt, kan dette have en stor betydning senere i ens løb. [16]

Når man træner den aerobe kapacitet, trænes der specifikt, dvs., at træningen kun virker i den pågældende muskel, der trænes.

For en løber giver det derfor god mening at løbetræne for at træne den aerobe kapacitet. [17] Sammenfatning

I dette kapitel er der blevet beskrevet, hvordan kredsløbet fungerer ift. ilttransporten af ilt til de arbejdende muskler. Den aerobe energiomsætning giver en forståelse for, hvordan næringsstoffer og ilt bliver til energi og bevægelse. For en udholdenhedsudøver er det essentielt at kunne træne sig til et bedre VO -max, hvilket primært gøres, når han træner den aerobe effekt. Hvad der er endnu mere

2 vigtigt for at blive en god løber er at træne sin udholdenhed. Dette gøres ved at træne den aerobe kapacitet.

Der er mange aspekter såsom muskelfibre, hæmatokritværdi, genetisk arvet bedre løbeøkonomi og kost der er vigtige at tage i betragtning for en trænet idrætsudøver. I denne opgave, vil der dog

14

Wolf, , s. 119

15

Wolf, , s. 117

16

Michalsik, 2002, s. 71

17

Wolft, S 101

Side 9

[navn fjernet] SSO – Idræt B

9 primært blive fokuseret på ovennævnte faktorer i forbindelse med udholdenhedsidræt samt hvordan man præstere bedre i højden. Dette fremgår i næste afsnit ”Analyse af træningsprogram”.

Analyse af træningsprogram

I dette afsnit vil der ud fra mit træningsprogram, blive diskuteret hvordan man kan træne den aerobe effekt og den aerobe kapacitet. Desuden vil andre faktorer, som er vigtige for en person, der skal løbe ultraløbet Swiss Alpine på 78km med en højde på over 2600 m.o.h også blive inddraget og diskuteret. Der vil løbende gennem dette afsnit forekomme henvisninger til ”Bilag 1”, der indeholder relevant information, der understøtter dette træningsprogram. Foruden de fysiologiske processer i kroppen, er det ekstremt vigtigt også at have en god psyke, være mental klar og have den optimale næring før og under et løb som dette. Disse aspekter er dog valgt undladt i denne opgave, idet der udelukkende vil blive fokuseret på de fysiologiske processer frem for de idrætspsykologiske.

Som nævnt tidligere i opgavens problemformulering, se desuden bilag 1, tages der i denne opgave bl.a. udgangspunkt i konstrueringen af et træningsprogram for en 25 årig mand, der i forvejen er Marathon løber, og ønsker at træne sig op til at kunne løbe et såkaldt ultraløb over marathondistancen.

Forudsætningen for den 25- årige mand er, at han har en god rigtig god grundform og kan holde til dette træningsprogram uden komplikationer eller skader undervejs da træningsprogrammet stiller

store krav. Træningsplanlægningen foregår over 22 uger, hvor antallet af km/uge stiger progressivt

indtil 2 uger før konkurrencedagen. Formålet med progressiv træning er at styrke en vedvarende fremgang i præstationsevne, i takt med at den belastning man giver kroppen skal styrke selve formforbedringen. En progressiv fremgang mindsker også risikoen for overbelastningsskader. [18] Efter langturene og de intensive træningsdage, ligger der henholdsvis en hviledag, et roligt løb eller restitutionsløb samt hver 4. uge er en restitutionsuge hvor træningen er nedsat med 40%. Da fysisk træning virker nedbrydende på kroppen, er restitution derfor altafgørende for, at kroppen kan genopbygges, blive stærkere samt risikoen for overbelastningsskader nedsættes. [19] Restitutionsløb gennemføres i et roligt tempo med omkring 50-60% af pulsreserven [20]. For vores mand med en

18

Michalsik, 2002, s. 257

19

Michalsik, 2002, s. 252

20

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php dato for download:

Side 10

[navn fjernet] SSO – Idræt B

10 hvilepuls på 40 og en maksimal puls på 195, gælder det, at hans pulsfrekvens skal ligge omkring

118-133 slag/pr. min.

Hen imod slutningen af forløbet nedsættes træningsmængden så kroppen kan restituere og genvinde sin fulde styrke, således at han er klar på selve konkurrencedagen. [21]

Imellem hviledagene, restitutionsløb og de rolige løb ligger der langture (udholdenhedstræning), tærskeltræning, mountainbike, svømning og træning af VO -max .

2

Træning af den aerobe effekt

Når vores person vil træne den aerobe effekt, altså træne den maksimale iltoptagelse, træner han hjertets pumpeevne. Herved stiger den maksimale minutvolumen, fordi slagvolumen øges.

Arbejdsintensiteten kan stige pga. en lavere puls i hvile og ved submaksimalt arbejde.

Ved aerob træning øges blodvolumen. En utrænet person har ca. 5 l blod, mens en trænet person kan opnå en blodvolumen på ca.7 l. Selvom hæmatocritværdien derfor er faldende, er der samlet set et større antal røde blodlegemer, fordi plasmavolumen stiger mere end volumen af røde blodlegemer. Med en større pumpeevne og flere røde blodlegemer kan der blive pumpet mere ilt ud i kroppen til de arbejdende muskler. Ved denne form for træning sker der også en styrkelse i respirationsmusklernes udholdenhed og styrke. [22] For at vores person skal træne de centrale adaptioner, de adaptioner der foregår i hjertet og kredsløbet, skal han træne med en pulsfrekvens på

ca. 180-195 slag/pr. min, da arbejdsintensiteten skal være mellem 90-100% af den maksimale

iltoptagelse. [23]

Den bedste måde at træne VO

2

-max på er gennem intervaller, bakketræning eller fartleg. Intervaltræning er en afveksling mellem skiftevis hårdt arbejde og derefter hvileperioder.

Under intervaltræningen er det vigtigt, at han kan holde det samme tempo under samtlige intervaller og det anbefales desuden, at den samlede intensitet foregår sammenlagt 20 min. For vores person ville bakketræning være essentielt, da han skal løbe i bjergene. Træningen går ud på, at han skal finde en bakke, som han løber op af i højt tempo, mens han derefter lunter ned. Fartleg er en træningsform, som ikke er struktureret, men består af skiftende tempo, som nødvendigvis ikke er planlagt på forhånd. [24]

Af ”Bilag 1” fremgår det, at han træner VO

2

-max eller AT-træning (se bilag

1 for definition) om torsdagen. En person, som skal løbe udholdenhedsløb og har en god grundform, skal vælge at træne AT-træning oftere end VO

2

-max, da der som tidligere nævnt er større begrænsninger for, hvor meget han kan forbedre VO -max .VO max kan desuden også

2 2- trænes ved svømmetræning hvilket også ligger fastlagt i programmet.

21

http://www.loebesiden.dk/marathon.php#optill%C3%B8bet dato for download:

22

Franch, , s. 259-260

23

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php dato for download:

24

http://www.loebesiden.dk/loebetraening.php dato for download:

Side 11

[navn fjernet] SSO – Idræt B

11

Træning af den aerobe kapacitet

Ved den aerobe effekt, trænes det der kaldes de centrale adaptioner. Når man træner den aerobe kapacitet, træner vi det, der kaldes de perifere træningsadaptioner. Vi får en øget kapillarisering, ergo vi kan transportere mere blod ud til de arbejdende muskler. Øget myoglobin-koncentration gør, at vi kan binde mere ilt til muskulaturen. Et større antal mitochondrier i muskelcellerne gør, at vi forbedrer musklernes evne til at omdanne glukose og fedt. Samtidig øger vi vores substratlagre, der gør, vi at kan ”opbevare” mere glykogen i musklerne. Vores evne til at forbrænde fedt frem for

                                                                         25
kulhydrat øges, hvilket spiller en vigtig rolle for, hvornår man rammer den såkaldte ”mur”. For at

træne den aerobe kapacitet skal vores person træne det, der i træningsprogrammet (bilag 1) kaldes for ”Langture” eller AT-træning (mælkesyretærskel-træning). Ift. langturene gælder det for vores person, at han arbejder med en intensitet på omkring 65-75% af VO

2

-max. Dette er svarende til en

pulsfrekvens på 141-156 slag/pr. min. Langturene er vigtige for en ultraløber idet de danner

grundlag for at styrke ham mentalt, og det er også her han kan afprøve væskeindtag og næring under løbene. Ro (rolig løb,) løbes også i dette tempo. For ikke at gøre træningen for triviel, kan langturene evt. løbes som konkurrence. I den kortere langtur skal der planlægges bakkeløb for at styrke ham til bjergene. AT-træningen er meget vigtig for langdistanceløberen. Træningen foregår med en intensitet svarende til 75-85% af VO

2

-max er svarende til en pulsfrekvens på ca. 156-172

                      26
slag/pr. min for vores løber. AT-træningen foregår som intervaltræningen af tempoløb, intervaller

og bakketræning. Forskellen her ligger dog i en lidt lavere arbejdsintensitet, men længden og varigheden af bakkeløbene, intervallerne eller tempoløbene er længere. Formålet med denne træning er at flytte grænsen for dannelse af mælkesyre, således at man kan arbejde med en hårdere intensitet under aerob forbrænding uden dannelse af mælkesyre. [27]

Sammenfattende kan det konkluderes, at træning af den aerobe effekt og kapacitet er to altafgørende faktorer for, at man har mulighed for at kunne gennemføre et ultraløb. Ved aerob effekt træner vi de centrale adaptioner, som hjertet og kredsløbet, mens vi ved aerob kapacitet træner de perifere sadaptioner som en øget kapillarisering, myoglobin-koncentration, antal mictochondrier og delvis forbrænding af fedt frem for kulhydrater. Hvad sker der, når løbet foregår i en højde over 2600 m.o.h.- hvilke ydereligere faktorer er også relevante her?

25

Franck, , s. 262-263

26

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php Dato for download:

27

http://www.loebesiden.dk/loebetraening.php dato for download:

Side 12

[navn fjernet] SSO – Idræt B

12

Mountainbike og svømning

Ved cykling styrker man sin store lårmuskel (Quadriceps femoris) samt sine mavemuskler.

Fordelen ved dette er at kroppen tager bedre imod stødene fra underlaget, når man løber ned af bjerget, hvilket er en vigtig faktor for at undgå skader. Samtidig mener mange, at moderat træning af overkroppen samt arme hjælper løberen, når han skal op af bjerget. En god måde at træne overkroppen på er ved svømning. Udover styrken ved svømmetræning, træner man også den aerobe

                      28
effekt ved en høj intensitet.

Ultraløb i højderne

Når vi bevæger os op i højden, sker der fysiologiske ændringer, som kræver adaption af kroppen.

For at mennesket kan fungere optimalt, kræver cellerne ilt. På havniveau er det atmosfæriske tryk

760 mmHg, og partialtrykket for ilt er 159 mmHg (20,93% * 760 mmHg)/100. Jo højere op vi

bevæger os, desto mere falder det atmosfæriske tryk, mens den samme procentvise konstellation af luftarter bevares. Dette føre til et fald i iltrykket. [29]

Når iltrykket i lungernes alveoler falder, hvor luftskiftet mellem ilt og kuldioxid finder sted, falder iltmætningen, hvilket medfører et fald i den

maksimale iltoptagelse. Ens VO -max falder med ca. 1% for hver 100 meter over 1500 m.o.h^{30}.

2

Når vi bevæger os op i højden bliver der koldere, 1 celsius grad for hver 150 meter, vi bevæger os op. Den kolde luft har et lavt vanddamptryk, som betyder, at mennesket afgiver mere væske. Derfor kræves det, at man kompenserer sit væsketab ved at drikke mere vand for ikke at dehydrere. [31] Akklimatisering

En måde at tilvænne sig højden på er ved akklimatisering (tilpasse sig nye forhold). Selvom ventilationen er mindst ligeså stor i højden, kan lungerne ikke mætte blodet med ilt, når vi er under arbejde. Den begrænsende faktor for den maksimale iltoptagelse er derfor iltransporten. Udover den øgede ventilation, vil nyrerne efter nogen tid begynde at producere hormonet Erythropoietin

(EPO), som gør, at knoglemarven begynder at producere flere røde blodlegemer. Kroppen kan på denne måde kompensere for det fald, der er i iltmætningen. [32]

Vores løber ville derfor have gavn af at opholde sig i højden nogle uger før konkurrencen for derved at hæve sin hæmatokritværdi. For at få den bedste udnyttelse af sin træning, er det bedst, at han træner i lavere højder end han bor, da han ikke kan have den samme træningsintensitet i den iltfattige luft. [33]

Andre måde at hæve sin hæmatokritværdi på, ville være at benytte sig af højdehuse eller ilttelte, som også stimulere nyrerne

28

http://www.mountainrunning.coolrunning.com.au/misc/training.shtml dato for download:

29

Søndergård, 20024, s. 69

30

Søndergård, 2004, s 70-71

31

Søndergård, 2004, s. 68

32

Søndergård, 2004, s. 72-73

33

Søndergård, 2004, s. 83-84

Side 13

[navn fjernet] SSO – Idræt B

13 og dermed knoglemarven til at producere røde blodlegemer. En tredje mulighed som nogle benytter sig af, er at indtage EPO for på denne måde at producere flere røde blodlegemer.

Foruden træning af den aerobe effekt og kapacitet er det vigtigt, at løberen kender de fysiologiske ændringer, der sker med kroppen, når han befinder sig i højden. Det er vigtigt for løberen, at han kompenserer for sit yderligere væsketab. Samtidig anbefales det, at han bor i højden nogle uger inden konkurrencestart for at hæve sin hæmatokritværdi som kompensation for den lave iltmætning.

Som det fremgår af træningsprogrammet er mountainbike og svømning godt for at forbygge skader og give ham en bedre løbeøkonomi.

Sportens moral og etik

Ville vores løber i ovenstående eksempel have gavn af doping? Hvad ville der ske hvis doping blev legaliseret? Hvordan er etikken og moralen i sport? Er sport et sundt og karakteropbyggende projekt, som medvirker til en demokratisk dannelse? [34]

Ja, indtagelse af EPO ville have en gavnlig effekt på vores mand. Eryhropoitin stimulerer nyrerne til dannelsen af de røde blodlegemer, som sker i knoglemarven. Som før nævnt er det de røde blodlegemer som transportere ilten til de arbejdende muskler. Når antallet af røde blodlegemer øges, stiger hæmatokritværdien. Hæmatokritværdien er antal % af røde blodlegemer i blodet. Med en højere hæmatokritværdi kan der transporteres mere ilt ud i kroppen – ergo får vi et større maksimalt iltoptag. For en langdistanceløber er dette en klar fordel. Derfor kan man rent fysiologisk sige, at vores langdistanceløber vil have gavn af brugen af EPO. [35]

Sportens ånd og væsen

Vi har alle en forestilling om, hvad sport er. Gennem sport kan vi få motion, vi kan nyde naturen og være sammen. Det er her, vi lærer forskellen på at tabe og vinde med samme sind. Den generelle holdning hos politikere er, at sporten fungerer som et karakteropbyggende projekt. [36].

Pierre de Coubertin, som er grundlæggeren af IOC (International Olympic Commitee), mente, at den olympismens ånd var at sporten kunne bruges til lære at opføre sig efter nogle bestemte regler og værdier. Han mente, at man i sporten respekterer sin modstander, man kæmper modigt og bruger

34

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kultur___Sprog/Sportens_moral.htm dato for download:

35

Michalsik, 2002, s. 34

36

Sport og moral, DR,

Side 14

[navn fjernet] SSO – Idræt B

14 sin krop og intelligens, og at man herved lærer begreber såsom forståelse, venskab, ærlighed og hjælpsomhed. [37] Ligeledes står der i den olympiske komite’s charter:

“Olympism is a philosophy of life, exalting and combining in a balanced whole the qualities of body, will and mind. Blending sport with culture and education, Olympism seeks to create a way of life based on the joy of effort, the educational value of good example, social responsibility and

                                           38
respect for universal fundamental ethical principles.”

Ved at blande sport med kultur og uddannelse søger den olympiske ide at skabe en livsmåde baseret på glæden ved præstationen, det gode eksempel, pædagogiske værdi samt respekten for universelle, fundamentale og etiske principper.

Det er netop disse dyder, som både organisationer og politikere prøver at sælge sporten på. WADA

(World Anti-Doping Agency), som udspringer af IOC, karakteriser ligeledes sporten ved bl.a.:

• Etik, fairplay og ærlighed

• Sundhed

• Excellent optræden

• Samarbejde

• Respekt for regler og love

• Selvrespekt og respekt for andre deltagere

• Fællesskab og solidaritet^{39}

Vi har derfor på den ene side sportens ånd som et karakteropbyggende projekt, der fremmer moralske kvaliteter og egenskaber og på den anden side har vi det, vi kan kalde sportens væsen.

Den måde sporten i virkeligheden udtrykker sig på, som kendetegner sig således ved:

• Viljen til sejr

• Det olympiske motto ”Hurtigere - højere – stærkere”

• Sammenligninger og forbedringer

• Stræben mod fremskridt og perfektion^{40}

Der eksisterer således en splittelse imellem det omkringliggende samfund og selve sporten.

37

http://www.ol-studiet.dk/wm142319 dato for download:

38

PDF (Olympic Charter) http://www.olympic.org/results?q=charter dato for download:

39

Brock, 2007, s. 270

40

Sport og moral, DR,

Side 15

[navn fjernet] SSO – Idræt B

15

Et eksempler på denne splittelse mellem sportens ånd og væsen og samfundets normer kan f.eks.

være boksning. I samfundet finder vi det uacceptabelt at slå på hinanden, hvorimod det i boksning er et vilkår, at man slår på hinanden. Man kan måske mene, at dette eksempel er lidt søgt, men i andre sportsgrene såsom fodbold, håndbold og ishockey kan man også finde mange andre eksempler på voldelig adfærd. Det sker af og til, at spillerne går ind i voldlige tacklinger eller giver en albue i hovedet. Dette kalder man ”a part of the game”. [41]

Et anden eksempel på voldelig adfærd så vi i VM finallen 2006, hvor Zinedine Zidane stangede Materazzi i brystkassen. Zidane sluttede sin fantastiske fodboldkarriere og tog afsked med fodbolden som voldsmand. Når sådanne hændelser finder sted, kan det være svært at se, hvordan sport eller i hvert fald elitesport skal fremme moralske kvaliteter hos de unge. [42]

Selv ved cykling, som ikke er en kontaktsport, viser man sin magt ved at øge tempoet. Man presser sig selv til smertegrænsen og demonstrere sin magt, for at de andre skal føle afmagt og lide endnu mere. Det er derfor svært at komme udenom, at flertallet af sportsgrene opdrager til adfærdsmønstre, som står i modsætning til det vi kalder sportens ånd og det omkringliggende samfunds normer og værdier. Man kan derfor sige, at eliteidrætsudøvere lever i to verdener med forskellige normer og værdier, hvor overgangen til det samfund vi lever i, ofte finder

sted i omklædningsrummet^{43}.

Et andet argument der oftest bruges, er, at sport er sundt. Man kan først og fremmest kan man stille sig selv det spørgsmål, om elitesport er sundt? Inden for udholdenhedsidræt ser vi, hvordan vægtpineri gør sig gældende for ikke at bære rundt på overflødig dødvægt. Andre studier viser, at ca. 70-90% af elitespillerne har en mindre eller længere skade i løbet af en sæson [44]. Hvad angår doping, er det heller ikke sundhedsaspektet, eliteidrætsudøverne er bekymret for men mere skammen for at blive opdaget.

Et tredje argument, som man prøver at promovere sport på, er, at sporten er baseret på lige vilkår.

Hvis man kigger på spillerkontrakter og den økonomi forskellige klubber besidder, kan det være svært at se ligheden i alt sport [45]. Selvom det er naturligt, er det vel heller ikke retfærdigt indlysende, at nogen har genetisk fordel? Finnen Eoro Maentyranta, som har vundet to guldmedaljer i langrend,

                                                                         46
havde pga. en genetisk mutation 10-20% flere røde blodlegemer end en gennemsnitsperson

Ovenstående er eksempler på splittelsen mellem sportens ånd og væsen. Dog skal det pointeres, at disse karakteristika ved sporten hovedsageligt er gældende i eliteidrætten.

41

Christiansen, 2007, s 35

42

Christiansen, 2007, s. 55

43

Christiansen, 2007, s. 37-39

44

Christiansen, 2007, s. 126

45

Sport og moral, DR,

46

Brock, 2007, s. 273

Side 16

[navn fjernet] SSO – Idræt B

16

Sportens ukristelighed

Selvom vi grundlæggende har en opfattelse af, at vi lever i et sekulært samfund, er vi stadig præget af kristendommens grundholdninger, hvor svagheden bliver betragtet som en kvalitet – Dette udtrykker i hvert fald Nietzsche i hans berømte religionskritik. I Antikrist beskriver Nietzche, hvordan kristendommen står i modsætning til kropslig sundhed og styrke [47]

-”Vi andre, der har mod til sundhed og også til foragt, hvor må vi ikke foragte en religion, som lærte os at misforstå

kroppen!”^{48}

Med disse ord manifestere Nietzsche, hvorledes sportens ukristelighed bliver iøjnefaldende. Man kan sige at Sporten og Nietzsche deler samme despekt overfor svaghed. Her er det vinderne der har håneretten, mens taberne overses. Dette ses tydeligt i cykelsporten, hvor de svage, der ikke kan holde tempoet falder ud og må udgå, hvis de ikke når det inden for tidsgrænsen [49]. Det er måske derfor, vi er så fascineret af sport, fordi den er ukristelig og dyrker det ”forbudte”.

Sportens væsen dyrker viljen til sejr, og det olympiske motto ”hurtigere – højere – stærkere”. Vi skal ikke være hurtig, høj eller stærk men hele tiden være hurtigere, højere og stærkere end de forhenværende. Det er kun de stærke, ambitiøse og virkelig passionerede, der vinder. Et ordsprog lyder ”At man skal kunne æde sig selv.” [50]

Sporten er karakteriseret ved at man tør ofre, men hvor langt vil atleterne ofre for en medalje - hvor sætter de grænsen?

Doping i elitesport og motionsidræt

Hvad er doping? For at få en forståelse af, hvad doping er, skriver antidoping.dk ”Doping defineres som en overtrædelse af antidopingreglerne. I Danmark drejer det sig om artikel 2.1-2.8 i de nationale antidopingregler.” [51]. Antidoping Danmark eller for den sags skyld WADA, som har lavet denne definition på doping, har ikke nogen klar definition på, hvad doping egentlig er.

Doping er det, som WADA bestemmer det skal være, og som står på den til tider gældende dopingliste. [52] For at et stof kan komme i betragtning om dopingmiddel, skal det opfylde mindst 2 af

3 kriterier - det skal være usundt for atleten, præstationsfremmende eller være i modstrid mod sportens ånd. Da sundhed står beskrevet i det, WADA kalder sportens ånd, udgør disse derved hele

47

Christiansen, 2007. s. 43

48

Christiansen, 2007, s. 44

49

Christiansen, 2007, s. 44

50

Christiansen, 2007, s. 143

51

http://www.antidoping.dk/Om_doping/Hvad_er_doping.aspx dato for download:

52

Sport og doping, DR2,

Side 17

[navn fjernet] SSO – Idræt B

17 to ud af de tre kriterier som stilles. [53]

Ud fra disse kriterier, er der mange ting som kunne komme på listen.

Dopingmidler bliver taget i elitesporten. Hvert år ryger folk i fælden. Doping er bl.a. en følge af dyrkelsen af viljen til sejr i elitesporten. [54]

Hvor sætter vi grænsen for, hvad vi finder etisk korrekt og vil det smitte af på motionsidrætten, hvis vi gav grønt lys for doping? På listen finder vi bl.a.

midler som alkohol og cannabis, som ikke engang er præstationsfremmende, men også intravenøst drop er på listen. Årsagen til, at intravenøst drop er på listen, er, at atleten vil kunne restituere sig hurtigere. Under et Tour de France, vil intravenøse væsker være ganske anvendeligt. [55] Et andet eksempel kunne være brugen af EPO. Efter en etape ville ens antal af røde blodlegemer falde. Hvis man gav rytteren lidt EPO for at få blodprocenten op, ville dette være sundhedsfremmende for ham, da han i så fald ikke blev tvunget til køre på en nedbrudt krop. [56] Andre hypotetiske tiltag for lovliggørelsen af EPO kunne f.eks være vidensdeling, så stoffet for eftertiden kunne blive brugt på en forsvarlig måde, hvorved ligheden blandt atleterne kunne øges, hvilket evt. kunne forhindre dem i at komme i kontakt med kriminelle miljøer [57]

Noget andet, man så kunne spørge sig selv om, er, om der ikke er noget galt med sporten, hvis den er så hård, at man bliver nødt til at dope sig for at kunne komme mindre sundhedsskadeligt i mål? Et andet aspekt i denne debat er også sportsstjernernes rolle som rollemodeller . Tidligere kulturminister Brian Mikkelsen udtaler:

”Men dopingspørgsmålet drejer sig ikke kun om eliteidrætten. Dopingbekæmpelsen handler også om, at vores børn og unge skal have nogle ordentlige helte at se op til … Sport er i dag en så afgørende del af unge menneskers hverdag og selvforståelse … at vi må sikre på, at fair play og

                                     58
sund konkurrence står øverst på sejrskamlen.

Også her ses en klar splittelse mellem sportens ånd og væsen og især mellem den moral, der er i elitesporten og den moral, som vi gerne vil have vores børn bliver opdraget til igennem sport.

Det er svært at korte en så varm diskussion ned, men jeg tror, at det er vigtigt, at man får et nuanceret syn på, hvad doping er. Om en frigivelse af EPO ville gøre gavn tør jeg ikke svare på.

Jeg går ikke ind for doping, men WADA’s liste modsiger til tider det, de selv siger, og det de

kalder for sportens ånd. Jeg tror derfor, at det vigtigt, at man ikke har et sort/hvidt syn på, hvad

doping er, da meget kan tilskrives listen over doping med de kriterier, som WADA stiller.

53

Brock, 2007, s. 271

54

http://www.b.dk/sport/viljen-til-doping dato for download:

55

Brock, 2007, s. 257

56

Brock, 2007, s. 263

57

Brock, 2007, s. 263

58

Brock, 2007, s. 266

Side 18

[navn fjernet] SSO – Idræt B

18

Konklusion

Vort kredsløb har bl.a. den vigtige funktion at transportere ilt ud til organer og muskler.

Minutvolumen er et udtryk for den mængde blod, hjertet pumper ud pr. minut. En højere minutvolumen er essentielt, for at en ultraløber skal kunne præstere, da han på denne måde kan transportere mere ilt ud til de arbejdsgivende muskler. For at træne minutvolumen kan man træne den aerobe effekt, hvor man træner de centrale adaptioner i form af hjertet og kredsløbet, som resulterer i et bedre maksimalt iltoptag. Hvad, der er endnu mere vigtigt for en ultraløber, er at træne de perifere adaptioner, som giver en øget kapillarisering, myoglobin-koncentration, antal mitochondrier og en delvis bedre forbrænding af fedt frem for kulhydrat. Disse perifere adaptioner trænes ved den aerobe kapacitet, som kendetegnes ved personens udholdenhed. I træningsprogrammet fremgår, hvordan en træning af intervaller, fartleg og bakkeløb med en pulszone på omkring 90-100% af VO

2- max, træner den aerobe effekt. For at træne den aerobe kapacitet skal man, som det fremgår af træningsprogrammet, træne langture og mælkesyretærskeltræning (AT-træning). Træningen foregår ved langture med en pulszone på omkring 65-75% af VO -max, mens AT-træningen foregår med en højere intensitet svarende til 75-

2

85% af VO -max. AT-træningen foregår også som intervaller, bakkeløb eller fartleg af længere

2 varighed end træning af VO

2

-max. Effekten af tærskeltræningen er at flytte grænsen for dannelse af mælkesyre, idet der kan arbejdes med en hårdere intensitet under aerobe forbrænding. Endvidere viser det sig, at mountainbike og svømning har en positiv effekt på forebyggelse af skader samt giver en bedre løbeøkonomi, når man skal præstere i højden. Det anbefales, at løberen inden konkurrencestart akklimatiseres, altså opholder sig i højden i nogen tid for at hæve sin hæmatokrit værdi, da det kompenserer for den lave iltmætning. En anden måde at kompensere for den lave iltmætning er ved anvendelse af dopingstoffet Erythropoietin (EPO), som stimulere knoglemarven til dannelsen af de røde blodlegemer.

Det er tydeligt, at der er en splittelse mellem det, vi kalder sportens ånd og sportens væsen. Der hersker to vidt forskellige moralsæt i sporten og det omgivende samfund, men også mellem elitesporten og motionsidrætten. Sportens væsen dyrker viljen til sejr, mens sportens ånd er det pædagogiske ideal, som vi tilskriver sporten. I denne forbindelse er det også vigtigt, at vi får et nuanceret syn på, hvad doping er, og hvorvidt det skal bekæmpes.

Side 19

[navn fjernet] SSO – Idræt B

19

Litteraturliste

Bøger:

Brock, Steen, Elitesportens virkelighed, Aarhus Universitetsforlag, 2007

Christiansen, Ask Vest, og Verner Møller, Mål Medicin og Moral, Syddansk Universitetsforlag,

2007

Franch, Jesper, og Bo Isaksen, Per jørgensen og Niels Vogensen, Idræt B – idrætsteori, Systime, Jensen, Jens-Ole, Tue Lindstrøm og Jan Kahr Sørensen, Det lange løb, Systime, 2001

Michalsik, Lars, og Jens bangsbo, Aerob og anaerob træning, Danmarks Idræts-Forbund, 2002

Nordberg, Terje, POLITIKENS LØBEBOG, Politikens Forlag A/S, 2002

Søndergård, Hans, Ekstremsport og den menneskelige fysiologi, Frydenlund, 2004

Wolf, Troels, og Lars H. Nielsen, Idræt – teori og træning, Systime,

Internetadresser:

Viljen til doping

http://www.b.dk/sport/viljen-til-doping dato for download:

Pierre de Coubertin og olympismen

http://www.ol-studiet.dk/wm142319 dato for download:

Pulsintensitet

http://www.loebesiden.dk/beregn_intensitet.php dato for download:

Løbetræning

http://www.loebesiden.dk/loebetraening.php dato for download:

Marathonguide

http://www.loebesiden.dk/marathon.php#optill%C3%B8bet dato for download:

UPHILL RUNNING by John Harding

http://www.mountainrunning.coolrunning.com.au/misc/training.shtml dato for download:

Vi er skabt til løb og gang

http://sund.ku.dk/forsidemappe/ifokus/skabttilloeb/ dato for download:

Side 20

[navn fjernet] SSO – Idræt B

20

Sportens moral

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kultur___Sprog/Sportens_moral.htm dato for

download:

Udsendelser:

Sport og doping, DR2,

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kultur___Sprog/Sport_og_doping.htm

Sport og moral, DR,

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kultur___Sprog/Sportens_moral.htm

Andet:

OLYMPIC CHARTER (PDF), http://www.olympic.org/Documents/olympic_charter_en.pdf dato

for download