Bevægelsesanalyse af baglæns stående salto

Side 1

1

Bevægelsesanalyse

- Stående sammenbøjet baglæns salto

Jeg vil i denne opgave lave en analyse af hvilke kræfter der spiller ind når en baglæns salto bliver udført.

Jeg vil særligt fokusere på hofteleddet, knæleddet, ankelleddet og skulderleddet, se på hvad der foregår i leddene, hvilke muskler der er aktive og hvilken måde musklerne arbejder på.

Men først vil jeg give et overblik over nogle primære begreber indenfor anatomi, for at give en større forståelse af hvad der sker under denne salto.

Der er forskellige typer af led, eksakt 5 typer af led:

- Glideled, som kan sidde ved ryghvirvlerne.

- Drejeled, er leddet mellem albueled og spoleben.

- Hængelled, mellem albueben og overarmsben.

- Kugleled, her er skulderleddet et eksempel på et kugleled.

- to-akset led, som sidder ved håndleddet.

Udover at vi har forskellige led, så har musklerne også forskellige måder at arbejde på:

De kan arbejde koncentrisk, det sker ved at man arbejder imod en ydre kraft, muligvis tyngdekræften.

De kan også arbejde excentrisk, her er muskelkraften mindre end den ydre kraft, man arbejder f. eks imod at en ting ikke falder mod jorden med det samme, det sker ved at man eksempelvis bøjer i knæene når man hopper, for ikke at falde imod jorden når man lander.

Vi har til sidst den funktion hvor musklerne arbejder statisk, her er muskelkraften og den ydre kraft ens, derved bliver den balanceret.

A-B:

I den første fase, fase A-B, går gymnasten fra at stå i en statisk stilling med hænderne over hovedet, hvorefter hun nu i B kommer i en stilling for at tage forspænding til selve springet. Ved et nærmere blik på de forskellige leds arbejde kan det ses at for at hun kan stå helt strakt benytter hun i skulderleddet deltamusklen for at holde armene strakt over sig og skulderbladet trækkes altså ved hjælp af rhompemusklen og kappemusklen indad. Gymnasten benytter også delvist knæleddet og ankelleddet til at holde balancen i denne strakte position, herunder er det den firehovede knæstrækker hun benytter til at strække knæet og flydermusklen og den tohovede lægmuskel. Hun er i denne fase statisk i og med at den ydre kraft og hendes muskelkraft er ligeligt balanceret.

I hofteleddet benytter hun i figur A sædemusklen til at strække benet, men hvor hun i fase B nu bøjer i hoften og knæene og derved benytter hun lændehoftebensmusklen og skræddermusklen, hvor hun

Side 2

2 arbejder koncentrisk og den store sædemuskel bliver strækket. Hun kommer i denne stilling for at gøre sig klar til at få hendes spring så eksplosivt så muligt. Hendes arme roteres nu foran kroppen for at gøre klar til at kunne rotere dem bagud i selve afsættet. Hun indtager en start position og bøjer sig fremad. Ankelleddet bliver bøjet ved hjælp af flyndermusklen og den tohovede lægmuskel som gør at hun kan få det bedste afsæt muligt.

B-C:

Hun kommer nu fra fasen hvor hun gør sig klar til at skulle lave springet til selve springet. Gymnasten benytter nu rigtig mange muskler for at få så meget kraft ind i springet som muligt. Alle de muskler hun bruger her arbejder koncentrisk i og med at hun nu skal i gang med sit spring. Hun har overkroppen fremoverbøjet og benytter rygstrækkerne til at bevare overkroppens position.

Fra fase B hvor hendes led er bøjet går vi nu i fase C over i at alle hendes led er strakte. Det er her selve afsættet kommer frem. I gymnastens ankelled, som er strakt, tager hun brug af den tohovede lægmuskel og den forreste skinnebensmuskel. På samme måde bliver knæleddet strakt og den firehovede knæstrækker, som er en toledsmuskel der gør at den både kan strække og bøje, strækkes. Knæleddet arbejder altså på denne måde koncentrisk. Hofteleddet er på samme måde nu i fase C strakt 🡪 derved benyttes sædemusklen der trækker sig sammen og holder hoften strakt. I overkroppen er skulderleddet sat i spil, her er der ligesom i fase A deltamusklen der bruges for at holde armene over hovedet. Men idet tyngdekraften trækker armene lidt nedad må hun bruge den store brystmuskel for at modvirke denne kraft og hendes arme er statisk.

C-D

Vi er nu kommet til svævefasen, her går hun fra at benytte musklerne til at komme så højt op som muligt til at få rotation til hendes endelig salto. Armene er over hovedet for at skabe den bedste rotation muligt.

Anklerne bruges i fase D på samme måde som de blev i fase C, altså er det de samme muskler der er i spil.

Benene begyndes nu at trækkes op imod brystet for at få rotationen så eksplosiv som overhoved muligt.

Knæleddet går her fra at i fase C være strakt til nu i fase D at være bøjet. De muskler der er aktive her er hasemusklerne som består af hele tre muskler, som igen er en toledsmuskel. Hasemusklerne kan bøje knæleddet, men kan også strække hofteleddet, men i fase D benyttes de altså til at bøje knæet.

Hofteleddet bliver også bøjet i denne fase, her er det lænde-hoftebensmusklen der bruges. Denne muskel udspringer både fra lændehvirvlernes inderside og fra hoftebenets inderflade og den hæfter sig så på øverst på lårbenets forside. Armene er igen strakt over hendes hoved og hun benytter altså igen deltamusklen.

Side 3

3

D-E

Benene trækkes nu hurtigt op til kroppen for at få så meget rotation som overhovedet muligt. I både fase D til fase E er ankelleddet strakt, hofteleddet bøjet og det må altså konkluderes at mavemusklerne også er aktive i og med at de holder benene tæt på kroppen, derved vil lårmusklerne også være spændt for at bevare denne position. Armene bruges til denne optrækning af benene benytter hun deltamusklen. For at gå lidt dybere til værks med hvilke muskler der er aktive i og med at armene holder benene, kan man kigge på albueleddet. Her bruger hun den tohovede armbøjer der bøjer albuen og hun bruger den dybe

                                                   1
armbøjer, som også bøjer i albueleddet og arbejder synergistisk med den tohovede armbøjer.

E-F

Hun kommer nu i denne fase F til at vende på samme måde som i fase D bare spejlvendt, altså vender hun nu med hovedet nedad. Hun er nemlig i denne fase næsten færdig med hendes rotation, som foregår koncentrisk. Gymnastens ben foldes nu lige så stille ud og hun begynder at strække armene igen, derved benytter hun sig af deltamusklen som løfter armene op. Hun strækker ryggen og denne stilling gør at hun kommer i en position hvor hun bremser rotationen.

F-G

Vi kommer nu til landingsfasen. Gymnasten skal nu til at gøre sig klar til at strække kroppen fuld ud for at opnå bedst mulig balance når hun rammer jorden, og således at hun rammer jorden på stående fod og ikke på numsen. Hun stækker nu i ankelleddet som hun har gjort lige siden fase C. Hun strækker nu dog også i knæleddet, hvor det er den firehovede knæstrækker der er aktiv. Hun strækker også i hofteleddet hvor det er sædemusklen og hasemusklerne der er aktive. Hendes muskler arbejder sig lige så stille ind i en excentrisk fase, fordi at tyngdekraften trækker gymnasten ned mod jorden og der er derved en større ydre kraft end musklernes kraft. Hendes arme er ved hjælp af skulderleddet strakt over hende, her er det igen delta musklen der bevirker dette.

G-H

I denne overgangs fase går hun fra at være helt strakt til nu i fase H at bøje lidt i leddene, dette gør hun for at aflede det stød der ville gå gennem ryggen af hende hvis hun bare landede helt strakt. Hun bøjer i anklerne og bruger derved flyndermusklen. Hun bøjer også i henholdsvis knæleddet, og det er altså hasemusklen og skræddermusklen der er aktive her. Til sidst bøjer hun i hoften, det er altså lænde-hoftebensmusklen der arbejder her. Hun har i denne fase også hænderne over hovedet og deltamusklen

1

Det vil sige den er den sekundære i bevægelsen

Side 4

4 arbejder fortsat. Alle hendes muskler arbejder her excentrisk i og med at de skal stoppe en bevægelse og stoppe farten på springet.

H-I

Hun er nu i en fase hvor hun har afledet stødet fra springet til hun at stå strakt som i fase A. Det kan derfor konkluderes at hun nu i fase A bruger de samme muskler som i fase A, men at hendes muskler nu arbejdet excentrisk fra for at arbejde koncentrisk.

Det kan altså konkluderes at hun i dette spring bruger rigtig mange forskellige led og muskler for at få dette spring udført til perfektion. Det skal dog antages at disse muskler skal bruges på det eksakte tidspunkter for at få springet så korrekt som overhovedet muligt.