Et eksempel fra STX 3.g

Bevægelsesanalyse af længdespring

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Idræt B 6 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Idræt B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Længdespringsanalyse
  • B→C
  • C→D
  • D→E
  • E→F
  • F→G

Uddrag fra opgaven

Længdespringsanalyse

I atletik disciplinen længdespring, benyttes næsten alle led og muskler i kroppen. Der kræves enorm hurtighed og spændstighed når denne disciplin skal udføres. I denne opgave lægges der speciel meget vægt på afsæt og svævefasen da dette er essentielt for et godt udført længdespring. Et veludført længdespring bør resulterer i at man i landingen er nået langt fra STX 3.g hænderne i bag sig, da dette vil medføre at springet bliver kortere fordi den bagerste berøring i sandet tæller. Til at starte med vil jeg gennemgå ovenstående figur fase for fase og beskrive hvilke led og muskler der er i bevægelse og hvorledes bevægelsen udføres. I længdespring kan man dele springet op i fire hovedfaser. Tilløb, afsæt, svævefase og landing. For at kunne udføre et langt spring, er man nødt til at have succes med alle fire faser. Tilløb: Det optimale spring starter i tilløbet. Jo hurtigere der løbes, jo længere bør det være muligt at springe. Da tilløbet til længdespring er på ca. 25 m er det altså vigtigt at have et meget eksplosivt løb, og opnå en høj topfart. For at forbedre ens tilløb vil det derfor være naturligt at træne anaerobt i løbetræningen.

STX 3.g I afsættet er det vigtigt at få overført så megen energi som muligt fra tilløbet til selve springet. Jo mere energi, der overføres til springet, jo længere vil springe være. Ved selve afsættet er det vigtigt at udnytte kroppens styrke samtidig med tilløbets kraft. Derfor er det en fordel at sænke kroppens tyngdepunkt umiddelbart før springet, og på den måde få større mulighed for at kunne udnytte lårets springkraft.

Svævefase: I svævefasen er det vigtigt at undgå rotation forover. Målet er at holde kroppen ret, eller lettere bagoverbøjet. Fra cirka midten af springet føres benene frem således, at de rammer jorden så langt fremme som muligt, og dermed også så sent som muligt. Hvis der i springet sker en rotation forover, vil benene automatisk føres. Dette er også grunden til at springeren på illustrationen, fra billede C spreder armene og ben og tvinger dem bagover. Ved at gøre dette undgås den fremadrettede rotation nemlig helt naturligt. Landing: I landingen er det vigtigt at have benene så langt fremme som muligt, og i det man lander at få resten af kroppen til at forsætte fremdriften, således at resten af kroppen ikke falder bagover. I landingen har armene stor betydning.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm