Bevægelsesanalyse af længdespring

Side 1

Bevægelsesanalyse af længdespring

1

Længdespringsanalyse

I atletik disciplinen længdespring, benyttes næsten alle led og muskler i kroppen. Der kræves enorm hurtighed og spændstighed når denne disciplin skal udføres. I denne opgave lægges der speciel meget vægt på afsæt og svævefasen da dette er essentielt for et godt udført længdespring. Et veludført længdespring bør resulterer i at man i landingen er nået langt fra STX 3.g hænderne i bag sig, da dette vil medføre at springet bliver kortere fordi den bagerste berøring i sandet tæller. Til at starte med vil jeg gennemgå ovenstående figur fase for fase og beskrive hvilke led og muskler der er i bevægelse og hvorledes bevægelsen udføres.

I længdespring kan man dele springet op i fire hovedfaser. Tilløb, afsæt, svævefase og landing. For at kunne udføre et langt spring, er man nødt til at have succes med alle fire faser.

Tilløb:

Det optimale spring starter i tilløbet. Jo hurtigere der løbes, jo længere bør det være muligt at springe. Da tilløbet til længdespring er på ca. 25 m er det altså vigtigt at have et meget eksplosivt løb, og opnå en høj topfart. For at forbedre ens tilløb vil det derfor være naturligt at træne anaerobt i løbetræningen.

STX 3.g

I afsættet er det vigtigt at få overført så megen energi som muligt fra tilløbet til selve springet.

Jo mere energi, der overføres til springet, jo længere vil springe være. Ved selve afsættet er det vigtigt at udnytte kroppens styrke samtidig med tilløbets kraft. Derfor er det en fordel at sænke kroppens tyngdepunkt umiddelbart før springet, og på den måde få større mulighed for at kunne udnytte lårets springkraft.

Svævefase:

I svævefasen er det vigtigt at undgå rotation forover. Målet er at holde kroppen ret, eller lettere bagoverbøjet. Fra cirka midten af springet føres benene frem således, at de rammer

Side 2

Bevægelsesanalyse af længdespring

2 jorden så langt fremme som muligt, og dermed også så sent som muligt. Hvis der i springet sker en rotation forover, vil benene automatisk føres. Dette er også grunden til at springeren på illustrationen, fra billede C spreder armene og ben og tvinger dem bagover. Ved at gøre dette undgås den fremadrettede rotation nemlig helt naturligt.

Landing:

I landingen er det vigtigt at have benene så langt fremme som muligt, og i det man lander at få resten af kroppen til at forsætte fremdriften, således at resten af kroppen ikke falder bagover.

I landingen har armene stor betydning. Ser vi på illustrationen kan vi se at armene går fra at have været strakt helt bagud, ved billede H, til at trække kroppen fremefter ved billede I. Når man lander skal den resterende energi fra springet som nævnt bruges til at trække kroppen frem, og dette gøres gennem armene, der har den største kraft, når der er landet.

A→B

Følgende led benyttes:

Ankelled, knæled, hofteled

Ankelled:

Ankelleddet er et hængselled. I ankelleddet foregår der i afsættet en ekstension i den ene ankel, den anden forbliver statisk. Efter afsættet sker der en fleksion i ankelleddet der lavede afsættet, og en smule ekstension i det andet. Til bevægelse af ankelleddet benyttes den tohovede lægmuskel,

Flyndermusklen og skinnebensmusklen. Flyndermusklen og lægmusklen betegnes som agonist i denne bevægelse og de to muskler arbejder i afsætsøjeblikket koncentrisk og derefter excentrisk når ankelen flekses.

Knæled:

Knæleddet er også et hængselled

I knæleddet foregår der i afsættet ekstension i afsæts benet, hvorefter der sker en fleksion. Det andet knæled arbejder fra fleksion i afsætsøjeblikket til ekstension i umiddelbart anden fase

Side 3

Bevægelsesanalyse af længdespring

3

(B). Til bevægelse af knæleddet benyttes hasemusklerne og den firehovedede knæstrækker. I afsætsøjeblikket er det den firehovede knæstrækker der er agonist og denne arbejder koncentrisk.

Hofteled:

Hofteleddet er et kugleled

I hofteleddet foregår der en fleksion af det ene ben og en ekstension af det andet. Til bevægelse af hofteleddet benyttes hasemusklerne, den firehovedede knæstrækker, sædemusklen og hoftebøjeren. I den bevægelse der er koncentrisk betegnes hoftebøjeren som agonist og arbejder koncentrisk. I den bevægelse hvor benet arbejder excentrisk er det sædemusklen der er agonist og arbejder koncentrisk.

B→C

Følgende led benyttes:

Skulderled, knæled, hofteled og albueled

Skulderled:

Skulderleddet er et kugleled.

I skulderleddet bruges deltamusklen og den brede rygmuskel til at trække armene opad og baglæns (abduktion) for at give mere højde. Deltamusklen og den brede rygmuskel arbejder begge koncentrisk i denne bevægelse. Der sker en fleksion af skulderen.

Knæled:

Det ene arbejder excentrisk og det andet koncentrisk igen er det hasemusklen og den firehovede knæstrejker der arbejder som agonister.

Hofteled:

I hofter sker der en ekstension her benyttes hasemusklen og sædemusklen og arbejdet er excentrisk.

Albueled:

Side 4

Bevægelsesanalyse af længdespring

4

Albueledet er et hængselsled.

I denne bevægelse sker der en ekstension af albueledet og til dette benyttes triceps som agonist. Bevægelsen i muskelen er excentrisk.

C→D

Følgende led benyttes:

Hofteled og knæled

Hofteled:

Her sker en yderligere ekstension forsaget af sædemuskelen og hasemusklen. Musklerne arbejder stadig koncentrisk.

Knæled:

Her foretages en fleksion af knæledet og til dette benyttes hasemusklen. Musklerne arbejder koncentrisk.

D→E

Følgende led benyttes:

Hofteled

Hofteled:

Her sker en fleksion af hofteleddet forsaget af hoftebøjeren som arbejder koncetrisk.

E→F

Følgende led benyttes:

Hofteled og skulderled

Hofteled:

Her sker en fleksion af hofteleddet forsaget af hoftebøjeren som arbejder koncetrisk.

Skulderled:

Side 5

Bevægelsesanalyse af længdespring

5

Skulderleddet føres fremad og det er en ekstension af skulderleddet forsaget af triceps og den store brystmuskel som arbejder koncentrisk.

F→G

Følgende led benyttes:

Skulderled, hofteled og knæled

Skulderled:

Skulderleddet føres fremad og det er en ekstension af skulderleddet forsaget af triceps og den store brystmuskel som arbejder koncentrisk.

Hofteled:

Her sker en fleksion af hofteleddet forsaget af hoftebøjeren som arbejder koncetrisk Knæled:

I knæleddet sker en ekstension forsaget af den firehovede knæstræker som arbejder koncentrisk.

G→H

Følgende led benyttes:

Hofteled, skulderled

Hofteled:

Her sker en ekstension af hofteleddet forsaget af hasemusklerne og sædemusklerne som arbejder koncentrisk.

Skulderled:

Skulderleddet føres fremad og det er en ekstension af skulderleddet forsaget af triceps og den store brystmuskel som arbejder koncentrisk.

Side 6

Bevægelsesanalyse af længdespring

6

H→I

Følgende led benyttes:

Knæled, hofteled og skulderled

Knæ- og hofteled:

Den fremadrettede energi fra springet forårsager et pres på knæet, der medfører en fleksion i knæ- og hofteled.

Skulderled:

For at fortsætte og forstærke fremdriften sker der en lateral rotation i skulderledene.