Case: Badminton

Side 1

1

Case: Badminton

Opgaven er en case om Sara - en kvindelig elite badmintonspiller

Sara har et naturtalent og er en meget dygtig teknisk spiller og hun har en meget stærk psyke af sin unge alder. Hun har en god grundform, men taber ind imellem på manglende hurtighed og hoppe højde.

- Fødselsdag14. Juni 1993

- Højde: 175 cm,

- Vægt 61 kg

- Kondital på 49

- Iltoptagelse: 3 l/min

- Spiller med venstre hånd

- Fortrækker: single og mix double

- Startede med badminton som 6 åring i Næstved badminton klubSpiller i Badminton Ligaen og har snuset lidt til landsholdet

- Nuværende klub Skælskør-slagelse (ligger i toppen af ligaen)

- Ambition er at blive verdens mester i single som senior spiller

1) Kapacitetsanalyse af en badmintonspiller – hvad skal der til for at blive en god Badmintonspiller?

Argumenter for analysen.

Fysiologiske krav

Man skal have stærke, eksplosive og udholdende muskler i benene, ryg og mave muskler skal også være veltrænet. Det kræver endvidere at have et meget stort overblik.

Det kræver dog ikke store armmuskler at slå hårdt til bolden, og få den lang væk fra modstanderen her taler vi om teknik og taktik.

Hvorfor er denne opbygning af kroppen vigtig?:

Man skal have eksplosive og udholdende muskler i benene, her indgår læg og lår. For at lave forspændingshop og smash og for hele tiden at kunne modtage bolden.

Ryg og mavemuskler arbejder konstant og er med til at holde balance og bevægelse i kroppen, derfor skal de også være veltrænet.

Overblik er meget vigtigt da man hele tiden skal kunne forudsige hvordan modstanderen vil spille den næste bold. Ud fra modstanderens spil skal man hurtig kunne lave en taktik, for at få spillet næste bold rigtig i forhold til modstanderen. Hurtighed og eksplosivitet er vigtigt for at kunne nå bolden, være tilbage i spillecentrum og være i forsvarsposition inden modstanderen slår til næste bold.

Side 2

2

Bevægelses teknik og slagteknik er også med til at gøre en spiller god, at lave det rigtige benarbejde så man bevæger sig mindst muligt og alligevel kan nå ud til alle hjørner. Jo mere man bevæger sig jo trættere bliver man også. Det gælder om at have en god slagteknik så ikke man bruger de forkerte muskler og bliver alt for træt i de enkelte muskler. Der kan man ved et slag overføre ens vægt, ud i det enkelte slag, som giver kraften til bolden. På den måde undgår man at gøre musklerne i armene trætte tidligt.

• Muskelfiber sammensætning

Fra sportsgren til sportsgren er muskelfibersammensætningen forskellig. Der er 2 typer af muskelfibre type I og type II, de har de samme egenskaber, men egenskaberne variere imellem de forskellige mortoriske enheder, både biokemisk og præstationsmæssigt. Der er stor forskel på kraftudviklingen og udholdenheden mellem muskelfibertyperne. Type I ses som de langsomme og dem med stor udholdenhed og type II dem med stor kraftudvikling og lav udholdenhed. For en badmintonspiller er det vigtigt både at have udholdenhed og stor kraftudvikling. Det er altså vigtigt at badmintonspilleren har ca. lige mange type I og type II muskelfibre.

• Bevægelighed

Bevægelighedstræning gør at ens led bliver bedre til at lave større udslag. Bevægelighedstræning bliver også kaldt for smidighedstræning, og smidighed er meget vigtigt for en badmintonspiller. Hvis f.eks.

spilleren skal nå en kort bold ved nettet er det vigtigt at spillerens led kan lave de størst mulige udslag. Med bevægelighedstræning bliver man bedre til at udføre bevægelser i god balance og med god teknik.

• Koordinations evner

Koordinations evner er ligeledes meget vigtigt at have som badmintonspiller, således at man lærer at beherske sin muskelkraft. Når man behersker sin muskelkraft bliver man bedre til at udføre forskellige bevægelser, svære som lette bevægelser på den optimale måde. Man lærer at samordne og udnytte informationer fra kroppens sanseorganer sammen med informationer fra omverdenen. Under koordinationstræning får man nye bevægelseserfaringer, som er nødvendige for at indlære nye bevægelse.

Hvis en badmintonspiller skal blive rigtigt god er det altså vigtigt at spilleren har en god koordination, så

han/hun kan beherske sine muskler på bedst mulig måde, samt blive bedre til at udnytte informationer fra

kroppens sanseorganer.

Side 3

3

• Styrke

Inden for forskellige sportsgrene er der forskellige former for muskelstyrke. Ved styrketræning øges musklernes evne til at udvikle kraft. Det sker ved at musklerne udsættes for belastninger, så evnen til at udvikle spænding forøges, og musklerne kan klare et større arbejde. For en badmintonspiller er den eksplosive styrke den primære da det er vigtigt at spilleren kan udvikle kraft på kort tid, f.eks. ved en hop smash, eller et hurtigt side skift. I badminton er der ofte ikke tid til at udvikle den maksimale kraft som tager 350-500 ms hvorimod den tid du har til at udvikle styrke til f.eks løb og afsæt kun er 50-200 ms, derfor er den eksplosive styrke afgørende i badminton. Den eksplosive styrke er næsten udelukkende påvirket af faktorer i nervesystemet og af muskelfiberstyrkefordelingen. Træning af den eksplosive styrker er derfor rettet mod at forbedre hjernens evne til hurtigst muligt at aktivere flest mulige muskelfibre,

hvilket er meget vigtigt for en badmintonspiller, da han/hun ikke har mere end de 50-200 ms til at aktivere

muskelfibrene.

• Kondition

Konditionen er ekstrem vigtig, fordi en badmintonkamp varer omkring 1 time, desuden vil konditionen give et større overskud til træning. Man snakker her om hurtig kontinuerlig træning. Mental træning er vigtig,

fordi badmintonspilleren vil lave for mange tekniske fejl, hvis han/hun ikke kan regulere sin spænding. En

elite badmintonspiller har typisk et kondital mellem 60 og 70. Saras er på 49, men gennem træning af konditionen kan hun opnå et endnu højere kondital.

• Anaerob og aerob arbejdsevne

I badminton er det vigtigt både at have en høj anaerob samt aerob arbejdsevne før at man kan blive en god badmintonspiller.

Aerobt arbejde

Når man dyrker idræt skal kroppen arbejde hårdere. Derfor har musklerne brug for at omsætte meget energi. Det kan kroppen klare ved at lade pulsen stige og lade musklerne optage mere ilt.

Musklernes energilager ((glykogen (kulhydrat)) omsættes til arbejde, ved at der kommer mere ilt til musklerne, så mere glykogen kan forbrændes, så mere arbejde kan udføres.

Musklerne bruger altså ilt (O
                       2

) til at udføre arbejdet og man kalder det derfor aerobt arbejde

(aero = luft).

Side 4

4

Aerobt arbejde er en meget økonomisk arbejdsform – kroppen kan arbejde i lang tid ved omsætning af energi via ilt. Når kroppens muskler får tilstrækkeligt med ilt til at udføre et stykke arbejde kaldes det ”steady state”. Man kender steady-state-tilstanden fra løbeture, når man er blevet varm og du føler at det ikke er hårdt at holde dit tempo – det glider bare fremad. Det kan man også mærke i badminton og andre sportsgrene, på et tidspunkt er man ikke til at køre træt.

Ved aerobt arbejde er det først når energilagrene (glykogenet) i musklerne er ved at være brugt op, at der opstår træthed. Det kan være efter en til flere timer. Når muskelglykogenet slipper op, er musklerne afhængige af fedt og glykogen fra blodet. Det tager tid at transportere ny energi ind i musklerne, og man kan derfor ikke arbejde særligt hårdt.

Anaerobt arbejde

Aerob energiomsætning er ikke altid nok til at dække kroppens behov. Hvis arbejdet bliver meget hårdt, er det ikke nok at tilføre mere ilt til musklerne. Energiomsætningen kan simpelt hen ikke levere den mængde arbejde, som kroppen skal udføre.

Hvis kroppen skal udføre maximalt arbejde, altså tæt på 100% belastning, så kan den aerobe energiomsætning (arbejde ved brug af ilt) kun dække ca. 25% af belastningen. Så når badmintonspilleren

f.eks. er midt i en hård duel og giver alt hvad han/hun har i sig, er der altså brug for en anden måde at

omsætte energi på.

Det kaldes anaerob energiomsætning (anaerob = uden luft/ilt).

Når kroppen skal arbejde eksplosivt ved fx et hop, eller en hurtig bevægelse fra det ene hjørne af badmintonbanen til det andet, har kroppen brug for at omsætte energi så hurtigt, at energilagrene i musklerne bliver brugt uden brug af ilt (altså anaerobt arbejde). Den anaerobe energi kommer fra flere forskellige typer energilagre i musklerne:

Musklens energilager ved Tid før lageret er tømt Ulemper anaerobt arbejde

ATP (AdenosinTriPhosphat) | 3-4 sekunder | Ingen
CP (CreatinPhosphat) | ca. 30 sekunder | Ingen
Glykogen (kulhydrater) | mange minutter alt efter | Der dannes affaldsstoffer som

intensitet af arbejde nedsætter musklens evne til at arbejde (se nedenfor)

I de første ca. 3-4 sekunder af en idrætspræstation bruges et lille lager af to stoffer, ATP

(AdenosinTriPhosphat) og CP (CreatinPhospat), som kan frigøre energi meget hurtigt.

Side 5

5

Herefter spaltes der glykogen (musklens kulhydratlager). Spaltningen har den ulempe, at der bliver produceret affaldsstoffer som nedsætter musklens arbejdsevne. Det er der hvor ens ben bliver tunge som bly og man føler man ikke kan mere, f.eks. efter en lang og udmattende duel.

Samarbejdet mellem de energigivende processer i badminton er, at den høje intensitet i duellerne gør, at det er de anaerobe systemer, der lever energien under duellerne, mens det er det aerobe system, der er forudsætningen for at holde disse systemer igang.

• Mentalitet

Mentalitet er meget vigtig i badminton. Hvis man f.eks. taber nogle bolde i træk og kommer nogle point bag ud, er det vigtigt at opretholde mentaliteten således at man ikke går helt ned på de tabte bolde, men derimod opretholder det niveau man kan spille på.

2) Saras træningsplanlægning:

• Hvordan skal hun træne?

Hvis Sara vil følge sit mål om at blive verdensmester i senior badminton er meget træning en nødvendighed. En træningsplan kunne se ud som denne:

Side 6

6

Mandag | Benarbejde og Reaktionsøvelser

Tirsdag Løbetræning ( for at komme i god kondition )

Styrke benmusklerne ( for at have en eksplosivitet i benene )

Sprint ( ligeledes eksplosivitet )

Styrke ryg og mave muskler (for balance)

Onsdag Avancerede slagteknikker

Torsdag Løbetræning (for at forbedre kondition)

Styrke benmusklerne (for at have en eksplosivitet i benene)

Sprint (eksplosivitet)

Styrke ryg og mave muskler (for balance)

Fredag | Taktisk træning

Double træning / Mix double

Lørdag | Styrke benmuskler

Styrke rygmuskler

Sprint

Søndag | Fridag eller smidighedstræning

• Hvad skal hun træne?

Som det udgår fra træningsplanen skal hun nå hele vejen rundt om træningen med kondition, smidighedstræning, eksplosivitetstræning, samt træne de primære muskelgrupper. Da Sara ofte taber bolde på hurtighed og hoppe højde er det vigtigt for hende at hun træner de Anaerobe energilagre samt træner meget eksplosiv træning, ikke mindst koordinationstræningen er vigtig for hende for at opnå en større hurtighed.

• Hvornår skal hun træne hvad i forhold til sæsonplanen?

Op til kampe er det vigtigt at Sara primært træner slagteknik, teknik generelt og ikke mindst mentalitet, således hun kan sætte sig psykisk op til kampen. Naturligvis må man ikke glemme det andet så som eksplosiv træning mm.

Når der er ”pause” i kampene er det vigtigt at hun træner sin kondition og hurtighed, da disse faktorer er nogen som tager lang tid at blive bedre til, Så mere fokus på de fysiologiske faktorer end selv badminton når hun er i pause forløbet.

Side 7

7

3) Hvordan er badminton organiseret i Danmark?

• Hvor mange spiller badminton i Danmark?

Hvis man ser i ”Badminton – slag fra alle vinkler” ses det tydeligt at der har været en nedgang i medlemstallet i DBF, fra 1988 til 1998 er der hele ca. 50.000 der har forladt sporten, og i DGI er der fra 1994 til 1998 ca. 40.000 der har forladt sporten. Hvis man ser på tallet i dag i DBF er tallet helt nede på 96.870 hvorimod tallet i 1988 var 172.067.

• Hvem er det der dyrker badminton?

Dem der dyrker badminton er dem der f.eks. ønsker at komme i bedre kondition, da badminton kræver et godt kondital. Dem der ønsker en individuel sport hvor man ikke er afhængig af andre, men selv står for at vinde kampen. Medlemstallet i DBF (Dansk Badminton Forbund) er i 0, dette tal har ændret sig de sidste mange år, faktisk helt tilbage fra 90’erne, hvor tallet var noget højere hvor tallet lå på 163.706.

Særligt er badminton en populær sport i Syddanmark og Sjælland, her er DBF medlemstallene høje, og særligt på sjælland ligger nogle af de bedste klubber i landet.

Danmark klarer sig rigtig godt i international badminton. I 2010 vandt Danmark, i EM, 6 x guldmedaljer, 2 x sølvmedaljer og 2 x bronzemedaljer. I VM blev det til 2 x bronzemedaljer.

Badminton er en sport for personen der ønsker at udfordre sig selv og sin modstander individuelt eller i samarbejde med én partner. Det er en sport der, ved hyppig træning, øger kondition, hurtighed og den eksplosive samt energiomsættende kraft i kroppen, hvilket er én rigtig god grund til at starte til badminton.

Der er også det sociale aspekt, som sagt kan man spille double, og opbygge godt kammeratskab, og øge sine kommunikationsevner og taktiske evner.