Idræt B Case: Basketball

Side 1

Case- Basketball 29.04.11

1

Case: Basketball

Bjarne (19 år, 190 cm høj, 100 kilo, fedtprocent 10, hvilepuls 63, max puls 195, blodtryk 120/60,
maksimal iltoptagelse 4,58 l O2/min, lodret tyngdepunktsløft 75 cm) er en af de bedste spillere i

Basketligaen og han har et brændende ønske om at komme til at spille i USA, fordi det er den bedste liga i verden.

Han får tilbud om at komme til prøvetræning hos New York Knicks, og det forløber så godt, at de skriver kontrakt med ham. Da han møder træneren, får han imidlertid besked på, at han ikke skal

spille post/center, som han gjorde derhjemme, da han er for lille til denne plads i NBA. I stedet skal
han spille forward/wing – en plads som kræver bedre driblinger, bedre langskud (3-points skud) og

et større løbepensum. Der er to måneder til træningen starter i New York og selv om han er lidt usikker på den nye plads, er Bjarne fast besluttet på at være klar, når han møder til den første træning, da han altid prøver på at være den bedste til det, han laver.

Spørgsmål

1. Redegør kort for Bjarnes fysiske tilstand.

Bjarne er en sund ung man, hans lave fedtprocent viser, at han er uden for fare for at få livsstilssygdomme. Bjarne har en lav hvilepuls, der igen er et tegn på sundhed og hans blodtryk ligger i den normale zone.

Ud fra de givne oplysninger kan Bjarnes BMI beregnes:

( ) kgvægten 100 kg

( ) mhøjden

BMI === /7,27 mkg^{2}
90,1 m^{22}

Bjarnes BMI viser, at han er overvægtig, men da hans fedtprocent kun er på 10, så må resten bestå STX 3.g

Bjarnes maksimale iltoptagelse der ligger på 4,58 l O2/min er ikke dårlig, men den kunne godt være

bedre. Den maksimale iltoptagelse i basketball betyder ikke så meget, som den gør i sportsgrene som langrend, cykling og roning.

Side 2

Case- Basketball 29.04.11

2

I basketball ligger den maksimale iltoptagelse til 4,75 l O2/min – 5,25 l O2/min, Bjarnes

iltoptagelse er derfor lavere end dette, men iltoptagelsen er ikke alt afgørende i basketball, især ikke som center spiller, hvilket var Bjarnes gamle position.

Bjarnes kondital kan nu beregnes:

vægt 100 min* kg

− seiltoptagel 1000*58,41000*max mlO_{2}
kondital = == 8,45

Bjarnes kondital kan klassificeres som middel, da han er 19 år og hans BMI ligger på 27,7, hvis hans BMI havde ligget mellem 20 - 25, så havde hans kondital været lavt.

Bjarne har et tyngdepunktsløft på 75 cm, og med hans 190 cm er der ikke alt for langt op til kurven, der er i NBA er 3,05 meter eller 10 fod. Hans tyngdepunktsløft sammen med hans højde giver ham gode forudsætninger for at spille i NBA.

2. Skitser hvad, hvordan, hvor meget og hvor hårdt Bjarne skal træne i de to måneder, så han forbedrer sig på de nævnte områder. Kom herunder ind på hvilke fysiologiske ændringer træningen må forventes at have.

For at kunne skifte position fra center til forward kræver det, at Bjarne træner for at forbedre sin kondition. Som basketballspiller bliver man nødt til både at kunne aerobt og anaerobt, da en basketball kamp kan vare omkring to timer dog med spilstop. En basketball kamp varer 4x12 min, men tiden stoppes hver gang dommeren fløjter, en kamp varer derfor reelt en del længere. Som forward skal Bjarne vænne sig til, at han skal løbe meget mere, da det er hans opgave at komme op ad banen som den første, så spilleren der er guard har nogen at spille. Det er også forwardens opgave at forsøge at løbe fastbreaks, der vil give holdet nogle hurtige og nemme point, men det kræver dog, at Bjarne er hurtig nok, og at han har konditionen til at skulle løbe så meget. Da basketball også er en aerob idrætsgren, er der derfor to ting, der spiller en rolle for, hvordan Bjarne vil klare sig, hvilket er hans maksimale iltoptagelse og hans udholdenhed. For at øge sin maksimale iltoptagelse og dermed have en større udholdenhed må Bjarne lave kredsløbs træning. For at træne den maksimale iltoptagelse skal Bjarne arbejde med de store muskelgrupper, da de optager mest ilt, det er derfor oplagt at Bjarne løbetræner og arbejder med de store muskler i benene. Da Bjarne kun har to måneder til at forbedre sig, må han derfor arbejde med høj intensitet (85%-90% af maksimalpulsen), og den samlede arbejdstid for et træningspas skal gerne op og ligge på en halv time. Da det kan være meget hårdt for ham at træne med sådan en intensitet i starten, kan han i

Side 3

Case- Basketball 29.04.11

3 stedet arbejde i intervaller, her vil træningspasset blive længere, men det vil inkludere pauser.

Pausernes længde vil komme an på intervallets længde, jo længere træningsinterval jo længere pause.

For at Bjarne skal kunne løbe en hel basketballkamp uden at blive for træt, bliver han også nødt til at lave udholdenhedstræning. Effekten af udholdenhedstræning er som følgende: reduktion af dannelse af mælkesyre, dannelse af flere kapillærer, forøget dannelse af respirationsenzymer og dannelse af flere og større mitokondrier. Ved udholdenhedstræning sker der en forandring i musklerne, så der ikke dannes så meget mælkesyre ved samme arbejdsintensitet som der gjorde inden træningen. Der vil også dannes flere kapillærer omkring musklerne, hvilket har de fysiologiske fordele, at transporten af ilt og fedtsyre til musklerne øges og dermed øges fedtrespirationen.

Udholdenhedstræning adskiller sig fra træning af den maksimale iltoptagelse, da udholdenhedstræning skal foregå ved lavere intensitet over længere tid. Bjarnes bør ikke arbejde med en højere intensitet end 80% af den maksimale iltoptagelse, mens træningsvarigheden bør være omkring en time.

Da basketball er en sport, hvor man løber ved forskellige intensiteter, bliver Bjarne derfor også nødt til at lave nogle hurtighedsøvelser, som fx at øve sig i at løbe fastbreaks op ad abnen både med og uden bold, hvor han accelerer fra 0% til 100%. Som forward er man en eksplosiv spiller, der skal kunne accelererer hurtigt og kraftfuldt, derfor bliver Bjarne nødt til at veksle mellem træning af den maksimale iltoptagelse, udholdenhedstræning og hurtighedstræning. Ved at gennemføre disse træningspas i to måneder flere gange om ugen, vil Bjarne forbedre sit kondital, få et lavere BMI, øge sin maksimale iltoptagelse, få bedre udholdenhed og blive hurtigere.

Udover at skulle løbe mere skal Bjarne også blive mere teknisk dygtig. Det kræves af ham som forward, at han skal kunne skyde og drible sikkert. Bjarnes reflekser og medfødte bevægelsesmønstre er et godt grundlag for hans motorik, men hvis han vil være den bedste forward, så må han lære nogle nye komplekse bevægelsesmønstre. Bjarne bliver derfor nødt til at lave tekniktræning. Ved tekniktræning udvikles især lillehjernen og den motoriske hjernebark. Som basketball spiller, kan Bjarne allerede drible med en bold og lave forskellige finter, men dette skal han nu kunne gøre på et meget højere niveau. Han bliver derfor i starten nødt til at koncentrere sig meget om disse øvelser og hans skud, men efterhånden vil disse bevægelser automatisere sig, og han vil kunne gøre det uden at skulle koncentrere sig om den specifikke øvelse, og han vil i stedet kunne danne sig et større overblik over banen samtidig med at disse bevægelser udføres.

En sidste ting der kan være vigtig, når man skifter position på banen er mentaltræning. Bjarne skal forberede sig på, at det bliver svært i starten, og at han skal gentage driblingerne og skuddene

Side 4

Case- Basketball 29.04.11

4 mange, mange gange og han skal arbejde hårdt for at forbedre sin kondition, men hvis han gennemføre de to måneders hårdt arbejde, så vil han nå sin drøm om at spille i NBA.

3. Hvilke problemer kan der være forbundet med at han skal skifte plads på banen og

hvordan kan træneren/holdet/Bjarne løse disse problemer. Hvilke problemer kan der
være på holdet, og hvordan kan træneren/Bjarne/holdet løse disse problemer.

De spillere der som regel spiller i posten, center spillere, er stærke, høje og gode til at tage rebounds og lægge bolden op igen, selvom de bliver skubbet fra alle sider. Bjarne er ikke høj nok til at være center spiller i NBA, da spillerne derovre vil være 10-20 cm højere end ham og stærkere end ham.

Bjarne bliver derfor nødt til at spille en position, der passer til hans fysiske størrelse, styrke, hurtighed og teknik. Bjarne har dog her en ulempe, da han er trænet til at være center spiller. Center spillere behøver ikke at være særlig teknisk dygtige til at drible, og de behøver ikke at have en høj scoringsprocent på 3-points skyd (langskud), de skal derimod være stærke og være dygtige til straffekast, da de trækker mange fejl under kurven, og derfor får tildelt mange straffekast. En forward spiller ude på vingen, han skal kunne bevæge sig mere og hurtigere, han skal have et godt temposkifte, og han skal være en sikker 3-points skytte, han skal, som man siger være en triple threat, hvilket meget enkelt betyder, at han skal kunne drible (angribe kurven), han skal kunne aflevere bolde hurtigt og præcist, og han skal kunne skyde fra alle positioner på banen. Som forward er det vigtigt, at man er teknisk dygtig og er i god form, da man løber en hel del mere end en center spiller, der har sin position omkring 3-sekunders feltet. Bjarne bliver derfor nødt til at træne på hans tekniske egenskaber, han skal gå tilbage til det helt basale. Han skal træne på sine driblinger, så han kan drible med et lavt tyngdepunkt, så han bedre kan beskytte og kontrollere bolden, da han samtidig skal kunne bevæge sig hurtigt og aggressivt mod kurven. For at træne på dette, er det optimale at træneren sætter de andre spillere på denne position til at spille 1-1 (en mod en) mod Bjarne, så han bliver udfordret på denne position, af spillere der kan det, som han skal kunne. Bjarne skal derudover øve sine langskud. Som center spiller, kan Bjarne godt de basale skud som lay-up(kort distance), hookshot(center skud under kurven) og mellemdistance skuddene rundt om 3-sekunders feltet, men han er til gengæld ikke en sikker 3-points skytte, da dette er unødvendigt at kunne som center spiller. Træneren og Bjarne selv må derfor arbejde på hans langdistance skyd igennem en variation af øvelser, der fokuser på 3-points skuddet rundt om 3- points feltet. Bjarne kommer ikke til at spille guard, det er derfor ikke hans ansvar at få bolden op ad banen, hans driblinger og drible finter behøver derfor ikke at være helt perfekte, Bjarnes opgave er at kunne angribe kurven stærkt, hurtigt og sikkert, han skal derfor kunne nogle forskellige bevægelser og finter med og uden bold, og disse må han øve sig på. Som det sidste bliver Bjarne

Side 5

Case- Basketball 29.04.11

5 nødt til at træne sin kondition, hans kondital er ikke højt nok til at spille forward, han bliver derfor nødt til at løbe træne. Det vigtigste som forward er at man kan accelererer både med og uden bolden, men Bjarne bliver også nødt til at træne noget udholdenheds træning, da han generelt kommer til at løbe mere end han gjorde som center spiller, og derfor må kunne arbejde med en højere intensitet. Accelerationen med bold kan trænes ved at drible op ad banen eller mod kurven, hvor der udføres forskellige slags dribler, og hver gang sådan en udføres skal spilleren accelerere, da det er i dette øjeblik, at han kommer forbi sin forsvarsspiller. Acceleration uden bold kan trænes ved nogle hurtigheds øvelser og interval træning, hvor der skiftes imellem at løbe i et roligt tempo til at give sig 100 % og accelerere alt hvad man kan.

Når Bjarne kommer ind på holdet, så er han en rookie (første år i NBA), og samtidig kommer han til at konkurrere om pladsen som forward mod andre mere erfarne spillere, der har spillet på holdet i flere sæsoner. Bjarne må derfor forberede sig på, at det måske ikke er ham, der får mest spilletid, da spilletid er noget man skal gøre sig fortjent til. Dette skal han dog ikke lade sig slå ud af, da det er meget normalt, at han ikke får mest spilletid i starten, men dette vil ændre sig, hvis han udvikler sig, og viser træneren og holdet, at han er en bedre spiller end de andre spillere på hans position. Der vil altid være intern konkurrence på et hold, hvilket er godt, da det driver spillerne til at arbejde hårdere, men samtidig vil nogen blive skuffede, da de måske ikke får lige så meget anerkendelse som de andre spillere. I basketball starter kampen med at de 5 startere går på banen, hvilket er de bedste 5 spillere på de forskellige positioner. Hvis man har imponeret til træning, kan man derefter blive skiftet ind på banen, men hvis man her spiller dårligt, bliver man skiftet ud igen, hvilket er lidt af en skuffelse og muligvis en ydmygelse, da der jo er så mange tilskuer til en NBA kamp. Bjarne må derfor være opsat på, at han nok ikke er den bedste og nok heller ikke bliver det i starten.

Trænerens rolle er her, at hjælpe Bjarne til at blive vant til sin nye position, og forsikre Bjarne om at det går fremad, at han udvikler sig og bliver bedre og selvfølgelig bliver træneren nødt til at give Bjarne en chance på banan, så han kan bevise, at han er god nok. Hvis de øvrige spillere vil have et godt hold, så bliver de nødt til at gøre Bjarne til en del af holdet, både ved at hjælpe og udfordre ham til træning, så han udvikler sig, men også få ham til at føle sig hjemme på holdet.

4. Diskuter om Bjarnes motiver for at spille basketball (som beskrevet i casen) kan være problematiske i forhold til at nå de mål, han gerne vil nå.

Bjarne er fast besluttet på, at han vil være klar til den første træning med New York Knicks, derfor vil han arbejde hårdt for at nå sit mål, hvilket han bliver nødt til, hvis han vil klar til at spille en uvant position i NBA på kun 2 måneder. For at nå dette svære mål, bliver Bjarne nødt til at være

Side 6

Case- Basketball 29.04.11

6 godt motiveret. Hvis dette skal opnås er den indre motivation vigtig, for hvis ikke Bjarne nyder at spille på denne position og at blive bedre og mestre nogle nye færdigheder, så er målet med denne træning ligegyldig. Samtidig spiller den identificeret regulering også ind. Bjarne nyder måske ikke nødvendigvis at skule løbe træne, og at skulle øve sin teknik ved at repetere øvelser, som måske ikke vil lykkes for ham de første mange gange, hvor han ellers er vant til, at være en af de bedste på hans gamle position. Alligevel må Bjarne vælge at træne på disse øvelser, selvom han måske ikke har lyst til det, hvis han vil nå sine mål. Da Bjarne altid prøver at være den bedste til, det han gør, så stiller han nogle meget høje krav til sig selv, hvilket både kan være godt og skidt. I NBA er det en meget god ting at ville være den bedste, da de alle er nogle af verdens bedste spillere på hver deres måde, så hvis Bjarne vil op på deres niveau, så bliver han nødt til at stræbe efter at være den bedste.

Dog kan Bjarne godt komme til at presse sig selv for hårdt, og måske ende med at blive skadet inden sæsonen starter, da han jo ikke er vant til at træne på den måde, som han nu bliver nødt til.

Bjarne vil nok også opleve, at det er meget svært at være den bedste i NBA, når man konkurrer mod navne som Kobe Bryant, Lebron James, Derrick Rose, Dwight Howard, Dwayne Wade osv. Som alle er enten store og stærke eller teknisk dygtige og hurtige eller begge dele og nogle mere erfarne NBA spillere. Der er meget stor konkurrence, så hvis ikke Bjarne er klar fra starten, så kan han risikere at blive droppet af holdet igen efter sæsonen. Bjarne har et brændende ønske om at spille i NBA, fordi det er den bedste basketball liga i verden, men som NBA spiller bliver man også meget rig og berømt og forgudet af millioner, den ydre regulering kan derfor også spille ind, men denne alene ville ikke være motivation nok til, at Bjarne ville nå sit mål.

Et hold som New York Knicks der bl.a. består af stjernerne Carmelo Anthony, Chauncey Billups og Amar'e Stoudemire er et meget kendt hold, der har en stor fanskare. Holdet træner hårdt for at nå play-offs og vinde mesterskabet. Et hold som dette vil derfor have en meget høj opgavekohæsion, da det jo i sidste ende gælder om at vinde. På sådan et hold er der en del store egoer, så de er nok ikke altid enige, men hvis holdet skal have en chance, så skal der også være noget social kohæsion i hvert fald til træningen og på banen. Basketball er i højeste grad en hold sport, det kræver, derfor at de har en høj opgave kohæsion og en høj social kohæsion, hvis de vil have et stærkt hold, der holder mere end en sæson. Bjarne er det man kalder persontype 3, da han er meget opgave orienteret og vil være den bedste, og for at blive det, må han også vinde sine kampe, derfor har han også en høj konkurrence orientering. Hvis ikke Bjarne var denne persontype, så ville han ikke kunne spille i NBA.