Case om kuglestøder og langdistanceløber

Side 1

Side 1 af 4

Case opgave

Kim og Dennis er henholdsvis kuglestøder og langdistanceløber.

Kim er 186 cm høj, vejer 130 kg og har et kondital på 38.

Dennis er 181 cm høj, vejer 65 kg og har et kondital på 80.

Begge tilhører eliten indenfor deres sportsgren og har udsigt til at komme til de Olympiske Lege

(OL) i London i 2012. De har begge vundet det danske mesterskab nogle gange og føler sig ikke voldsomt presset i dansk konkurrencer. Til gengæld har de svært ved at gøre sig gældende i forhold til udenlandske konkurrenter, som de mistænker for at være dopede.

1. Redegør for deres fysiologiske tilstand ud fra de givne oplysninger. Forklar hvordan man ud fra ovenstående beregner den maksimale iltoptagelse og BMI for de to idrætsudøvere.

( ) kgvægten

   2
( ) mhøjden

BMI =

* ( ) kgvægtkondital
( ) L min/1000

seiltoptagelMax =−

Kims Fysiologiske tilstand ser umiddelbart dårlig ud. Han kondital er meget lavt og ud fra hans BMI:

( ) kgvægten 130 kg

( ) mhøjden

BMI === /6,37 mkg^{2}
86,1 m^{22}

På 37,6 kg/m^{2} kan det ses, at han er drastisk overvægtig. Kim vejer for meget hvis hans BMI er

over 25-30. Kims BMI er derfor meget højt og sundhedsskadeligt.

Kims maksimale iltoptagelse kan udregnes på følgende måde:

seiltoptagelMax ===− L min/94,4

1000 1000

* vægtkondital 130*38

Hans maksimale iltoptagelse stemmer med en motionists maksimale iltoptagelse. Dog tilhører Kim eliten og man skulle derfor tro, at hans iltoptagelse ville være bedre.

Side 2

Side 2 af 4

Dennis fysiologiske tilstand ser umiddelbart god ud. Han kondital er godt. For normale mænd er hans kondital meget højt, men da han er en del af eliten ligger hans kondital lige på grænsen mellem middel og højt. Han kunne godt veje mere i forhold til hans højde, men da han er en elite løber, så er det normalt, at han ikke vejer så meget. Dennis BMI:

( ) kgvægten 65 kg

( ) mhøjden

BMI === /8,19 mkg^{2}
81,1 m^{22}

På 19,8 kg/m^{2} ligger i den lave ende. Det normale BMI ligger mellem 18,5 og 25, hans BMI er

viser derfor ikke, at han er undervægtig, og da han er løber, så er det okay.

Hans maksimale iltoptagelse kan udregnes på følgende måde:

seiltoptagelMax ===− L min/2,5

1000 1000

* vægtkondital 65*80

Han maksimale iltoptagelse ligger imellem motionist og elite.

2. Diskutér hvilke elementer, du finder interessant ved de tal, du regner dig frem til Det mest interessante er Kims BMI og kondital. Ud fra hans BMI skulle man tro, at han er svært overvægtig, og trænger seriøst til at tabe sig, men i virkeligheden er det meste af Kims vægt muskler, og da muskler vejer mere end fedt, så står det slet ikke så slemt til med ham. Kim er kuglestøder han har derfor brug for en stor muskelmængde. Hvis man vil danne et realistisk billede af Kims tilstand, skal man i stedet måle hans fedtprocent, her vil man se, at hans vægt højst sandsynligt skyldes hans muskler og ikke hans fedtprocent.

3. Redegør for hvilke faktorer der influerer på ventilationen når du løber med en intensitet på 80 - 90 % af din maksimale iltoptagelse. Hvad vil du tro at den respiratoriske kvotient ville ligge på og hvad vil det betyde for energiomsætningen?

Lungeventilationen stiger ved øget arbejde. Ved let til moderat arbejde er der en lineær stigning i ventilationen, når arbejdet bliver meget hårdt stiger ventilationen kraftigt tilsidst nærmest lodret. Lungeventilationen regulereres af kuldioxidkoncentrationen og pH-værdien i blodet. Når arbejdet bliver hårdt stiger blodlaktaten kraftigt, og pH i blodet falder. Det registreres i åndedrætscentret, som reagerer med nerveimpulser, der forøger ventilationen. Den meget kraftige forøgelse i lungeventilationen skyldes primært dannelsen af mælkesyre i de arbejdende muskler. Jo højere intensitet man arbejder med, jo mere stiger ens respiratoriske kvotient. RQ er defineret som udskillelsen af kuldioxid, divideret med optagelsen af ilt.

Side 3

Side 3 af 4

RQ er 1,0 for glukoseomsætning, mens den er 0,7 for fedtsyreomsætning. Forskellene betyder, at det er muligt at beregne, hvor stor en del af energiomsætningen der stammer fra glukose eller fedt. Der sker en øget forbrænding af glukose, når arbejdsintensiteten stiger. Dette kan skyldes,

at den energimængde der opnås pr liter ilt, er større for kulhydrater 21,4 kj/L(O) end for fedt

2

19,5 kj/L (O). Ved en forskydning mod større glukoseforbrænding udnyttes ilten bedre, og der

2 kan frigives mere energi pr. liter ilt. Arbejdets varighed har dog også betydning for, om der forbrændes glukose eller fedt, der sker derfor et fald i RQ-værdien under langvarigt arbejde. For en trænet person vil RQ ligge på omkring 0,9, mens den for en utrænet vil ligge på omkring 1,0.

Når RQ lægger på 1,0 vil der respireres næsten udelukkende kulhydrat.

Ved en rq på 0,9 vil der respireres 66 % kulhydrat og 33 % fedtstof. Trænede har generelt lavere RQ end utrænede, det er derfor vigtigt at være trænet, hvis man vil dyrke udholdenhedstræning, da musklerne optager glukose fra blodbanen, når musklernes glykogenlagre er i bund. Derved konkurrer muskler og hjerne om blodsukkeret, og blodsukkerkoncentrationen kan falde. Da hjernen kun er i stand til at forbrænde glukose, kan centralnervesystemet ikke opretholde sin energiproduktion.

4. Der findes en lang række krav til idrætsudøvere i forskellige discipliner. Beskriv og forklar de væsentligste fysiologiske krav, der stilles til disciplinen: 10.000 meter løb, og hvordan kravene adskiller sig fra de fysiologiske krav, der stilles til en kuglestøder på eliteplan. Specificer forskellene i muskelfibertype sammensætningen.

For at blive en god langdistanceløber, så kræver det følgende fem fysiologiske krav: iltoptagelse, udnyttelsesgraden af den maksimale iltoptagelse, udholdenhed, væskebalance samt løbeøkonomien. Under iltoptagelse er der tre vigtige faktorer; hjertet, blodet og

Kapillærtætheden ved udnyttelsesgraden menes mitokondrier og muskelfibertype. Under udholdenhed følger kulhydratslagrene og fedtomsætningen, ved væskebalancer menes væsketab og væskeindtag. Sidst nævnes løbeøkonom, herunder menes løbeteknik og lægstørrelse. For at blive en god langdistanceløber kræver det derfor både, at man fra fødslen er disponeret for det og en målrettet og disciplineret træningsindsats. En kuglestøder arbejder med tunge genstande, det kræves derfor, at han er stærk. En kuglestøder vil derfor være en del større end en langdistanceløber, han vil have store arme og ben, og generelt bare en større muskelvolumen.

Han har derimod ikke brug for det samme høje kondital, da hans arbejde er anaerobt og kræver mere styrke end udholdenhed. Når man ser på forskellen i muskelfibertype sammensætning hos henholdsvis en kuglestøder og en langdistance løber, er det vigtigt at præcisere at kuglestød er anaerobt arbejde, mens langdistance løb er primært aerobt arbejde. De røde muskelfibre reagerer på relativt svage impulser: de har en lav tærskelværdi. De hvide fibre kræver kraftigere impulser fra nervesystemet før de reagerer: de har en høj tærskelværdi. Det betyder, at man ved et længere varigt arbejde ved lavere intensitet mest vil bruge sine røde fibre, hvor man modsat ved kraftige bevægelser såsom spring, kast eller sprint vil aktivere de hvide fibre. Ved langdistanceløb aktiveres omkring 78 % røde muskelfibre og 22 % hvide muskelfibre. Der vil modsat bruges flere hvide muskelfibre end røde ved kuglestød.

Side 4

Side 4 af 4

5. Vurder ud fra ovenstående hvilken form for doping Kim og Dennis' konkurrenter kan have fordel ved at tage, samt effekten deraf.

Dennis’ konkurrenter kan have fordel ved at bruge dopingformer som EPO og bloddoping. Ved brug af disse dopingformer, øges antallet af atletens røde blodlegemer og dermed hæmatokritværdien. Ved at øge de røde blodlegemer øges hæmoglobinmolekylerne der transportere ilten rundt i kroppen. Deres iltoptagelse vil derfor øges, og de vil kunne præstere bedre.

Kims konkurrenter vil have gavn af at bruge anabole steroider. Ved brug af anabole steroider opbygges muskler hurtigere, den vævsopbyggende effekt gælder også genopbygning efter den vævsnedbrydning, der sker under træning og konkurrence. Anabole steroider nedsætter på den måde restitutionstiden, man kan derfor træne hårdere.