Dissektion af Kylling | Knæled og hofteled

Side 1

Idræts rapport – knæled og hofteleddet

Formål

At undersøge opbygningen af et knæled samt hofteleddet

Teori

Knæleddet

Knæleddet er et hængselsled, som giver muligheden for bevægelse omkring en akse der sidder tværs gennem ledet. Det danner forbindelse mellem femur (lårbensknoglen) med sit to-delte ledhoved og tibia (skinnebenet) med sine to led-skåle.

Knæleddet er desuden et ægte led. Dette betyder at det er omgivet af en ledkapsel der afgrænser leddet og danner en ledhule. Knoglernes ledflader er yderligere beklædt med ledbrusk. I ledhulen findes der ledvæske, der smør ledfladerne og er med til at forsyne ledfladerne med næringsstoffer.

Mellem ledfladerne er indskudt nogle ringformede bruskskiver kaldet menisker, som er med til at stabilisere og absorbere stød. Meniskerne hæfter på ledkapslen, men sidder løst i selve leddet, hvilket gør dem meget fleksible til at lægge sig i forhold til knæleddets aktuelle position.

Foran selve knæleddet ligger patella (knæskallen), som er med til at beskytte knæleddet. Hen over knæskallen samles den firhovedet knæstrækker i en sene og fortsætter ned til skinnebenet, hvor den fæstnes. Dette styrker knæet og holder det på plads.

Knæleddet består også af yderside ligamenterne der kaldes ledbåndene. Disse skal sikre ledet ved bevægelser på tværs af leddet. De indre ledbånd kaldes korsbåndene medvirker til at sikre ledet, ved frem- eller tilbagerettede bevægelser, samt at underbenet ikke skrider ud i forhold til lårbenet.

Hofteleddet

Hofteleddet består af hoftebensknoglen og lårbensknoglen og er begge rørknogler. Hoved på lårbensknoglen sidder fast på hoftebensknoglen og er med til at koble de to knogler sammen.

Hofteleddet er ligesom skulderleddet et kugleled, der har en bevægelighed omkring 3 akser. Når du skal bøje dit knæ bliver hofteleddet begrænset af lårets møde med mave regionen og modsat når du strækker knæet er strækningen begrænset af hasemusklernes bevægelighed. Lårbenet er sikret af en række ledbånd der kaldes ”båndsskruen” når benet bevæges bagud. Hofteleddet er et af de stærkeste

Side 2

led i kroppen og er det led som sjældnest går ud af led. Hofteleddet er ligesom knæleddet et ægte led

Hypotese

En kylling og et menneske er opbygget på samme måde, hvad angår knæled og hofteled. Vi kan derfor bruge et kyllingeben til at danne os et billede af hvordan et menneskes knæ og hofte er opbygget.

Materialer

Et styk kyllinge-overlår

En skalpel (stanley-kniv)

En bakke

Fremgangsmåde

Vi lagde ud med, at desinficere vores hænder, for derefter lægge kyllingen i en bakke. Vi iagttog kyllingens overflade og tog notater af vores observationer, inden vi begyndte dissektionen.

Derefter skar vi langsomt muskler og scener af, for at komme ind til selve kyllingens knæled. Vi noterede igen, vores observationer vedrørende muskelvævet. Da vi var kommet ind til knæet skar vi korsbåndene over, så vi fik blotlagt ledfladerne.

Vi beskrev ledfladerne, korsbånd, menisker og bagsiden af knæskallen, for efterfølgende at skære knæskallen fri, så leddet kunne åbnes. Vi observerede nu sener, ledbånd, korsbånd og menisker.

Vi gentog samme fremgangsmåde med hofte leddet.

Resultater

Inden vi startede dissektionen, observerede vi kyllingens overflade. Overfladen var glat og stærk, mens farven var meget lys rød.

Side 3

Efter at have skåret ind til selve leddet, ville vi sammenligne med et menneskes knæled. De to lignede hinanden overraskende meget, selvom vinklen var meget anderledes, hvilket skyldes lårbenets placering på kyllingens skelet.

Vi lagde mærke til, at muskelvævet under overfladen, var væsentligt anderledes end på selve overfladen. Både røde og hvide muskelfibre var repræsenteret i muskelvævet, hvilket gav os et indblik i, at lårets muskelfibre både skal kunne kontrahere hurtigt og langsomt.

Muskelvævet var overvejende uelastisk.

Efterfølgende skar vi korsbåndet over, så vi kunne rykke knæleddet. Det bevægede sig umiddelbart som et menneskes, hvor det lod sig bemærke, hvordan den firehovede knæstrækker strakte knæleddet, mens lægmusklen bøjede knæleddet. Derudfra kunne vi også konkludere, at knæleddet er et hængselled, da der er mulighed for både bøjning og strækning omkring en akse i leddet.

Ledfladerne som består af lægbenet og lårbenet, var hvide og glatte samt af knogleform.

Korsbåndene var mat hvide bånd med en lidt mere ru overflade. Meniskerne er omvendt små runde støddæmpere.

Til sidst, er bagsiden af knæskallen rund, hvid og glat.

Efter at have skåret knæskallen fri, kunne vi vurdere styrken og elasticiteten af knæleddets indre dele. Senerne var hovedsageligt stærke og elastiske, da de skal kunne hæfte musklerne på knoglerne. Både korsbånd og ledbånd var tynde og stærke, da deres opgave er, at sikre leddet ved bevægelse. Til sidst var meniskerne elastiske og hårde, da de fungerer stødabsorberende for knæet.

Vedrørende hofteleddet observerede vi, at det var et kugleled, der var forstærket af ledbånd. Disse ledbånd, lignede til forveksling dem i knæet, bortset fra at de var lidt bredere og stærkere. Overfladen føltes som ledbåndene i knæet. Eftersom hofteleddet er et kugleled, observerede vi, at der ikke var menisk eller korsbånd til stede, hvilket skyldes at hofteleddet er et kugleled og dermed har stor bevægelsesfrihed.

Diskussion

Formålet med forsøget var at undersøge knæleddets og hofteleddets opbygning. Ved at dissekere en

Side 4

kylling ville vi undersøge dette, ud fra vores hypotese om at menneskets og kyllingens hofte og knæled er tæt på identiske.

Efter vores dissektion så vi, at anatomien i en kyllings ben er bygget op på samme måde som menneskets. Den eneste markante forskel er størrelsen imellem dem, hvor kyllingens ben selvfølgelig er betydeligt mindre end et menneskes.

Under forsøget stødte vi på overvejende røde muskelfibre men også lidt hvide muskelfibre i kyllingelåret. Dette kan have noget at gøre med, at kyllingen er opvokset i fangenskab og derfor ikke har behov for særlig mange hvide muskelfibre, da den ikke har behov for at skulle lave noget eksplosivt anaerobt aktivitet. Dette er modsat det gennemsnitlige menneske, der har ca. lige mange røde og hvide muskelfibre.

Konklusion

Ved forsøget ved dissektion af kyllingen, opnåede vi formålet, at undersøge hofteleddet og knæleddets anatomiske opbygning. Vi kan ud fra vores forsøg samt den teori vi har, konkludere at kyllingens og mennesket knæ og hofte har meget til fælles. Opbygningen er hovedsagelig den samme, men grundet menneskets større fysiske kunnen, er muskelopbygningen lidt anderledes.

Men da vi skulle undersøge knæleddet og hofteleddet, er muskelopbygningen ikke det nær så relevant. Vi kan derfor overordnet konkludere, at vi sagtens kan bruge en kyllings anatomi, til at beskrive et menneskes knæ- og hofteled.