Case om fodbold i Idræt

Side 1

1

STX 2.g

Redegør for hvilke energiprocesser, der er i brug under en fodboldkamp?

For at være en dygtig fodboldspiller kræver det, at man har en god kondition, da der skal løbes meget over en længere periode. De aerobe processer er derfor enormt vigtige. Denne proces er en stor faktor i en fodboldkamp, da den leverer langt størstedelen af den energi der er brug for i løbet STX 2.g eksplosive og kraftfulde handlinger.

Aerobe processer:

Musklerne skal bruge energi for at arbejde. Ved længerevarende idrætsaktiviteter er det iltkrævende processer, der leverer hovedparten af energien til musklerne. Disse energiomsætninger der kræver ilt, kaldes aerobe. Energien frigives ved respiration af kulhydrater og fedtstof. Når kulhydrater og fedtstof respireres under forbrug af ilt, dannes kuldioxid og vand. Energien der så frigives ved denne proces, bruges til at danne ATP (adenosintriphosphat), ud fra ADP og P.

Respiration af kulhydrat: C H O + 6 O + 30 ADP + 30 fosfat → 6 CO + 6 H O + 30 ATP

6 12 6 2 2 2

Anaerobe processer:

Disse processer foregår uden tilførsel af ilt. De anaerobe processer leverer hovedparten af energien ved maksimale og kortvarige præstationer. De frigiver energi meget hurtigere end de aerobe processer og bruges derfor især når vi skal bevæge os eksplosivt og kraftfuldt (ligesom en angrebsspiller i fodbold).

Bilag B1:

Spillerens position på banen har stor indflydelse på hvilke energiprocesser der bruges oftest og hvor god kondition spilleren har. Midtbanespillere er normalt den position, hvor spilleren har den bedste kondition, da man både skal med frem for at bidrage offensivt, men samtidigt også skal med tilbage for at bidrage defensivt. De benytter oftest aerobe energiprocesser. Denne energiproces bruges også mest blandt forsvarsspillere, da de ligesom midtbanespillere næsten kun arbejder kontinuerligt.

Derimod skal en angriber være meget eksplosiv og kunne udføre handlinger i meget høj fart. Blandt angribere bruges de anaerobe processer langt oftere end blandt de andre positioner på banen.

Side 2

2

Lav en bevægelsesanalyse af et lodret vristspark for knæ- og ankelleddet?

Aktive muskler før vristspark:

Vristsparket kan deles op i hvilke muskler der bruges både før og efter sparket. Hasemusklerne er aktive før sparket, da de får den firehovede knæstrækker til at strække sig. Derudover er baglåret også aktivt før sparket, da den trækkes tilbage og skaber en spænding. Sædemusklen bliver også brugt, hvilket er en stærk strækkemuskel. Dette kaldes en koncentrisk bevægelse.

Aktive muskler efter vristspark:

Under selve vristsparket benytter man sig især af lægmusklen, da den skal genere en masse kraft i sparket. Derudover strækkes hasemusklerne, baglåret og den firehovedet knæstrækker helt igennem.

Dette kaldes en excentrisk bevægelse.

Aktive led i et vristspark:

Knæleddet og ankelleddet er de to vigtigste led som aktiveres i et vristspark. Knæleddet er et hængselled, som kun har en akse at bevæge sig om, hvilket giver en begrænset bevægelighed.

Hasemusklerne bevirker knæleddet ved at give det en fleksion, hvorimod den firehovede knæstrækker giver knæleddet en ekstension. Ankelleddet aktiveres når man strækker foden i et vristspark. Den tykke lægmuskel, der er placeret på bagsiden af underbenet, består af to muskler – den tohovedet lægmuskel og flyndermusklen. De to muskler har en fælles sene – akillessenen.

Bevægelse i leddene:

Knæleddet er i bevægelse når et vristspark udføres. Det bøjes så læggen bliver løftet op bag fodboldspilleren, hvilket skaber en spænding ved hjælp af en koncentrisk bevægelse. Denne forspænding gør det muligt at få mere kraft i vristsparket. Derefter strækkes det, ved hjælp af en excentrisk bevægelse, for at kunne udføre vristsparket.

Ankelleddet strækkes så foden bliver stærk. Når vristsparket er udført vil anklen bøje, hvilket vil betyde at anklen ender med at være tilbage til udgangsstillingen.

Side 3

3

Diskuter hvad Anders’ fysiske problemer hænger sammen med og hvordan han kan afhjælpe dem træningsmæssigt?

Anders kondital er relativt lavt. Konditallet kan vi finde ved at sige maksimal iltoptagelse (3,8

l/min) / vægt (78 kg) hvilket giver cirka 42. Hvis dette tal sammenlignes med andre

midtbanespillere (se bilag B5) kan det ses at han er i væsentlig dårligere form end gennemsnittet

(midtbanespillere har i gennemsnit et kondital på cirka 60). Han maksimale iltoptagelse er heller

ikke prangende sammenlignet med det højeste nogensinde målt hos en person på 6-7 l/min.

Træning af maksimal iltoptagelse:

Maksimal iltoptagelse trænes bedst ved at arbejde med kroppens store muskler (fx benene), da de optager mest ilt. Sportsgrene som cykling, roning og løb ses de højeste kondital. Ved træning med høj intensitet i relativt korte perioder opnår man den bedste effekt.

Intensitet Puls Træningsform Træning / uge
Høj 190 15 min, 1g / uge 15 min
Moderat 150 1 time, 2-3 g / uge 2-3 timer
Lav 100 2 timer, 5 g / uge 10 timer

Træning med høj intensitet er hårdt. Høj intensitet er når pulsen ligger på 85-90% af maksimalpulsen. Det er meget anstrengende at arbejde med så høj puls. Men du kan dele arbejdsperioden op i mindre intervaller, så man kan gennemføre træningen. Dette kaldes intervaltræning og er en meget brugt konditionstræning. Denne form for kondition ville vi også råde Anders til at bruge, da det vil øge hans maksimale iltoptagelse og give ham et højere kondital.