Et eksempel fra STX 2.g
Case om fodbold i Idræt
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Idræt B og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
STX 2.g Redegør for hvilke energiprocesser, der er i brug under en fodboldkamp? For at være en dygtig fodboldspiller kræver det, at man har en god kondition, da der skal løbes meget over en længere periode. De aerobe processer er derfor enormt vigtige. Denne proces er en stor faktor i en fodboldkamp, da den leverer langt størstedelen af den energi der er brug for i løbet STX 2.g eksplosive og kraftfulde handlinger.
Aerobe processer: Musklerne skal bruge energi for at arbejde. Ved længerevarende idrætsaktiviteter er det iltkrævende processer, der leverer hovedparten af energien til musklerne. Disse energiomsætninger der kræver ilt, kaldes aerobe. Energien frigives ved respiration af kulhydrater og fedtstof. Når kulhydrater og fedtstof respireres under forbrug af ilt, dannes kuldioxid og vand. Energien der så frigives ved denne proces, bruges til at danne ATP (adenosintriphosphat), ud fra ADP og P. Respiration af kulhydrat: C H O + 6 O + 6 H O + 30 ATP Anaerobe processer: Disse processer foregår uden tilførsel af ilt. De anaerobe processer leverer hovedparten af energien ved maksimale og kortvarige præstationer. De frigiver energi meget hurtigere end de aerobe processer og bruges derfor især når vi skal bevæge os eksplosivt og kraftfuldt (ligesom en angrebsspiller i fodbold).
Bilag B1: Spillerens position på banen har stor indflydelse på hvilke energiprocesser der bruges oftest og hvor god kondition spilleren har. Midtbanespillere er normalt den position, hvor spilleren har den bedste kondition, da man både skal med frem for at bidrage offensivt, men samtidigt også skal med tilbage for at bidrage defensivt. De benytter oftest aerobe energiprocesser. Denne energiproces bruges også mest blandt forsvarsspillere, da de ligesom midtbanespillere næsten kun arbejder kontinuerligt. Derimod skal en angriber være meget eksplosiv og kunne udføre handlinger i meget høj fart. Blandt angribere bruges de anaerobe processer langt oftere end blandt de andre positioner på banen. Lav en bevægelsesanalyse af et lodret vristspark for knæ- og ankelleddet? Aktive muskler før vristspark: Vristsparket kan deles op i hvilke muskler der bruges både før og efter sparket. Hasemusklerne er aktive før sparket, da de får den firehovede knæstrækker til at strække sig. Derudover er baglåret også aktivt før sparket, da den trækkes tilbage og skaber en spænding. Sædemusklen bliver også brugt, hvilket er en stærk strækkemuskel. Dette kaldes en koncentrisk bevægelse.
Aktive muskler efter vristspark: Under selve vristsparket benytter man sig især af lægmusklen, da den skal genere en masse kraft i …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.