Case om Dortes motion i Idræt B

Side 1

1

Case nr. 4: Motion

Dorte er 45 år, 166cm høj og vejer 78kg. Hendes fedtprocent ligger på 38, hun har et blodtryk på

140/90, en hvilepuls på 70 og en maxpuls på 185 og et kondital på 29. Dorte arbejder på det lokale

plejehjem og når hun kommer hjem fra arbejdet har Dorte brug for at koble af, hvilket hun gør ved at læse en bog. Dorte har på det seneste været træt, blevet hurtigt forpustet og har haft en del ondt i ryggen, bl.a. på grund af sig tunge arbejde. Hendes læge har derfor anbefalet Dorte, at bevæge sig noget mere. Hun har et par gange været med en veninde i det lokale fitnesscenter, men har dog aldrig rigtig fundet sig tilrette, da hun føler at alle andre kigger på hende, hvilket hun ikke bryder sig om. Dorte vil rigtig gerne følge lægens anbefalinger, men ved ikke hvordan hun skal gribe det an.

Spørgsmål 1: Redegør for Dortes fysiologiske tilstand ud fra de givne oplysninger.

Ud fra de givne oplysninger ved man at Dorte er 166cm høj og vejer 78kg. Ved hjælp af disse oplysninger, kan man herved udregne hendes BMI således:

𝑉æ𝑔𝑡 𝑖 𝑘𝑖𝑙𝑜

𝐻ø𝑗𝑑𝑒 · 𝐻ø𝑗𝑑𝑒 𝑖 𝑚𝑒𝑡𝑒𝑟

Det vil altså sige, at Dortes BMI vil komme til at ligge på 28,31 og ifølge sundhedsbestyrelsen skal ens BMI normalt ligge imellem 18,5-25. Da Dortes BMI ligger imellem 25-30, hører hun til den overvægtige del af befolkningen og derfor er hun også tæt på at høre til den overvægtige fedme klasse del 1, som ligger imellem 30-40. Samtidig skal man også være nøje kritisk over for ens BMI, da BMI ikke udregner ens muskler, fedt, væv, vandindhold, osv. med ind under beregningen. Med det menes der, at du sagtens kan være tynd, men stadig have en rigtig ringe kondition eller omvendt, hvor du sagtens kan være i tip top form, være stor og stærk, men samtidig have en BMI, som ligger over det normale BMI, nemlig >25. Dorte har derudover også et for høj fedtprocent, som ligger på 38%; dette er en relativ høj fedtprocent for en kvinde, da kvinders fedtprocent

normalt skal ligge imellem 20-25%. Derudover har hun et blodtryk på 140/90 mmHg, som ligger

lige på grænsen på et forhøjet blodtryk. Når man har et forhøjet blodtryk, er kroppens tryk i pulsårene højere end det der defineres normalt; dette kan medføre til blodprop i hjertet eller apopleksi. For at formindske disse risikoer, burde Dorte dyrke mere motion, så hendes vægtreduktion bliver lavere. Ligeledes burde rygning afskaffes, kosten burde være mindre

Side 2

2 kalorierig og mere fedfattigt og ud over det burde man også holde igen med alkohol. Hun har ligeledes også en hvilepuls på 70 slag i minuttet, dette er henholdsvis en høj hvilepuls, da ens hvilepuls hos kvinder burde ligge på 60 slag i minuttet. Dette giver et indtryk af, at hun er i dårlig form og bør derfor dyrke mere motion for at få hvilepulsen til at falde med 10 slag i minuttet, så hun ca. ender ned på 60 slag i minuttet [1]. Når man er kvinde i alderen 45, burde ens kondital mindst ligge på 34, bare for at have en nogle lunde kondition. Dortes kondital ligger således på 29, hvilket vil sige, at hendes kondi er relativ lav og ligger under der normale [2].

Herved kan man derfor konkludere, at Dortes fysiologiske tilstand ikke er den bedste set ud fra de givne oplysninger. Nærmest alle hendes tal ligger i den negative ende, ud over hendes maxpuls, som ligger på 185 slag i minutten. Ens maxpuls har nemlig ikke nogle betydning for ens formniveau, den fortæller os mest om hvor meget ens hjertekapacitet kan præstere, når det er maksimalt presset. Dorte er nødt til at gøre en indsats hurtigst muligt, hvis hun gerne vil undgå skader og sygdomme i en alt for tidlig alder; derudover har man testet at jo mere inaktiv man er, jo større risiko er der for tidlig dødsfald [3].

Spørgsmål 2: Giv et begrundet forslag til hvilken form for idrætsaktivitet, der ville passe til hendes liv og de fysiologiske problemer hun har. Kom herunder ind på hvad, hvordan, hvor meget og hvor hårdt hun skal træne, samt på hvilke fysiologiske effekter træningen har.

Dorte arbejder som sagt på det lokale plejehjem, hvor hun derefter har brug for at koble af; dette gør hun ved at læse i en bog. Hendes hverdag er ikke præget af særlig meget motion og idræt og hun er derfor begyndt at have en del ondt i ryggen, hvor hun også bliver let forpustet og er på det seneste blevet ret træt begrund af hendes tunge arbejde. Hendes læge anbefaler derfor, at hun skal til at dyrke noget mere motion. Nu da Dorte ikke bryder sig om at gå nede i det lokale fitness center, kunne hun i stedet for lave nogle hjemmeøvelser med en bold, dette vil hjælpe hende med hendes dårlige ryg. Hun kunne f.eks. hver anden dag lave 4-5 øvelser for ryggen med 2-3 set hvori der indgår 15 gentagelser i hvert set [4]. Derudover kunne man også vælge at sidde rygrettet på en bold i stedet for at sidde i sofaen, når man skal til at se tv om aften; dette kunne gøres i ca. 10 min hver anden aften. Alt dette er med til at stabilisere hendes ryg og gør den dermed stærkere. Disse

1

http://www.udregn.dk/traening/sadan-beregner-du-makspuls-hvilepuls-og-gennemsnitspuls/ - d. 26/4-16 kl 08:49

2

Bilag 1 (ukendt) Engelbrecht, Jette (2005) Idræt C - teori i praksis (systime)

3

Bilag 2 (ukendt) Hede, Kirsten mfl. (2012) ”Kroppen i fokus”, nucleus s. 31 fig. 29

4

Bilag 3 Sport og fitness Rødekro af Julie Petersen, Styrke ryg, exor live

Side 3

3 hjemmeøvelser kræver således også, at man har ryggrad til det man laver, da man nemt kan komme til at lave alt muligt andet i stedet for at træne. Til tider kan det også blive for kedeligt at være hjemme og lave hjemmeøvelser, som følge af det kan gå ud over ens motivation, derfor bør man variere sin træning, så den dermed bliver sjovere, mere udfordrende og mere spændende.

Her kunne man f.eks. melde sig på et holdsport med en veninde og hvis man stadig føler ubehag ved at folk kigger på en, kan man f.eks. melde sig på et kvindehold, såsom kvindesvømning. Her laver alle de samme øvelser på samme tid, så her er risikoen for at folk kigger på en meget lavere end fitness, samtidig er det kun kvinder og derfor kan det føles mere betryggende. Man kunne også tjekke om ens by eller de byer tættere på en, har nogle specielle tilbud eller events, såsom bokwa, zümba, osv. Derudover burde man ifølge sundhedsbestyrelsen bevæge sig ca. 30 min om dagen, som er udover ens arbejde, da ens krop vil vænne sig til ens arbejde efter et stykke tid og dette kan derfor ikke tælles med ind under de 30 min bevægelse, man burde lave hver dag. Hvis man ikke rigtig har tid til at dyrke 30 min let motion om dagen, kan man f.eks. vælge at inddrage det under ens pligter, ved f.eks. at gå ned og handle i stedet for at køre, den samme mulighed hvis man vælger at cykle på arbejde i stedet for at køre afhængigt af afstanden. Herved vil der automatisk komme motion indunder ens hverdag, samtidig med at det ikke tager alt for meget af ens fritid. For også at få mere motivation ind under sin træning, kunne man sætte sig et mål med ens veninde, så der er noget at gå efter. Her kunne man f.eks. melde sig til et kvindehold, såsom kvindeløb. Derudover opfodre sundhedsbestyrelsen også at få ens puls højere op mindst to gange om ugen, hvor man her skal dyrke 20 min intens træning; her burde man udfordre sig selv og ens vejrtrækning, dette kan f.eks. være rask trav eller cykling [5]. Hvis nogle af disse ting ikke rigtig siger hende noget, kan hun vælge at veksle lidt imellem de forskellige forslag. Min opfordring til Dorte vil i hvert faldt være, at hun skal starte ud med nogle hjemmeøvelser med en bold, så hendes ryg bliver mere styrket. Samtidig med det, burde hun dyrke 30 min let motion hver dag, ved f.eks. at få det ind under hendes hverdag. Derudover burde hun få pulsen op mindst to gange om ugen, ved at gå rask trav i 20 min eller cykle. Når dette så er blevet en god rutine eller alt for kedeligt for hende, kunne hun her melde sig på et kvindehold med en veninde, så motivation stadig er der eller hun kunne sætte sig et mål med en veninde, ved at melde sig til et kvindeløb. På et tidspunkt vil hun blive mere selvsikker på sig selv og god nok til at gå til næste stadie, som i dette tilfælde

5

Bilag 4 (ukendt) Hede, Kirsten mfl. (2012) ”Kroppen i fokus”, nucleus s. 31 fig. 28

Side 4

4 kunne være fitness. Alt i alt er man nød til at forøge sin træning med hensyn til hvor rutineret man bliver med tiden, samtidig med alt dette burde kosten også være sundt og varieret anlagt. Jeg har derfor valgt at lave et træningsprogram til hende, som gælder for en hel uge, det vil altså sige 7 dage, mandag-søndag.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

30 min let 4-5 30 min let 4-5 30 min let 4-5 30 min let

motion + rygøvelser motion rygøvelser motion rygøvelser motion

20 min med med med

intens 2/3x15 set 2/3x15 set 2/3x15 set

træning og og og gentagelser gentagelser gentagelser

+ 20 min

intens træning

Formålet med dette program, er at få styrket hendes ryg, samtidigt med at hun får rørt sig dagligt og får sin puls op mindst 2 gange om ugen. Jeg har derfor valgt at ligge de 20 min intens træning om mandagen, så der er noget at se frem til efter weekenden, efterfulgt af 20 min intens træning om torsdagen, så hun derfor kan have lidt fri i weekenden. De 30 min let træning er sat på hver anden dag, hvor de andre tre dage vil bestå af rygøvelser, så der er en god balance og variation i hendes træningsprogram.

Spørgsmål 3: Diskuter de samfundsmæssige konsekvenser af at flere og flere er in aktive. Vurdér hvilken indvirkning det har på Dortes motivation, at hun føler, at andre kigger på hende.

Inaktivitet er i dag ved at blive en væsentlig del af vores hver dag og i sær for de voksne. Mange få voksne er i god form, det vil altså sige at over halvdelen er lige på grænsen af at være overvægtig; selv flere børn er ved at blive overvægtige og det er altså en relativ tidlig alder allerede at begynde. Når man er voksen handler det til dels om at prioritere rigtigt; mange mennesker mener at de ikke har tid til at motionere, nogle har ikke overskud, andre er bare dovne og nogle finder bare slet ikke interessen i det. Inaktivitet kan være med til at skabe stor risiko for at flere

Side 5

5 mennesker begynder at lide af fedme. Der findes i dag samtlige samfunds- og sundhedsmæssige konsekvenser af at flere og flere er inaktive. Man taler i dag om, at vi har fedmeepidemi i hele verden, denne epidemi koster samfundet mange penge, da nogle af udgifterne går til f.eks.

behandlinger eller forebyggelse af fedme eller fedmerelaterede sygdomme. Mange folk har til dels også skader i f.eks. ryggen, knæet, osv. dette kan ofte skyldes at man ikke har dyrket nok motion eller fordi man er overvægtigt; igen koster det penge for hele samfundet, da operationer også har sine udgifter. Desuden er der mange folk, som bliver pensioneret i en tidlig alder grundet af, at de simpelthen ikke længere kan udføre et normalt arbejde. Derudover kan der være sygefravær grundet af sundhedsmæssige konsekvenser, som giver nedsat produktion og i værste fald kan fører til dødsfald. Men lad os nu også huske, at det ikke kun er samfundet og menneskernes selv skyld; teknologien har også udviklet sig dristigt i disse årtier. Den har været en stor årsag til, at vi i dag ikke har haft samme behov for fysisk aktivitet som dengang; i dag har vi f.eks. maskiner til at udføre noget af vores arbejde. Især ude i landbruget, da man dengang selv skulle pløje markerne uden hjælp af maskiner; dette kunne som regel tage en hel dag for en bondemand, hvor det i dag kun vil tage op til 3 timer afhængigt af størrelsen.

Dortes motivation for at dyrke motion er ikke særlig høj, da hun føler ubehag når folk står og kigger på hende træne. Hun ved udmærket godt, at hun ikke er ligeså rutineret, som dem der har gået i fitness i flere år. Derudover er hun også nybegynder og når man er nybegynder kan man til dels nemt føle sig overvåget af andre mennesker. Som nybegynder er man som regel også meget usikker på hvordan hver øvelse skal udføres rigtigt og når folk så derfor står og kigger på en træne eller lave de forskellige øvelser, kan man nemt blive ret usikker på sig selv og i det man laver.

Dette kan så medføre at ens træningsindsats bliver forstyrret og man vil derfor ikke kunne få udrettet den rette mængde motion man burde få ud af træningen. Når folk også står og stirre på en imens man træner, kan det have en negativ indvirkning på ens selvværd og selvtillid. Da Dorte udmærket ved, at hun ikke har den mest velformede figur og da hun også godt selv ved, at hun har brug for at tabe sig nogle kg, er det derfor ikke rart for hende, når folk står og stirrer konstant. Ved at folk kigger på hende, føler hun sig nedstirret og hverken velkommen eller god nok i fitnesscentret.

Side 6

6

Bilag:

Bilag 1: Viser en tabel af normale menneskers BMI fra Idræt C - teori i praksis (systime) Bilag 2: Viser en tabel af fysisk aktivitetsniveau i fritiden med risiko for død fra ”Kroppen i fokus”.

Bilag 3: Bilaget viser 6 rygøvelser, som er med til at styrke ryggen.

Bilag 4: Viser anbefalinger fra sundhedsbestyrelsen angående fysisk aktivitet

Litteraturliste:

Engelbrecht, Jette (2005) Idræt C - teori i praksis (systime)

Franch, Jesper mfl. (2009) Idræt B - idrætsteori (systime)

Hede, Kirsten mfl. (2012) ”Kroppen i fokus” - by Nucleus Forlag