Et eksempel fra STX 3.g
Bevægelsesanalyse af vristspark i fodbold
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find faseinddelingen af bevægelsen. Står hver fase med en beskrivelse af, hvad musklerne gør?
- 4 min
Find et sted, hvor analysen bruger billeder eller video. Kan du se det, teksten beskriver?
- 4 min
Find biomekanikken. Bliver begreber som kraft og tyngdepunkt brugt til at forklare bevægelsen?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken fase af din egen bevægelse afgør resultatet, og hvilke muskler arbejder der?
Skal du selv lave en bevægelsesanalyse? Noterne står her: Noter til idræt
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Idræt B, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1
Anatomi: bevægelsesanalyse
Vristspark
1. Beskriv hvad der sker i de enkelte faser.
A. Personen fører højre ben frem mod bolden, dette sker ved en fremadføring af hoften mens knæet holdes statisk. Der sker en let indad rotation af hoften, så vristen kommer til at ramme bolden i skud øjeblikket. Overkroppen holdes i samme position og fungerer som balancepunkt sammen med armene.
Personens venstre ben holdes statisk, og al vægten lægges herpå (støtteben.) Venstre del STX 3.g
B. Fremadføring af hoften fortsætter, dog med en opadførende bevægelse. Knæet strækkes let for at få den rette vinkel på bolden, mens anklen strækkes for at få vristsparket på bolden. Når benet føres frem følger ryggen automatisk med i en let rotationsbevægelse.
Venstre ben arbejder stadig statisk.
*Det er ikke oplyst om hvorvidt sparket er et målspark eller et skud på mål. De to forskellige skud er
vidt forskellige og bevægelserne ligeså. Forskellen ligger i højden på skuddet hvilket afgøres af hvor spilleren lægger sit tyngdepunkt. Tyngdepunktet styres af overkroppen.
Vi formoder at der er tale om et skud på mål.
For hver fase:
2. Hvilke led er aktive.
A. Hofteleddet Fleksion (Fremadføring)
STX 3.g
B. Hofteleddet Fleksion (Fremad /opad-føring)
Knæleddet Let ekstension
STX 3.g
STX 3.g
3. + 4. Hvilke muskler er aktive og hvordan arbejde de.
A. Lænde-hoftebensmuskel Koncentrisk – ved fremadføring af benet
Firehovede knæstrækker isometrisk – holder underbenet i den rette position
Side 2
2
B. Lænde-hoftebensmuskel Koncentrisk – fremadføring af benet
Firehovede knæstrækker koncentrisk – strækker benet
Indre/ydre skrå bugmuskel koncentrisk – rotation i overkroppen (balancepunkt)^{1}Tohovede lægmuskel koncentrisk – strækker anklen så det bliver et vristspark
(flyndermuskel) koncentrisk - (afhænger af hvor meget man strækker anklen)
5. Beskriv eventuelle faremomenter i øvelsen.
A. Vi har begge oplevet et få tyngdepunktet lagt for langt fremme, hvilket resulterer i at foden rammer jorden. Smerten i foden stiger proportionalt med styrken man lægger i skuddet.
B. Hvis bolden af ”ukendte” årsager ikke rammes fortsætter benet i en ubehagelig bevægelse.
Ydermere kan manglende opvarmning fører til forstrækninger.
1
http://www.motion-online.dk/styrketraening/anatomiliste/den_indre_skraa_bugmuskel/
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.