SSO i Idræt B om Type 2 diabetes

Side 1

[navn fjernet] Statsskole

SSO

1

Indholdsfortegnelse

1.1 Indledning ....................................................................................... Error! Bookmark not defined.

2.1 Type 1-diabetes (T1D) .................................................................... Error! Bookmark not defined.

2.2 Ubehandlet type 1-diabetes ............................................................. Error! Bookmark not defined.

2.3 Risiko for nedarvning ...................................................................... Error! Bookmark not defined.

3.1 Type 2-diabetes (T2D) .................................................................... Error! Bookmark not defined.

3.2 Ubehandlet type 2-diabetes ............................................................. Error! Bookmark not defined.

3.3 Behandling af type 2-diabetes ......................................................... Error! Bookmark not defined.

4.1 Forskellen på type 1 og type 2 diabetes .......................................... Error! Bookmark not defined.

5.1 Insulins virkning .............................................................................. Error! Bookmark not defined.

5.2 Blodsukkerregulering ...................................................................... Error! Bookmark not defined.

6.1 Konditions og styrketrænings effekt på insulinresistensen ............. Error! Bookmark not defined.

7.1 Fysisk aktivitet som forebyggelse ................................................... Error! Bookmark not defined.

7.2 Type 2-diabetikeren og træning ...................................................... Error! Bookmark not defined.

7.3 Forskellen påen passiv og aktiv livsstil ........................................... Error! Bookmark not defined.

7.4 Kulhydraterne under motion ........................................................... Error! Bookmark not defined.

7.5 Træningsforslag til T2-diabetiker .................................................... Error! Bookmark not defined.

8.1 Træningsanbefaling ......................................................................... Error! Bookmark not defined.

8.2 Anbefalinger vedrørende motion .................................................... Error! Bookmark not defined.

9. Konklusion ........................................................................................ Error! Bookmark not defined.

10. Litteraturliste ................................................................................... Error! Bookmark not defined.

Side 2

[navn fjernet] Statsskole

SSO

2

1. Indledning

I denne opgave beskrives det overordnede emne livsstilssygdommen type 2-diabetes.

Indledningsvis redegøres for type 1- og type 2-diabetes, hvorefter forskellen beskrives.

Herefter forklares insulins virkning under normale forhold, og de ændringer der sker i skeletmuskulaturens insulinfølsomhed ved fysisk aktivitet. Der diskuteres og vurderes i hvilken grad fysisk aktivitet kan anvendes til forebyggelse og behandling af type 2-diabetes. I forlængelse af dette drøftes hvilke former for fysisk træning som egner sig bedst. Opgaven afsluttes med en konklusion.

Side 3

[navn fjernet] Statsskole

SSO

3

2.1 Type 1-diabetes (T1D)

Denne udgave af sukkersyge kaldes også ungdomssukkersyge, fordi den bryder ud i ungdomsårene (oftest inden 30-års alderen) og indtil videre er den uhelbredelig. Den er ikke en livsstilssygdom. T1D forekommer når insulinproduktionen i bugspytkirtlen er defekt og formindsket til 10-20 % af normen. Behandlingen af T1D er daglige indsprøjtninger med insulin resten af livet. Insulinbehandlingen tilrettelægges efter individets livsstil dvs. kost og fysisk aktivitet. Her i landet konstateres årligt 600-800 nye tilfælde af T1D og af disse tilfælde er omkring 180 børn. Ca. 25.000 danskere har type 1-diabetes. [1]

”Kroppens eget immunsystem aktiveres til at angribe betacellerne og beskadige dem.

Beskadigelsen kan ikke genoprettes, og insulinproduktionen nedsættes kraftigt eller ophører

helt. Beskadigelsen sker med forskellig hastighed hos den enkelte.”^{1} Dvs. de

insulinproducerende betaceller bliver ødelagt pga. antistoffer fra kroppens immunforsvar.

2.2 Ubehandlet type 1-diabetes

Symptomerne på T1D: Udtalt tørst, rigelige vandladninger, hovedpine, mavesmerter og kvalme med opkastninger, vægttab, træthed og sult. [2]

Symptomerne starter i nogle tilfælde ud som, og ligner, en begyndende influenza. T1D er dog mere alvorlig og kræver ofte akut behandling. Ubehandlet T1D vil udvikle syreforgiftning på grund af en ukomplet nedbrydning af fedtsyre, som insulinmanglen har været årsag til, og denne syreforgiftning som også kaldes ketoacidose, er livstruende. Ketoacidose er en akut tilstand hos en T1-diabetiker, som oftest er forårsaget af et unormalt forøget blodsukker. Uden insulininjektion eller anden form for

                             3
behandling er tilstanden livstruende.

1

http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_1_diabetes.asp

2

http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/iddm/;jsessionid=K0QDS355L1HL4CUCERDB0GQ

3

http://da.wikipedia.org/wiki/Ketoacidose

Når insulinet bliver injiceret i maveregionen optages det hurtigt, mens en optagelse går langsomt hvis den gives i låret. Dette er pga.

blodforsyningen og således ser en insulininjektion ud.

Side 4

[navn fjernet] Statsskole

SSO

4

2.3 Tabel 1: Risikoen for at udvikle T1D i procenter. [4]

Dvs. risikoen for at få en forringet insulinproduktion er 5-20 % hvis begge forældre har T1D.

3.1 Type 2-diabetes (T2D)

Ved konstateret T2D er insulinens effekt på kroppens celler (insulinfølsomheden) nedsat.

Fagudtrykket er insulinresistens. Dvs. virkningen af insulinet i muskel-, fedtvæv og i leveren er formindsket, og det er årsag til en høj koncentration af glukose i blodet. ”Bugspytkirtlen forsøger at kompensere for dette ved at øge insulinproduktionen, men det er ikke

                                           5
tilstrækkeligt til at regulere det høje glukoseindhold.”

T2D blev tidligere kaldt aldersdiabetes, men er nu blevet en livsstilssygdom der kan ramme personer i alle aldersgrupper. Årsagerne hertil er især usund levestil – forkert kost, manglende motion og overvægt. T2D har som regel været til stede i flere år inden diagnosen stilles, og mere end halvdelen af disse diabetikere viser tegn på sendiabetiske komplikationer. Disse er især iskæmisk hjertesygdom, åreforkalkning, hjerneblødning og forandringer i øjets nethinde. [6] Ifølge Sunde Tanker er 200.000 danskere klar over, at de har T2D, og 200.000 har T2D uden at vide det. 500.000 har forstadier til type 2-diabetes, og det giver høj risiko for at få sukkersygen, mens det også forøger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Personer med T2D lever i gennemsnit 6-12 år kortere end mennesker uden sygdommen, og får 2 til 4 gange

                                   7
hyppigere blodpropper i hjertet og hjernen.

4

http://www.steno.dk/documents/article_page/document/arvelighed.asp

5

http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_2_diabetes.asp

6

Pedersen, Bente K., FYSISK AKTIVITET – Håndbog om forebyggelse og behandling, si.209-211, Sundhedsstyrelsen, 2003 version 1.0

7

Koch, Jesper og Michael samt Bo Christensen og Torsten Lauritsen, Sunde Tanker, si.289, Sunde Tanker Aps,

1.udgave, 2009 - Jeg benyttede mig af denne bog, fordi det var for upræcise tal jeg fandt andre steder.

Hvis en forælder har T1D 2- 5 %

Mor 2 %

Far 5 %

Hvis begge forældre har T1D 5- 20 %

Hvis en tvilling har T1D 35-70 %

Side 5

[navn fjernet] Statsskole

SSO

5

Livsstilssygdommen er i kraftig vækst overalt i den industrialiserede verden, og ifølge www.sygeplejersken.dk er den billigere og mere lettilgængelige junkfood en af grundene.

WHO (World Health Organization) anslår at Indien ligger nummer 1, Kina nummer 2 og USA nummer 3 på verdensranglisten over flest med sygdommen diabetes. [8]

Selvom man er adipøs, kan daglig motion (samt eventuel kostomlægning) gøre meget ved T2D. Hos enkelte patienter kan perorale antidiabetika eller insulin være nødvendigt for at

kontrollere hyperglykæmien (blodglukose under 3 mmol/l), idet bugspytkirtlens

insulinproduktion kan være helt ødelagt. I Danmark behandles omkring 20.000 T2-diabetikere

med insulin.^{9}

Hvert år registreres der i Danmark ca. 10.000 nye tilfælde af T2D, og risikoen for at få sygdommen stiger med alderen. Det er estimeret at hver 10. dansker over 60 år har type 2

       10
diabetes.

3.2 Ubehandlet type 2-diabetes

Ved ubehandlet type 2 diabetes er der for mange fedtstoffer i blodet, og nogle komplikationer heraf kan være skader på nyre og øjne samt forringet nervefunktion og hjerte-kar-

sygdomme.^{11}

3.3 Behandling af type 2-diabetes

Mange mennesker kan i lang tid holde T2D nede ved blot at tabe sig samt spise sundt og kaloriefattigt, mens værre tilfælde må behandles med tabletter.

De mest kendte blodsukkerregulerende tabletter fås i 5 forskellige versioner, som alle bliver anvendt hvis kostomlægning, vægtregulering eller motionen effekt ikke er tilstrækkeligt.

Metformin – I almindelighed er dette første valg hos overvægtige, og det er det eneste præparat som er bekræftet livsforlængende. Det hæmmer optagelsen af glukose fra tarmen, blandt andet ved at nedsætte frigivelsen af sukker fra leveren, og nedsætter også insulinresistensen. [12] Metformin bruges ofte i kombination med andre stoffer.

8

http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=6185&menu=195009

9

Madsbad, Sten: ”PRAKTISK LÆGEMIDDELINFORMATION” PLI, 1999 nr.2, 16.årg

10

http://sundhedsinformationen.dk/diabetes-tre-hovedtyper.html

11

http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/niddm/

12

Diabetesforeningen, Patientvejledning – Type 2 diabetes, si.35, 1. oplag, nov. 2004

Side 6

[navn fjernet] Statsskole

SSO

6

Sulfonylurin – Siden 1950’erne har flere typer sulfonylurinstoffer været en vigtig faktor i behandlingen af T2D. Blodsukkeret bliver reduceret, idet stoffet får bugspytkirtlen til at

producere mere insulin.^{12} De sidste tre præparater virker således: metglitinider stimulerer

insulinproduktionen, acarbose hæmmer nedbrydningen af stivelse, glitazoner nedsætter insulinresistensen.

I bladet PLI^{9} fra 1999 blev det forudset, at der i år 2010 ville være over 240 mio. mennesker i

verden med T2D. Ugeskrift for Læger [13] fra 2001 fortæller at der dengang var omtrent 150 mio. mennesker med diabetes og ud af dem var 80-90 % T2-diabetikere. Det giver en estimeret stigning på mere end 10 millioner mennesker om året. Med sigte på at bremse denne udvikling er det vigtigt, at sætte ind overfor de faktorer som øger risikoen for T2D dvs.

overvægt, dårlig kondition og uhensigtsmæssig kost.

”Et kinesisk studie af personer med nedsat glukoseintolerance fandt, at den 6-årige incidens af diabetes blev reduceret med 36 % i en gruppe, der blev behandlet med fedtfattig, kulhydratrig kost, med 47 % ved fysisk træning og med 39 % af en kombination af diæt og fysisk aktivitet.

Et svensk vægttabsinterventionsstudie med anvendelse af kirurgi hos svært adipøse patienter har vist, at 2-års-incidensen af diabetes var 6 % i kontrolgruppen, hvis vægttab var nul, men

                                13
reduceret til 0,02 % i vægttabsgruppen.”

Det overrasker ingen, at et vægttab sammen med en operation giver en bedring i type 2 sammenhæng. Dvs. kirurgi såsom gastric bypass og gastric banding er en stor hjælpefactor for patientens kamp mod T2D.

En gastric bypass fungerer ved at de nederste to tredjedele af mavesækken og tolvfingertarmen aflukkes, i modsætning til en gastric banding, hvor mavesækken snøres ind med et justerbart bånd.

Mere end 95 % af de nykonstaterede type 2 tilfælde hos bariatriske patienter kan forebygges med et betydeligt vægttab.

13

Astrup, Arne V.: ”Ny viden til årsag om diabetes” i Ugeskrift for Læger, 8. januar 2001

Side 7

[navn fjernet] Statsskole

SSO

7

4.1 Forskellen på type 1 og type 2 diabetes

En af de praktiske forskelle på T1- og T2-diabetes er det daglige behov for en insulin injektion hos patienter med T1D. Baggrunden er den defekte insulinproduktion hos type 1- diabetikere, mens det er insulinresistensen ved type 2-diabetikere.

T1D er en kronisk sygdom, hvor patientens blodsukker må reguleres med insulin, kost og motion. Type 2-diabetes er en livsstilsbetinget sygdom, hvor blodsukkeret ligeledes skal reguleres ved hjælp af kost, motion og evt. medicin. Hos personer med T2D er der en chance for remission af sygdommen ved ændringer af livsstil, hvor kostomlægning, motion og vægttab er vigtige faktorer.

5.1 Insulins virkning

Efter et måltid optages kulhydrater fra tarmen, primært som glukose. Efter glukosen er optaget i tarmen føres den til leveren via. portåresystemet. Levercellerne omdanner glukosen til glykogen. Leverens glykogendepot kan rumme 80-100 g. glykogen. Når der kommer en stor mængde glukose, passerer den leveren og afgives til musklerne, hvor det deponeres som glykogen, normalt ca. 400-500 g. Den overskydende glukose omdannes til fedt i leveren og

        14
fedtvævet.

5.2 Blodsukkerregulering

Glukoseindholdet i blodet vil normalt øges efter et måltid med mange kulhydrater.

Glukosekoncentrationen vil mellem måltiderne have tendens til at falde, dels pga. deponering i lever og muskler og dels pga. glukoseforbrændingen i cellerne. Glukosekoncentrationen i

blodet reguleres hurtigt tilbage til 5,5 mmol/l ved hjælp af en række hormoner, hvor insulin er

det vigtigste. Insulin dannes i bugspytkirtlens betaceller. Det har betydning for den normale forbrænding af glukose og afgives til blodet, hvor det transporteres af plasmaproteiner. Herfra går det ud i muskelvæv og lever. Insulinproduktionen styres af glukosekoncentrationen i blodet. Glukosekoncentrationen stiger f. eks efter et kulhydratrigt måltid, og insulinkoncentrationen reguleres herefter (øges). Når der frigives insulin begrænses

                                     14
stigningen af glukosekoncentrationen i blodet.

14

Schibye, Bente: “Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde”, Stofskifte og ernæring si. 224-230, 2.udgave 2005, FADL’s forlag

Side 8

[navn fjernet] Statsskole

SSO

8

Insulin virker på følgende måder:

1. Insulin øger transporten af glukose fra blodet og ind i cellerne, især i muskel- og fedtceller.

2. Det fremmer opbygningen af glukose til glykogen i musklerne, og til fedt i fedtceller.

3. Det øger glukoseforbrændingen i størstedelen af cellerne.

4. Det forhindrer at der dannes glukose fra protein i leveren.

Insulinets samlede virkning bevirker et fald i blodets glukosekoncentration.

6.1 Konditions og styrketrænings effekt på insulinresistensen

Effekten af styrketræning påvirker insulinfølsomheden ved en øgning af muskelmassen og en ændring i musklens fibertyper. Jo større muskler, jo større glukoseoptagelse.

Udholdenhedstræning påvirker hjertet meget, og gør ikke musklerne større, men har en positiv effekt på den insulinstimulerede glukoseoptagelse, som stiger pr. kilo kropsvægt. [15] Grunden er at antallet af kapillærer øges i de trænede muskler, og derved forbedres muligheden for at glukosen optages i muskelfibrene.

7.1 Fysisk aktivitet som forebyggelse

Diabetikere har lige så godt af at motionere som alle andre. Diabeten bliver bedre reguleret, fordi blodsukkeret falder (glukosen omsættes til den energi, som kroppen skal bruge til den fysiske aktivitet). Motion giver øget velvære, og har en positiv virkning på blodtryk og kolesterol. Effekten af insulin bliver forøget, og bugspytkirtlen producerer mere af det nødvendige insulin, hvis der dagligt motioneres. Det resulterer i at det daglige insulinbehov, hvad enten det er perorale antidiabetika eller insulininjektioner, ofte kan reduceres. [16] Insulintype og injektionstidspunkt

Hurtigtvirkende insulin analoger virker maksimalt 30-60 min. efter indsprøjtningen, men aftager 2-3 timer efter. En voksen type 1-diabetiker har en smule mere gavn af insulin analoger end af almindeligt insulin – det virker bedre. [17]

15

http://www.netdoktor.dk/sport/motion_og_sundhed/motion_og_sukkersyge.htm

16

http://dagenssundhed.dk/index.php/Type-2-diabetes/Forebyggelse-af-type-2-diabetes.html

17

http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/insulinanaloger_.htm

Side 9

[navn fjernet] Statsskole

SSO

9

Den oftest anvendte type hurtigtvirkende insulin virker bedst 2-3 timer efter indsprøjtningen, men virkningen ophører først 6-8 timer efter. En langsomt virkende insulintype opnår

                                                          18
maksimal effekt 4-10 timer efter injektion, og aftager efter ca. 24 timer. Som overvægtig og

utrænet skal man vide, at insulinfølsomheden omgående bliver bedre efter en times motion med moderat belastning. Motion virker med det samme, men hvis det ikke er regelmæssigt, forsvinder virkningen efter nogle dages inaktivitet. Insulinresistensen mindskes kun i de muskler, som har været aktive. Det er derfor at en alsidig træning, som inkluderer mange muskelgrupper er så vigtig. Imidlertid er alle former for bevægelse med til at øge insulinfølsomheden i en vis grad. En rask gåtur, cykling til og fra arbejde eller trappen kontra elevatoren har alle positive effekter. Undersøgelser viser, at veltrænede fede og overvægtige

                                                       15
har en insulinresistens, der svarer til det, som ses hos normalvægtige.

Den positive effekt af at træne patienter med T2D er særdeles veldokumenteret.

Undersøgelser viser at fysisk træning har en effekt som går i retning af at normalisere blodglukosen. Efter en træningsperiode havde patienten ofte samme vægt, men en reduceret fedtprocent og øget muskelmasse. Forsøg viser også, at der er en overbevisende effekt på maksimal iltoptagelse (VO max), og øgning af muskelstyrken ved styrketræning.

2

Fysisk træning har andre veldokumenterede virkninger: blandt andet et fald i systolisk blodtryk, som er af vigtig betydning idet 60-80 % af patienter med T2D har hypertension. Da mange danskere har forstadier til T2D, vil det også være relevant at dyrke forebyggende

motion.^{6}

7.2 Type 2-diabetikeren og træning

Når man som T2-diabetiker oftest er overvægtig, skal man ikke starte ud med et maratonløb.

Det øger chancen for skader såsom forvredet fodled, fibersprængning og selvfølgelig hypoglykæmi. Processen skal gå stille og roligt de første par måneder.

En livsstilssygdom er en lidelse, som er blevet pådraget af patienten ved en uhensigtsmæssig levevis. I stedet for at se fjernsyn om aftenen kunne man eksempelvis gå en tur og sætte gang i forbrændingen gennem rask gang.

18

http://www.sst.dk/publ/publ2004/insulin_diabetes.pdf

Side 10

[navn fjernet] Statsskole

SSO

10

7.3 Forskellene på en passiv og aktiv livsstil er afbilledet på siden medicinmedfornuft.dk.

Tabel 2: Forskellene på den aktive og den inaktive T2-diabetikers hverdag [19]

Der ses en tydelig forskel på den aktive og den inaktives livsstil, og der er ingen tvivl om hvad der udgør denne forskel. Sammenlagt ligger det daglige forbrug på 971 kcal hos den aktive, mens det ligger på 147 hos den inaktive. Det er en forskel på 824 kcal hver eneste dag.

7.4 Kulhydraterne under motion

Motionens varighed og hårdhedsgrad skal altid være i baghovedet på den aktive T2- diabetiker. Ved fysisk aktivitet under 20 minutter undgås hypoglykæmi lettest ved at spise før og efter motionen. Mere end 30 minutter gør det nødvendigt at spise ekstra eller drikke kulhydratholdig væske under aktiviteten. Som regel vil det også være nødvendigt at spise efter. En god idé er altid at have juice, sportsdrik eller anden form for hurtigtvirkende kulhydrater i nærheden, så blodsukkeret hurtigt kan skydes i vejret.

Diabetesforeningen

På www.diabetes.dk anbefales flere former for alsidig motion. Badminton, cykling, løb, stavgang, styrketræning og yoga. 6 sportsgrene, og noget for enhver smag. Ældre T2- diabetikere vil oftest vælge stavgang, badminton og yoga. Dette kan også være et fint udgangspunkt for de svært overvægtige.

19

http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/type_2-diabetes_-

_behandling.htm

Passiv livsstil Energiforbrug [Kcal] Aktiv livsstil Energiforbrug [Kcal]

Bruger elevator 2 etager

3 Tager trappe op / ned 45

Bil til / fra arbejde 65 360

Cykler på arbejde 20 min hver vej

Fjernbetjening 3 15

Rejser sig og skifter tv-kanal

Rengøringshjælp 0 500

Gør rent i 1,5-2 timer om ugen

Lukker hunden ud Går en rask tur med i haven hunden i 30 min.

8 180

Sidder foran tv 68 Løber en tur i 30 min. 300

Side 11

[navn fjernet] Statsskole

SSO

11

7.5 Træningsforslag til T2-diabetiker

Stavgang – alle kan være med, og bestemmer selv eget tempo og rytme. Motion med stavgang styrker bryst-, skulder-, ryg-, ben-, nakke- og arm muskulatur. Stavgang påvirker energiforbruget 20 - 40 % mere i forhold til ved almindelig gang. Belastningen i hofter, knæ og ankler reduceres, og stavgang giver op til 30 % højere konditionseffekt end almindelig gang. Spændinger i skulder og nakke, ofte opstået ved stillesiddende arbejde, kan blive

        20
afhjulpet.

Styrketræning – som utrænet eller veltrænet. Der vises en tydelig sammenhæng mellem styrketræningens effekt og cellernes insulinfølsomhed. Efter vægttræning kan sukkeret lettere optages af de styrkede muskelgrupper. Reguleringen af blodsukker niveauet bliver, på sigt, langt nemmere idet der skal benyttes mindre insulin for at holde blodsukkeret nede. Lettere type 2-tilfælde vil helt kunne undgå brugen af medicin. Udover større muskelmasse øges blodgennemstrømningen i de trænede muskler. Dvs. kar og væv bliver bedre forsynet med ilt under træningen. Større muskelmasse og bedre blodgennemstrømning giver en bedre optagelse af sukker og levering af dette til musklerne. Et andet positivt aspekt ved styrketræningen er styrkelsen af knogler, og bedre produktion af de røde blodlegemer som står for ilt transporten. [21] Styrketræning skal være med mange repetitioner, bør omfatte

                                                                     6
opvarmningsperiode på 5-10 min. og cool-down-periode på 5-10 min. efter træningen.

8.1 Træningsanbefaling

Træningen skal være ligeså forskellig som individet, men både konditions- og styrketræning kan anbefales. Enten i kombination eller hver for sig. Målet er mindst en halv times motion af moderat intensitet dagligt – Borgs skala 12-13 med korte perioder under anstrengelse (15), eller tre-fire timer ugentligt i form af gåture i raskt tempo, cykling, jogging, svømning, roning og golf. Det er særligt godt, at benytte Borgs skala til vurdering af belastning i stedet for

                                                       6
hjertefrekvensen, da det kan være en for høj belastning for patienten.

20

http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Stavgang/Stavgang_og_d

iabetes.aspx

21

http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Styrketraening/Styrketra

ening_og_diabetes.aspx

Side 12

[navn fjernet] Statsskole

SSO

12

8.2 Anbefalinger vedrørende motion

Husk på at motion uden insulin i kroppen vil medføre, at blodsukkeret stiger, fordi sukkeret i blodet ikke kan komme ind i cellerne uden hjælp fra insulinen. Ved ikke planlagt fysisk aktivitet af længere varighed indtages ekstra kulhydrater før, under og efter motionen. [22]

9. Konklusion

Efter at have beskæftiget mig indgående med denne problemstilling, er det blevet tydeligt at alle former for motion har en gunstig virkning i forebyggelse og behandling af type 2- diabetes. I nutidens samfund, hvor type 2-diabetes nærmer sig status som folkesygdom, bliver det stadig vigtigere, at en sund livsstil der indebærer fysisk aktivitet, integreres i danskernes dagligdag. Jo mere der gøres for at forebygge og behandle forekomsten af type 2-diabetes, des større chance er der for at undgå en fortsættelse af den negative udvikling som vi foreløbig har erfaret.

Allerede fra barnsben bør motion være en integreret del af dagligdagen i den fortsatte kamp mod vores livsstilssygdomme…

22

http://www.bayerdiabetes.dk/dk/Diabetes_Mellitus/At-leve-med-diabetes/Motion-og-diabetes.aspx

Side 13

[navn fjernet] Statsskole

SSO

13

10. Litteraturliste

Primærlitteratur

Pedersen, Bente K., FYSISK AKTIVITET – Håndbog om forebyggelse og behandling, si.209-211, Sundhedsstyrelsen, 2003 version 1.0

Koch, Jesper og Michael samt Bo Christensen og Torsten Lauritsen, Sunde Tanker, si.289, Sunde Tanker Aps, 1.udgave, 2009 - Jeg benyttede mig af denne bog, fordi det var for upræcise tal jeg fandt andre steder.

Diabetesforeningen, Patientvejledning – Type 2 diabetes, si.35, 1. oplag, nov. 2004, Diabetesforeningen

Schibye, Bente: “Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde”, Stofskifte og ernæring si. 224-

230, 2.udgave 2005, FADL’s forlag

Sekundærlitteratur

Artikler

Madsbad, Sten: ”PRAKTISK LÆGEMIDDELINFORMATION” PLI, 1999 nr.2, 16.årg

Astrup, Arne V.: ”Ny viden til årsag om diabetes” i Ugeskrift for Læger, 8. januar 2001 Internetsider

http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_1_diabetes.asp (24/11/2009)

http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/iddm/;jsessionid=K0QDS355L1HL4C
UCERDB0GQ (04/12/2009)

http://da.wikipedia.org/wiki/Ketoacidose (09/12/2009) (dobbelttjekket ved anden kilde)

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/diabetesketoacidose.htm

http://www.steno.dk/documents/article_page/document/arvelighed.asp (09/12/2009)

Side 14

[navn fjernet] Statsskole

SSO

14

http://www.steno.dk/documents/article_page/document/type_2_diabetes.asp (24/11/2009)

http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=6185&menu=195009
(10/12/2009)

http://sundhedsinformationen.dk/diabetes-tre-hovedtyper.html (10/12/2009)

http://www.lifescaneurope.com/den/diabetes/generelt/niddm/ (12/12/2009)

http://www.netdoktor.dk/sport/motion_og_sundhed/motion_og_sukkersyge.htm (04/12/2009)

http://dagenssundhed.dk/index.php/Type-2-diabetes/Forebyggelse-af-type-2-diabetes.html
(08/12/2009)

http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/insulinanaloger_.h
tm (12/12/2009)

http://www.sst.dk/publ/publ2004/insulin_diabetes.pdf (08/12/2009)

http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/diabetes_02/type_2-diabetes_-
_behandling.htm (08/12/2009)

http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Stavgang/St
avgang_og_diabetes.aspx (10/12/2009)

http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Motion_og_diabetes/Motionsformer/Styrketraeni
ng/Styrketraening_og_diabetes.aspx (10/12/2009)

http://www.bayerdiabetes.dk/dk/Diabetes_Mellitus/At-leve-med-diabetes/Motion-og-
diabetes.aspx (13/12/2009)