SSO om kvinders kropsideal og fitness

Side 1

Større skriftlig opgave

Gymnasievej 1 Tlf. Rektor

Postboks 145 Fax Henrik Madsen

3660 Stenløse www.egedalgym.dk

Opgaveformulering

HF 2. år

Klasse: 2.r

Fag: Idræt Niveau: B Lærer: ES

Fag: Niveau: Lærer:

Emne: Kropsidealet

Opgaveformulering:

1. Redegør for unge kvinders kropsidealer i Danmark i dag. Redegør yderligere for fitnessindustriens udvikling de seneste år.

2. Analyser fysisk træning og kostens indvirkning på kroppens ud-formning. Kom her ind på, hvilke konsekvenser overtræning kan have.

3. Diskuter, med udgangspunkt i vedhæftede link:

(http://www.dr.dk/levnu/krop/unge-presser-hinanden-til-motion-

paa-sociale-medier), forskellen på sund og usund træning.

Side 2

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

1/19

Abstract

This paper examines how young people’s ideas of the perfect body comes from and what effects it haves on their lives. Many young people are using the social medias to show themselves off and to receive recognition for their healthy lifestyle and hard work at the gym. I have chosen this point of view to study the effects and consequences of this obsession with the ideal body. Analyzing the physical exercise and the diets influence of the body structure, have led me to conclude, that too much training in the wrong way, will do the body harm and in the end shut off the body’s functions.

The results of this analysis and the debate about the cultural aspect of this lifestyle and the effects it haves on young girls lives, leads me to the overall conclusion, that physical exercise is good, as long as it is healthy and you don’t get sick or psychological damaged. It is all about finding the bal-ance and the right values in life. You have to pay attention to your body and be alert on which direction your training is going and whether your lifestyle is providing you with concerns or happi-ness.

Side 3

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

2/19

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning ......................................................................................................................................................... 3 Kroppen i centrum ............................................................................................................................................ 4 Kvinders kropsidealer og identitet ..................................................................................................................... 4 Fitnessindustriens udvikling ............................................................................................................................... 6 Fysisk træning, overtræning og kostens indvirkning på kroppen ................................................................... 8 Motion og fysisk træning ................................................................................................................................... 8 Sundhed og ernæring ...................................................................................................................................... 10 Konsekvenser ved overtræning ....................................................................................................................... 12 Hvornår er træning sund, og hvornår er den usund? .................................................................................... 14 Konklusion ....................................................................................................................................................... 17 Litteraturliste .................................................................................................................................................. 18 Kildehenvisning til bøger: ................................................................................................................................ 18 Kildehenvisning til Internethjemmesider og artikler: ...................................................................................... 18 Figure: .......................................................................................................................................................... 19

Side 4

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

3/19

Indledning

Kropsidealet ændrer sig hele tiden, derfor er det svært for mange unge mennesker, at finde ud af hvad de skal leve op til. Vi har ændret os fra at være et samfund, der fokuserede på mode og at på primært at skabe sig et ideal gennem beklædning, til at være et samfund, hvor kroppens udformning er det afgørende. I dag former man ikke længere kroppen med tøj, men med selvdisciplin og vilje-styrke. Dette bliver opnået gennem sund kost og en masse motion, såsom styrketræning. I mange menneskers hverdag fylder dette meget, fordi de fokuserer på at opnå deres ideal. Unge mennesker finder deres inspiration og motivation gennem sociale medier, hvilket medvirker til at de ofte taber fokus og ikke er tilstede i den virkelig verden. Fitnessindustriens udvikling, og mediernes påvirkning af de unges dagligdag, er med til at understøtte disse idealer. Kropsidealerne lader til særligt at have indvirkning på unge piger. Med deres massive tilstedeværelse i diverse træningscentre og på sociale medier, opleves de som en større og større del af vores nuværende kropskultur.

Side 5

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

4/19

Kroppen i centrum

Kvinders kropsidealer og identitet

Manden har gennem tiden altid haft en større autoritet i samfundet end kvinder, hvilket er blevet understøttet af de kønsforskelle som samfundet har leveret af det kvindelige og det mandlige ideal.

Kvindens krop spillede fra 1880’erne til 1990’erne en rolle, hvor den blev gjort til en genstand, og var under samfundets kontrol. Hvorimod mandens krop spillede en helt anden rolle, og blev opfattet som et redskab til at udøve kontrol med i samfundet. Med andre ord blev kvinden set som det svage køn, og kroppen skulle afspejle dette udsagn. Da feminismen tog fat i starten af 1900-tallet og kvin-derne kæmpede for ligestilling mellem kønnene blev den traditionelle kvindeidentitet forkastet, og kvinderne opnåede en frihed, hvor kroppen kunne løsrive sig fra den genstand, som den var blevet betragtet som i samfundet. Mennesker eksisterer gennem kroppen, men det er den bearbejdede krop, som indirekte signalerer et individs placering i det kulturelle samfund og individets livsstil [1].

I nutidens Danmark har kvindekroppen fået en helt ny betydning og mange mennesker har også fået et helt andet syn på, hvordan kvindekroppen skal se ud. Denne store forandring på kvinders krops-ideal i Danmark skyldes den såkaldte fitnesskulturs begyndelse i USA i 1980’erne, hvorefter den blev udbredt i Europa og dermed også i Danmark. Fitnesskulturens udbredelse kom sig af en stor stigning af mennesker i de velhavende, vestlige lande blev federe og mere overvægtige. Dette medførte idealet om, at man skulle blive slankere, mere muskuløs og stærkere, også kendt under begrebet at være ”fit”. Overalt i de forskellige lande dukkede motions- og fitnesscentre op, der tilbød trænings-former for hele kroppen som for eksempel aerobic, styrketræning, spinning, yoga og lignende.

Blandt disse forskellige træningsformer blev styrketræning meget populært i Danmark [2].

Da fitnesskulturen og styrketræning blev udbredt i Danmark, var mændene de første, som tog dette nye ideal til sig. Den nye veltrænede mandekrop udgjorde endnu engang en højere status i samfun-det. Ikke mindst over for det modsatte køn. Kvinder blev derfor også helt opslugt af dette nye krops-ideal. Fitness har været med til at påvirke samfundet, da denne træningsform ofte anses som at-traktiv, da fitness er en effektiv måde at træne hele kroppen på, hvilket opfattes som værende sær-ligt sundt. Kropsidealet har ændret sig mange gange det sidste århundrede, og der er mange ek-

1

Thesander, Marianne: Det kvindelige Ideal, Tiderne skrifter 1994, s. 7-9.

2

Den store danske - Kroppen i centrum. Besøgt den

Side 6

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

5/19

sempler på unge kvinders kropsidealer i Danmark i dag. Mange unge kvinder vil gerne have en vel-trænet krop med fremhævet muskulatur, hvor andre stadig hænger fast i at skulle være tynde, lige-som de modeller, der stadig bliver fremstillet i modemagasiner og reklamer. Derfor er der mange eksempler på hvad et kropsideal kan være, og det er også meget individuelt, hvad man synes, at kropsidealet er. Det er en individuelt identitet man opbygger, når man træner og dyrker motion, hvor nogle træner for at opnå velvære og andre for at opnå en fastere og mere tonet krop. Et grund-vilkår for alle udøvende er kravet om at leve op til den enkeltes idealkrop [3].

Begrebet idealkroppen spiller en rolle i forhold til den forståelse, der er mellem fysisk aktivitet og udviklingen af en identitet. Unge mennesker bliver i samfundet hele tiden gjort opmærksom på, hvordan idealkroppen skal se ud. Reklameindustrien og forbrugersamfundet bruger dagligt billeder af unge kroppe, som er faste og slanke, men selvom de unge har alderen med sig, er det svært at leve op til disse krav. Kravet om idealkroppen er et nærmest utopisk ideal, da der er mange forskel-lige krav til det og det hele tiden ændrer sig.

Fælles for de forskellige kropsidealer er udgangspunktet om at have en velformet og præsentabel krop, med en lav fedtprocent. Kroppens udformning er i høj grad med til at underbygge en iscene-sættelse, der skal bekræfte den identitet, som gerne vil opnås.

3

Franch, Jesper, Isaksen, Bo, Jørgensen, Per, Vogensen, Niels: Idræt B – idrætsteori, 1. udgave, 1. oplag, Systime A/S

2009, s. 98-99 og 102-103.

Figur 1; Mette Lyngholm, Fitness atlet i Danmark.

Figur 2; Michelle Lewin, Fitness atlet og model i Spanien.

Side 7

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

6/19

På figur 1 [4] og figur 2 [5] på side 5, ser man to veltrænet og meget muskuløse fitnesskroppe hos to unge kvinder. Kvinderne her har et meget eftertragtet kropsideal inden for træningsformerne fitnesstræ-ning og bodybuilding. Begge kvinder er fitness atleter, og har over flere år styrketrænet. De er et eksempel på en identitet, som er skabt ved sund kost, motion og træning. En livsstil, som mange unge piger, der træner aktivt stræber efter. Dette ideal kræver en ekstrem livsstilsændring, som samfundets accept af fitnessindustriens udvikling, er begyndt at glorificere.

Fitnessindustriens udvikling

                                                              6
Danskerne dyrker fitness som aldrig før; Sådan lyder overskriften på artiklen fra Berlingske skrevet

d. 6. januar 2007. ” »Fitness er blevet den nye foretrukne motionsform i Danmark. Cirka 380.000 danskere i alle aldre har indløst billet til de hellige fitness-haller, og branchen forventer, at dobbelt så mange vil spinne og styrketræne med inden for de kommende år. Eksperter kalder fitnessbølgen for en naturlig konsekvens af vores individuelle træningsbehov og lyst til at iscenesætte os selv« ”; sådan starter artiklen fra 2007 ud, og giver at godt billede af, hvorfor fitness stadig er så populært.

Tager man udgangspunkt i artiklen, så havde en fitnessbølge ramt landet. I 2007 var 380.000 dan-skere aktive medlemmer i et fitnesscenter, hvilket på daværende tidspunkt svarede til cirka syv pro-cent af den danske befolkning. Fitnessindustrien i Danmark begyndte at omsætte for flere millioner om året, og interessen for fitnesstræning var blevet mere eftertragtet, samtidig med at fitnessfaci-liteternes størrelse blev større og deres træningstilbud bedre. Fra 1995 og frem, kom flere tusindvis af medlemmer til fitnesscentrene hvert år. I lande som Sverige og Norge var antallet på nye med-lemmer endnu højere. For at Danmark kunne følge med den store vækst, der var inden for fitness-industrien i andre lande, måtte de udvide deres aktiviteter og muligheder. Målgruppen blev større, og henviste nu både til unge mennesker mellem 20-35 år, men også til ældre mennesker, da der ud over motion og styrketræning blev udvidet med forkælelse i fitnesscentrene såsom spaafdelinger, massage og nye former for krops- og mentalpleje. For at fitnessindustrien på daværende tidspunkt hele tiden kunne blive ved med at udvikle sig, krævede det, at de begyndte at udvikle tilbud til unge under 18 år.

4

Figur 1; Mette Lyngholm, Fitness atlet i Danmark, billedet er fra 2014.

5

Figur 2; Michelle Lewin, Fitness atlet og model I Spanien, billedet er fra 2014.

6

Berlingske, Livsstil – Danskerne dyrker fitness som aldrig før, af Kristoffer Zøllner og Christian Nørr, d. 6 januar 2007 kl. 06.00. Besøgt den

Side 8

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

7/19

Fitnessdk var i 2007 Danmarks største fitnesskæde med 36 centre og 85.000 aktive medlemmer.

Ifølge Idans [7] optælling i februar 2007 var der på det tidspunkt i alt 582 fitnesscentre i Danmark.

Heraf var 334 kommercielle fitnesscentre og 248 var ikke-kommercielle. De kommercielle fitness-centre var kædeejede fitnesscentre, såsom Fitnessdk, hvorimod de ikke-kommercielle fitnesscentre var de lokale- eller kommuneejede fitnesscentre. De kommercielle centre var i gennemsnit på 1140 kvm, mens de ikke-kommercielle i gennemsnit var på 419 kvm. Der var en tydelig forskel på antallet af fitnesskunder og medlemmer i de kommercielle og de ikke-kommercielle fitnesscentre. I de ikke-kommercielle fitnesscentre var der i 2007 i alt 80.000 medlemmer, hvor der i de kommercielle og kædeejede fitnesscentre var 380.000 medlemmer i alt. Denne store forskel på antallet af medlem-mer skyldes dels, at der på daværende tidspunkt eksisterede næsten 100 kommercielle centre mere end de andre, og dels grundet den interesse fitnesscentrene fik, ved at anvende positiv reklame for at tiltrække kunder og medlemmer.

Kommercielle fitnesscentre er ekstremt afhængige af deres markedsføring. De seneste år har de største fitnesskæder i Danmark forstærket deres aktive markedsføring med meget store reklame-fremstød sigtet mod den almindelige befolkning. Det omhandler blandt andet store fitnesskæder som Fresh Fitness, Fitnessdk og Fitness World, hvor Fitness World klart ligger højest på markedet med ca. 127 centre over hele Danmark og over 400.000 medlemmer [8]. Fitnessdk har siden 2007 udvidet med 7 centre i Danmark og har nu en fitnesskæde på 43 fitnesscentre [9]. Udviklingen af faci-liteter og forhold i de forskellige centre er stadig markant, og der kommer hvert år flere hundrede medlemmer til i både de kommercielle og ikke-kommercielle fitnesscentre. Derfor kan man konklu-dere at den store stigning af nye motions-, fitness- og træningscentre kun vil fortsætte de næste par år, da danskerne er blevet mere sundhedsbeviste og vilde med at dyrke motion [10].

7

Står for; Idrættens analyseinstitut.

8

Fitness World Danmark – Om Fitness world. Besøgt den

9

Fitnessdk – Forside. Besøgt den

10

Syddansk Universitet – Overblik over den danske fitness-sektor, af Kirkegaard, Kasper Lund, 2007. Besøgt den

Side 9

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

8/19

Fysisk træning, overtræning og kostens indvirkning på kroppen

Motion og fysisk træning

Motion handler om at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet kan indgå i regulær idræt og sport, men også i leg og bevægelse eller styrketræning. Begrebet fysisk aktivitet dækker over alle former for aktivitet i skeletmuskulaturen, som er med til at øge energiforbruget over forskellige hvileniveauer. Det er blandt andet med til at øge energiforbruget af mange forskellige fysiske aktiviteter, såsom opgaver i hjemmet, sportsaktiviteter og motion i hverdagen. Når man dyrker motion, gør man det ofte i forbindelse med vedligeholdelse, eller forbedring, af den fysiske form i forbindelse med sport, sund-hed, vægttab eller et mål. Begrebet motion dækker og omfatter generelt mere planlagte og struk-turerede aktiviteter, såsom sport, løb eller mere regelmæssig træning i fritiden.

Motion findes i mange forskellige former, og styrketræning er i dagens Danmark blevet meget po-pulært blandt unge pigers livsstil. Udover normale og populære sportsgrene som for eksempel fod-bold og håndbold, er fitnesscentre også blevet et meget tiltrækkende sted at komme, for de unge piger. I centrene kan der trænes mange forskellige former for fysisk træning, som har forskellige indflydelser på kroppen. De traditionelle fitnessaktiviteter, som udgør fitnesssektorens kernepro-dukter, kan opdeles i to hovedkategorier: Den muskelopbyggende styrketræning og den kredsløbs-

                         11
orienterede konditionstræning .

Kredsløbets vigtigste funktion er at transportere ilt og næringsstoffer rundt til kroppens forskellige organer. Derudover transporterer kredsløbet også overskudsvarmen fra de arbejdende muskler til huden, hvor den kan afgives til omgivelserne. Konditionstræning er kredsløbsorienteret og trænes ved forskellige sportsgrene og motionsformer, hvor kondition er involveret. Når kroppen arbejder, omsætter den energi fra kroppens energilagre. Denne energiomsætning deles op i den aerobe (med ilt) og den anaerobe (uden ilt) energiomsætning. Ved fysisk krævende arbejde har musklerne brug for mere energi end ved hviletilstand. Det sker ved, at pulsen stiger og musklerne får tilført mere ilt via blodet og kredsløbet. Når musklerne arbejder, omsætter de kulhydrat (glykogen) fra kroppens energilager, og jo bedre man er til at tilføre musklerne ilt via blodet, des bedre og hårdere kan musk-lerne arbejde.

11

Alt om kost – Motion eller fysisk aktivitet. Besøgt den

Side 10

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

9/19

Træner man det aerobe energisystem, skal man primært træne med relativ høj intensitet over læn-gere tid. Ved at træne aerobt forbedrer og vedligeholder man sin kondition. Det aerobe arbejde kan strække sig over lang tid, så længe man har kulhydrater i depoterne og finder en god balance, hvor man ikke udsætter musklerne for en alt for hård belastning. Når kroppens kulhydratlager er opbrugt, og det kan være efter flere timers stabilt arbejde, møder man ”muren”. Det er når musklerne plud-selig skal arbejde videre og kun har fedt som forbrænding. De mest effektive motionsformer til for-bedring af konditionen med aerobt arbejde er langdistancetræning. Dette kan blandt andet trænes ved cardiotræning. Cardiotræning kan i fitnesscentre trænes på en crosstrainer, en stepmaskine el-ler et løbebånd, og er effektivt når man skal forbrænde mange kalorier på én gang [12].

Ved anaerob træning arbejder musklerne uden at tilføre ilt, hvilket sker når man udsætter dem for en meget hård belastning, for eksempel ved styrketræning og eksplosiv træning som sprint. Aerob forbrænding sker når enhver fysisk aktivitet begynder, opvarmningen vil umiddelbart være anaerob.

Man kan derfor ikke adskille aerob og anaerobt arbejde fuldstændigt; de vil altid fungere i et paral-lelt forløb. Når der trænes anaerobt optimeres kroppens evne til at igangsætte hurtigere og krafti-gere bevægelser. Formålet med anaerob træning er også at forbedre evnen til at kunne gentage disse typer af bevægelser flere gange. Den hurtige aktivering af musklerne bruges også i styrketræ-ning, hvor der forekommer mange gentageler med højintensive bevægelser. Inden for anaerob træ-ning er der to ting, som kan forbedres. Den ene ting er anaerob-effekt, som øger den maksimale anaerob energiomsætning, som er et udtryk for muskulaturens evne til at udføre størst mulig ar-bejde. Muskeltræning sigter på at forbedre musklens evne til enten at kunne arbejde længere, blive mere udholdende, eller kunne præstere større ydekraft og blive stærkere. Anaerob-kapacitet er en vigtighed i alle sportsgrene og hårdere motionsformer, fordi den gør at man kan arbejde med en højere intensitet i længere tid, og betegner den største totale arbejdsmængde. Har man brug for at træne sin styrke, eksplosionsevne og hurtighed skal man træne anaerobt, for eksempel ved almin-delig, tung styrketræning eller ved at arbejde med korte intervaller under høj belastning [13].

Styrketræning er en meget attraktiv træningsform, da den appellerer til mange forskellige typer af mennesker og idrætsudøvere med forskellige ambitioner, mål og mening med deres træning. Dog

12

IFORM, Forside forum, løb – Aerob træning, oprettet d. 29.5.2012. Besøgt den

13

IFORM, Forside forum, Løb – Anaerob træning, oprettet d. 29.5.2012. Besøgt den

Side 11

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

10/19

med den primære målsætning at øge muskelmassen. Mange kvinder ønsker at undgå at løfte vægte, fordi de generelt er bange for dem eller ikke forstår, hvordan de skal bruge dem rigtigt.

For at opbygge en vedvarende muskelmasse gælder følgende: Man kan ikke forme sin figur på den måde man ønsker den, hvis ikke man træner den muskel i kroppen, som man gerne vil opbygge, styrke eller ændre, ved hjælp af vægte. Dette skyldes, at hvis man løfter vægte, fremmer det en type muskelvækst kendt som ”myogene” muskelvækst. Denne type af muskelvækst øger massen og tætheden af en muskel, der giver den dens form, som den vil beholde, selv efter at man har trænet.

Det tager langt tid at opbygge muskler for en udøver, som ikke har styrketrænet før, og i de første par uger sker styrketræningen primært i nervesystemet. Efter de første 1-6 uger med træningsses-sioner vil udøveren kunne se en øget maksimal muskelstyrke. Det vil sige, at udøveren har fået de muskler, som nu er blevet opbygget og kan ses ved at spænde musklen under hver repetition, som der udføres, og ved at øge varigheden af tid som udøverens muskel er under belastning og spæn-ding. Dette betyder, at der ikke nødvendigvis kommer til at vise sig i muskeltoning i starten. Først når den primære muskel er blevet opbygget, sker udviklingen og musklen bliver stærkere. Man kan derefter træne sig til den størrelse og form på musklen, der ønskes. Træningsvirkningen afhænger af, hvilken type belastning, man vælger. Jo hårdere belastning, desto færre bevægelser kan man gennemføre. Sætter man belastningen ned, kan man blive ved med samme bevægelse i længere tid.

Det samme gælder træningseffekten. Træner man med mange gentagelser af bevægelsen, træner man musklens udholdenhed, mens træning med tunge vægte og få gentagelser giver øget muskel-styrke. For at tilrettelægge den optimale muskeltræning, kræver det et godt kendskab af muskler-nes egenskaber og processer. I sidste ende afhænger muskelmassen dog af den kost som indtages.

Uden den rette kost er det svært at opbygge muskler, have energi til at træne og få den idéelle

krop^{14}.

Sundhed og ernæring

Kroppen har brug for ernæring, og musklerne har brug for opbyggende vitaminer og mineraler. Er-næring er en betegnelse for organismernes indtagelse af næringsstoffer. Kroppens celler har brug for energi, som man får gennem de fødevarer, man spiser og det væske, man drikker. Menneskers

14

Franch, Jesper, Isaksen, Bo, Jørgensen, Per, Vogensen, Niels: Idræt B – idrætsteori, 1. udgave, 1. oplag,

Systime A/S 2009, s. 235-243.

Side 12

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

11/19

kost skal bestå af energigivende og opbyggende næringsstoffer. De forskellige næringsstoffer er kul-hydrater, fedt, proteiner, vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler er ikke energigivende, men hjælper med at opbygge cellerne i kroppen. Alt, hvad der er i kroppen, består af celler. Mine-raler hjælper med forskellige processer i kroppen, og en af dem er at nedbryde noget af den mad man spiser, såsom fedt og proteiner. Energien, der udvikles ved forbrændingen af de energigivende næringsstoffer, giver energi til musklerne i kroppen.

Ernæring er betegnelsen for sammensætningen af måltider over en periode (uge, måned, år). Ma-den vi spiser indeholder blandet andet de nærringstoffer, som kroppen behøver. Det er vigtigt, at man får den rigtige mængde af de forskellige næringsstoffer hver dag igennem kosten. Kroppen har brug for fedt, til at kunne optage proteiner og opløse nogle vitaminer. Man kan beregne energibe-hovet ud fra basalstofskiftet, som er 100 kilojoule pr. kropsvægt pr. døgn for kvinder og 108 kilojoule for mænd, da mænd har større muskelmasse end kvinder, og derfor har de et større behov af næ-ring, fordi muskelceller bruger mere energi end fedtceller. Der står på næsten alle fødevarer hvor

meget de indeholder af de forskellige nærringstoffer, og hvor mange kilojoule/kalorier de indehol-

der pr. 100 g. Man kan på den måde holde øje med, at man ikke får for lidt eller for meget at spise, og får dækket sit energibehov. Den normale energifordeling, der dækker det daglige behov af næ-ringsstoffer for en gennemsnitsdansker, pr. døgn bør være således; 10-20% protein, 25-35% fedt og

50-60% kulhydrat.

Det er sundhedskaldeligt for kroppen at få for mange kalorier om dagen, da det kan føre til overvægt og fedme, hvoraf flere sygdomme kan forekomme, som i denne forbindelse er dødelige. Ligesom det er sundhedsskadeligt for kroppen at få for mange kalorier om dagen, er det også skadeligt for kroppen at få alt for lidt. Heraf kan sygdomme som bulimi og anoreksi forekomme, som også er psykiske sygdomme. Kroppen kan sagtens overleve de første par uger med for få næringsstoffer, da kroppen vil starte med at gå i overlevelse, og leve af nærringstofferne fra fedt- og kulhydratdepo-terne. Men når de er tomme vil kroppen begynde at spise sig selv op indvendigt.

Spiser man flere næringsstoffer end kroppen skal bruge, bliver man overvægtig, og spiser man for få, bliver man mager eller underernæret. Det er derfor meget vigtigt at få dækket sit energibehov i

Side 13

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

12/19

løbet af en dag, især hvis man er meget aktiv eller dyrker sport. Det er forskelligt fra person til person hvilke behov kroppen har, da vedkommendes levestil er altafgørende [15].

Konsekvenser ved overtræning

Overtræning kan have mange konsekvenser både fysisk og psykisk. I artiklen [16] fra slankedoktor.dk bliver overtræning ofte sat i forbindelse med et ønsket vægttab. I den forbindelse dyrker man me-get motion for at forbrænde en masse kalorier. Derved opstår risikoen for at komme i overtræning.

Overtræning kan defineres som en ubalance mellem den motionsmængde, man udsætter sig selv for, og den hvile eller restitution man får. Overtræning er generelt et fænomen, der er mest udbredt hos eliteidrætsudøvere, især hos udøvere, der dyrker meget individuelle idrætsgrene som løb, svømning og cykling. Her er træningsmængden høj og udøverne tillader ikke sig selv tilstrækkelig med hvile mellem hvert træningspas. Hvorimod mennesker, der ikke er vant til at dyrke motion, og som starter på et motionsforløb med masser af motion, også udsættes for overtræning. Det skyldes at kroppen ikke er vant til at udsætte sig selv for et fysisk stress og pres.

Når der er en ubalance mellem træning og hvile, kan det resultere i overtræning. Hård træning ned-bryder kroppen og svækker den, man skal derfor sørge for at hvile, så den kan blive stærkere og samle kræfter sammen. Kroppen bliver belastet på forskellige måder og steder, som hænger sam-

men med den form for sport og/eller træning, som udøves. Det er derfor vigtigt, at man ikke træner

det samme hver dag. Når man styrketræner, træner man de forskellige muskelgrupper ved hjælp af forskellige øvelser, ofte med høj intensitet. I denne form for træning er det vigtigt, at man varierer sin træning for ikke at overbelaste musklerne, og i stedet giver dem hviledage så de kan restituere.

Symptomerne for overtræning er meget individuelle, da det er forskelligt, hvad man kan holde til.

Mange lader sig presse af andre, selvom de udemærket kender deres grænse. Typiske symptomer på overtræning opleves ofte ved nedsat appetit, søvnproblemer, svækket immunforsvar, træthed og vægttab, hvor der opstår følelsesmæssig ubalance og mangel på lyst til at træne. Der er også en øget skaderisiko med flere småskader, hvor der kan opstå vedvarende ømheder og nedsat ydeevne samt forøget hvilepuls om morgenen. Disse symptomer kan påvirke udøveren psykisk, og medføre selvskade, samt spiseforstyrrelser som anoreksi, ortoreksi og bulimi.

15

Egebo, Lone Als, Paludan-Müller, Poul, Torp, Kresten Cæsar, Ussing, Steen; Biologi til tiden, 2. udgave, 9. oplag, Nuc-leus 2010, s. 22-30, s. 36 og 45.

16

Slankedoktor – Overtræning, af Mette Flindt, D. Besøgt den

Side 14

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

13/19

Fysisk aktivitet og gode kostvaner er en naturlig del af et sundt liv. Mange unge piger er bevidste om deres krop og vægt, men grænsen mellem det sunde og det sygelige er nogle gange svær at se.

For mange af de unge piger, som går op i deres træning og kost går det galt. De bliver alt for fanatiske omkring sundhed og hvad de må spise. 31-årige Mille Køpkes stillede i 2013 op i bodyfitness, hvor hun både vandt newcommers og DM. Mille fortæller i et interview fra artiklen Tog 18 kg på: Ekstrem

træning gav Mille kæmpe nedtur på^{17} fra d. 13 december på BT hjemmeside, at hun havde presset

sin krop så meget i forhold til at skulle stille op til konkurrencerne, at det efterfølgende resulterede i en kæmpe nedtur. Mille levede i flere måneder efter en hård og stram træningsplan og sund kost-plan som gjorde, at hun fik en trænet og meget markeret krop, samtidig med, at hun smed en masse kilo og fik en lav fedtprocent. Hun trænede to gange om dagen og spise syv måltider, som hun grun-digt vejede af. Da konkurrencen var overstået, fortæller Mille i interviewet, at hun blev overrasket over den forandring kosten havde på hendes krop, da hun nu ikke længere fulgte en diæt. Hun blev grebet af, at hun nu kunne spise anderledes og mere usundt, fordi hun ikke længere var forpligtet til at følge kostplanen, som hørte til hendes træning. De usunde vaner blev til en besættelse for hende, og gjorde at hun overspiste og indtog alt for mange kalorier. Efter en måned havde Mille taget hele 10 kg på. Herefter tog hun yderligere 8 kg mere på. Det, at Mille ikke længere levede op til fitnessidealet, som da hun havde konkurrencekroppen gjorde hende psykisk ustabil og ked af det.

Mille forklarer i slutningen af interviewet, at hun i dag har fået kontrol over sin spiseforstyrrelse, og har indset at den ideelle krop ikke var den, som hun havde til konkurrencen, men faktisk er den som hun har i dag. Den ekstreme træning og stramme kostplan er nemlig hverken sundt for kroppen

                                                                              18
eller sindet. ”Jeg vejer nu mere end jeg nogensinde har gjort, og jeg har aldrig været lykkeligere” ,

sådan slutter 31-årige Mille interviewet af, fordi hun i dag har lært at elske sin krop, og fordi hun har indset at man sagtens kan træne og spise fornuftigt, uden at det behøver at blive en afhængighed.

Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, og at holde pause, hvis man mærker ømhed eller træthed.

For lidt søvn spiller en rolle i forhold til ydeevnen, og kroppen har brug for den rigtige næring, derfor er det især meget vigtigt, at man ikke mister appetitten, da koncentrationen ellers vil svigte og yde-evnen ikke vil være maksimal. Hvis man er på vej ud i overtræning, er det vigtigt, at man når at sige fra før det får alvorlige konsekvenser for helbredet og udvikler livstroende sygdomme [19].

17

BT – Tog 18 kg på, ekstrem træning gav Mille en kæmpe nedtur. Besøgt den

18

Citeret: 04.09, interview, BT – Tog 18 kg på, ekstrem træning gav Mille en kæmpe nedtur.

19

Slankedokter – overtræning. Af Mette Flindt, D. Besøgt den

Side 15

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

14/19

Hvornår er træning sund, og hvornår er den usund?

På de sociale medier bliver mange unge piger presset til at dyrke motion og leve op til det ideal, som er blevet skabt, når man gerne vil fremstå ”fit”. På de sociale medier skal unge piger kunne fremstille sig selv så godt som muligt, og leve op til kravet om en smuk, veltrænet og perfekt krop. De skal ud over dette også spise sundt og helst kunne vise, hvor aktive de er i deres hverdag, for at leve op til fitness-idealerne. På det sociale medie Instagram, som handler om at poste billeder af sig selv og de ting man laver, er presset og kravene ekstra høje. I takt med, at der er kommet flere og flere brugere til, er der også blevet oprettet flere brugere, som specifikt handler om at vise en livsstil, hvor man enten prøver at leve op til idealet om at blive fit eller være en inspiration og motivation for andre mennesker. På enten app’en Instagram eller på hjemmesiden www.instrgram.com, kan man finde unge piger og kvinder i Danmark, som har denne form for Instagram-profil. Dette gør sig gældende for 18-årige Sofie Buss, hvis livsstil er blevet besat af sundhed og træning. I nyhedsudsendelsen fra

                                                           20
DR i følgene artikel ”Unge presser hinanden til motion på sociale medier

” fra d. 22. september i år, følger 21 søndag i nyhedsudsendelsen blandt andet Sofie på en helt normal hverdag med skole, træning og Instagram.

Sofie er blot 18 år, men er allerede besat af at skulle leve sundt og dyrke motion hver dag. Dette skulle man ikke kunne betragte som noget negativt, for det, at Sofie lever sundt og dyrker motion hver dag er vel en god ting, eller er det? I udsendelsen udtrykker Lise Dilling-Hansensom, som for-sker i moderne kropsidealer, sin mening om nutidens brug af Instagram og de unges kropsidealer.

Ifølge Lise Dilling-Hansen er det svært at leve op til kravene om den ideelle krop, da det har nogle konsekvenser. De unge piger udstiller deres afklædte kroppe på Instagram, hvor de poserer og prø-ver at vise deres fremskridt og muskler frem. Ud over dette poster de også motiverende ord, billeder af træning og af sunde måltider, alt sammen for at få en anerkendelse og ros af andre mennesker.

Det vigtigste er, at få mange likes på de billeder, som bliver postet. Gennem billederne på Instagram presser de unge piger hinanden til at træne og spise sundt, for at kunne leve op til idealet om at være ”fit” og ”tonet”. Sofie udtrykker tydeligt i udseendelsen, at Instagram er en fast del af hendes liv, da det er det første hun tjekker hver morgen. Hun bruger Instagram når hun skal poste billeder

20

DR – Unge presser hinanden til motion på de sociale medier, D. Besøgt sidste gang den Di-

rekte link: http://www.dr.dk/levnu/krop/unge-presser-hinanden-til-motion-paa-sociale-medier

Side 16

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

15/19

af sine bedrifter, men også når hun skal finde inspiration og motivation. De sociale medier forstær-ker en stræben efter at opnå andres ”perfekte” kroppe, og dyrkelsen af de perfekte kroppe er be-gyndt at blive til en besættelse. Dette oplevede 26-årige Celestine Maria Jensen på samme måde, da hun 2012 var meget aktivt på Instagram og gik meget op at træne og få den rigtige kost.

Celestine Maria Jensen fortæller i udsendelsen om det pres, hun oplevede gennem Instagram, og de erfaringer hun har fået efter at have stillet op i DM i bodybuilding i 2012. Celestine mener selv, at hun i dag har fundet balancen, da hun har trappet ned på sin træning og brug af de sociale medier.

Under sin forberedelse til DM erfarede hun, at presset fra de sociale medier blev for meget, da hun selv følte at hun ikke kunne leve op til kravene. ”Der vil nemlig altid være en finger at sætte på sig

selv”^{21}, siger Celestine i udseendelsen.

Sofie viser via sin krop og udstråling i udseendelsen, at hun er tilfreds med den livsstil hun har, og den identitet, som hun er ved at skabe. Hun føler ikke, at hverken træning eller Instagram styrer hendes liv, og at dyrkelsen af de perfekte kroppe er blevet en besættelse. Men derud hvor Sofie er nået til, har Celestine erfaret, er den usunde form for sundhed, fordi Sofie glemmer sig selv i sin hverdag. Sofie træner nemlig hver dag og giver udtryk for, at hun glad for at træne og gerne blive stor og muskuløs. Sofie finder sin motivation og inspiration gennem Instagram, men Celestine me-ner at dette skal gøres med måde, fordi man selv skal styre lysten til træningen og ikke lade sig presse til det. Når Sofie kigger billeder på Instagram igennem, bliver hun nemlig tændt af dem og får lyst til at træne hele tiden, men denne træningsbesættelse er langt fra sund. I udseendelsen ser man Sofie og hendes veninder side med IPhone fremme hele tiden, hvor de snakker om det fælles-skab der er, gennem sociale medier. Fællesskabet på Instagram, som Sofie er en del af, er opbygget gennem de fælles interesser, som almindelige unge, som hende selv har for den sunde livsstil.

Celestine havde derimod en Instagram-profil, der inspirerede andre mennesker som Sofie, da hun var et ideal for den perfekte krop og ”sunde” livsstil. Celestine startede ud med en Instagram-profil ligesom Sofie, men fordi hun opnåede mere og mere succes med sin træning og begyndte at få anerkendelse, var det lige pludselig hende, der skulle være et forbillede og motivation for andre og ikke omvendt. Dette fik en stor indflydelse på hendes liv. Celestine følte nemlig aldrig, at hun gjorde det godt nok og sagtens kunne have ødelagt sig selv mere i sin træning. Fordi hun aldrig selv følte, at hun kunne leve op til kravene på Instagram, om at træne hårdere, spise sundere, og se perfekt

21

Citeret: , Video 1, Nyhedsudseendelse, DR – Unge presser hinanden til motion på de sociale medier.

Side 17

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

16/19

ud, blev presset alt for stort. Instagram var med til at nedbryde hende psykisk og ødelægge hendes selvværd, fordi hun på daværende tidspunkt glemte sig selv.

I udseendelsen spørger journalisten Sofie om, hvordan hun sikrer sig, at hendes træning er sund og at det ikke bliver en besættelse. Sofie svarer således: ”Altså… Det ved jeg ikke. Jeg tænker meget over, at nu skal jeg ikke træne for meget, og det gør mine forældre også. Jeg sørger også for at have det sjovt, og bruge tid med andet end kun træning og sådan. Så jeg tænker meget over, at det ikke bliver for meget og at det ikke bliver for lidt også” [22]. Ud fra de ting forsker Lise Dilling-Hansen siger i udsendelsen, så vil Sofie være et klassisk eksempel på et offer for denne mainstream, hvor de unge benytter Instagram, som en del af deres træning, inspiration, motivation og livsstil.

Det er svært ikke at lade sig påvirke af de ting som Celestine har erfaret og fortæller om, fordi de er lette at relateret til. Men kan heller ikke undgå at bemærke piger som Sofie i et fitnesscenter, fordi de i hver pause, mellem deres træning, har deres iPhones i hånden, eller er ved at tage et selfie.

Pigerne har nemlig lige så travlt med at vise alle, at de træner, som de har med at træne og spise sundt. Mange af de piger der træner og spiser sundt, går nemlig heller ikke byen eller tager med til fester, fordi de ikke drikker og skal overholde de krav, som er til deres træning. Dette kan man kun se som noget sørgeligt, da de går glip at en masse socialt i den virkelige verden. De unge går så meget op i at fremstå så perfekte som muligt, at ikke engang en barbiedukke kan følge med længere.

Man kan altid diskutere hvor grænsen går. Om det er pigerne selv, der sætter grænserne eller om de er nødt til at erfare dem. Pigernes tillid bliver misbrugt og manipuleret på de sociale medier, hvor den kunstige verden er svær at se igennem og hvor alle kan poste hvad de vil, også selvom det nærmere er et glansbillede end virkelighed. Iscenesættelsen og kropsdyrkelsen er en del af en kul-tur, hvilket gør det svært at placere et ansvar, når det bliver en besættelse eller direkte livstruende.

Mere vil have mere, og kropsidealet er i dag blevet så forvrænget at det næsten ikke længere er realistisk. Unge mennesker med veltrænede kroppe, stramme maver, store arme og spændstige lårmuskler. Man kan spørge sig selv, hvor vi som samfund er på vej hen.

22

Citeret: , Video 1, Nyhedsudseendelse, DR – Unge presser hinanden til motion på de sociale medier.

Side 18

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

17/19

Konklusion

Hvis man tager udgangspunkt i det moderne samfund i Danmark kan man konkludere, at unge piger har fået et forvrænget syn af, hvordan kvindekroppen skal se ud, hvis man skal leve op til kropside-alet. Det forvrængede syn er opstået efter, at vi som samfund er begyndt at fokusere så massivt på sundhed, træning og udseende. De unge piger er så opsatte på at leve op til nogle standarder, der ofte ikke bestræbelsesværdige, at de i mange tilfælde ender med at skade deres kroppe. De lader sig presse til at dyrke alt for meget motion, hvor de overtræner deres muskler og nedbryder krop-pens funktioner.

De unge piger lever fanatiske liv, som bliver understøttet af deres liv på de sociale medier. Det er en ond cirkel, hvor pigerne i fællesskab presser hinanden, og hvor de ender et sted, som de ikke læn-gere kan styre. Pigerne går så meget op i deres træning og livsstil, at de først opdager de psykiske og fysiske konsekvenser ved overtræning og fejlernæring, når det er for sent. De nedbryder deres kroppe så meget, at det bliver til reelle sygdomme. De ender et sted i deres liv, hvor drømmen om den ideelle krop bliver forvandlet til et mareridt.

Pigerne lever i en lukket verden, hvor de ikke ser konsekvenserne ved deres livsstil. De er så opta-gede af deres sociale liv på nettet, at de ikke ænser værdierne i den virkelige verden. De er villige til at betale en høj pris for at nå deres mål, hvor de på vejen ikke kun taber menneskene omkring dem, men også dem selv.

Side 19

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

18/19

Litteraturliste

Kildehenvisning til bøger:

Ammitzbøl, Lise, Poulsen, Henrik, Østergren-Olsen, Dorte: Det moderne Gennembrud, Vild med dansk

2009.

Bech, Anne: Fit på 100 dage – Smid kiloene og kom i dit livs form, 1. udgave, 3, oplag, Gyldendal 2013.

Bech, Anne: Guide til gudinde krop- Kickstart dinlivsstil på 28 dage, 1. udgave, 2. oplag, Gyldendal 2012.

Diness, Birgitte Rode, Rabøl, Louise Isager, Gallegos, Luise Damgaard, Wenneberg, Christina: Kvide kend din krop, 4. udgave, 1. oplag, Tiderne Skrifter 2001.

Egebo, Lone Als, Paludan-Müller, Poul, Torp, Kresten Cæsar, Ussing, Steen; Biologi til tiden, 2. udgave, 9.

oplag, Nucleus 2010.

Franch, Jesper, Isaksen, Bo, Jørgensen, Per, Vogensen, Niels: Idræt B – idrætsteori, 1. udgave, 1. oplag, Sy-

stime A/S 2009.

Hage, Irene: Kvinde – krop og sundhed, 1.udagev, 2.oplag, Gads Forlag 2007.

Helweg-Larsen, Karin, Pedersen, Beth Lilja, Pedersen, Anette Tønnes: Kvinder – køn, krop og kultur, 1. ud-gave, 1. oplag, Gyldendal 2000.

Lassen, Linda: Overspisning – Psykologi, selvforståelse og terapi ved spiseforstyrrelser, Klitrose 2000.

Møller, Verner: Kroppen – tænke pauser, Ukendt årstal.

Sundhedsstyrelsen, udarbejdet af eksperter: Spiseforstyrrelser – Se signalerne, 1999.

Søndergaard, Per Straarup: Kampen mod kroppen – om spiseforstyrrelser blandt unge, 1. udgave, 1 oplag, Turbine, ukendt årstal.

Thesander, Marianne: Det kvindelige Ideal, Tiderne skrifter 1994.

Vammen, Kathrine Schjødt, Christoffersen, Mogens Nygaard: Unges selvskade og spiseforstyrrelse – K an social støtte gøre en forskel? København 2013.

Kildehenvisning til Internethjemmesider og artikler:

Alt om kost – Motion eller fysisk aktivitet. Besøgt den http://altomkost.dk/fakta/fysisk-aktivi-
tet-og-motion/motion-eller-fysisk-aktivitet/

Berlingske, Livsstil – Danskerne dyrker fitness som aldrig før, af Kristoffer Zøllner og Christian Nørr, d. 6 ja-

nuar 2007 kl. 06.00. Besøgt den http://www.b.dk/livsstil/danskerne-dyrker-fitness-som-aldrig-

foer

BT – Tog 18 kg på, ekstrem træning gav Mille en kæmpe nedtur. Besøgt den

http://m.bt.dk/?redirect=www.bt.dk%2Fdanmark%2Ftog-18-kg-paa-ekstrem-traening-gav-mille-en-ka-
empe-nedtur&utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_campaign=BT&utm_content=up-
date+180+grader%3A+Efter+otte+m%C3%A5neder+med+streng+di%C3%A6t+og
Den store danske - Kroppen i centrum. Besøgt den http://www.denstoredanske.dk/Danmarks-
historien/Gr%C3%A6nser_forsvinder/I_markedets_tegn/Sundhed_og_tryghed/Kroppen_i_centrum?high-
light=kropsidealet

Side 20

Kropsidealet Egedal Gymnasium og HF

19/19

DR – Unge presser hinanden til motion på de sociale medier, D. Besøgt sidste gange den

http://www.dr.dk/levnu/krop/unge-presser-hinanden-til-motion-paa-sociale-medier
Fitness World Danmark – Om Fitness World. Besøgt den https://www.fitnessworld.dk/om-fit-

nessworld

Fitnessdk – Forside. Besøgt den http://www.fitnessdk.dk/nytmedlem/Pages/nytmed-
lem.aspx?gclid=CPKmpOiWyMICFcXUcgodoQQARg
Idrættens analyseinstitut. Besøgt den http://www.idan.dk/

IFORM, Forside Forum, Løb – Aerob træning, oprettet d. 29.5.2012. Besøgt d.

http://iform.dk/forums/traening/loeb/aerob-traening-0

IFORM, Forside forum, Løb – Anaerob træning, oprettet d. 29.5.2012. Besøgt den

http://iform.dk/forums/traening/loeb/anaerobt-arbejde
Slankedoktor – Overtræning, af Mette Flindt, d. Besøgt den http://slankedok-
tor.dk/artikler/motion/1981/overtrening.aspx

Syddansk Universitet – Overblik over den danske fitness-sektor, af Kirkegaard, Kasper Lund, 2007. Besøgt den

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CCkQFjAC&url=https%3A%2

F%2Ffindresearcher.sdu.dk%3A8443%2Fws%2Ffiles%2F4278%2FOverblik_over_den_danske_fitnesssek-

tor_-_FARVE2.pdf&ei=DOyOVMT5Baf9ywOKn4K4Bg&usg=AFQjCNHgcJJHHV_IC1zn2nRug6HMLW00IA

Figure:

Figur 1; Mette Lyngholm, Fitness atlet i Danmark, 2014. Instagram profil @Mettelynholm. Besøgt den

http://www.girlswithmuscle.com/295044/Mette-Lyngholm

Figur 2; Michelle Lewin, Fitness atlet og model i Spanien. Instagram profil @Michelle_Lewin_. Besøgt den

http://www.uhstudybreak.com/uh-study-break-mfk-tuesday-fitness-models/