Et eksempel fra STX 2.g
Bevægelsesanalyse af indkast
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Idræt B og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
1 af 4
Bevægelsesanalyse
Analyse af indkast Jeg vil analysere den nedenstående bevægelse som kunne være et indkast, hvor vi ser bolden der bliver kastet over hovedet. Denne bevægelse kan deles op i fire forskellige faser: Fase 1: For spænding, formålet ved dette er at få ekstra længde på bolden. Man bruger altså kroppens momentum, dette er udgangsstillingen.
Fase 2: Bevægelsen sættes i gang, bolden generere fart samtidigt med den fremadgående bevægelse.
Fase 3: Benene strækkes og tilfører yderligere fart i bolden som bliver kastet overhovedet. Fase 4: Bolden bliver her kastet og hele kroppen er udstrakt stadig i den fremadgående bevægelse, dette er slutstillingen.
Korrekt udførsel: Formålet ved denne øvelse er at få et objekt kastet med så stor kraft som muligt. Det er derfor vigtigt at starte med udgangsstillingen som vist på billedet. Her arbejder alle mavemusklerne excentrisk, det er derfor vigtigt at spænde op. Rygmusklerne derimod arbejder koncentrisk. Dette gøres for at få momentum i kastet. Objektet føres derefter over hovedet i en fremadgående bevægelse, benene og armene strækkes ud dette øger kraften i kastet betydeligt. Det er derfor vigtigt at fokusere på alle kroppens muskler og ikke kun armene. De lige mavemuskler(rectus abdominis), de ydre skrå mavemuskler(obliquus externus abdominis), de indre skrå mavemuskler(obliquus internus abdominis) og den tværgående mavemuskel(transversus abdominis) lange rygstrækkere Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 2 af 4 Fase 1+2: Vi starter med at fokusere på det øvre nemlig skulderleddets ekstension. Den store bryst muskel arbejder excentrisk og er her antagonist til agonisten som arbejder koncentrisk, nemlig Latissimus dorsi. Albueleddet er flekteret derfor er de primære muskler brachialis og biceps brachii. De arbejder begge excentrisk, brachialis er synergist til biceps brachii. Antagonisten til denne bevægelse er triceps, som arbejder koncentrisk. Går man videre til coren, ser vi at den primære antagonist er rectus abdominis som arbejder excentrisk, de andre mavemuskler altså externus abdominis, internus abdominis og transversus abdominis arbejder ligeledes excentrisk, men de fungerer som synergister til rectus abdominis. Dette fungere som en afstiver så ryghvirvel ikke overstrækkes. Agonisten erector spinae stabiliserer ryggen og arbejder derfor koncentrisk. Højre hofte led ekstenderer og venstre led flekterer. Går vi videre til benene kan vi dele dem op i højre og venstre. Højre ben står ekstenderet, agonisten i denne bevægelse er quadriceps femoris som arbejder statisk. Antagonisten i denne bevægelse er biceps femoris den arbejder ligeledes statisk.
Gastronemius arbejder også statisk og fungere også …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.