International Økonomi B svar

Side 1

IØ

Den Globale Økonomi indhold

KAP 1 .................................................................................................................................................................. 5 KAP 2 .................................................................................................................................................................. 6 De økonomiske mål ....................................................................................................................................... 6 Gæld .............................................................................................................................................................. 6 KAP 3 .................................................................................................................................................................. 7 Værdi ............................................................................................................................................................. 8 Faste priser .................................................................................................................................................... 8 Indeks ............................................................................................................................................................ 8 Produktion ................................................................................................................................................... 10 Investering ................................................................................................................................................... 10 Bruttoinvestering ......................................................................................................................................... 10 Forsyningsbalance (se side 46-49) ............................................................................................................... 11 Multiplikatorvirkning (s.49) ......................................................................................................................... 12 Faktorer der øger efterspørgslen ................................................................................................................ 12 Faktorer som mindsker efterspørgslen ....................................................................................................... 12 KAP 4 ................................................................................................................................................................ 13 Priselasticitet ............................................................................................................................................... 14 Udbudskurve ............................................................................................................................................... 15 Prisdannelse ................................................................................................................................................ 15 Grænsehandel ............................................................................................................................................. 16 Indgreb i prisdannelse ................................................................................................................................. 16 KAP 5 ................................................................................................................................................................ 17 Forbrugskvote .............................................................................................................................................. 18 Opsparingskvote .......................................................................................................................................... 18 Den marginale forbrugskvote ...................................................................................................................... 18 Den marginale opsparingskvote .................................................................................................................. 18 Personel indkomst ....................................................................................................................................... 20 KAP 6 ................................................................................................................................................................ 21 Erhvervsstruktur .......................................................................................................................................... 21

Side 2

Arbejdsmarkedet ......................................................................................................................................... 21 Delmarked ................................................................................................................................................... 22 Arbejdsstyrken ............................................................................................................................................. 22 Erhvervsfrekvens ......................................................................................................................................... 22 Beskæftigelsesfrekvens ............................................................................................................................... 22 Lønsystemer ................................................................................................................................................ 22 Arbejdsløshed .............................................................................................................................................. 23 Arbejdsløshedsprocenten ............................................................................................................................ 23 Flaskehals..................................................................................................................................................... 23 Former for arbejdsløshed ............................................................................................................................ 24 Det danske arbejdsmarked .......................................................................................................................... 25 KAP 7 ................................................................................................................................................................ 26 Den offentlige sektor ................................................................................................................................... 26 Synopsis ....................................................................................................................................................... 26 Taksonomi ................................................................................................................................................... 27 Den danske velfærdsmodel ......................................................................................................................... 27 Statsfinanserne ............................................................................................................................................ 28 Kap 8 ................................................................................................................................................................ 30 Finanspolitik................................................................................................................................................. 30 Finanspolitiske multiplikatorer .................................................................................................................... 31 Lavkonjunktur .......................................................................................................................................... 31 KAP 9 ................................................................................................................................................................ 34 Betalingsbalancen ........................................................................................................................................ 34 Løbende poster ........................................................................................................................................ 34 Kapitalposter ........................................................................................................................................... 34 Kapitalbalancen ....................................................................................................................................... 34 Konkurrenceevne (internationalt) ............................................................................................................... 36 Løn konkurrenceevne .............................................................................................................................. 36 Danmarks internationale likviditet .............................................................................................................. 36 Kap 10 .............................................................................................................................................................. 37 Valuta ........................................................................................................................................................... 37 Valutakurs .................................................................................................................................................... 37 Kursdannelse ............................................................................................................................................... 37

Side 3

Valutakurssystemer ..................................................................................................................................... 38 ERM 2 ........................................................................................................................................................... 39 Købekraftparitetsteorien ............................................................................................................................. 40 Kap 11 .............................................................................................................................................................. 41 Renten ......................................................................................................................................................... 41 Penge ........................................................................................................................................................... 41 Værdimængde ............................................................................................................................................. 41 Obligation .................................................................................................................................................... 43 Realkreditobligation ................................................................................................................................ 43 Rente ........................................................................................................................................................... 44 Aktie ............................................................................................................................................................. 45 Kap 12 .............................................................................................................................................................. 46 Pengepolitik (se evt. samf. hh1øa) .............................................................................................................. 46 Formålet med pengepolitik ......................................................................................................................... 46 Noter til ”lyspunkter i 2010” ........................................................................................................................... 47 Kap 13 .............................................................................................................................................................. 48 Valutapolitik ................................................................................................................................................ 48 Indkomstpolitik ............................................................................................................................................ 48 Kap 14 .............................................................................................................................................................. 48 Strukturpolitik .............................................................................................................................................. 48 Arbejdsmarkedspolitik ............................................................................................................................. 48 Aktiv arbejdsmarkedspolitik .................................................................................................................... 49 Passiv arbejdsmarkedspolitik .................................................................................................................. 49 Flexicurity modellen ................................................................................................................................ 49 Erhvervspolitik ......................................................................................................................................... 50 Kap 15 .............................................................................................................................................................. 50 Miljøpolitik ................................................................................................................................................... 50 KAP 16 .............................................................................................................................................................. 51 Inflation ....................................................................................................................................................... 51 Årsager til inflation .................................................................................................................................. 51 Kap 20 .............................................................................................................................................................. 52 KAP 21 .............................................................................................................................................................. 54 Globalisering ................................................................................................................................................ 54

Side 4

Kap 24 .............................................................................................................................................................. 55 WTO ............................................................................................................................................................. 55 Frihandelsområde ........................................................................................................................................ 55 Toldunion ..................................................................................................................................................... 55 KAP 25 .............................................................................................................................................................. 56 D.I.M(Det Indre Marked) ............................................................................................................................. 57 Levestandard ............................................................................................................................................... 58 Fattigdomscirklen ........................................................................................................................................ 58 KAP 26 .............................................................................................................................................................. 58

Side 5

KAP 1

Opg. 1.1

a. Danmark

Ungarn

Irland

Tjekkiet

Spanien

Sverige

Slovakiet

b. Finland

(sverige)

c. Belgien

Tyskland

Italien

Holland

Frankrig

d. Arbejdsløsheden falder, hvis der er økonomisk krise (opg. c)

Arbejdsløsheden stiger, hvis der er økonomisk opsving (opg. a)

Opg. 1.2

a. Folk troede der var gang i it branchen, og købte derfor flere aktier, kurser steg osv…..

b. I 2001 var bnp meget lav, hvilket er resultatet fra årets før, hvor der var et højt bnp.

c. Alt it software kommer fra USA

d. USA – krisens hjemland… (også Sydkorea)

e. Slovakiet

Opg. 1.3

a. Deres miljøafstand er lille, og de bruger nabohandel meget.

b. På 20 år er den steget fra indeks 100 til 155, altså en stigning med 55% - lidt over 2% om året.

Inflation, økonomisk vækst.

c. I 1992 havde de højkonjunktur, mens de året efter havde lavkonjunktur

d. De følger verdens økonomien – mener det er pga. den globale samhandel

Side 6

Opg. 1.4

a. Det går ikke så godt for Portugal, hvorimod New Zealand har en god økonomi.

b. Arbejdsløsheden i New Zealand er meget lav, hvor det er modsat af i Portugal. Grunden til den lave

BNP er, at mange er arbejdsløse, og trækker derfor længere ned i gennemsnittet.

c. Den er rimelig høj, idet det er 2 forholdsvist små lande. New Zealand har kun Australien at læne sig op af, og Portugal til Spanien.

KAP 2

De økonomiske mål

- Økonomisk vækst o Større produktion (målt i BNP i faste priser)

- Fuld beskæftigelse o Når alle i arbejdsstyrken er i beskæftigelse

- Ligevægt i samhandel med udland

o Import = eksport

- Stabile priser o Lav inflation

Når disse mål er opnået, ser man dernæst på:

- Udligning af sociale forskelle.

- Hensyn til miljøet

Gæld

Nettogæld = gæld - tilgodehavende

Opg. 2.1 a.

b.

c.

Side 7

Opg. 2.2 a.

b. Økonomisk vækst – produktionen stiger… hensyn til miljøet

c. Udligning af sociale forskelle d.

e. Fuld beskæftigelse f.

g.

h.

i. Økonomisk vækst – produktionen stiger…

j.

Opg 2.4

a. Når det går godt i Danmark, og arbejdsløsheden er lav, er der ingen bekymring om det, da der er vigtigere ting at tage sig af…

b. Det er statens problem, ikke deres…

c. Vi har vænnet os til det. (nu vil man bare have mere for pengene i velfærd.)

d.

KAP 3

3.1

a. Virksomhederne, bankerne, husholdningen

b. Alle – færre penge til hushold. Mindre forbrug, færre penge til virksomhederne, færre penge til banken.

c. Alle

3.2

a. 1910 – 840 = 1070 mia. kr.
b. 1070 + 180 – 20 = 1230 mia. kr.
c. BTV = basispriser
BNP = markedspriser

Side 8

3.3

a. 1180 – 140 + 60 = 1100 mia. kr.
b. 1100 + 530 = 1630 mia. kr.

Værdi

Pris gange mængde

Faste priser

År 1 år 2 år 3

P_{1} * M_{1} P *M_{2} P * M_{3}

1 1

Indeks

År 1 år 2 år 3

0

År 1 = basis (valgfrit basisår)

(105*100)/105 = 100

(112*100)/ 105 = 106,6

(120*100)/105 = 114,2

3.4

a. 1340 – 210 + 70 = 1200 mia. kr.
b. 1200 – 5 = 1195

c. Faktorpriser

d. Den indkomst som kun virksomheden har skabt.

Side 9

3.5

a. 600 + 34 – 65 = 569
b. 569 + 30 – 20 – 12 = 567

3.6

a. Vi har betaler den dag i dag mere, end vi får ind… (kryds)

b. BNI sker der ikke noget ved…

c. BNIdisp bliver mindre

3.7

a. Hvis kløften mellem rig og fattig er meget stor

b. Hvor stor en befolkning, hvordan pengene er fordelt i de ”sociale” klasser.

3.8

a. År 2000, er basisår, og det viser jo så, at årets priser altid vil ligge over faste priser.

b. Faste priser: (basis års priser) * mængde
Årets priser = pris * mængde

c. Dette er mere overskueligt, og lettere at sammenligne dem.

d. For at skelne priser og mængde fra hinanden (vil se hvad mængden er steget eller faldet)

e. Inflation f.

g.

Side 10

Produktion

- Al fremstilling af vare og tjenesteydelser, som kan sælges.

- Al produktion kræver produktionsfaktorer o Jord

▪ råvare o Arbejdskraft

▪ mennesker o Realkapital

▪ Producerede produktionsmidler

- Produktion o Forbrugsgoder o Investeringsgoder

Investering

- Anskaffelse og vedligeholdelse af realkapital

Bruttoinvestering (investering)

- Nettoinvestering (lånefinansiering) o Når forøgelse eller forbedring af produktionsapparatet

- Reinvestering (afskrivning) o Reparation og vedligeholdelse af produktionsapparatet

(= nettoinvest. + reinvest )

3.9

- Bryggeri o Jord

- Tøjfabrik o arbejdskraft

- Advokatfirma o Arbejdskraft

- Handelsskole o Arbejdskraft

Side 11

- Landbrug o Jord o Realkapital

3.10

a. Ja

b. Nej

c. Nej

d. Ja

e. Ja

f. Nej

Forsyningsbalance (se side 46-49)

Tilgang = anvendelse

BNP+M = C + I + X

Rådighedsbeløb = indenlandsk anvendelse

BNP + M – X = C + I

Ligevægtsindkomst

BNP = C + I + X – M

Samlet efterspørgsel

3.11

a. 450 + 80 + 180 – 160 = 550

Side 12

3.12

a. 850 – 800 + 150 = 200

b.

3.13

a. 560 – 576 + 100 = 84
b. 576 – 380 = 196
c. 196 – 130 = 36

Multiplikatorvirkning (s.49)

y = C + I + G + X – M

samlede efterspørgsel

- Den faktor man skal gange en ændring i efterspørgslen med, for at få den samlede indkomstændring

Faktorer der øger efterspørgslen

- Forbrug

- Investering

- Eksport

Faktorer som mindsker efterspørgslen

- Opsparing

- Import

- Skat

3.16

a. Større, idet der ikke ryger penge væk til import

b. Gør den større, da folk får flere penge ud af deres løn

3.19

a. USA ligger på en anden plads lige under Norge…

Side 13

b. Fordi vi arbejder mindre end dem

c. Norge er nr. 1, og USA er rykket ned på en 4. Plads.

d. Den tager ikke hensyn til forskellen mellem rig og fattig

e. Fordi fritid er en underlig sag at skulle til at regne på…

f. Den fritids justerede, idet man får indblik i hvor meget de arbejder, i forhold til det de får ud af det.

g. Demografi

KAP 4

4.1

a. Pris, reklame,

b. Pris, prisen på andre vare, reklame

c. Pris, indkomst, prisen på andre vare, kvalitet, smag og holdning, reklame,

d. Pris, smag og holdninger

e. Ingen – skal man have under alle omstændigheder

4.2 a.

a b

-12 14

-5

5

10 mængde pris

Side 14

Priselasticitet

E_{p}

Viser hvor meget den afsatte mængde ændres når prisen ændres (prisfølsomhed)

Procentvis ændring i mængde

Procentvis ændring i prisen

E_{p} > 1 = elastisk

E_{p} < 1 = uelastisk

4.7

a. ((12-9)*100) / 12 = 25%
((16-14)*100) / 14 = 14,3 %
14,3/25 = 0,6

b. Uelastisk

c. Vare som ikke kan substitueres.

d. Den bliver mere uelastisk (jo billigere varer des mere uelastisk)

4.3

a. Uelastisk

b. Elastisk

c. Uelastisk

d. Uelastisk

e. Elastisk

f. Elastisk

4.4

a. 18/12 = 1,5%

b. Elastisk

c. Ja – prisen er høj, luksusvare

Side 15

Udbudskurve

Prisdannelse

Det punkt hvor udbud og efterspørgslen krydser hinanden.

4.8

a. Coca cola er dyrere, men også fordi det er det mærke folk vil have.

4.9

a. De formoder vel at folk køber deres biler, når det nu bliver billigere

4.10

a. For så kan flere komme ind på markedet.

b. For så passer det med hvad folk vil betaler, og det udbud der er. Når prisen stiger, falder interessen…

c. Større udbud

d. De kan sælge mere – lavere priser

4.12

a. Øl er uelastisk, mens spiritus er elastisk

b. Mængden… man kan få en hel kasse øl, til meget billige penge ved grænse, mens en flaske mere koncentreret alkohol fås i mindre flasker, men til en dyrere pris end øl.

c. Folk drikker for meget alkohol, og staten går glip af en masse penge.

d. Staten for det selvfinansieret, hvis de sænker alkoholafgifterne, men der bliver dog indtaget mere alkohol.

e. For at kunne sælge flere øl herhjemme…

Side 16

4.13

a. Virksomhederne vil kun betale 16 kr. for en kylling. Og bare fordi producenten sætter prisen ned, betyder det ikke, at der er flere supermarkeder der vil køber dem, eller i det hele taget vil folk ikke spise mere kylling, pga. billig pris.

b. Prisen bliver lavere, og dermed ikke så mange udbydere.

c. Idet priserne på kylling bliver lavere, kan de danske producenter ikke følge med, fordi vækstfremmende stoffer er ulovlige herhjemme.

d. Priserne faldt…

e. Der vil større efterspørgsel på svinekød

Grænsehandel

- Mindre omsætning i DK

- Staten mister indkomst

- Mere forurening

- Forringet BNP

Indgreb i prisdannelse

- Minimalpris o Den mindst tilladte pris o Til gavn for producenten o Overproduktion

- Maksimalpris o Højest tilladte pris o Til gavn for forbrugeren o Overefterspørgsel

- Stykafgift o Noget staten sætter på o Jo mere uelastisk varen er, jo bedre for producenten.. og omvendt.

4.15 a.

b.

pris

Antal billetter

Side 17

c. Maksimalpris

d. Overefterspørgsel på 310.000

e. Alle har mulighed for at komme ind

Arrangørerne tjener ikke det optimale

f. For at være sikker på at der er udsolgt

g. Ja det kan det godt…

KAP 5

Det vigtigste indkomstbegreb er: disponibel realindkomst

- Her er der meget højde for både prisstigning(inflation) og SKAT.

Samlet indkomst – personlig skat = disponibel indkomst
disponibel indkomst – prisstigninger = disponibel realindkomst

5.1 a.

- Primærindkomst = 240.000+370.000 = 610.000
- Personlig indkomst = 610.000 + 13.000 = 623.000
- Samlet indkomst = 623.000 + 2.300 + 1.200 = 626.500
- Disp. Indkomst = 626.500 – 195.000 = 431.500

b. Nej – man mangler oplysninger…

5.2

Hans lønudvikling er på

Basis = 100

Udvikling = 104,8 – 102,2 = 2,6

2,6/102,2 *100 = 2,54

Side 18

Kvote = andel

Y_{d} = disponibel indkomst
S = opsparing
C = forbrug

Disponibel indkomst kan bruges til forbrug og opsparing

Y_{d} = C + S

Forbrugskvote

- Viser hvor stor en del af den disponible indkomst der går til forbrug

- C/ Y_{d}

Opsparingskvote

- Viser hvor stor en del af den disponible indkomst der går til opsparing

- S/ Y_{d}

Den marginale forbrugskvote

- Hvor meget ændres forbruget når den disponible indkomst ændres

- ΔC/Δ Y_{d} = c

Den marginale opsparingskvote

- Hvor meget ændres opsparingen når den disponible indkomst ændres

- ΔS/Δ Y_{d} = s

5.6

a. Den falder – enten køber man aktier (opsparing) eller er bange for sine aktier, og bruger mindre

b. Stiger

c. Ingenting – men folk bliver måske bange for at rejse, og bruge mindre på at rejse

d. Stiger

e. Falder

f. Falder – folk vil begynde at spare op ”big time”…

g. Ingen effekt

Side 19

5.3

a. Den nominelle indkomst

b. Løn steg med: 213/205*100 = 3,9%
Pris steg med: 110,6/107,9*100 = 2,5 %

c. Realløn

100 103,9

100 102,5

103,9 – 102,5= 1,4

1,4/102,5 *100 = 1,37

d. 84,1/81,4*100 =103,3 =3,32 %

e.

100 103,3

??? = 0,8

5.5

a. Forbrugerpris indeks

Fødevarer 114*0,3=34,2
Beklædning 118*0,15=17,7
Bolig 132*0,45=59,4
Underholdning mv. 110*0,1=11
Sum= 122,4

b. Underholdning mv. 120*0,1=12
c. Idet man ikke vægter det så højt, vil folk være ret ligeglade, men stadig skære ned/finde

substituerende varer.

d. Fordi man vægter forskelligt, og er derfor alt for generaliserende i et samfund, med mange forskellige indkomstgrupper.

5.7

a. 254.000/308.000 = 0,825
b. 12.000/20.000*100 = 60%
c. (0.000)/(0.000) = 0,5
d. (00)/(0.000) = 0,5

Side 20

Pct. af indkomste n

100 %

Pct. af indkomst - modtagere

100 %

Ens løn

Pct. af indkomste n

100 %

Pct. af indkomst - modtagere

100 %

Ens løn

Personel indkomst

- Indkomstens fordeling på personer

- Nogle tjener mere end andre

Jo større arealet mellem de to er, des større forskel er der på indkomsterne

5.12

a. Amerikanerne bruger væsentlig mere end alle de andre, ellers falder den stille og roligt der ned af

b. Det har noget at gøre med, at vi spare mere op, og pga. vores skatter og afgifter.

c. Nej, det er et dårligt målestok, da de er vidt forskellige skatter man betaler i de pågældende lande, og så de penge vi bruge i skat, går til noget andet, som vi slipper for at betale for.

5.13 a.

- Indkomstens fordeling på personer

- Nogle tjener mere end andre

Side 21

Jo større arealet mellem de to er, des større forskel er der på indkomsterne

b. Der er en stor forskel på hvor stor en indtægt de forskellige landmænd har – har noget at gøre med hvilket landbrug de har – køer, grise, får, land…..

c. Landmændene – størst areal

d. Folkeskolelærerne er ansat ved det offentlige.

e. Nej

f. Venstre – skatten udligner g.

KAP 6

Erhvervsstruktur

- Primære erhverv o Frembringelse af råvarer

- Sekundære erhverv o Varefremstilling

- Tertiære erhverv o Tjenesteydelser

Arbejdsmarkedet

- Det sted hvor der købes og sælges arbejdskraft o Udbydere

▪ Lønmodtagere o Efterspørger

▪ Virksomhederne

6.1

a. Udbud stiger og efterspørgsel falder

Side 22

b. større efterspørgsel – brug for mere arbejdskraft

c. udbuddet falder – større kamp om mænd

d. udbud bliver mindre (flere mennesker skal bruges, men det laver ikke mere af den grund…)

e. Udbuddet stiger

f. Udbuddet falder

g. Udbuddet falder

h. Efterspørgslen stiger

i. Efterspørgslen stiger

Delmarked

- Erhverv/fag
- Ufaglærte /faglærte

- Geografisk

- Befolkningsgrupper

- Privat/offentlige sektor

- Alder

- Osv.

Arbejdsstyrken

- Arbejdsstyrken – antal personer i alderen 16-64, som kan og vil arbejde.

Erhvervsfrekvens

- Arbejdsstyrken i pct. af 16-64-årige

Beskæftigelsesfrekvens

- Antal beskæftigede i arbejdsstyrken i pct. af samtlige 16-64-årige

Lønsystemer

- Minimalløn (mest normale… 90% på privat marked) o Der fastsættes en minimalløn af ved overenskomstforhandling o Derefter kan der af aftales individuelle løntillæg

- Normalløn o Lønnen fastsættes ved overenskomstforhandling

Side 23

o Gælder i hele overenskomstperioden

Arbejdsløshed

- Personer der kan og vil arbejde men ikke har job (arbejdsstyrken over 18år) o Former for arbejdsløshed

▪ Konjunkturarbejdsløshed

• Som opstår pga. lavkonjunktur

▪ Sæsonarbejdsløshed

• Når man har sæson i en længere eller kortere periode som bager, diskoteker osv.

▪ Skiftearbejde

• Er når man skifter fra et job til et andet

▪ Strukturel arbejdsløshed

• Når arbejdskraftens kvalifikationer ikke stemmer overens med virksomhedens behov (gælder også mængdebehov)

Arbejdsløshedsprocenten

- Antal ledige i procent af arbejdsstyrken

Flaskehals

- Mangel på arbejdskraft på et eller flere markeder

6.2

a. Arbejdsstyrken – antal personer i alderen 16-64, som kan og vil arbejde.

b. Demografien

c. Flere og flere kvinder er kommet med i arbejdsstyrken idet de ikke længere er hjemmegående husmødre

6.3 a.

- Minimalløn (mest normale… 90% på privat marked) o Der fastsættes en minimalløn af ved overenskomstforhandling o Derefter kan der af aftales individuelle løntillæg

- Normalløn o Lønnen fastsættes ved overenskomstforhandling o Gælder i hele overenskomstperioden

b. Fordi de til hver en tid kan forhandle løn

c. Hmmm

Side 24

d. Freelance, sortarbejde

e. Flere og flere bliver selvstændige, det gør at de giver højere lønsatser

6.4

a. Folk som er arbejdsløse, som slet ikke har arbejde

b. Mellem 2003 var den rigtig høj, og svinger meget, men er så småt på vej ned c.

- Konjunkturarbejdsløshed o oPstår pga. lavkonjunktur

- Sæsonarbejdsløshed o Når man har sæson i en længere eller kortere periode som bager, diskoteker osv.

- Skiftearbejde o Er når man skifter fra et job til et andet

- Strukturel arbejdsløshed o Når arbejdskraftens kvalifikationer ikke stemmer overens med virksomhedens behov

(gælder også mængdebehov)

- Hjemsendelsesarbejdsløshed o En arbejdsløshedsperiode som er forholdsvis kort, og afsluttes når man genansættes

6.6

a. Minimalløn (mest normale… 90% på privat marked)

- Der fastsættes en minimalløn af ved overenskomstforhandling

- Derefter kan der af aftales individuelle løntillæg

b. De er så småt faldende

c. Noget med finanskrise, hvor mange ansatte, lønniveau, geografi og demografi

d. Hvor stor efterspørgsel der er i det pågældende amt, hvor stort udbuddet er i de pågældende amter

Former for arbejdsløshed

- Konjunkturarbejdsløshed o Som opstår pga. lavkonjunktur, for lille efterspørgsel

- Sæsonarbejdsløshed o Når man har sæson i en længere eller kortere periode som bager, diskoteker, camping osv.

- Skiftearbejde

Side 25

o Er når man skifter fra et job til et andet

- Strukturel arbejdsløshed o Når arbejdskraftens kvalifikationer ikke stemmer overens med virksomhedens behov

(gælder også mængdebehov) missmatch mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.

▪ Fagligt

▪ geografisk

- Hjemsendelsesarbejdsløshed o Når der ikke er nok at lave

Det danske arbejdsmarked

- Trepartsforhandlinger o Lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen

- de fleste forhold på arbejdsmarkedet reguleres ved overenskomstforhandlinger mellem fagforbund og arbejdsgiverorganisationen

-

6.8

a. Mindsteløn

b. Fordi de andre ansatte i virksomheden får højere løn, og så er det også nemmere at forhandle om lønnen

c. Fordi effektiviteten ikke stemmer overens med de andre ansøgeres

d. Skævheden mellem rig og fattig vil blive større, det er svært at leve for, og konkurrence forholdene vil ændres.

e. Jeg mener den er lidt overflødig, hvis man alligevel for mere en den er sat til, men i princippet bør man sætte den til 100kr. i timen, for så tjener folk mere, og staten får flere indtægter

8.14

a. At arbejdsløsheden er under 5%

b. mindsteløn

c. fuldtidsledige

d. Hvis der er færre til at forhandle om lønnen, vil folk kunne forvente højere lønninger

e. Fordi folk er tilfredse med den løn de får, og fordi de bliver dårligere til at forhandle løn.

f. Inflationen vil stige. Folk får alt for mange penge……

g. Idet at vi er i en såkaldt finanskrise, vil det højest sandsynligt gå bedre.

Side 26

KAP 7

Den offentlige sektor

- Se side 119

7.1

a. Stat

b. Stat

c. Privat

d. Kommuner

e. Privat

f. Stat

g. Stat

h. Stat

i. Kommuner

j. Privat

k. Kommuner

l. Kommuner

m. Stat

n. Privat/stat

o. Region

p. Kommuner

q. Stat

Synopsis

- (Max 2 sider ”talepapir”)

- Problemstilling

- Hvad er problemet

- Hvordan kan det løses

- Hvorfor er det et problem

Side 27

Taksonomi

- Beskriv o Gengiv o Redegør o Beregn

- Analyser o Forklar sammenhænge o Sammenlign o Anvend teori

- Vurder o Bedømmelse o Perspektiverer

Den danske velfærdsmodel

(den skandinaviske model eller den universelle model)

Universal – kommer alle til gode…

- Højt skattetryk

- Høj grad af omfordeling o Alle betaler, og alle for noget ud af det

▪ Eks. tag fra de gi’ til de fattige

- Finansieret gennem skatten

Se. Bl.a. side 143

7.2

a) Staten, kommunen og kirken

b) Den procentdel man skal betale mere, ved en øget indkomst (se andensidste afsnit s. 130)

c) 44,8%

d) 8%

e) Proportional skat

Side 28

Statsfinanserne

- Statens indtægter og udgifter.

- Overskud eller overskud

- DAU – viser statsfinansernes efterspørgselsvirkning o Statens udgifter øger efterspørgslen o Statens indtægter mindsker efterspørgslen

- Bruttokasse – saldoen viser statsfinansernes likviditetsvirkning

7.3

a) DAU – viser statsfinansernes efterspørgselsvirkning o Statens udgifter øger efterspørgslen o Statens indtægter mindsker efterspørgslen

Nettokassen er DAU minus nettoobligationer

Bruttokassen er nettokassen – tilbagebetaling af statsgæld

b) Fordi de andre ikke har en virkning på efterspørgslen – da de andre saldi højest sandsynligt bliver til opsparing

c) Ved hjælp af statsobligationer

d) DAU steget kraftigt fra 2004-05, men faldt lidt igen til 06.

7.8

a) Det sorte arbejde er steget en årgang, men er på vej ned.

det er oftest mænd primært i de praktiske erhverv

b) Folk vil undgå at betale moms og skat

Arbejdsløse, vil ikke have det til at gå ud over deres overførselsindkomst

Dovenskab – for ikke at skulle igennem hele systemet

c) Det negative ved sort arbejde, er at man ikke kan for fagforeningshjælp, hvis der er en uoverensstemmelse, eller man kommer til skade. Grunden til at det er så udbredt er, at det er mere enkelt at udføre et stykke arbejde.

Det går ud over de faglærte

De går også ud over standardpriserne på det lovlige marked

Staten går også glip af en masse skatteindtægter og afgifter.

d) Man kan slå hårdere ned på det

Side 29

7.14

a) At vi i norden støtter vores studerende betydeligt mere end i resten af verden

b) Jeg vil mene at studerende, som har et godt betalt job ved siden af studierne godt kan gå ned i SU.

Mener også man bør skære ned på SU’en til dem som bor hjemme

Dette vil jeg også støtte op om, da de sikrer at folk er mere seriøse i sin uddannelse, hvis det koster penge. – ved dette kan begrænse mange i en uddannelse, men så må der kunne laves en

ordning/gulerod.

c) Mener at hjemmeboende unge for alt for meget i SU, da de ikke bruger dem på sine studier, men

på ting som tøj og andre ting, som man burde købe for sin løn/opsparing.

Mener dog det med at man skal bo et hvis antal km fra sine forældre for at få større SU er forkert, da man, om man bor 10 eller 40 km hjemmefra, stadig ikke bor hjemme.

Side 30

Kap 8

Finanspolitik

Statens regulering af efterspørgslen ved hjælp af indtægter og udgifter

- Efterspørgselsregulerende o Finanspolitik (føres af staten)

▪ Regulering af efterspørgslen ved statens indtægter og udgifter

Statens indtægter mindsker efterspørgslen

Statens udgifter øger efterspørgslen

▪ Stram finanspolitik (kontraktiv)

• Indtægter op, udgifter ned

• Mindre efterspørgsel o Mindre produktion og beskæftigelse o Forbedret betalingsbalance o Mindre inflation

▪ Lempelig finanspolitik (ekspansiv)

• Indtægter ned, og udgifter op

• Større efterspørgsel o Større produktion og efterspørgsel o Forringet betalingsbalance o Mere inflation

8.1

a) Stram finanspolitik

b) Lempelig finanspolitik

c) Lempelig finanspolitik

d) Stram finanspolitik

e) Stram finanspolitik

f) stram finanspolitik

Borgerne staten

Indt.

Udg.

Side 31

Finanspolitiske multiplikatorer

Et tal mange ganger et finanspolitisk indgreb med for at få den samlede økonomiske virkning

Lavkonjunktur

- Lav vækst

- Arbejdsløshed

I denne situation skal der bruges lempelig finanspolitik

Inflationær crowding out

Finansiel crowding out

Lempelig større finanspolitik efterspørgsel

Indtægter ned og udgifter op.

større produktion og større beskæftigelse

Lønpres

Inflation og

Mindre prisstigninger

Forringet betalingsbalance produktion og mindre beskæftigelse

Underskud på statsfinanserne

Salg af Lavere kurs på statsobligationer obligationer og

Mindre produktion og mindre beskæftigelse

Mindre efterspørgsel mindre rente

Side 32

8.2

a) Stram finanspolitik – (se inflationær crowding out og gør det omvente)

b) Lempelig finanspolitik – (se inflationær crowding out)

c) Stram finanspolitik – (se inflationær crowding out og gør det omvente)

d) Lempelig finanspolitik – (se inflationær crowding out)

e) Stram finanspolitik – (se inflationær crowding out og gør det omvente)

8.3

a) BNP’s ændring = 5mia*0,89 = 4,45mia.
beskæftigelsens ændring = 5mia.*690 = 3450
b) BNP’s ændring = 8mia*0,22 = 1,76mia.
beskæftigelsens ændring = 8mia.*140 = 1120
c) BNP’s ændring = 3mia*0,96. = 2,88mia. falder
beskæftigelsens ændring = 3mia.*2840 = 8520. falder
d) BNP’s ændring = 8mia*0,78. = 6,24mia.
beskæftigelsens ændring = 8mia.*760 = 6080
e) BNP’s ændring = 8mia*0,27. = 2,16mia.
beskæftigelsens ændring = 8mia.*210 = 1680 pr. mia. kr.

f) Fordi det meste af det folk får i lommerne, går til opsparing

8.6

a) Det var en meget positiv stabil periode.

b) Den effekt de forskellige multiplikatorer samlet har haft på økonomien.

c) Den viser at man i 70’erne har været gode til at føre finanspolitik, da stabilitet er langt bedre end store svingninger som i starten

d) Lempelig finanspolitik

e) Det havde en positiv effekt på finanserne. Det havde dog en negativ effekt på betalingsbalancen

f) Man havde højest sandsynligt brug for større produktion og efterspørgsel

g) Fordi det giver et stort underskud på betalingsbalancen

8.7

a) Det hæver forbruget, sætter flere i arbejde, osv. - lempelig

Side 33

b) fordi man i USA betaler mindre skat end i gør i Danmark, derfor bliver markedsøkonomien ringere i

USA. i USA, har det offentlige varekøb væsentlig større indflydelse end i Danmark.

8.13

a) man fører generelt stram finanspolitik i Danmark, og hvad det indebærer.

(se noter s. 28 – finanspolitik)

b) jeg mener at det er en fordel at have en finanspolitik, så det hele ikke bare en dag løber løbsk, f.eks.

med alt for høj inflation osv. så er det bedre at staten går ind og regulerer lidt her og der.

8.8

a) Det går ud på at man ikke må hæve skatterne, for at øge indtægterne

b) For at få borgerne til at slappe af, ang. deres økonomi.

c) At det ikke kan løbe rundt, og man kan ikke klare alle økonomiske problemer med at spare i den offentlige sektor.

d) Jeg synes det er noget fis. Man er nødt til at ændre i skatterne, hvis man kommer i økonomiske problemer. mener man i disser år bør hæve skatten, og privatiserer ting i den offentlige sektor, for at dække det underskud på 800.000, man har på hver dansker i dag.

8.9

a) Man må ikke have mere end 3% underskud. Så man kan godt føre sin egen finanspolitik, til en hvis grad.

b) For at skabe et stabilt EU

c) Tyskland, Italien, Ungarn, Portugal, Malta og Slovakiet

d) Deres skatter er for lave i forhold til de offentlige udgifter de har.

e) Stram

f) Lempelig

Side 34

KAP 9

Betalingsbalancen

Viser Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet.

Løbende poster

Viser indtægter og udgifter.

Den her man kigger på når man bestemmer over- eller underskud på betalingsbalancen.

Kapitalposter

Viser finansieringen af et underskud og placering af et overskud.

Man kan finansierer underskud ved at:

BBLP

Indtægter Udgifter

100 mia. eksport 100 mia. import

100 mia. eksport 100 mia. import

KP

Indtægter Udgifter

100 mia. (lån) 100 mia. (tilbagebetaling)

100 mia. (valutareserven) 100 mia. (valutareserven)

Kapitalbalancen

Viser Danmarks nettogæld overfor udlandet

(gæld minus tilgodehavende)

Side 35

Et overskud på BBLP (betalingsbalancens løbende poster) vil altid nedbringe nettogælden, og omvendt.

Kap. Balance

Indtægter Udgifter

9.1

a) Handelsbalancen

b) Aflønning af ansatte

c) rejsebalancen

d) Overførselsbalancen

e) Handelsbalancen

f) Overførselsbalancen

g) Overførselsbalancen

h) Tjenestebalancen

i) Overførselsbalancen

j) Overførselsbalancen

k) Tjenestebalancen

l) Handelsbalancen

m) Tjenestebalancen

Hmmmm… lorte opg…

9.2

a) Gæld ned eller formue

b) Gæld stiger

c) Falder

d) Stiger e)

Endnu en lorte opgave..!!!

Side 36

Konkurrenceevne (internationalt)

Løn konkurrenceevne

Enhedslønomkostninger

• Lønudvikling

• Produktivitetsudvikling

• Kursudvikling

Arbejdsløshed (prblemet)

Analyse/grunde/løsning….

• for lille produktion

• skyldes for lille efterspørgsel

• forbruget skal øges

• eksporten skal øges dette giver for dårlig konkurrenceevne

Danmarks internationale likviditet

(valutareserven)

Viser Danmarks evne til at betale fordringer(penge udlandet har i Danmark) fra udlandet.

Side 37

Kap 10

Valuta

Andre landes betalingsmiddel

Valutakurs

Prisen på 100 enheder

Kursens på euro er 750

Kursen på DKK er: i forhold til hvad?

• Euro: 13,3€

(bilateral paretetskurser)

Man skal altid have to kurser, når man snakker valutakurser…

Kursdannelse

Kører efter udbud og efterspørgsel..

• Der efterspørges danske kroner når udlandet skal bruge DKK – handel…

• Der udbydes DKK når danskere bruger valuta

Høj kurs på et land valuta = høj pris på landets produkter
Lav kurs på et land valuta = lav pris på landets produkter

10.1

a) Hvor meget pund er værd i forhold til DKK

b) De eksporterede meget omkring årtusindeskiftet. Og den er styrket med 200 over hele perioden

c) Den er højest sandsynligt svækket.

d) Den har samme udvikling som den danske krone – DDK følger Euro…

e) 9-10%

f) Den bliver svækket, da de engelske varer bliver billigere

Side 38

10.2

a) Dollarkursen vil stige, da efterspørgslen på USD øges.

b) Den falder – udbud forøges

c) Falder – udbud forøges

d) Stiger – efterspørgslen forøges

e) Falder – udbud forøges

f) Falder – lav kurs på pund – udbud forøges

g) Falder – efterspørgslen falder

h) Falder – udbud forøges

i) Stiger – efterspørgslen forøges

Høj rente ⬄ høj kurs

Lav rente ⬄ lav kurs

Valutakurssystemer

(der er kun to.. ikke fire) (se side 183)

For at gøre det nemmere siger vi: faste el. flydende = delvis faste el. flydende

• Faste valutakurser findes ikke… kun mellem Færøerne og Danmark…

• Flydende valutakurs findes ikke

• Delvis faste kurser

• Delvis flydende

Side 39

USD kurs

Øvre grænse nedre grænse centralkurs

USD

Øvre grænse nedre grænse centralkurs

ERM 2

”fastkurs” samarbejde (men kun næsten)

• Centralkurs o Blevet fastsat af EU

• Interventionsgrænser o Disse grænser viser hvornår man skal gribe ind

• Lånemulighed

10.4 a)

b) De kan sænke renten eller sælge DKK

c) ECB – European central bank

d) 783,3

e) Pas

f) Pas

Side 40

10.9

a) Det går ud par at man gør kronen stabil over for euroen

b) For at man ikke skal spekulerer i kurser når man skal handle i EU

c) At den følger en anden valutakurs fast…

d) Man skal ikke il at tænke på kurser når man skal handle, og risikerer dårlige kurser…

e) Eurokursen vil altid ligge og svinge som den gør, men den er steget fra den nedre grænse til centralkursen. Den danske krone er således også steget.

f) Det har det da, da den danske krone er steget, hvilket er en fordel, når man skal importerer uden for EU

g) Pas

h) Man kan ikke spekulere i den danske krone, og således tjene penge.

Købekraftparitetsteorien

• Et land med dårlig konkurrenceevne

• Det betyder –

o =>Mindre efterspørgsel på landets produkter
o =>Mindre efterspørgsel efter landets valuta
o =>Lavere kurs på landets valuta
o => forbedret konkurrenceevne

10.6

a) Den er svækket, da euro og USD er styrket

b) Den bliver styrket

10.8

a) Det er den valuta der bliver spekuleret mest i, og den er anset som verdensvaluta….

b) Den er faldet drastisk.

c) Den læner sig ikke op af nogen kurs, og det kan ses ved at den ikke er sat til en bestemt kurs, som euroen der reguleres. USD kan springe op og ned som den vil.

d) Der er ikke så godt for eksportvirksomhederne, da de skal sælge til samme pris, men de er ikke det samme værd. Det er derimod godt for importen, da varerne bliver billigere

Side 41

Kap 11

Renten

• Den lange rente = obligationsrenten

Direkte rente =

(Pålydende rente * 100) / kursen

Eks.

Obligationsrente 5%

Bankrente 6%

Direkte rente = 7%

5*100/kurs=7
kurs = 714

50*100/714 = 7

Penge

• Betalingsmiddel

• Værdimål

• Værdiopbevaring

Værdimængde

Borgernes beholdning af betalingsmidler

11.1

a) Borgernes beholdning af betalingsmidler

b) Fordi der er økonomisk vækst og inflation

c) Pengemængden:

a. Falder

b. Uændret

c. stiger

Side 42

d. stiger

e. stiger

d) Faldet af 100kr sedler er fordi man oftere bruger kort.

Stigningen af 1000kr sedler er pga. sort arbejde og

Pengeskabende sektor

Eksterne sektorer

Al trafik fra den pengeskabende sektor til borgerne, giver en stigning, og omvendt.

Al trafik inden for den pengeskabende sektor har ingen indflydelse

Borgere

- husholdninger

- virksomheder

-kommuner

Penge-institutterne staten

National-banken

Udlandet

Side 43

Obligation

Gældsbevis/værdipapir

• Realkredit o Lån mod pant i fast ejendom

• Statsobligationer o Finansiering af et statsunderskud

Realkreditobligation

Huspris: 1.000.000,-

Først lånes penge i banken til byggeri.

Derefter kan der sættes 80% af boligen i pant

Realkredit: 800.000

Banklån: 200.000

(Proces: man får nogle obligationer af realkreditforeningen, dem sælger man i banken)

Hvis bankrenten er højere end obligationsrenten

Eks.

Pris på obligation: 1.000

Obligationsrente 5%

Bankrente 5½%

Direkte rente = 6%

(Nominelle rente * 100)/kurs

Ønsket rente: 5*100/kurs=6
kurs (ny pris) = 833

50*100/833 = 6

effektiv rente: direkte rente + kursgevinst

Side 44

11.2

a. Den pris man skal give for 100 enheder – kurs 96 = 960kr.

b. Den nominelle rente er 5%

c. Den direkte rente er: 5*100/96 =5,2%

d. Den er 0,2% point højere (4% højere)

e. Den nye direkte rente er: 5*100/99 = 5,05

f. Hvis den ene stiger, falder den anden.

g. Efterspørgslen er steget – renten er faldet

11.7

a. Rentetilpasningslån, er et lån som følger renten. Dette er mere usikkert end en alm. gammeldags obligationsrente

b. Folk er blevet mere villige til at løbe en risiko, for at spare penge. Man risikerer at renter stiger meget.

c. Flere der køber hus – større forbrug og økonomisk vækst

d. Prisen på håndværkere. Højkonjunktur

Rente

Prisen på dispositionsretten over andre folks penge

Renten bestemmes af:

• Inflation o Jo højere inflationsforventninger, jo højere rente

• Det udenlandske renteniveau o Høj rente i ét land

=> køb af obligationer
=> kursstigninger på obligationer
=> rentefald

a) Tilliden til den danske krone o Jo mere tillid, jo lavere rente, og omvendt

Side 45

Rentens betydning for dansk økonomi

b) Lav rente medfører o større forbrug (og forbrugslån) o Investeringer

11.3

a) Renten stiger, da folk ikke vil få det optimale ud af deres opsparing

b) Renten falder – obligationssalget stiger

c) Renten stiger, da kursen på obligationer falder

d) Renten stiger – tilliden svækkes

e) Renten falder – kursens på obligationer stiger

f) Renten stiger – kursfald på obligationer

g) Renten falder – kursfald på aktier

Aktie

• Medejerbevis

11.11

a) Danmarks førende aktieindeks

b) Udbud og efterspørgsel, spekulationer/psykologi og medier, høj/lavkonjunktur

c) Vi havde i slutningen og 0’erne en højkonjunktur, som fik aktiemarkedet til at stige – bemærk It i

2000-1 skyldes it ”krise”

d) Stige, vi har i en længere periode sidste år været længere nede nu, og man er ved at få styr på den lavkonjunktur vi er i. mener ikke det er en decideret krise…

Side 46

Kap 12

Pengepolitik (se evt. samf. hh1øa)

Nationalbankens påvirkning af rente og kreditmuligheder (korte rente)

Formålet med pengepolitik

Regulering af valutakurs og valutabevægelse

• Stram pengepolitik

o Høj rente => højere valutakurs => valutaindstrømning

• Lempelig pengepolitik

o Lav rente => lavere valutakurs => valutaudstrømning

Interbankmarkedet salg indskudsbevis.

løbetid: 14dage pris: 1.000.000

12.2

a) Det er den rente bankerne låner til af nationalbanken

b) Stram

c) Deres rente vil også stige

d) Mindre efterspørgsel

Mindre produktion og beskæftigelse

Forbedret betalingsbalance

e) For at hæve valutakursen, og få valutaindstrømning

Borgerne

-husholdning

- virksomheder

- kommuner

Penge Nationalbanken institutterne

Side 47

Noter til ”lyspunkter i 2010”

• Der pumpes rigtig mange midler i økonomien – når den kommer i gang går det stærkt

• Europa og den vestlige verden er dårligt stillet, da vi ikke kan følge med de lave priser fra den øvrige verden

• I Asien får en stærk økonomi med den store industri – dog er bedre levestandard det næste skridt

• Jeg tror ikke dollaren stiger – pga. USA situation

• Mener ikke hans holdning til gode danske aktier er holdbare – olie og statslig støtte

• Han virker lidt for optimistisk

• Tingene hænger ikke sammen

• Hvorfor får vi ikke deflation eller inflation? – vil det ikke hjælpe økonomien på sigt?

o Finanserne stiger – rente, værdipapirer, aktier og obligationer o Økonomisk vækst

12.4 a.

a. Nationalbankens diskonto: (signalrente) den rente nationalbanken forlanger af bankerne.

b. Nationalbankens foliorente: rente fra penge pengeinstitutterne har sat i nationalrenten.

c. Nationalbankens udlånsrente

d. Interbankrenten (2 uger): lån mellem pengeinstitutterne og nationalbanken

e. Effektiv rente (10 år):

f. Effektiv rente (30 år):

b. Den korte rente er på 10 år, og den lange rente er på 30 år. Jo længere tid pengene er ude, jo større rente.

c. Udbud efterspørgsel

12.5

a. Sænke renten eller købe euro med danske euro.

b. De bliver billigere at importerer fra vores nabolande, dog svækker det konkurrenceevnen

12.6

a. At have så lav en inflation som muligt – under 2%

b. Renten skal op – stram pengepolitik

c. Sætte renten op d.

Side 48

12.7

Kap 13

Valutapolitik

• Lav kurs => billige produkter => forbedret konkurrenceevne
• Aktiv nedskrivning af centralkursen = devaluering
• Kursfald som skyldes mindre efterspørgsel eller større udbud = depreciering

Indkomstpolitik

• Begrænsning af lønstigning

• => begrænsning af prisstigning

13.1

a) Ja

b) Ja

c) Ja

d) Ja

e) Ja

f) Ja

g) Nej

h) Nej

i) Ja

Kap 14

Strukturpolitik

• Ændring af samfundsstrukturen på lang sigt

• Arbejdsmarkedspolitik

• Erhvervspolitik

• Uddannelsespolitik

Arbejdsmarkedspolitik

• Påvirke udbud og efterspørgsel op arbejdsmarkedet – undgå mismatch

Side 49

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

• Man forsøger at få flere i arbejde

• Øge efterspørgslen

Passiv arbejdsmarkedspolitik

• Man forsørger de ledige

• Mindsker udbuddet

Flexicurity modellen

• Det er let at fyre de ansatte

• Rimelig dagpengesats

• De ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

• Aktiv arbejdsmarkedspolitik – (efteruddannelse, omskoling og aktivering)

14.1

a) Påvirkning af arbejdskraftudbuddet

b) Påvirkning af efterspørgsel

c) Mobilitetsfremmende

d) Institutionelle

e) Mobilitetsfremmende

14.3

a) Se note om det….

b) Hvis man

c) Diarre

14.4

a) Det øger købekraften i landet, ergo mere forbrug, og økonomisk vækst

b) Det vil sige at den arbejdsløshed vi har, er ufaglært, og kan derfor ikke bruges. Dette gør at det sætter en stopper for den økonomiske vækst

c) Sørge for at folk uddanner sig – evt. højere SU for udeboende d)

Side 50

14.8

14.2

a) Defensiv

b) Liberalistisk

c) Innovation

d) Innovation

e) Porter

Erhvervspolitik

Påvirkning af de forhold erhvervslivet arbejder under

• Defensiv erhvervspolitik o Man støtter virksomheder, som ikke kan klare sig selv.

o (picking the loosers strategi)

• Picking the winners o Støtter virksomheder der har vækst o

• Innovation o Hjælp til udvikling

• Porters erhvervspolitik o Påvirkning af vilkårene for produktion og salg

• Liberalistiske o Virksomhederne må klare sig selv.

•

Kap 15

Miljøpolitik

Danmark er nr. 32 i verden til nedbringelse af bl.a. CO
                                           2

15.3

a) Det bliver varmere pga. drivhusgasser

b) …

c) Administrative indgreb – kvoter, afgifter, tilskud

d) Kyoto – aftalen

Side 51

KAP 16

Inflation

(vedvarende prisstigning i det generelle prisniveau)

- Forringet konkurrenceevne

- Forringet realløn

- Ændrer indkomsts- og formuefordeling

- Skaber usikkerhed

Årsager til inflation

- Efterspørgselsskabt (demand pull) o Øget efterspørgslen stiger

▪ Højkonjunktur

▪ Lønforhøjelser o Bekæmpes ved at mindske efterspørgslen

- Omksotningsskabt (cost push) o Omkostninger stiger

▪ Løn

▪ Råvarer o Bekæmpes ved at mindske omkostningerne

16.1

a) Forbrugerprise er priserne i butikkerne – inkl afgifter og moms

Nettopriserne er derimod uden afgifter og moms

b) Forbrugerpris: 1,9% nettopris: 2%

c) Flere tilskud?

16.2

Side 52

Konkurrence evne……

• Priskonkurrenceevne o Lønudvikling o Produktivitet o Valutakurser

•

Kap 20

20.2

a) Geografiske områder

b) 2,2%

Side 53

c) Europa

d) Nordamerika

e) Europa – EU, og mange rige lande med kort miljøafstand

f) Mellemøsten

g) De har ikke selv råd til at købe sine egne vare

h) Forøge den intraregionale handel, da flere og flere i medlemmer i EU slipper for handelsbarrieren valutakurs

20.3

a) Rusland og ”De Forenede Arabiske Emirater”

b) Rusland

c) De er slet ikke repræsenteret på listen

d) Diverse østeuropæiske lande. Eks. Ukraine, Polen, Tjekkiet

Der er dog også vesteuropæiske lande som Portugal, Monaco, Liechtenstein.

e) Man vil mindske ”samarbejdet” med mellemøsten, for at mindske deres ”magt”

f) Det er et meget fattigt land, dårlig levestandard (mange menneske på lidt plads)

g) Vi er et lille land, og vi producerer færre eksportvarer.

20.4

a) Råstoffer og landbrug er firdoblet på de 40 år, hvorimod industrivarerne er steget eksplosivt. Jeg tror råstoffer og landbrug har fulgt den stigende verdensbefolkning, hvorimod industrivarer er steget pga. af det voldsomt større forbrug vi har fået.

b) Man blev meget miljøbevidste – hippiekultur(globale kriser)

c) Vi kan blive ved med at forbruge, hvorimod landbruget er begrænset af befolkningens appetit…

d) It-krisen? World Trade center (globale kriser)

20.5

Udbud og efterspørgsel…..

20.7

a) Lande som er selvforsynende, altså en bred produktion – Australien?

b) Lande som kun producerer meget få varer – lande i Afrika og Sydamerika (kakao og kaffe)

c) Jo bredere et lands produktion er, jo mere selvforsynende er man, idet man producerer flere vare, som man selv kan bruge.

Side 54

KAP 21

Globalisering

• Kulturel

• Økonomisk

(se samfundsfagsnoter)

21.1

a) Koncerner som har omfattende aktiviteter i flere lande

b) Danske Bank, Mærsk,

c) Det er oftest energiområdet og transport i europæiske lande – strøm, olie, køretøjer d)

21.2

a) At opkøbe en allerede eksisterende enhed

b) Det er hurtigere og billigere– man slipper for at bygge nyt

c) Den er faldende, og er enten fordi virksomhederne efterhånden har etableret sig, eller begynder at bygge nyere, mere effektivt og mere miljøvenligt.

d) Der bliver hovedsageligt investeret i EU og asien

EU tror jeg er fordi man investerer i hinanden inden for EU, og i Asien flytter flere og flere produktioner til.

e) Årsagen til at Afrika ikke er så meget med, er fordi de er ”dovne”, meget korruption, nogle steder geografisk utilgængeligt – uddannelsesniveau- og muligheder.

f) Brasilien, Rusland, Indien Kina

21.3

a) Inflation, ”velstranden”

b) Billigere arbejdskraft, arbejdsvilkår, miljøbegrænsninger

c) Prisen på varen men så sandelig også kvaliteten, og forholdet til leverandøren. Man skal også tage højde for korruption i landet. Kommunikation.

Side 55

d) Lønniveauet vil højest sandsynlig stige (alt andet end lige) effekten kommer an på resten af verdens lønudvikling – men hvis lønniveauet stige mere i de pågældende lande, vil man måske finde andre steder at outsource til eks. Afrika.

21.4

a) Kræver ufaglært arbejde

b) Vi har et fleksibelt arbejdsmarked – (flexecurity) c) d) e) f) g)

Kap 24

WTO

• Går ind for frihandel => alle bliver rigere (og dog)

o Når det kommer til stykket er det nok kun i-landende det kommer til gode.

Frihandelsområde

• Ingen told internt og forskellig told overfor andre lande.

Toldunion

• Ingen told internt og fælles told overfor andre lande.

24.1

a) Statsstøtte

b) Se side 289

c) (Appel), indordne sig, ignorere det

d) Boykotte USA – ”ingenting”

Side 56

24.2 a)

24.4

a) Vietnam er i vækst b)

c) Sikre frihandel og Planøkonomi giver unfair konkurrence

d) tidligere kommunistisk land

e) bedre handelsmuligheder

24.5 a)

24.10 a)

KAP 25

25.1

a) Parlamentet og rådet

b) Kommissionen

c) EF domstolen

d) Rådet – dem der tager den endelige beslutning eller Kommissionen, da de fuldt ud bestemmer hvilke forslag de vil have igennem

e) Bedst – EF domstolen, da et land har én dommer

Dårligst – parlamentet

25.2

Side 57

a)

D.I.M(Det Indre Marked)

• 4 friheder inde for EU o Fri bevægelighed for varer o Fri bevægelighed for tjenesteydelser o Fri bevægelighed for arbejdskraft o Fri bevægelighed for kapital

25.10

a) Dette kan have noget med prisniveauet i de forskellige lande. Priserne i Norge er meget høje, og kræver derfor meget støtte

Geografisk udfordrende

b) Toldmure og støtte er grundlag for et helt erhverv – landbrug

Man får støtte efter hektar

Det er arbejdspladser, som skal findes et andet sted, hvis erhvervet lukker

Støtten og tolden gør systemet ”specielt” og koster mange EU kroner – giver dog også en indkomst,

Budgetmæssigt, fylder denne ordning ca. halvdelen af EU budget.

Målet er at være selvforsyndende med landbrugsprodukter

c) Det følger ikke de komparative fordele, da det slet ikke kan betale sig at drive landbrug i EU, når priserne på verdensmarkedet er så meget lavere. Dette ødelægger handlen for resten af verden

d) Taberne er resten af verden fordi de ikke kan sælge sine egne produkter, da EU giver støtte så EU’s egne produkter bliver billigere. Når EU så skal handle uden for EU, lægger de told på så det bliver dyrere en det EU producerer. Gevinsten ligger i EU medlemslandenes lommer.

e) Nogle vil ikke ned, mens godt ville kunne klarer sig, men mener vi vil får et svækket landbrug. – kan dog øge stordriftsfordelen hvis andre landmænd overtager dem der lukker.

f) Dette er for at opretholde arbejdspladser, for de ved at de ikke kan klare sig på lige fod med verdensmarkedet, da prisniveauindekset i EU er meget højt.

25.11

a) Ilandene er specialister i at forkæle sig selv – god økonomi

Produkterne der anvendes – selvforsynende

Afgifter

b) Sukker er en råvare som ikke varierer i produktionspris, og fordi det er en dagligdagsvare

Side 58

c)

Levestandard

BNP pr. indbygger

Fattigdomscirklen

• Al produktion bliver brugt til forbrug

• Ingen penge til investering

• Ingen vækst i produktion

KAP 26

26.4

a) Alt efter hvilket erhverv der er mest dominerende kan man se ”udviklingsniveauet”

primær (landbrug/råvarer) – fattig

Sekundær (produktion) – middelklasse

Tertiære (salg af de producerede varer) – rige

b) Niger 1

Honduras 2

Tyrkiet 3

Polen 3

Tyskland 4

Irland 4

Nepal 1/2

c) Tyskland og Irland ligner med Danmark – kort miljøafstand

d) Nej, den viser ikke en decideret udvikling, et land kan eksempelvis være meget rige, selvom de kun har råvarer, oliestater (mellemøsten), og andre er meget fattige, selvom de har meget tertiært erhverv – turistlande som Bulgarien.

Side 59

26.5 a)

50,3 44 18 17,6

1990 32,3 befolkningsvækst 2004 26,4

b) Man føder for at få arbejdskraft, og for at overleve,

c) NIC lande – ikke brug for alle de børn

d) Få ældre – de mange børn er ikke blevet gamle endnu

(NÆVN ALDRIG LEVESTANDARD SOM ”HOVED GRUND”)

26.6

a) Befolkningssammensætning i %

b) Der bliver flere og flere børn – pyramideeffekt

c) stor befolkningsvækst

Side 60

Repetition

udbud = efterspørgsel

BNP = forbrug + (opsparing) + investering, off. forbrug og investeringer + eksport

Y + M – C+ I + G + X

Indkomstdannelse:

Y = C + I + G + x - m

Rådighedsbeløb:

Y + M- X

Indlandsanvendelse:

C + I + G