International Økonomi B: Projekt om finanskrisen

Side 1

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

7. april 2010 Vejleder: Line Lehman

HHX 2. år

Finanskrisen

Indholdsfortegnelse

Indledning 3

Hvordan opstod finanskrisen? 4

Analysér hvordan dansk økonomi er blevet påvirket… 5

Analysér hvilke politiske tiltag, der er gjort… 7

Vurdér hvorvidt vi vil få en lignende krise igen 10

Konklusion 11

Litteraturliste 12

Bilag 13

Side 2

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

2

Indledning

Til dette projekt har jeg tænkt mig, at redegør for hvordan finanskrisen opstod med udgangs punkt i USA, samtidig med at jeg har tænkt mig at analysere hvordan dansk økonomi er blevet påvirket af finanskrisen.

Efterfølgende vil jeg analysere hvilke politiske tiltag, der er gjort, for at få dansk økonomi på ret kurs igen og til slut, vil jeg vurdere hvorvidt vi vil få en lignende krise igen.

Side 3

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

3

Afhandling

Hvordan opstod finanskrisen?

Finanskrisen tog sin start i USA i 2007, og siden da har den haft en afgørende rolle på verdens og dansk økonomi. Økonomien er gået i stå, industrien oplever store fyringsrunder, og firmaer går konkurs.

Indikatorerne var bl.a. høje oliepriser, som førte til både høje fødevarepriser (på grund af en afhængighed af fødevareproduktionen på råolie, samt at bruge fødevarer vegetabilske produkter (ethanol, biodiesel) som et alternativ til råolie) og den globale inflation. En betydelig kreditkrise førte til, at flere store og veletablerede investeringsbanker samt kommercielle banker i forskellige lande rundt om i verden gik konkurs; øget arbejdsløshed, og risikoen for en global recession.

Der har været en nogenlunde bred enighed om, at årsager så som f.eks. subprime-lån, har en helt afgørende faktor for den udvikling som økonomien har taget.

I USA, gik kreditinstitutter for vidt, med at udstede boliglånene til folk som tidligere har haft problemer med gælden, eller folk som ikke havde kapital nok til at ligge de normale 20 pct. I ubetaling, kaldet for subprime-lån. Man forventede at risikoen ved disse lån, ville blive dækket af de stigende ejendomspriser og en deraf afledt stigning i ejendommens friværdi, som kan medføre, at lånet lægges om til et lån med lavere rente.

Falder ejendomspriserne vil gældsbyrden overstige låntagerens og ejendommens kreditværdighed i en sådan grad, at låntageren tvinges til at sælge til under belåningen, og långiveren taber penge.

Kreditinstitutterne lavede sågar noget som kaldes ”NINJA-lån”, hvor der lånes penge ud til folk uden indkomst og formue (No Income No Job and Assets). Disse former for lån blev solgt videre af investeringsbanker, som puljede lånene sammen med obligationer som blev solgt med høje renter til

                                                            1
banker, pensionsselskaber m.fl. eftersom afkastet på disse så lovende ud.

Subprime lånene havde oplevet stor vækst gennem de senere år og udgør omkring de 16 % af det totale bolig marked (Grundene til at de oplevede sådan en stor vækst var, at Dem der i første omgang godkendte lånet, solgte lånet videre efter kort tid, og derfor ikke havde risikoen ved at låntager ikke betalte lånet tilbage, men udelukkende tjente penge på at være formidler. Formidleren af lånet havde dermed

                                                                               2
incitamenter til at få lavet så mange lån som muligt uden hensyntagen til låntagers betalingsevne) .

Fra 2004 til 2006 steg den amerikanske rente fra 1 % til 5,25 %, og ejendomspriserne faldt, hvilket gjorde at

1

Artiklen; Guide til subprime-krisen

2

da.wikipedia.org/w iki/Subprime-lån

Side 4

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

4 de amerikanere som havde gjort brug af subprime lån, fik store vanskeligheder med at betale af. Mange måtte gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere havde kapitalen til at blive boende. Husene blev solgt på tvangsaktion, og mange banker måtte afskrive store beløb, hvilket skabte uro på det finansielle marked. I april, 2007 gik et amerikansk finans- og boligselskab, (som specialiserede sig inden for subprime lån) konkurs. Det startede en form for kædereaktion, fordi selskabet solgte ud af sin gæld, og derfra spredte finanskrisen sig. Flere større amerikanske virksomheder begyndte at lide store tab. I august går den amerikanske centralbank ind og iværksætter rednings- og hjælpeplaner. På trods af det, forsætter de amerikanske finanshuse med at lide milliardtab og det skaber panik bland de administrerende direktører,

hvor af mange trækker sig tilbage.^{3}

Den amerikanske central bank, gik i november sammen med mange andre centralbanker, i et forsøg på at modvirke udviklingen. Mange mia. blev skudt ind på markederne, men forsøget hjalp kun på kort sigt.

Januar, 2008 begyndte aktie markedet at falde gevaldigt, og frem til september gik det ned af bakke.

Hjælpepakker, redningsplaner og ubegrænset statslig kredit var nogle af de foranstaltninger som The fed, tog til sig.

15 september, tog krisen for alvor til, da en af de største amerikanske banker, Lehman Brothers konkurs, og krisen er for alvor i gang. Sammen med denne konkursbegæring, tabte dow jones-indesket over 500 point, og denne dag er siden da bleven kaldet ”Ugly Monday”. Lehman Brothers var en af USA’s største banker, i

2007 udgjorde bankens samlede aktiver over 690 mia. kr. Banken gik ned fordi den havde eksponeret for sig alt for kraftigt over for subprime-lånene. Alle regnede med at den daværende Amerikanske regering ville have hjulpet banken op og stabiliseret tingene, men i stedet lod de den falde. Krakket i Lehman Brothers startede en form for chokbølge gennem den internationale finansverden.

I februar 2009 udtalte Danske banks ordførende direktør, Peter Straarup, om den amerikanske regerings valg at lade Lehman gå ned; ”Helt uansvarlig beslutning. Der er den beslutning, som startede hele den

                     4
finansielle nedsmeltning”

2. Analysér hvordan dansk økonomi er blevet påvirket af finanskrisen:

Dansk økonomi er også blevet ramt hårdt af finanskrisen. Månederne inden finanskrisen var det mangel på arbejdskraft og frygt for økonomisk overophedning der dominerede den politisk-økonomiske debat. Med finanskrisen er alt ændret: Regeringen har måttet gribe ind med hjælpepakker til finanssektoren og over alt vises tegn på finanskrisen er over os.

3

Hjemmeside; http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm

4

Bogen; Finanskrisen, Søren Ellemose, Forlaget Documentas, P. 12

Side 5

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

5

I denne krisetid må vi konstatere, at det har en økonomisk pris at føre fastkurspolitik frem for at være med i euroen. På grund af pres på kronen er rentespændet mellem den danske rente og euroen 1,75 procentenheder - det højeste niveau siden euroens indførelse. ECB har næsten halveret sin udlånsrente

                                                                              5
siden oktober, men Nationalbankens udlånsrente er ret uændret af hensyn til fastkurspolitikken.

Som det også fremgår i Artiklen ”Eksporten skuffer fælt”, har stort set alle danske og udenlandske virksomheder lidt tab på eksporten. Forskellen er bare, at mange af de andre lande har genvundet alt

eksport eller næsten alt, hvorimod vi her i Danmark knap nok har vundet 1/10 tilbage. Årsagerne til det,

kan bl.a. være som Danfoss siger, at der her i Danmark er stor tilbageholdenhed med investeringer og kunderne har svært ved at skaffe de nødvendige finansielle midler. Der er også markeder, som det svenske og det engelske, hvor vi også er hårdt ramt, fordi der har været et kurs fald i deres valutaer, altså vores varer er pludselig dyre overfor de svenske og engelske.

Det er ikke kun eksporten, hvor på vi kan se at der er tale om en finanskrise. Også arbejdsforholdene i danske virksomheder er virkelig påvirket, og store fyringsrunder har præget dansk erhverv den seneste tid.

Dog er det værd at vide fyringsrunderne i gennemsnit er ved at fordufte. Der er kun lige i Syddanmark at der forsat vil være vækst i fyringsvarsler. Årsagen er udelukkende at der er mange industri-virksomheder og

at 2 ud af 5 er ansat inden for industri eller inden for bygge/anlæg, som begge er ramt gevaldigt af krisen.
Hvis man ser på bilag 1^{6}, kan vi se hvilke a-kasser som har oplevet den største procent vise ændring i

ledigheden siden juni 2008, og der fremgår det tydeligt, at det er håndværkernes a-kasser som er dem der har haft den største vækst inden for ledigheden.

Årsagerne til det er jo at finanskrisen, har medført en rente stigning og som følge af det, er det blevet dyre at låne, erhvervsinvesteringerne falder, bolig byggeriet falder, forbruget falder. Disse a-kasser dække stillinger og arbejdspladser som er privat finansieret. Når så vi kommer ud for en rente stigning, er det netop disse stillinger og arbejdspladser som lider mest, fordi det er deres indtjening som nærmest bliver skåret fra, ergo er arbejdspladserne nød til at skærer ned på ”unødvendige” omkostninger, som så er de ansatte i sidste ende.

Den danske bank sektor har også været ramt hårdt. Bankerne begyndte at trække hinanden ned i faldet.

BankTrelleborg gik først nedenom og hjem, og efterfulgt at denne kom så EBH-bank, Roskildebank m.fl.

Roskildebank er nok den mest omdiskuteret sag i den danske bank sektor, og med god grund.

Det startede med at bankens store eksponering overfor boligmarkedet, kostede banken mange penge i takt

5

http://www.fm.dk/Temaer/Danmark%20og%20euroen/~/media/Files/Danmarks%20og%20Euroen/Kronik%2013%20

12%2008.ashx

6

Hjemmeside; http://ae.dk/files/AE_krisen-begynder-at-kradse-i-alle-a-kasser.pdf

Side 6

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

6 med at entreprenører og ejendomsselskaber brændte inde med nybyggeri i en periode med stigende renter. Da så Trelleborg gik ned, kom Roskildebank i mediernes kritiske søgelys, men den daværende bankdirektør afviste alle spekulationer om en krise tid.

I starten af juli 2008 spåede det internationale kreditvurderingsbureau, Moody at antallet af nedskrivninger i Roskildebank ville vokse og derefter tildelte de banken kreditvurderingen C, og dermed kom Roskildebank

i selskab med de Islandske banker som nogle af de mindst kreditværdige i norden.^{7}

Som nævnt før, er de danske virksomheder ramt hårdt. I 2009 fremgik det i en virksomhedsanalyse fra PricewaterhouseCoopers (PwC), at 65 % af virksomhederne har oplevet faldende indtjening inden for det sidste år. Hver 8. virksomhed har haft faldende overskud i hele tre år. Og hver 6. virksomhed formår ikke at

tjene penge på driften.^{8} De danske virksomheder er heller ikke så effektive mere, og det er katastrofalt. For

danske virksomheders konkurrenceevne, er det afgørende at Danmark ligger helt fremme i feltet når det gælder produktivitet. En OECD-måling om målt værditilvækst pr. medarbejder viser at vi er på en 26. plads for perioden , og vi har kun øget vore produktivitet med 0,5% mens lande som Sverige og Finland

har øget deres med 2,5 %.^{9} (Dog spiller produkt-sammensætningen også en væsentlig rolle, eftersom

Finland har f.eks. Nokia, hvor det er nemt at være produktive, hvor mod det er svære for DK at være produktive med medicin, hvor vi er langt fremme)

Bilag 2, viser den historiske store nedgang i vores BNP i 2009 vækst mens bilag 3 illustrerer finanseffekten på vores BNP frem til 2011. Dog viser bilag 2, også at vi går lysere tider i møde, hvilket jeg kommer ind på senere.

Bilag 4, er en kurve over den danske vindmølle producent Vestas aktiekurs, som giver et meget godt billede på, hvordan det går selv for de mest succesrige danske virksomheder.

3. Analysér hvilke politiske tiltag, der er gjort, for at få dansk økonomi på ret kurs igen:

Den danske regering har lavede en række tiltag, for at få den danske økonomi for ret kurs igen.

Indgrebene i dansk økonomi har alle været lempelige

F.eks. Vi var blandt de første til at gribe ind, efter at markedet for interbanklån frøs fast i september/ oktober. Den hjælpepakke omfattede bl.a. en statsgaranti for de lån, som en bank optager, og som finansierer den kredit, husholdninger og virksomheder har brug for. Bankerne finansierer eventuelle tab op til 35 mia. kr., hvorefter staten træder til.

Her er en punkt opstilling over hjælpepakkernes formål, hentet fra jyskebanks hjemmeisde;

7

Bogen; Finanskrisen, Søren Ellemose, Forlaget Documentas P. 46

8

http://www.pwc.com/dk/da/finanskrise/hvordan-er-danske-virksomheder-blevet-paavirket-af-krisen.jhtml

9

Artikel; Jyllandsposten d. 11. aug. 2009: ”Farlig dødvægt i dansk økonomi”.

Side 7

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

7

• Staten og den finansielle sektor er gået sammen om en ordning, der giver alle simple kreditorer fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark.

• Aftalen dækker alle pengeinstitutter i Danmark, der vælger at deltage i ordningen. Ordningen løber indtil

30. september 2010 med mulighed for forlængelse.

• Staten etablerer et afviklingsselskab, der vil overtage nødstedte pengeinstitutter. Afviklingsselskabet sikrer, at ingen simple kreditorer lider tab.

• Den finansielle sektor stiller en kaution på 10 mia. kr. til dækning af tab i afviklingsselskabet. Herudover betaler sektoren en årlig garantiprovision (forsikringspræmie) til afviklingsselskabet på 7,5 mia. kr. (i alt 15 mia. kr.). I det tilfælde afviklingsselskabets tab overstiger kautionen og garantiprovisionen, forpligter den finansielle sektor sig til at betale op til 10 mia. kr. yderligere.

• Pengeinstitutterne har altså forpligtet sig til at betale 15 mia. kr. og kan komme til at dække tab på op til samlet 35 mia. kr. Overstiger afviklingsselskabets tab 35 mia. kr., dækker staten det resterende beløb – ubegrænset. Et eventuelt overskud i afviklingsselskabet tilfalder staten.

• Den finansielle sektor har valgt at fordele forpligtigelserne over for afviklingsselskabet efter størrelse.

• Pengeinstitutter, der deltager i ordningen, må ikke udbetale udbytter, igangsætte nye aktietilbagekøbsprogrammer eller igangsætte nye (eller forlænge eksisterende) aktieoptionsprogrammer,

så længe ordningen er gældende.^{10}

Hjælpepakkerne skal finansieres dels via. forsikringspræmier og gebyrer som bankerne skal betale og dels af udstedelse af statspapirer med både kort og længerevarende løbetid.

At afgøre hvad nettoomkostningerne bliver, er helt umuligt men der vil både været et forøget udbud af statspapirer, som vil lægge pres opad på statsrenterne. Til gengæld vil den svage vækst dæmpe inflationen, og det trækker renterne ned. Til sidst men slet ikke mindst, er det os, forbrugeren, som skal finansiere alle hjælpepakkerne.

Det som der skal opnås med hjælpepakkerne, er jo at få bankerne til at låne af hinanden. Nu hvor der så er statslig garanti for pengene, skulle det få bankerne til at turde låne til hinanden og derefter til os, fordi få pengemarkedet er tøet lidt op, og på den måde starte en god cyklus. Samtidig skyder det offentlige kapital ind i virksomhederne i form af køb af aktier og ejerandelsbeviser, hvilket jo giver forøger chancerne for at overleve med stører kapital. Sidst har man tænkt sig at udvide lånemulighederne, så der kan bruges værdipapirer af lavere kvalitet, som en slags sikkerhed for lån hos det offentlige. Dette betaler bankerne en forsikringspræmie for få.

bankpakke 2 er et lån på 100 mia. til den finansielle sektor, med de formål at mindske risikoen for at sunde virksomheder og husholdninger ikke kan få finansieret deres aktiviteter. Pakken skal gå til 2012, og 25% af den skal gå til realkreditselskaberne. Renten er på 10%, og for at optage lånet har staten stillet visse krav så som forbud med aktieoptioner, så længe der er statslig kapital involveret.

10

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=236074&src=hjlpepakker_enoversigt.pdf

Side 8

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

8

I Bankpakke 3, som blev forhandlet på plads i marts, er bankkunder for fremtiden sikret mod tab i tilfælde af, at en bank krakker ved, at der oprettes en indskydergaranti på 750.000 kroner pr. kunde. Indtil denne pakke kom, havde staten givet en generel garanti, der dækker både kunder og banker. Med denne

bankpakke kom bankerne selv til at betale.^{11}

SP-ordningen; I 1998 indførte man SP ordningen, som havde til formål at bremse danskernes forbrug. Man betalte 1% af bruttoindkomsten. I 2004 valgte man at suspendere ordningen, i det man ønskede et løft i væksten. Danskerne beholdte så i stedet den ene procent, men skulle i stedet betale skat af den. På de 6 år, nåede man at sparer 43,3 milliarder op. I gennemsnit, havde de 3,2 millioner personer som havde indbetalt til SP sparret 14.600kr op. Man regnede så ud, at hvis bare en fjerde del af de opsparede midler ville blive hævet, ville de disponible indkomster ville blive øget med syv til otte milliarder kroner, og ligeledes dertil svarende ventedes det, at hvis halvdelen af disse blev hævet, ville de disponible indkomster blive øget med op i mod 15 milliarder kroner.

Forårspakken gjorde, at alle kunne hæve deres SP opsparing mod at betale 35% af de første 15000kr og

50% af resten frem til den 31 december 2009. Tiltaget blev taget for at sætte gang i forbruget herhjemme

                                           12
og fordi de konjunkturmæssige baggrunde tillod det.

Resultatet af denne ordning har dog ikke været så positivt som regeringen havde regnet med. Det har haft en kortvarig økonomisk effekt, grundet at mange danskere har holdt på pengene pga. usikkerhed omkring job og bekymringen for privatøkonomien stadig er stor.

Bankpakke 1 har i de store træk, været en slags sikkerhedsnet for de folk som har penge stående i bankerne, og uden denne pakke ville man kunne have risikeret at alle bankernes kunder trak deres penge ud i frygt for at miste deres penge hvis banken gik ned.

Bankpakke 2 er så i de store træk et slags sikkerhedsnet for banksektoren.

Bankpakke 3, vil jeg så sige er en videre udvikling af bankpakke 1. Den giver forsat dækning af kundernes penge hvis der skulle ske noget, men i stedet for at der er staten som finansiere den, som blev gjort med bankpakke 1, så skal bankerne nu tage over og finansiere det hele selv.

Regeringen har gennemført de største offentlige investering over 2 år siden 1960’erne. Finanspolitikken er blevet lempet med 55 mia. i 2009 og 2010. Dette har selvfølgelig en stor påvirkning på vort samfund, samtidig med at vi har så stor en gæld. Derfor er det vigtigt at regeringen fremsætter brugbare finanspolitiske tiltag, hvilket de ligeledes har forsøgt at gøre. Hvorvidt de pågældende tiltag har påvirket den danske økonomi som ønsket, kan diskuteres.

11

http://politiken.dk/politik/article932005.ece

12

http://www.banktorvet.dk/artikler/sp-ordning-og-foraarspakken/

Side 9

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

9

4. Vurdér hvorvidt vi vil få en lignende krise igen.

Alt efter at dømme, har denne krise ramt rigtig hårdt på Danmark, og verden uden for. Og det vil forsætte med at kunne ses på vores økonomi de næste mange år. I disse år er vi specielt sårbare over for eventuelle ændringer på aktiemarkederne m.m. Vi skal derfor gå varsomt frem for ikke at blive trukket ned igen.

Hvis/når vi kommer ud af de økonomiske problemer, og har fået stabiliseret det hele, tror jeg helt klart vi er

bedre rustet og samtidig har vi fået en bedre ”know-how”-viden omkring hvordan vi tackler og kommer uden om disse situationer.

Dog mener jeg stadigvæk, at lignende kriser vil opstå i fremtiden. Historisk-set har det jo faktisk vist sig, at i takt med at vi er blevet mere globaliseret, går nationale økonomiske problemer i større grad hen og bliver

internationale/globale kriser, fordi vi er så afhængig af hinanden økonomisk set. Og på baggrund af denne

krises konsekvenser og tidligere krisers konsekvenser, vil det være ren idioti at afskrive kriser i fremtiden.

Mange økonomer og eksperter har spået, at verdensøkonomien og magtfordelingen vil ændres den kommende tid. Vækst landende vil få større og større betydning for verdensøkonomien hvilket jo desværre også medfører, at deres nationale økonomiske problemer kan i større grad gå hen og blive internationale eller globale problemer. Her til skal det så lige siges, at jeg ikke ser noget negativt i at vækstlandene kommer mere og mere med, men konstatere bare at det er én risiko som man må løbe. ’over all’ er det jo et økonomisk plus at verden globaliseres.

Hvor udbredt og hvor omkostningsfuld de fremtidig kriser er dog ikke til at spå. Selvom en værre krise end denne krise næsten synes umuligt, skal man aldrig sige aldrig, det samme har også været sagt efter de foregående kriser.

Side 10

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

10

Konklusion

Mit arbejde med denne opgave har givet mig en ekstra viden omkring finanskrisen, dens konsekvenser, tiltagene i mod den. Og ud fra denne analyse af finanskrisens forløb, har jeg kommet frem til den vurdering, at vi sagtens vil kunne opleve en tilsvarende krise, omfanget vil jeg ikke tør gætte på og det samme gælder om hvornår den skulle opstå. Inden jeg gik i gang med opgaven, havde jeg heller ikke helt fuldkommen styr på hvordan og hvorledes den startede eller blev så global, men nu hvor jeg både har fået sat mig ind i både krakket i Lehman’s Brothers og den såkaldte boligboble har jeg nu fået et meget bedre overblik det. Og eftersom International Økonomi har noget jeg har tænkt mig at læse videre med så har denne opgave virkelig været interessant for mig. Opgaven har været en smule hård, men mest fordi, i længden kunne der godt være meget tørt stof når man er alene, men ellers synes jeg ikke den har voldt de store problemer for mig.

Side 11

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

11

Litteraturliste

Bøger;

Ellemose, Søren (2009). Finanskrisen. Forblændelse, foglemmelse, forgældelse. Forlaget Documentas.

Mjølhus, Jon & Røed Larsen, Erling (2009). Finanskrise! Lånefest, boligboble – og dagen derpå. Gyldendal Norsk forlag AS

Avisartikler:

Jyllandsposten d. 11. aug. 2009: ”Farlig dødvægt i dansk økonomi”.

Jyllandsposten d. 12. marts 2010: ”Eksporten skuffer fælt”

Jyllandsposten d. 12. marts 2010: ”fyringsrunder løjer af”

Jyllandsposten d. 26. august 2009: ”Strid om vækstpakke forude”

Jyllandsposten d. 26. august 2009: ”Slemt – men langt fra afgrunden”

Politiken d. 13. sept. 2009: ”Krakket i Lehman Brothers ændrede alt”

Hjemmesider:

http://www.dr.dk/nyheder/penge/2008/02/27/100319.htm ”Guide til subprimelån”

www.da.wikipedia.org/wiki/Subprime-lån

http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm

http://www.fm.dk/Temaer/Danmark%20og%20euroen/~/media/Files/Danmarks%20og%20Euroen/Kronik

%2013%2012%2008.ashx

http://ae.dk/files/AE_krisen-begynder-at-kradse-i-alle-a-kasser.pdf

http://www.pwc.com/dk/da/finanskrise/hvordan-er-danske-virksomheder-blevet-paavirket-af-krisen.jhtml

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=236074&src=hjlpepakker_enoversigt.pdf

http://politiken.dk/politik/article932005.ece

http://www.banktorvet.dk/artikler/sp-ordning-og-foraarspakken/

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=276160&src=danskokonomi_q110.pdf

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/finanskrisen-og-klimaet

http://world-crisis.net/financial-crisis/crisis-timeline-2008.html

Side 12

International Økonomi [navn fjernet], HH2F

Vejleder: Line Lemann Christensen

12

Bilag

Bilag 1 (http://ae.dk/files/AE_krisen-begynder-at-kradse-i-alle-a-kasser.pdf)

Bilag 2 (http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=276160&src=danskokonomi_q110.pdf)

Bilag 3 (http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=276160&src=danskokonomi_q110.pdf)

Bilag 4 (http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/finanskrisen-og-klimaet/)