IØ: Fastkurspolitik og skat (Terminsprøve)

Side 1

International Økonomi B

Terminsprøve

HHX 2. år

Opgave 1:

Med udgangspunkt I artiklen “Messerschimdt vil drøfte fastkurspolitik”, bedes du besvare nedenstående spørgsmål.

1. Hvad vil det sige at føre fastkurspolitik?

At føre fastkurspolitik vil sige, at det enkelte lands regering de direkte siger til det offentlige, at regeringen ikke vil bruge hverken en devaluering eller en revaluering. Set med danske briller, så må den danske krone kun svinge 2 ¼ % ift. euroen før Nationalbanken vælger at gribe ind. Det betyder, at når euroen falder, så falder den danske krone også.

2. Hvilke fordele og ulemper er der, ved at droppe fastkurspolitikken?

Fordele Ulemper

- Bedre klare økonomiske kriser - Mistillid fra finansmarkederne

- Landet kan selv devaluere eller - Mange vekselomkostninger revaluere valutaen - ”Selvstændig stat”

- Egen pengepolitik

I ovenstående tabel er der fremsat nogle eksempler på, hvilke fordele og ulemper der er ved at droppe fastkurspolitikken. Jeg vælger her, at uddybe nogle af eksemplerne.

Sammenlignet med Sverige økonomiske situation, da vi var kommet igennem finanskrisen, så kom de faktisk rigtig godt igennem krisen, fordi de lod deres kronekurs svinge overfor euroen. Endvidere kan landet også uden en fastkurspolitik selv styre deres valuta ved at devaluere eller revaluere. Det betyder f.eks. at man på egen hånd kan øge eller sænke eksporten, hvis det ønskes ved at devaluere landets valuta. Muligheden for at føre egen pengepolitik er nu tilgængelig, og det vil sige at landet selv kan hæve eller sænke renteniveauet. Hvis man er i en økonomiske krise kan dette være et vigtigt redskab at bruge, hvis man ønsker at hæve forbrugernes købekraft, så kan muligheden være at sænke renteniveauet, da renten er lav, og folk er derved tilbøjelige til at låne flere penge.

Som beskrevet i artiklen, så var der mistillid til den danske krone fra finansmarkederne, da vi ikke havde en fastkurspolitik over for f.eks. D-marken. Denne mistillid vil komme tilbage, hvis man vælger at droppe fastkurspolitikken, da det gør at finansmarkederne er meget usikre på den danske krones værdi. Yderligere så vil der være mange vekselomkostninger, da man handler med udlandet skal veksle til eksempelvis euro også tilbageveksle de penge man får tilbage. Ved at droppe fastkurspolitikken opfattes man også af mange, som værende en

Side 2

selvstændig stat, fordi man har valgt at isolere sig fra EU samarbejdet, som for mange ses for kunne sammenlignes med USA økonomisk.

3. Hvordan sikrer Danmark, at vi holder os inden for udsvingsbåndet på 2 ¼ procent i forhold til euro?

Den måde Danmark sikrer os, at vi er inde for de 2 ¼ %, som er udsvingsbåndet ift. euroen, er at vi deltager i et delvist fastkurssystem, som hedder ERM2. Hvis vi antager at den centrale eurokurs ligger på 746,038, så må den danske krone svige imellem den øvre grænse og den nedre grænse på henholdsvis 762,824 og 729,252. Og hvis pludselig den danske kroner lander udenfor disse grænser, kan Nationalbanken intervenere ved at gøre sælge euro fra valutareserven (Udbuddet øges, og eurokursen presses ned) eller Nationalbanken kan hæve renten (værdien på transaktioner ind og ud af Danmark stiger, derved sælger mange eurofolk deres euro i danske banker, udbuddet af euro øges og derved falder eurokursen). Eller man kan som den sidste mulighed, justerer centralkursen, hvis eurokursen absolut ikke vil dannes indenfor de nævnte grænser. Det betyder, at man fastlægger en ny centralkurs , og derved også nye grænser med et sving på 2 ¼ % ift. euroen.

4. Tegn et valutakursdiagram (DKR ift. USD), der viser kursdannelsen. Beskriv hvilke forhold, der kan få kurverne til at flytte sig.

Det er vigtigt, at når man flytter kurverne, så skelner man mellem faktorer, der påvirker efterspørgslen og faktorer, der påvirker udbuddet af den enkelte valuta. Nogle af de væsentligste forhold, der kan få kurverne til at flytte sig er nedenstående punkter:

Ved efterspørgsel:

• Import af varer og tjenester

• Rentebetalinger på lån i udlandet

• Tilbagebetaling af lån i udlandet

• Danskernes køb af udenlandske værdipapirer

• Udlandets salg af værdipapirer

• Investeringer i udlandet

Ovenstående påvirker efterspørgslen af valutaen, USD. Som man kan se på det vedlagte papir, så vil import af varer fra USA påvirke kursen på USD, da man herved efterspørger en bestemt valuta (USD) vil det påvirke efterspørgslen på USD. Efterspørgslen øges, kursen stiger på USD

(efterspørgselskurven rykker mod højre), og den danske krone er svækket, fordi kronen er blevet billigere i USA.

Ved udbud:

• Eksport af varer og tjenester

• Rentebetalinger på lån fra udlandet

• Modtagne lån fra udlandet

• Danskernes salg af udenlandske værdipapirer

• Udlandets køb af danske værdipapirer

• Investeringer fra udlandet

Side 3

Ovenstående påvirker udbuddet af valutaen, USD. Som man kan se på det vedlagte papir, så vil eksport af varer til USA påvirke kursen på USD, da man her udbyder dollars, fordi man modtager en betaling i dollars, men veksler dem om til danske kroner, og derved udbyder USD. Udbuddet øges, kursen på USD falder (udbudskurven rykker til højre), og den danske kroner bliver styrket, fordi den danske krone bliver dyre i USA.

Opgave 2:

1. Hvordan kan lavere skat på arbejdet medføre et øget arbejdsudbud?

En lavere skat gør, at vi danskere føler at vi har mere at arbejde for. Vi begynder lige pludselig, at se det gode ved dette – vi får flere penge. Vi oplever en større værdi af det arbejde vi lever – den oplevede værdi bliver større. Dette medfører et øget arbejdsudbud, fordi danskerne begynder at indse, at man ikke længere betaler 45% i skat af sin indkomst, men derimod måske 35%, hvilket vil kunne mærkes på danskernes økonomi.

2. Hvad vil et øget arbejdsudbud betyde for erhvervsfrekvensen? Og hvilken betydning har det for ginikoefficienten?

Et øget arbejdsudbud vil få erhvervsfrekvensen til at stige, fordi flere mennesker vil få lysten til at arbejde igen og de igen ser at der er noget at arbejde for. Gini-koefficienten vil blive større, da forskellen mellem de danskernes indkomst vil blive væsentligt større. Forskellen mellem en rengøringsassistent og en administrerende direktør vil blive meget større, selvom de begge vil betale mindre i skat, så vil den højtlønnede (direktøren) få mest ud af det.

3. Hvordan kan man forhøje statens indtægter og hvilke konsekvenser har det?

Man kan forhøje statens indtægter ved at hæve skatterne eller man kan sænke overførselsindkomster (f.eks. SU og kontanthjælp). Man kunne yderligere vælge at spare på eksempelvis forsvar, politik og ulandshjælp, og hvis man skal være hel striks, så vil en afskaffelse af den kollektive trafik også gavne eller afskaffelse af efterløn, folkepension og førtidspension. Hvis f.eks. vi ønsker at hæve skatterne vil det få nedenstående konsekvenser:

• Forbruget sænkes

• Importen sænkes (Forbrugerne har en mindre købekraft)

- Medfører en forbedret betalingsbalance (Forskellen mellem import og eksport bliver større)

• Produktionen falder (Der bliver ikke købt så mange varer længere)

- Medfører en højere arbejdsløshed (Der er ikke behov for så mange ansatte, da produktionen er faldet)

- Medfører økonomisk nedgang (Fordi der ikke længere bliver produceret så meget)

4. Vis i et udbuds- og efterspørgselsdiagram, hvilke betydning en lovbestemt minimumsløn har.

I det vedlagte ark er der på bagsiden skitseret et udbuds- og efterspørgselsdiagram, som viser minimumslønnen bestemt ved lov. Grunden til den eventuelle stigning er, at medarbejderne

Side 4

eventuelt har efterspurgt en eventuel stigning i overenskomstforhandlingerne. Det vil altså sige, at de i en given periode vil få en lille lønstigning fra 103,- kroner i timen til 108,- kroner i timen. Ved hjælp af det vedlagte ark fremgår det, at der er en fastsat en minimumsløn i overenskomstperioden med en eventuel lønstigning til medarbejderne, men det er ikke sikkert at de ønsker at forhandle det.

5. Hvordan måler man arbejdsløshed, og hvorfor opstår der ledighed?

Man måler den arbejdsløsheden / den registrerede ledighedsprocent ved at sige:

(Antal registrerede fuldtidsledige / Hele arbejdsstyrken) * 100 = Den registrerede

ledighedsprocent.

Når man snakker om årsager til arbejdsløsheden, findes der forskellige former for arbejdsløshed:

• Skiftearbejdsløshed

• Hjemsendelsesarbejdsløshed

• Sæsonarbejdsløshed

• Konjunkturarbejdsløshed

• Strukturarbejdsløshed

Skiftearbejdsløshed:

- Er når folk skifter job, og i perioden inden de får det nye job meddeler sig ledige.

- Kort varighed

Hjemsendelsesarbejdsløshed:

- Man fyrer medarbejderne i en arbejdsløshedsperiode, og efterfølgende ansætter dem igen hos den tidligere arbejdsgivere. F.eks. fiskeindustrien fordi der ikke flere fisk er at fange.

- Fyres ofte pga. vejret, manglende råvare eller maskinskade

Sæsonarbejdsløshed:

- Aktiviteten svinger med årstiderne. F.eks. afhænger produktionen af vejret, hvis det f.eks. er frost kan byggesektoren ikke bygge.

- Sæsonarbejdsløshed kan også skyldes sæsonbetonet efterspørgsel f.eks. turisten i Danmark trives bedst om sommeren.

Konjunkturarbejdsløshed:

- Er den ledighed der opstår når landets økonomi svækkes og er inde i lavkonjunktur. (Stigningen i BNP) er meget lille måske endda negativ.

- Efterspørgslen er lille til at holde produktionen oppe på det niveau, som der er fuld beskæftigelse

- Alle brancher mindsker efterspørgslen på arbejdskraft, og derfor vil udbuddet være større end efterspørgslen. Alle delmarkeder rammes af arbejdsløshed, men ikke nødvendigvis lige hårdt

Side 5

Strukturarbejdsløshed:

- Enkelte delmarkeder oplever en stor arbejdsløshed, som er over det gennemsnitlige niveau

- Situationen er meget forskellig fra delmarked til delmarked. Nogle delmarkeder kan have et større udbud af arbejdskraft end efterspørgslen på arbejdskraft.

Dermed er de ramt af strukturarbejdsløshed.

- Geografisk strukturarbejdsløshed: Når et geografisk område er hårdt ramt af arbejdsløshed

- Faglig strukturarbejdsløshed: Er når en branche oplever at arbejdsløsheden er større end gennemsnittet

Man vil aldrig opleve en arbejdsløshed på 0%, da der eksempelvis opstår sæsonarbejdsløshed om vinteren pga. af vejret eller vores turisme. Eller når f.eks. opstår skiftarbejdsløshed, når folk skifter fra et job til et andet, hvor man i mellem perioden går ledig.

Opgave 3:

1. Hvad er ”topskat” og hvilken betydning samfundsøkonomisk har det, at den sænkes?

Topskat består af 15% af indkomster, der overstiger 389.900, når arbejdsmarkedsbidraget er trukket fra. Rent samfundsøkonomisk gavner det sådan set kun de højtlønnede, som tjener over 389.900,- kroner efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget. Det betyder endvidere, at de får flere penge mellem hænderne, og deres købekraft blive væsentlig større, hvis topskatten sænkes, hvis de højtlønnede forbrugere importerer dyre luksus biler vil det faktisk ikke gavne Danmarks betalingsbalance, da forskellen mellem import og eksport vil blive mindre, og derved bliver overskuddet mindre. Statens indtægter vil også falde markant, hvis man vælger at sænke topskatten, da folk som A.P Møller Mærsk vil spare millioner, hvis ikke milliarder.

Endvidere vil det på den lange front betyde, at der skal findes finanser et andet sted – ved besparelser.

2. Beskriv væsentlige udfordringer i dansk økonomi, og kom med løsningsforslag.

Som det fremgår af nedenstående tabel^{1}, så var den offentlige saldo på -47,4 milliarder.

Hvilket betyder at Danmark står overfor en masse reformer samt besparelser. Hvis vi skal opgøre underskuddet, således vi får et neutralt resultat på 0 eller gerne positivt. Hvis vi vælger den mere konkrete og direkte løsning, så vil afskaffelse af arbejdsløshedsdagpenge bidrage med 18,8 mia., en generel besparelse af samtlige overførselsindkomster vil beløbe sig til 8 mia. endvidere skal topskatten hæves med 5% og sidst fjerne alt ulandshjælp. Jeg mener helt klart, at disse løsningsforslag er noget, der ville kunne gavne dansk økonomi, også fremover.

1

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR506.pdf

Side 6

3. Vis og forklar hvad der sker, hvis regeringen giver tilskud til produktion af økologiske grise?

Hvis regeringen giver tilskud til produktionen af økologiske grise, vil udbuddet stige (kurven rykker til højre), det vil betyde, at der bliver produceret flere økologiske grise og at det samlede tilskud bliver mindre, da danskerne ikke nødvendigvis vil efterspørge flere økologiske grise – efterspørgslen skal være der for at det ville være nyttigt at øge udbuddet.

4. Regeringen har tidligere givet tilskud til renovering af huse, som blev givet til håndværkere. Vis hvordan det påvirker markedet for renovering (Brug gerne udbuds- og efterspørgselskurver). Angiv også hvilke makroøkonomiske konsekvenser det har, at man giver tilskud (Forsyningsbalance og multiplikator)

Som det fremgår af det vedlagte ark, så er mængden af arbejde steget for håndværkerne, og tilskuddet er blevet ”større” eftersom flere og flere benytter sig at tilbuddet fra regeringen.

Kort sagt, så er efterspørgslen steget, fordi flere og flere ønsker at renoverer deres hus inden de f.eks. flytter. At man giver tilskud til forbrugerne vil svare til at man fik nogle penge uden betaling. F.eks. så forærer regeringen nogle penge væk, som de ikke vil så at se igen, men de vil til gengæld få en økonomisk gevinst ud af deres tilskud. På forsyningsbalancen vil det betyde, at komponenten Cpr (Privat forbrug) vil øge, da flere vil benytte sig af tilbuddet, desuden vil M for import af varer stige, da håndværkere får leveret deres materiale ude fra.

BNP vil stige, da deres dannes produktion i form af det forskellige arbejde håndværkerne laver. Det politikkerne har prøvet er, at få dannet en multiplikatorvirkning, hvoraf efterspørgsel af håndværkere skaber produktionen (sænker beskæftigelsen) og indkomsten stiger, hvilket medfører øget forbrug, som bliver ved og dog, fordi noget af indkomsten går til opsparing, således bliver multiplikatoren mindre og mindre.

Side 7

BEMÆRK: Jeg har lagt et ark fra mig, der viser nogle af opgaverne (Udbuds- og efterspørgselskurver)