Et eksempel fra HHX 2. år

Mini-SRP om arbejdsløshed i Spanien

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

International Økonomi BSpansk A 15 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de økonomiske begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?

  2. 4 min

    Find en figur eller en tabel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Bygger den på tal fra opgaven?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken figur i din egen opgave forklarer din pointe, og står forklaringen lige under den?

Skal du selv skrive om økonomi? Begreber og noter står her: Noter til international økonomi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, International Økonomi B, Spansk A, 15 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder international økonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til international økonomi.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

U n d e r s k r i f t

Arbejdsløshed i Spanien

Mini SRP, International Økonomi A, Spansk A

HHX 2. år

Side 2

[navn fjernet], HH2E

2

Abstract

In 2009 Spain had to note itself as the country in the EU with the greatest unemployment rate. It has only gotten worse since. Many newly educated young people are without jobs, which results in them immigrating to foreign countries in the hopes of finding job opportunities there. Before the building industry collapsed there were plenty of jobs in the business. Many young people have therefore educated themselves in that subject, and are now left with an education without much value in the Spanish society.

Because of the insecurity the consuming is low in Spain, which has resulted in less demand. When the demand for the various goods declines, so does the demand for manpower. To increase the growth again, Spain should cre-ate a greater security for the workers, so they can get the consuming going again.

Side 3

[navn fjernet], HH2E

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................ 2 Indledning ............................................................................................................................ 4 Redegørelse ......................................................................................................................... 5 Strukturel ledighed ................................................................................................................... 6 Analyse .................................................................................................................................. 7 Vurdering .......................................................................................................................... 11 Konklusion ....................................................................................................................... 12 Litteraturliste .................................................................................................................. 13 Bilag .................................................................................................................................... 14

Side 4

[navn fjernet], HH2E

4

Indledning

Det er 7 år siden finanskrisen for alvor tog verdenen med storm, og satte den finansielle verden i stå. Millioner af mennesker tabte en masse penge, og millioner af mennesker stod uden job. Et af det hårdest ramte lande der-iblandt var Spanien, som jeg vil komme nærmere ind på.

Arbejdsløshedsprocenten i Spanien var allerede høj før finanskrisen for alvor tog fat, da den strukturelle ledighed er høj i Spanien. Arbejdsløsheden i Spa-nien er den højeste i EU. Det betyder, at den spanske stat går glip af en masse skatteindtægter. Op til finanskrisen lånte bankerne rigtigt mange pen-ge ud, som spanierne ikke kan betale tilbage igen, så nu er bankerne rigtig nærrige med at låne penge ud, både til private folk og erhvervslivet. Tusind-vis af spaniere udvandrer også ud af landet, for at få jobmuligheder andre steder i verden. Tyskland er et af de mest eftertragtede steder. Rigtig mange unge nyuddannede står også uden jobmuligheder når de er færdige med universitetet, så ungedomsarbejdsløsheden er også på det højeste.

I følgende opgave vil jeg redegøre for udviklingen i arbejdsløsheden i Spani-en og for begrebet ”strukturel ledighed. Derefter vil jeg analysere årsagerne til denne udvikling og til slut vil jeg vurdere hvordan Spanien kan nå målet om fuld beskæftigelse.

Side 5

[navn fjernet], HH2E

5

Redegørelse

Med en arbejdsløshed på 15,5% blev år 2009, året hvor Spanien måtte note-re sig som EU-landet med den største arbejdsløshed. [1]

Finanskrisen ramte Spanien hårdere end regeringen havde regnet med og arbejdsmarkedet har siden hen været hårdt påvirket af dette. Hver femte spanier står nu uden job, så efterspørgslen på arbejde er stor. Udbuddet er derimod nærmest helt i bund.

Bilag 1 viser hvor stor en procentdel af arbejdsstyrken i Spanien som er uden job. Her ses det tydeligt at arbejdsløsheden er steget en del siden år 2009. I

år 2012 er arbejdsløsheden helt oppe og toppe med 25,2%.^{2}

Byggebranchen har sammen med turismen været en vigtig og stor del af økonomien i Spanien, hvilket også er skyld i at krisen har påvirket arbejds-markedet i landet så voldsomt. Spanierne har ikke råd til at bo i de mange nybyggede huse, og de står derfor tomme. Samtidig betyder dette også at byggebranchen står stille. Mange, især de unge, spaniere har igennem de tidligere år droppet uddannelsen, til fordel for hurtigt tjente penge. Altså til fordel for ufaglærte jobs. Jobmulighederne her er dog ikke de samme længe-re, som de var engang. Mange spaniere tager derfor lange uddannelser i håbet om at det vil give dem end bedre chance på arbejdsmarkedet. Dette er

desværre ikke tilfældet.^{3}

“Silvia tiene 24 años y un master en publicidad, pero el mercado laboral no se lo recompensa. La joven madrileña lleva más de dos años trabajando a tiempo completo en una multinacional de relaciones públicas por sólo 300 euros mensuales, haciendo el mismo trabajo que colegas con contratos in-definidos y salarios decentes.” 4

1

http://www.portugalnyt.dk/blogs/nytfraportugal/archive/2009/04/01/Arbejdsloeshed-

Spanien-EU-arbejdsloeshed-England-arbejdsloeshedstal-Polen-2009-Frankrig-arbejdsloeshed- Sverige-arbejdsloeshed-Tyskland.aspx

2

http://www.globalis.dk/Lande/Spanien/(show)/indicators

3

http://www.information.dk/203404

4

Los jóvenes españoles, atrapados en la precariedad laboral

Side 6

[navn fjernet], HH2E

6

I overnævnte citat fremgår det tydeligt, at en ordentlig uddannelse ikke giver de store jobmuligheder i Spanien. Arbejdsgiverne benytter sig af midlertidige kontrakter, som gør at de i princippet kan behandle de midlertidigt ansatte, som det passer dem. I Spanien skal man bare være glad hvis man har et job, også selvom dette betyder at man skal arbejde under dårlige vilkår eller må-ske endda gratis. På grund af at virksomhederne bruger disse midlertidige kontrakter, og ikke fastansætter folk, betyder det at arbejdsløsheden stadig bliver ved med at stige. Grunden er, at virksomhederne kan fyre flere hund-rede mennesker uden at have nogen særlig grund for det, i modsætning til hvis virksomhederne fastansatte dem.

Strukturel ledighed

Den strukturelle ledighed afhænger af hvordan arbejdsmarkedet ser ud i de forskellige lande, og kan derfor se meget forskellige ud fra land til land. Ud fra bilag 2 kan vi se at der vil ske lønstigninger pga. øget efterspørgsel på arbejdskraft, men at arbejdsløsheden aldrig vil komme længere ned end de

9%, da lønstigningerne nu vil være så store at det vil gå ud over eksporten.

Hvis arbejdsløsheden når ned under de 9% vil den automatisk stige igen pga. fyringer i eksportsektoren.

Den strukturelle ledighed i Spanien er høj, fordi udbuddet af arbejdskraft overstiger den efterspørgsel der er af arbejdskraft i Spanien. Altså, spanierne har et højt udbud på arbejdskraft, men virksomhederne efterspørger ikke li-geså meget arbejdskraft som der bliver udbudt. Når der kommer flere og fle-re arbejdsløse i Spanien, så bliver den strukturelle ledighed ved med at stige.

Den strukturelle ledighed kan også skyldes geografiske problemer. Et ek-sempel på dette kunne være, at mange unge uddanner sig indenfor det samme område, så vil udbuddet af arbejdskraft i den type branche stige, men da der er så mange der uddanner sig som det, så falder efterspørgslen af deres arbejdskraft. Så flere unge dropper uddannelserne, og går efter ar-bejde som ufaglærte. Men da arbejdsløsheden på det arbejdsmarked også høj, så vil de unge ikke kunne få arbejde der, og det vil sige at arbejdsløshe-den vil stige yderligere.

Side 7

[navn fjernet], HH2E

7

Analyse

I analysedelen vil jeg komme ind på hvordan finanskrisen har påvirket det spanske arbejdsmarked.

Som det ses i bilag 1, har Spanien siden år 2009 været ramt af en meget stigende arbejdsløshed. Der er næsten sket en stigning på 10% fra år 2009 til år 2012. Dette skyldes især at byggebranchen kollapsede. Fra år 2002 til finanskrisens begyndelse blev der stort set bygget en halv million nye boliger om året. 28% af disse stod dog tomme i år 2010.

Frem til år 2008 er det gået hurtigt fremad i den Spanske økonomi og siden landet kom med i Euroen, tilbød bankerne billige boliglån. Pga. stigende bo-ligpriser fik dette mange spaniere til at investere i lejligheder. Da boligboblen bristede faldt priserne desværre med 25%. De lån der er blevet taget, kan nu ikke betales tilbage og det giver bankerne store problemer. Den spanske re-gering lancerede en krisepakke i juni 2010, som sigtede mod at halvere statsunderskuddet:

• Offentlige lønninger sænkes med 5% fra juni

• Stop for lønstigninger i 2 år

• 13.000 arbejdspladser indenfor det offentlige skæres bort

• Den automatiske regulering af pensionerne sættes ud af kraft

• Et særligt børnetilskud til nybagte forældre suspenderes

• Pensionsalderen skal sættes op fra 65 til 67 år

• Virksomheder skal kun betale løn til deres ansatte i 20 dage når virksom-heden er i økonomiske vanskeligheder. Det bliver altså billigere at fyre arbej-dere. Perioden var tidligere 45 dage for alle virksomheder

• Overenskomster skal kunne ændres uden om fagforeningerne, hvis virk-

somheden er i økonomiske vanskeligheder.^{5}

Dette skabte dog nogle problemer i det Spanske samfund. På grund af den hævede pensionsalder og de 13.000 arbejdspladser som blev skåret væk, har de unge nu endnu sværere ved at finde sig et job. Krisepakken var også

5

http://www.leksikon.org/art.php?n=2943

Side 8

[navn fjernet], HH2E

8 skyld i et faldende privatforbrug. Folk oplevede enten lønnedskæringer, eller også blev de fyret. Pengene bliver derfor kun brugt på nødvendighedsvarer, da Spanierne er usikre på hvad fremtiden bringer.

Den bristede boligboble gjorde rigtig mange spaniere arbejdsløse, da bygge-branchen, som nævnt tidligere, var en af Spaniens helt store indtægtskilder.

Dette er skyld i at privatforbruget falder, og går derfor udover efterspørgslen på mange andre varer. Spanien er altså endt op i en ond cirkel hvor privat-

forbruget fortsat falder på grund af stigende arbejdsløshed.^{6} Ingen har råd til

at betale deres lån tilbage og de nybyggede huse og lejligheder står tomme.

Mange unge spaniere flytter tilbage til deres forældre, men de modige rejser altså til udlandet for at få drømmejobbet.

"Desde pequeña, mis padres me decían que tenía que tener un título universitario para tener un buen trabajo. Pero hoy parece que soy afortunada

simplemente por tener cualquier trabajo", dice Silvia”^{7}

Ud fra ovenstående citat, kan man tydeligt se hvad et af Spaniens store pro-blemer er. Det nytter ikke noget at tage en lang og god uddannelse, da man alligevel ikke kan være sikker på at få et job. Og skulle man gå hen og være så heldig at man får et job, så er det højst sandsynligt kun en midlertidig an-sættelse. At være ansat på midlertidig kontrakt betyder, at man aldrig kan være sikker på hvor længe man har et job.

”Mientras que en Italia, por poner un ejemplo, los contratos temporales representan un 7%, el nivel de contratos temporales en España es del 30%,

y en conjunto de la Unión Europea un 12,8..”^{8}

6

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-så-

hårdt-ramt.html

7

Los jóvenes españoles, atrapados en la precariedad laboral

8

El paro estructural en España

Side 9

[navn fjernet], HH2E

9

Her er et klart bevis på at Spanske arbejdsgivere benytter sig meget af de midlertidige kontrakter. Dette er skyld i en stor usikkerhed hos den spanske arbejdskraft, da de aldrig kan være helt sikre på hvornår de har jobbet og hvornår de er ude igen. Usikkerheden gør at forbruget er lavt, da spanierne er nødt til at være meget forsigtige med deres penge. Når Spanierne sænker deres forbrug, falder efterspørgslen, hvilket betyder at arbejdsløsheden stiger yderligere. Efterspørgslen på arbejdskraft bliver lavere og lavere, samtidig med at udbuddet bliver større og større. Dette resultere i at mange unge ny-uddannede Spaniere forlader landet, for at have en chance for at få et job.

Næsten 1 million unge under 25 år er arbejdsløse, og mange af dem er ud-dannet inden for byggebranchen. Dette gør at det er så godt som umuligt at få et job. De unge spaniere skal samtidig op i mod de ældre generationer, med en del mere erhvervserfaring, hvilket kun gør det sværere for dem.

Mange unge vælger derfor at tage ulønnede praktikpladser, for at få noget

erhvervserfaring, på CV’et.^{9}

“Nos hemos convertido en un país de emigración, después de haber sido un país de inmigración. Emigra más gente de la que llega porque no somos capaces de retener la gente”, explica Antonio Izquierdo, catedrático de Sociología de la Universidad de A Coruña. “Si la riqueza de un país es su

población, estamos perdiendo riqueza”, añade Izquierdo.^{10}

En professor inden for sociologi, ved navn Antonie Izquierdo, kan godt se problematikken i at de befolkningen søger ud af landet. Han mener at Spani-en er ved at miste sin velstand i og med at folket langsomt forsvinder. I år

2012 emigrerede 14.048 unge spaniere mellem 20-34 år ud af landet.^{11}

9

http://navisen.dk/blog/spaniens-tabte-generation/

10

Yo tengo un nieto en América

11

http://navisen.dk/blog/spaniens-tabte-generation/

Side 10

[navn fjernet], HH2E

10

”En España, es muy difícil empezar a trabajar. Y, muchas veces, se empieza con una beca por muy poco o incluso gratis”, dice. Gana unos 2.000 euros, de los que un cuarto se le van en impuestos. ¿Volverá? “No me lo he planteado. En Dinamarca estoy muy bien. Me veo viviendo allí por bastante tiempo”, dice. Estudia danés seis horas a la semana y se siente valorada.

“Aprecian a los arquitectos españoles”, dice; esos profesionales que en

España están especialmente golpeados por la crisis.^{12}

I ovenstående citat fortæller Clara San Millán, som er uddannet arkitekt, om at hun har forladt Spanien til fordel for Danmark. Her har hun fået et Job og så får hun løn.

Som det fremgår af bilag 3, så er arbejdsløsheden gået specielt ud over de unge. Fra er arbejdsløsheden blandt unge steget fra 37,9% til

53,2%. I længden vil dette blive et problem for Spanien, da deres unge gene-ration langsomt forlader landet til fordel for et job i andre lande.

Til den tid hvor efterspørgslen på varer og serviceydelser begynder at stige igen, vil udbuddet på arbejdskraft ikke længere være stort nok, og der vil væ-re mangel på de nyuddannede spaniere som har forladt landet.

12

Yo tengo un nieto en América

Side 11

[navn fjernet], HH2E

11

Vurdering

Spaniens kompensationsgrad er efter den sydeuropæiske model, hvilket be-tyder at den er på omkring de 30-40%, hvorimod kompensationsgraden i Danmarks ligger på 90%. Den spanske stat burde sætte den op, dog ikke så højt som den ligger i Danmark, da det ville være en for stor forskel fra hvad de er vant til. Det kunne resultere i at folk i sidste ende hellere nasse på sam-fundet, end at arbejde. Hvis staten derimod satte den på omkring de 60-75%, ville spanierne få flere penge mellem hænderne, hvilket ville resultere i et øget forbrug. Et øget forbrug betyder større efterspørgsel efter varer, og det vil resultere i mere produktion. På den måde ville man kunne skabe flere ar-bejdspladser. Hvis spanierne føler at der er et sikkerhedsnet til at gribe de arbejdsløse, vil usikkerhede være knap så stor og forbruget vil derfor for-øges.

Lav jobbeskyttelse ville derfor også være et godt forslag til Spaniens ar-bejdsmarked, da det ville resultere i at arbejdsgiverne ville fastansætte flere af deres medarbejdere, og droppe de midlertidige kontrakter. Lige nu er ar-bejdsgiverne ikke meget for at fastansætte deres medarbejdere, da det er vanskeligt at komme af med dem igen. Landet har på nuværende tidspunkt en høj jobbeskyttelse, hvilket betyder at Spanierne har lange opsigelser.

Así, el mercado laboral español posee estos dos grupos de trabajadores con derechos laborales diferentes por la naturaleza del contrato de trabajo que

poseen, con un nivel de protección también muy diferente.^{13}

De midlertidige kontrakter skiller på nuværende tidspunkt det spanske ar-bejdsmarked i to grupper. Begge grupper laver det samme, problemet er de vidt forskellige arbejdsrettigheder. Hvor de fastansatte er så godt som umuli-ge at komme af med, kan de midlertidigt ansatte ryge ud fra den ene dag til den anden.

13

El paro estructural en España

Side 12

[navn fjernet], HH2E

12

Konklusion

Ud fra opgaven kan det konkluderes at finanskrisen har haft stor indflydelse på arbejdsmarkedet i Spanien. På grund af en faldende efterspørgsel, var virksomhederne nødsaget til at fyre medarbejdere hvilket resulterede i et fal-dende forbrug.

Som nævnt tidligere i opgaven er Spanien herefter endt op i en ond cirkel hvor privatforbruget fortsat falder på grund af stigende arbejdsløshed. Jo fle-re folk der bliver arbejdsløse, desto mere falder privatforbruget. Når privat-forbruget falder, falder efterspørgslen på varerne, hvilket er lige med en fal-dende efterspørgsel på arbejdskraft og en stigende arbejdsløshed.

Selvom Spanierne får et job vil det ofte ikke påvirke deres privatforbrug, da der er stor sandsynlighed for at de kun er blevet ansat midlertidigt. Usikker-heden ved dette gør, at spanierne fortsat holder godt fast i deres penge.

Spanien bør ændre deres arbejdsmarkedspolitik så de kan fjerne usikkerhe-den blandt arbejderne og øge privatforbruget igen. Dette skal dog ske med en hvis hast, hvis det skal nås inden størstedelen af den unge veludannede generation har forladt landet til fordel for jobmuligheder i udlandet.

Side 13

[navn fjernet], HH2E

13

Litteraturliste

Kilder

▪ http://www.portugalnyt.dk/blogs/nytfraportugal/archive/2009/04/01/Arbejdslo

eshed-Spanien-EU-arbejdsloeshed-England-arbejdsloeshedstal-Polen-2009- Frankrig-arbejdsloeshed-Sverige-arbejdsloeshed-Tyskland.aspx

▪ http://www.information.dk/203404
▪ http://www.globalis.dk/Lande/Spanien/(show)/indicators
▪ http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:hvorfor-er-spanien-så-

hårdt-ramt.html

▪ http://navisen.dk/blog/spaniens-tabte-generation/
▪ http://www.leksikon.org/art.php?n=2943

▪

Spanske artikler

▪ Yo tengo un nieto en América

▪ El paro estructural en España

▪ Los jóvenes españoles atrapados en la precariedad laboral

Bøger

▪ International Økonomi, A-niveau, 2. udgave, del 1

Side 14

[navn fjernet], HH2E
Bilag
Bilag 1
30 24 18 12 6 0
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Bilag 2
Arbejdsløsheds-procent
Arbejdsløsheden falder - lønstigninger på grund af øget efterspørgsel efter arbejdskraft
Arbejdsløsheden stiger - fyringer i eksportsektoren fører til stigende arbejdsløshed
9
strukturel ledighed
Arbejdsløsheden kommer ikke længere ned, fordi lønstigningerne nu er så store, at det går ud over eksporten
Tid
14

Side 15

[navn fjernet], HH2E
Bilag3
0 12 24 36 48 60
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
15

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.