Portugals Økonomiske Udvikling - Analyse i IØ

Side 1

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

1

HHX 2. år

Indholdsfortegnelse

Analyse af den økonomiske udvikling i Portugal ............................................................................................... 2 Demografisk udvikling ................................................................................................................................... 2 Udviklingen i BNP .......................................................................................................................................... 2 Udviklingen i eksporten ................................................................................................................................. 2

-Ændringer i varer/ydelser der primært eksporteres ................................................................................ 3

Udviklingen i importen .................................................................................................................................. 3

-Ændringer i varer/ydelser der primært importeres ................................................................................. 3

Udviklingen i arbejdsløshed .......................................................................................................................... 3 Udviklingen i statsfinanserne ........................................................................................................................ 4 Nøgletal for Danmark og Portugal ..................................................................................................................... 4 Sammenligning af BNP: ................................................................................................................................. 4 Sammenligning af inflation & lønstigningen: ................................................................................................ 5 Lønstigninger i Portugal og Danmark: ........................................................................................................... 5 Redegørelse for Danmarks samhandel med Portugal ....................................................................................... 6 Handelsteorier – Danmark & Portugal .............................................................................................................. 8

Side 2

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

2

Analyse af den økonomiske udvikling i Portugal

Demografisk udvikling

I 2000 var der cirka 10,1 millioner indbyggere i Portugal (www.google.dk/publicdata). Portugals

befolkning har en vækstrate på omkring 0,2 %. I 2000 var 16,2 % af befolkningen i Portugal mellem 0-14 år. Det svarer til cirka 1,6 millioner. Der var cirka 1,6 millioner mennesker over 65 år.

Det svarer til 16 %. I den (omtrentlige) arbejdsdygtige alder, mellem 15-64 år var der 6,77 millioner indbyggere, hvilket er svarende til cirka 67,7 %.

I 2011 er Portugals befolkning på 10,7 millioner mennesker. 16,2 % af dem svarende til cirka 1,7 millioner mennesker er mellem 0-14 år. 65,8 % af befolkningen, cirka 7,1 millioner, er mellem 15-

64 år. 1,9 millioner mennesker, svarende til 18 %, er over 65 år.

Portugals befolkning er vokset med omkring 0,6 millioner mennesker igennem 00’erne.

Befolkningen som er over 65 år, er vokset med cirka 0,3 millioner. Det betyder, at halvdelen af

befolkningstilvæksten er i den såkaldte ”ældrebyrde”. Der er kommet 0,1 million flere børn/unge i

alderen mellem 0-14 år. I alderen mellem 15-64 år, er befolkningen vokset med omkring 0,4 millioner mennesker. At der er kommet flere og flere ældre mennesker i forhold til unge, er medvirkende til, at Portugals statsfinanser udvikler sig negativt.

Omkring 60 % af befolkningen bor i eller omkring byerne.

Udviklingen i BNP

(BNP tallene er i milliarder dollars), årets priser)

Det brutto nationale produkt (BNP), har i Portugal været støt stigende siden 1999 (mindre fald nogle år). I 1999 var Portugals BNP på 121,8. I 2009 er BNP helt oppe på 277,9. Det er en samlet stigning på 156,1 milliarder dollars. Det svarer til en stigning på 128,2 %. På 10 år har Portugal mere end fordoblet deres BNP. Velstanden er altså steget markant i Portugal på trods af den finanskrise som har ramt verden de seneste par år. (Tiårsoversigt)

BNP pr. indbygger har derved også været stigende. I 2003 lå den på 13.300 euro. I 2009 var den på

15.400 pr. indbygger. (EU-oplysningen) På af stigende velstand, lever 18 % af befolkning under fattigdomsgrænsen (www.cia.gov).

Side 3

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

3

75 % af deres produktion (BNP) kommer fra den offentlige sektor. Cirka 23 % er industri. Det restende er landbrug (www.cia.gov)

Udviklingen i eksporten

Portugals handelsbalance i mio. Euro

2001 2002 2003 2004 2005

Eksport | 26.918 | 27.398 | 28.092 | 29.870 | 30.653
Import | 44.094 | 42.466 | 41.754 | 46.598 | 49.146
Handelsbalance | -17.176 | -15.068 | -13.662 | -16.728 | -18.493
Dækningsprocent | 61,1 | 64,5 | 67,3 | 64,1 | 62,4

Kilde: ICEP. Tabellen er fundet på (www.amblissabon.um.dk)

Portugals eksport er steget hvert år mellem 2001 og 2005. Den samlede stigning er på 3.735 mio.

Euro. Det svarer til en stigning på 13,9 %. I 2008 er eksporten oppe på 40,16 millioner euro. %.

Den positive udvikling af eksporten hænger højst sandsynligt sammen med den kraftige stigning der har været i produktion i landet (BNP)

-Ændringer i varer/ydelser der primært eksporteres

I 2009 bestod Portugals eksport hovedsageligt af maskiner og redskaber, som udgjorde ca. 16 % af den samlede eksport. Køretøjer & andre transportmidler repræsenterede ca. 12 % af eksporten.

Metaller og tøj udgjorde cirka 7 % hver, mens plastic/gummi og fødevarer udgjorde omkring 6 %

hver. Den resterende eksport bestod blandt andet af mineraler, landbrug og olie (www.state.gov).

Det var omtrent de samme varer som Portugal eksporterede i omkring år 2000. Dog var eksporten af landbrug procentvist større. Teknologi produkter eksporteres mere og mere – også i Portugal.

Udviklingen i importen

Portugals handelsbalance i mio. Euro

2001 2002 2003 2004 2005

Eksport | 26.918 | 27.398 | 28.092 | 29.870 | 30.653
Import | 44.094 | 42.466 | 41.754 | 46.598 | 49.146
Handelsbalance | -17.176 | -15.068 | -13.662 | -16.728 | -18.493
Dækningsprocent | 61,1 | 64,5 | 67,3 | 64,1 | 62,4

Side 4

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

4

Kilde: ICEP. Tabellen er fundet på (www.amblissabon.um.dk)

Portugals import er steget mellem 2001 og 2005. Dog faldt importen i 2002 og 2003. Den samlede stigning i importen er på 5.052 millioner euro. Det svarer til en stigning på 11,45 %. Portugals handelsbalance er negativ i alle år mellem 2001 og 2005. Det skyldes, at landet importerer mere end de eksporterer. Grunden til meget import kan være, at Portugal importerer 70 % af deres energibehov.

-Ændringer i varer/ydelser der primært importeres

I 2009 bestod Portugals import mest af maskiner og redskaber, som repræsenterede cirka 19 % af den samlede import. Olieprodukter udgjorde 12,7 % af importen (Portugal har ikke selv olie, og er nød til at importere cirka 70 % af deres energibehov). Transport midler, kemiske produkter og landbrug udgjorde lige omkring 10 % hver. Den resterende import bestod af blandt andet metaller,

plastic/ gummi og fødevarer samt tøj/tekstile varer.

Udviklingen i arbejdsløshed

I begyndelsen af det nye årtusind var Portugals arbejdsløshed lavere end Danmarks. Den var i 2000 og 2001 under 4 %. Siden da har den været stigende, og ikke engang fremgang i verdensøkonomien mellem 2002 og 2006 har forbedret arbejdsløsheden. Tværtimod blev arbejdsløsheden faktisk højere i Portugal. I 2009 er arbejdsløsheden på omkring 10 %. Den samlede stigning i arbejdsløsheden fra 1999 (4,7 %) til 2009 (9,6 %) er på 4,9 % -point, hvilket svarer til en stigning på 104,3 %. Arbejdsløsheden er på 10 år mere end fordoblet. (Tiårsoversigt)

På trods af stigende arbejdsløshed, har velstanden i landet dog været stigende. I hvert fald hvis det måles i BNP. BNP pr. indbygger er steget markant de seneste 10 år, på trods af flere arbejdsløse.

Udviklingen i statsfinanserne

Portugal er i land i dyb økonomisk krise. Det ses blandt andet på statsfinanserne. Portugals offentlige gæld er hastigt stigende. I 2007 var den offentlige gæld på 63,6 procent af BNP. I 2009 var den på 76,8 % af BNP. I 2010 var gælden på ca. 93 % af BNP. Gælden nærmer sig derved at være 100 % af BNP. (Tiårsoversigt). EU-kommissionen forventer, at Portugals offentlige gæld fortsat vil stige, og være over 100 % af BNP i 2012. Link til fakta om Portugals økonomiske

situation: http://www.bt.dk/udland/skaebnedag-portugal

Side 5

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

5

Portugals skattetryk har mellem 1999 og 2009 været på omkring 35 %. Det betyder at statens skatteindtægter (skat, afgifter osv.) er på 35 % af BNP (EU-oplysningen). Samtidig er udgifterne steget fra 40 % af BNP til 45 % af BNP. Statens udgifter er derved højere end indtægterne, hvilket påvirker at Portugal må låne penge (stigning i offentlig gæld). (Tiårsoversigt)

Portugals regering vil inden 2013 have sparet 40 milliarder og yderligere hæve skatterne med 22 milliarder. (www.business.dk, 2011). Portugals regering har lavet en hjælpepakke, som skal hjælpe den portugisiske økonomi tilbage på sporet. Regeringen vil blandt andet lave nogle ændringer i sundhedssektoren samt sørge for flere skatteindtægter. Her er der et link til regeringens punkter i

hjælpepakken http://www.portugalnyt.dk/blogs/nytfraportugal/archive/2011/05/05/Portugal-

hjaelpepakke-EU-redningspakke-Portugals-oekonomi-accepteret-redningsplan-for-Portugal-maj-

2011-hjaelpepakke-.aspx.

Nøgletal for Danmark og Portugal

I sammenligningen mellem Danmark og Portugals vigtige nøgletal, har jeg valgt landenes BNP, offentlige gæld & inflation & lønstigning.

BNP angiver et lands velstand i alt, og kan også bruges til at angive velstanden pr. indbygger

(gennemsnitligt). Derfor er det et vigtigt nøgletal for et land – og derfor har jeg valgt dette nøgletal.

Inflationen viser de generelle prisstigninger på alle produkter, varer og serviceydelser i et land.

Samtidig kan man se om pengene bliver mere eller mindre værd. Jeg har valgt den, fordi det er vigtigt for et land, at inflationen ligger på et stabilt niveau. Samtidig er inflationen med til at bestemme mængden af penge i økonomien. Derudover har jeg (inden opgavestart) en ide om, at inflationen har været høj i Portugal. Så det vil jeg gerne have be – eller afkræftet.

Den offentlige gæld angiver, hvor mange penge staten skylder. Samtidig giver det indblik i, om staten kan styrer udgifterne (overførselsindkomster, off. sektor osv.) i forhold til indtægterne

(skatter, afgifter, moms osv.).

Sammenligning af BNP:

Tabel over udviklingen i Danmark og Portugals BNP mellem

(Røde tal angiver at Portugals BNP steg mest – Grønne tal angiver, at Danmarks BNP steg mest)

Side 6

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

6

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Portugal 3,9 2,0 0,7 -0,9 1,6 0,8 1,4 2,4 0,0 -2,5 1,3 -2,2

Danmark 3,5 0,7 0,5 0,4 2,3 2,4 3,4 1,6 -1,1 -5,2 1,7 1,7

Forskel -0,4 -1,3 -0,2 +1,3 +0.7 +1,6 +2,0 -0,8 -1,1 -2,7 +0,4 +3,5

Som man kan se på ovenstående tabel er begge landes BNP steget næsten alle år siden 2000.

Portugals BNP steg dog mere end DK’s mellem 2000 og 2002. Til gengæld gik udviklingen i Portugals BNP i stå i 2003. Udviklingen i Danmarks BNP er størst mellem Da finanskrisen begynder at ramme verden, mellem , falder Danmarks BNP mere end

Portugals. Portugal går samtidig ind i økonomisk krise. Derfor stiger Danmarks BNP mest i 2010 og 2011.

I 1999 var Danmarks BNP på 173,9 milliarder dollars. (DST)

I 2009 var DK’s BNP på 309,3 mia. dollars. (DST)

- Det er en stigning på 135,4 mia. dollars. Det svarer til en stigning på 77,9 %.

I 1999 var Portugals BNP på 121,8 milliarder dollars. (DST)

I 2009 var Portugals BNP på 277,9 mia. dollars. (DST)

- Det er en stigning på 156,1 mia. dollars, hvilket svarer til en stigning på 128,2 % Danmarks BNP var i 1999 større end Portugals. Det er det også i 2009. Det er på trods af, at Portugals befolkning er større end Danmarks. Til gengæld har Portugals BNP udviklet sig mere end DK’s. I perioden er Portugals BNP steget med 156,1 mia. dollars og Danmarks er i samme periode med 135,4 mia. dollars. Portugals BNP er derved steget med 20,7 mia. dollars mere end Danmarks imellem 1999 og 2009.

På trods af, at Portugals BNP har udviklet sig mere end Danmarks de foregående 10 år, er DK’s BNP pr. indbygger markant større end Portugals. Det er det fordi, at Danmarks BNP endnu er større end Portugals, og at vi samtidig har færre indbyggere.

Sammenligning af inflation & lønstigningen:

(Fed skrift = DKs inflation er størst – skråskrift = Portugals inflation er størst) Inflation:

Side 7

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

7

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Portugal 3,6 4,1 2,2 2,4 2,7 2,4 2,7 -0,9 1,4

Danmark 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 1,8 1,9 1,7 3,4 1,3 2,3

Forskel 1,2 2,0 2,0 0,6 0,8 0,7 0,7 2,2 0,9

Lønstigninger i Portugal og Danmark:

2003 2004 2005 2006 2007

Portugal -1,8 2,3 2,3 2,4

Danmark 4,0 2,9 2,7 3,2 4,1

Forskel

Inflationen skal gerne ligge omkring 2 % årligt.

Portugal har i mellem 2002 og 2007 en højere inflation end Danmark. Portugals inflation ligger i de

6 år på over 2 % årligt, hvilket er forholdsvist højt. Fra 2008 til 2010 er Danmarks inflation højest. I de år går Portugals inflation i stå, faktisk er der deflation i 2009 i Portugal.

I Danmark stiger lønnen mere end priserne stiger (inflationen) i årene mellem 2003 og 2007. Det betyder, at folk kan købe mere. I Portugal stiger inflationen mere end lønnen. Det betyder, at portugiserne kan købe mindre i årene mellem 2004 og 2007.

Alt i alt er inflationen forholdsvis høj i Portugal. I næsten alle år, er den højere end 2 %. Samtidig stiger lønnen også end pæn del i Portugal. Det har næsten den samme stigning som inflationen.

I Danmark er inflationen ret svingende. Den er i 2000 oppe på omkring 3 %, hvorefter den falder lidt igen for så dernæst at stige igen. Lønstigninger i Danmark har dog været ret høje. Lønnen har derfor haft større årlige procentstigninger end inflationen i DK.

Sammenligning af offentlig gæld:

(Tallene står som % af BNP)

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Portugal 63,6 66,3 76,8

Danmark 27,4 34,2 41,6

Side 8

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

8

Forskel

Kilde: (Tiårsoversigt)

Portugals stigende arbejdsløshed og ældrebyrde, har påvirket de statslige finanser i negativ retning.

Staten har underskud. Og den offentlige gæld er enorm. I 2007 var den på 63,6 % af BNP, siden da er den vokset og vokset og i 2009 var den på 76,8 %. Ifølge www.portugalnyt.dk kommer deres offentlige gæld over 100 % af BNP i 2012 (hvis stigningen fortsætter). Danmarks økonomi må siges at være mere stabil. Godt nok har Danmark også gæld men den er noget lavere end Portugals.

I 2007 var DK’s gæld på 27,4 % af BNP. I 2009 er den steget til 41,6 %. Dog har Danmark, hvis man medregner aktieandele i diverse virksomheder osv., et lille overskud – og altså ikke noget gæld.

Redegørelse for Danmarks samhandel med Portugal

Danmarks import fra Portugal (Portugals eksport til DK)

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Import

Portugal

Samtlige varer 2 590 507 2 433 115 2 347 191 2 156 971 1 956 961 2 092 484 2 144 702 2 101 858 2 356 445 2 084 236 2 211 485 i alt

Tekstilstoffer 142 580 118 725 112 196 105 598 99 434 78 155 98 367 96 815 100 453 89 384 96 853

Andre råvarer | 127 890 | 121 294 | 142 618 | 146 928 | 126 431 | 143 672 | 106 904 | 128 226 | 117 900 | 180 544 | 305 390

og halvfabrika-ta

Næringsmidler, | 133 991 | 138 390 | 160 958 | 179 288 | 185 269 | 184 118 | 236 593 | 190 871 | 173 613 | 167 752 | 192 977

drikkevarer og tobak

Beklædning | 864 227 | 749 617 | 658 457 | 579 649 | 481 038 | 417 945 | 402 690 | 435 320 | 435 042 | 335 575 | 319 508
Fodtøj | 587 415 | 531 950 | 515 355 | 516 141 | 370 386 | 476 118 | 518 505 | 452 056 | 553 736 | 414 727 | 419 026
Andre halvva- | 206 632 | 205 024 | 193 887 | 189 676 | 155 408 | 137 219 | 110 300 | 153 864 | 162 564 | 148 482 | 156 662

rige forbrugs-varer

Kilde: (www.dst.dk)

På ovenstående tabel, kan man se Danmarks mest importerede produkter fra Portugal. Det produkt DK, i 2001, importerer mest af fra Portugal er beklædning (tøj osv.). Det udgør 33,3 % af den samlede import fra Portugal. Den næstmest importerede varer er fodtøj, som udgør omkring 25 %.

Dernæst følger næringsmidler, drikkevarer og tobak, andre halvvarige forbrugsvarer, andre råvarer og halvfabrikata samt tekstilstoffer

Side 9

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

9

Importen af beklædning af været faldende lige siden 2001 og i 2010 er den mere end halveret (kan hænge sammen med stigende beklædningsimport fra Asien). Også fodtøj er faldende, den er faldet fra lige under 6 00 millioner kroner til lidt over 400 mio. kr. Også tekstilstoffer og andre forbrugsvarer har lidt små fald. Halvfabrikata og næringsmidler har været stigende. Importen af halvfabrikata er mere end fordoblet, mens næringsmidler kun er steget en lille smule.

Sammenlagt er Danmarks import fra Portugal faldet siden 2000. Den faldt meget indtil 2005, hvor importen var nede under 2 milliarder. Siden 2005 er den steget lidt igen og i 2010 er den samlede import cirka på 2,2 mia.

Danmarks eksport til Portugal (Portugals import fra DK)

Eksport 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Portugal

Samtlige varer 1 970 2 035 2 032 1 748 3 966 6 315 3 657 2 528 2 578 2 164 2 070 i alt 301 370 063 750 564 474 814 874 304 297 226

Næringsmid- 345 935 377 830 429 650 365 062 333 190 301 613 396 665 470 568 410 796 392 113 400 836 ler, drikkeva-rer og tobak

Elektriske 128 635 198 225 166 204 145 187 2 193 4 014 1 460 250 019 244 251 76 705 94 991 maskiner, 866 014 135 apparater og udstyr

Rå jordolie 303 417 134 408 117 091 0 0 0 0 0 0 0 0

Maskiner, 197 754 128 713 164 853 158 919 148 294 114 576 122 994 274 613 186 008 113 589 113 274 apparater og instrumenter, ikke elektriske

Tilbehør til 121 061 132 668 68 457 53 176 48 464 41 405 46 792 88 791 176 933 107 653 76 784 ikke-elektriske maskiner

Andre råvarer 88 700 66 831 85 103 117 409 196 287 153 392 140 456 133 900 195 629 211 743 218 791 og halvfabrika-ta

Andre varige 84 953 137 234 134 085 161 482 194 259 189 673 160 727 150 993 184 547 186 865 270 448 forbrugsvarer

Kilde: (www.dst.dk)

På ovenstående tabel, kan man se Danmarks mest eksporterede varegrupper til Portugal. Det mest eksporterede er, i 2000, næringsmidler, drikkevarer og tobak. Den udgør ca. 18 % af den samlede danske eksport til Portugal. I 2000 og de efterfølgende 2 år eksporterer Danmark også en del rå jordolie til Portugal. Den udgør omkring 15 % af den totale eksport. Fra 2003 og frem stopper eksporten af jordolie. De andre varegrupper, som Danmark eksporterer meget af, er: elektriske maskiner og udstyr, ikke-elektriske maskiner, apparater og instrumenter samt tilbehør til ikke-elektriske maskiner & halvfabrikata samt forbrugsvarer.

Side 10

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

10

Eksporten af næringsmidler har været svingende, men har en lille stigning samlet. Elektriske maskiner og apparater, ikke-elektriske maskiner og apparater samt tilbehør til ikke-elektriske maskiner er alle faldet siden 2000. Eksporten af forbrugsvarer er mere end 3-dobblet siden 2000.

Alt i alt er eksporten til Portugal steget siden 2000. Dog er stigningen meget beskeden. Fra 2003 til

2005 stiger eksporten meget eksplosivt, derefter falder den igen. Og ender lige over det niveau den var på i 2000.

Danmarks handelsbalance, i forhold til Portugal er i de fleste år negativ, idet vi importerer mere end vi eksporterer til Portugal. Til gengæld er den samlede eksport til Portugal steget og den samlede import er faldet. Det betyder, at Danmarks handelsbalance er forbedret i forhold til Portugal. Den er dog stadig negativ i 2010.

Handelsteorier – Danmark & Portugal

Danmarks mest eksporterede varegruppe til Portugal er næringsmidler, drikkevarer og tobak.

Samtidig importerer vi også en del af denne type varer. Den samhandel kan beskrives Krugmans teori om Intraindustry Trade. Landene handler med hinanden inden for samme branche. Fordelene ved dette er, at virksomhederne opnår stordriftsfordele og forbrugerne for mere at vælge i mellem + priserne bliver muligvis mere favorable for forbrugerne.

At Danmark og Portugal handler med næringsmidler med hinanden, kan også beskrives med Linders Efterspørgselsteori. Miljøafstanden er forholdsvis lille mellem landene, især når det drejer

sig og alkoholforbrug/kultur.

Danmark eksporterer maskiner, tilbehør osv. Produkter produceret på baggrund af teknologi og viden. Samtidig importerer vi tekstilstoffer, sko og tøj. Denne samhandel kan beskrives med David Ricardos teori om komparative fordele. Danmark er bedste til det begge dele. Men landene specialiserer sig der hvor de er bedst. Portugal er bedre med tøj (arbejdsintensiv – lave lønninger

=faktorudrustningsteorien) end maskiner og tilbehør (viden og teknologi = faktorudrustningsteorien

). Derfor specialiserer landene sig i hver deres ting og handler derefter med hinanden.

Portugal eksporterer også en del vin, mens Danmark eksporterer vindmøller (ikke specielt meget til hinanden). Den samhandel der nu er, kan beskrives med Adam Smiths teori om absolutte fordele.

Portugal er bedst i vinproduktionen og Danmark er bedst til at producere vindmøller. Derfor specialiserer landene sig, og handler med hinanden.

Side 11

International økonomi

[navn fjernet] 2.b

11

Udover handelsteorierne til at beskrive samhandelen, har EU også hjulpet en del. Varer, penge og tjenesteydelser kan frit bevæge sig mellem Portugal og Danmark, da begge lande er med i EU fællesskabet – som sikrer fri handel indenfor EU-grænserne og en ydre toldmur. Derfor steg samhandelen mellem Portugal og Danmark efter de begge kom med i EU.

Citerede værker www.business.dk. (Marts 2011). Hentede Oktober 2011 fra www.business.dk.

DST, S. t. (u.d.). Statistisk tiårsoversigt. København: Danmarks statistik.

EU komissionen. (2008). Eu.europa.dk. Hentede 28. 3 2011 fra

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb70/eb70_dk_nat.pdf

EU-Oplysningen. (u.d.). www.eu-oplysningen.dk. Hentede 26. 3 2011 fra http://www.eu-
oplysningen.dk/emner/EUs_budget/2009eifordeling/

Økonomi & Erhvervsministeriet. (u.d.). www.oem.dk. Hentede 25. Marts 2011 fra

http://www.oem.dk/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/eus-konkurrenceevnepolitik/det-

indre-marked-for-varer-og-services

Tiårsoversigt. (u.d.). Hentede Oktober 2011

Tiårsoversigt, S. (u.d.). www.dst.dk. Hentet fra www.dst.dk.

www.amblissabon.um.dk. (u.d.). www.amblissabon.um.dk. Hentet fra www.amblissabon.um.dk www.cia.gov. (u.d.). www.cia.gov. Hentet fra www.cia.worldfactbook:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/po.html

www.dst.dk. (u.d.). ww.dst.dk. Hentet fra www.dst.dk:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp

www.europa.eu. (u.d.). Hentede 24. Marts 2011 fra http://europa.eu/abc/symbols/9-may/decl_da.htm

www.google.dk/publicdata. (u.d.). Hentede Oktober 2011 fra www.google.dk/publicdata:
http://www.google.dk/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=sp_pop_totl&idim=country
:PRT&dl=da&hl=da&q=portugal+indbyggere

www.state.gov. (u.d.). Hentet fra www.state.gov: http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/3208.htm