Sort arbejde i Danmark | International Økonomi B

Side 1

Sort arbejde

Kasper Dahl Pedersen 1.d - HHX

30/05-08

a) Giv ud fra tabeller og figurer en beskrivelse af det sorte arbejde i Danmark.

Hvis du skal have renoveret stuen eller bygget et nyt køkken kan man være fristet til at få det lavet

sort. Og det kan godt være forståeligt, for gennemsnitsprisen for en håndværker var i 2004/05 kun

131 kr. i timen, hvorimod hvis du skal have gjort det ”hvidt”, så kan det koste mere end det dobbelte i timen hvis ikke firdobbelt.

Der er rigtigt meget sort arbejde i Danmark. Faktisk udgør sort arbejde 3 % af andelen i produktion HHX 1. år tallet er størst hos de studerende, hvor tallet ligger helt oppe på de 40 %.

Da så mange arbejder eller har prøvet at arbejde sort, har det medført at der er blevet arbejdet sort for 50 mia. kroner og den danske stat har mistede for 20 mia. skatteindtægter.

Men. Det viser sig faktisk at tallet er faldende, hvor det i 2001 var på 3,8 af Danmarks samlede BNP. Et af budene på, hvorfor tallene er faldende stammer fra regeringens Fairplay-kampagne i august 2004, hvor man reklameret med konsekvenserne af hvad der vil ske, hvis alle mennesker arbejdet sort. Her er et billede fra kampagnen som illustrer, hvad befolkningen synes om dem der arbejder sort, og konsekvenserne af det.

b) Kortlæg nogle af årsagerne til, at der udføres sort arbejde

Som sagt er den gennemsnitlige omkostning for en sort arbejdende håndværker 131 kr. i timen, og op til det firdobbelte for en normalt timelønnet. Så besparelsen på et nyt køkken eller badeværelse kan være enorm, og det kan godt friste hos nogle, især hos de mindre velhavende, hvor man måske kan komme op på at spare en månedsløn på at gøre det sort. Det gør også generelt den disponible indkomst større alle som vælger at få det lavet sort, så det er faktisk alle indkomstgrupper som før det gjort.

Side 2

Så den mest oplagte årsag til at der udføres sort arbejde er den store besparelse der ligger i at skatten i Danmark er meget høj, og det er derfor at mange vælger ”sort” frem for ”hvid”.

Hvis man så vælger at se det fra arbejdernes synsvinkel, kan en årsag til at de vælger at udføre sort arbejde, at de bl.a. gør det for en ven. Især i Jylland er det kendt at man hjælper hinandens naboer med evt. renoveringer af hinandens huse, hvorefter man kalder det en ”vennetjeneste”, med lidt penge under bordet.

Det er generelt også nemmere at administrer lønnen for begge parter, for så aftaler man bare en pris på jobbet, og så giver man pengene i stedet for at skulle udføre en masse papir arbejde, og indberette arbejdet til SKAT.

Men det er skam også en ”sort” side med at få det gjort sort.

Jeg har fundet en lille historie fra SKAT.dk, som fortæller om en af de konsekvenser der kan være ved at få det lavet sort.

En anlægsgartner fortæller, at en af hans kollegaer/konkurrenter havde en ordre hos en

privatkunde. Mens de ansatte var godt i gang i haven, kom naboen ind og hyrede dem til at fælde et træ - sort. Desværre rev træet nogle af NESA´s luftledninger med ned.

Da NESA kom for at reparere skaderne, så de firmaets bil stå ved træet og huset. Men firmaet havde intet med det at gøre. Det var jo et par løsslupne ansatte, der lod sig overtale til en hurtig skilling. Så firmaet meldte PAS og henviste til den ansattes sorte kunde – altså naboen.

Den næste dag ringende kunden og påstod, at hun havde bestilt arbejdet med regning via medarbejderen og at virksomheden skulle betale regningen for det væltede træ. Men medarbejdere kunne ikke modtage sådan en ordre på firmaet vegne, og der forelå naturligvis heller ingen aftale om det, så hun måtte erkende, at det blev et dyrt træ.

Så det er ikke kun en negativ ting for samfundet at der bliver udført sort arbejde, det kan også gå ud over de individuelle som får det gjort.

c) Foretag en nærmere analyse af de samfundsøkonomiske problemer, der er forbundet med, at sort arbejde er så udbredt?

Side 3

Danmarks stat mister som sagt 20 mia. kr. i skatteindtægter om året på, at der bliver lavet sort arbejde. Det skaber derfor et økonomisk problem eller et økonomisk tab, da de 20 mia. kunne være gået til en masse gode ting. Jeg har derfor fundet 10 ting som man kunne have brugt pengene på:

(Dette skal dog tages med forbehold, da Rockwools nyeste undersøgelser viser, at tabet i øjeblikket ligger på 8 mia.)

Lettelser i bundskatten:

1.932 kr. og 37 øre i gennemsnit pr. bundskatteyder. Bundskatten kan sænkes med 1 pct. point.

Lettelser i mellemskatten:

6.986 kr. og 90 øre i gennemsnit pr. mellemskatteyder. Mellemskatten kan helt afskaffes.

Lettelser i topskatten:

8.743 kr. og 17 øre i gennemsnit pr. topskatteyder. Topskatten kan sænkes fra 15 pct. til 7,4 pct.

Antal pc’ere i landets skoler:

1.000.000 pc’ere. (hvis en PC koster 8.000 kr. ekskl. moms). Eller 1 pc’er til hver af Danmarks

643.000 grundskoleelever og 2,9 mia. kr. til andre ting.

Antal ekstra hænder i ældreplejen:

Knap 30.000 flere hjemmehjælpere før skat (gnstl. månedsløn er 23.000 inkl. pension).

Antal ekstra hænder på sygehusene:

Godt 22.000 flere sygeplejersker før skat (gnstl. månedsløn er 30.000 inkl. pension).

Antal idrætshaller til idrætsliv:

6.000 idrætshaller á 15 mio. kr.

Antal kilometer jernbanestrækning:

Omkring 60 km ny dobbeltsporet jernbanestrækning (pris pr. km er 133 mio. kr. for dobbeltspor, eksempel fra ny bane København-Køge-Ringsted).

Antal ekstra hænder i landets børnehave og vuggestuer:

Godt 25.000 flere pædagoger før skat (gnstl. månedsløn er 23.000 + 14 pct. pension).

Ekstra SU til de studerende:

3.042 kr. og 75 øre ekstra pr. måned pr. SU-modtager (219.100 stipendieårsværk i 2006),

(udeboende på videregående uddannelse får i dag 4.724 kr. pr. md.)

Disse ti eksempler viser tydeligt, hvor mange nyttige ting man ville kunne lave, hvis det sorte arbejde ikke var til stede.

Side 4

Et andet økonomisk problem ved sort arbejde kan være, at hvis flere og flere begynder at få lavet ting sort, så føler resten af befolkningen at de lige så godt også kan gøre det sort. En ond cirkel hvor alle begynder at tænke tænker ”Hvis han gør det, kan jeg da også lige så godt også gøre det”. Og så ville brancher som bygge og anlæg, Hotel og restauration samt rengøring begynde at blive til officielt ”døde” brancher, hvor alt arbejde bliver lavet sort. Det ville medføre store tab for Statens økonomi.

d) Gør rede for nogle indgreb, der kan begrænse det sorte arbejde

Regering har som sagt lanceret en kampagne i august 2004 som omhandlet konsekvenserne af sort arbejde. Det har begrænset sort arbejde tydeligt, hvor sort arbejdes andel af produktionen i procent af BNP var faldet med 0,8 procentpoint.

På en skala fra 1 til 10 hvor 1 var helt uacceptabelt, kan man tydeligt se forskellen fra 1997 til 2004, at accepten af at få udført eller udføre sort arbejde er faldet fra 5,2 til 3,9, hvor man skal bemærke at spørgsmålet i 2004 var stillet i oktober og november, kort tid er at fairplay-kampagnens påvirkning udkom.

Så der bliver allerede gjort en indsats fra statens side med at begrænse sort arbejde, men det kan stadigvæk godt blive bedre. En af de mest oplagte ting man kan gøre for at begrænse sort arbejde er, at man sætter topskatten ned, så færre skal betale topskat.

For ifølge denne artikel, er den høje topskat, undskyldningen for at mange danskere vælger at få lavet det arbejdet sort. Så hvis man får færre til at betale topskat, kan det ændre befolkningens holdning til om det er i orden at få lavet arbejdet sort. Det er i hvert fald et udspil som regeringen håber, kan få begrænset det sorte arbejde endnu en takt.

http://hvr.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=5822&M=News&PID=7825&NewsID=1492

Her er et link som jeg har fået inspiration fra, med gode artikler omkring sort arbejde.

http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/apr2006.pdf