Danmark og Porters diamant

Side 1

Porters diamant

Danmark og Porters diamant

Nogle lande er gode til at konkurrere på verdensmarkedet, mens andre ikke er. Hvad skyldes det og hvorfor? Dette tema har den amerikanske økonom Michael Porter lavet en række undersøgelser på. Porter mener ikke at et lands konkurrenceevne kun afhænger af løn, valuta og naturressourcer. Ifølge Porters undersøgelser er der fire punkter, som er med til, at karakteriserer et lands konkurrenceevne.

2011

Side 2

Side 1 af 8

Porters teori

Nogle lande er gode til at konkurrere på verdensmarkedet, mens andre ikke er. Hvad skyldes det og hvorfor? Dette tema har den amerikanske økonom Michael Porter lavet en række undersøgelser på. Porter mener ikke at et lands konkurrenceevne kun afhænger af løn, valuta og naturressourcer. Ifølge Porters undersøgelser er der fire punkter, som er med til, at karakteriserer et lands konkurrenceevne.

• Firmastrategi, struktur og revalisering

• Produktionsfaktorer

• Efterspørgselsforhold

• Beslægtede virksomheder og underleverandører

Firmastrategi, struktur og rivalisering

Virksomhedernes strategi med hensyn til ledelse og organisation og forholdet mellem ledelse og medarbejdere er meget vigtig for konkurrenceevnen.

I denne side af diamanten er den indenlandske konkurrence det vigtigste for konkurrenceevnen. Porter fandt ud af, at i lande, som besidder ledende industrier på verdensmarkedet, er der ofte en stor indlands konkurrence mellem flere virksomheder (eks. har der i Danmark været en voldsom konkurrence blandt mejerierne).

Den hårde indenlandske konkurrence om de hjemlige forbrugere betyder, at der er nødt til at komme forbedringer og fornyelser af virksomhedernes produkter samt nye produktionsmetoder m.m. Derved udvikles nye produkter, omkostningerne holdes nede og kvaliteten forbedres. Derfor står sådanne virksomheder ofte godt på det internationale eksportmarked.

I erhvervslivet kan der forekomme sammenslutninger af virksomheder, som ifølge porter, ikke nødvendigvis en fordel. Dette begrundes med at konkurrencen forsvinder, og dermed ingen tilskyndelse til fornyelse og forbedringer.

Produktionsfaktorer

Begrebet produktionsfaktorer omhandler alle de fornødne ting, det kræver at fremstille en vare. Dette er:

Arbejdskraft: Her tænkes der bl.a. på mængden og kvaliteten af arbejdskraften i landet. Andre faktorer er uddannelsesniveauet, prisen på arbejdskraften og arbejdsmoralen, som er vigtig for, at et firma kan fungere maksimalt.

Fysiske ressourcer: Produktionsfaktoren er også afhængig af et lands beholdning af mineraler, skove, agerjord, fiskeri muligheder og sidst klimaet.

Vidensressourcer: Med viden menes et lands videnskabelige niveau. Dette afhænger af mængden af kvalificerede højt uddannede medarbejdere, forskningsinstitutter, laboratorier samt statistiske kontorer m.m.

Side 3

Side 2 af 8

Kapitalressourcer: Det er vigtigt, at en virksomhed har mulighed for at kunne videreudvikle sine produkter, så de bliver effektivere og bedre. Dette er muligt, når erhvervslivet kan skaffe sig billig kapital til finansiering af forskning og produktudvikling.

Infrastruktur: Infrastruktur er også vigtig for virksomheden, her tænkes på transportsystemet med motorveje, jernbaner, lufthavne osv. Og det handler også om landets kommunikationssystem fx telefon- og postvæsen. Til sidst er det også en vigtighed, hvordan sundhedsvæsenet fungerer.

Efterspørgselsforhold:

Til udviklingen af et lands konkurrenceevne, er den hjemlige efterspørgsel særdeles vigtig.

Et lands hjemmemarked kan være med til at give nogle specielle behov, som f.eks. svenskerne der er gode til at fremstille højspændingsudstyr da afstanden fra vandkraftværkerne til byerne er utrolig lang. Det er for dem, derfor nødvendigt at transportere strømmen langt.

Forbrugernes krav og kræsenhed er med til at lægge et pres på virksomhederne, så de hele tiden fremstiller kvalitetsprodukter med den nyeste teknologi.

Kigger vi på Danmark, er vi her utroligt miljøbevidste, og det har så tvunget virksomhederne til at udvikle mere miljøvenlige produkter. Det har for Danmark betydet, at vi er et af de førende lande på verdensplan, indenfor miljøområdet, som fx i vindmølle branchen, hvor vi har haft stor succes.

Porter er helt overbevist om, at hjemlandet har stor betydning for virksomheden, da det er her den højt uddannede arbejdskrat findes, og tilmed er her, de kritiske forbrugere er.

Beslægtede virksomheder og underleverandører:

Virksomhederne er ikke alene om at fremstille produkterne, og det er derfor vigtigt at der er et helt net af underleverandører der fungerer sammen. Har et firma deres net af underleverandører i det samme land, eller samme demografiske område som deres produktion, vil de stå stærkt da de er uafhængige af andre lande. Disse underleverandører kan danne et net, så de bliver mere eller mindre afhængige af hinanden.

Det vil så styrke økonomien for de små firmaer, og kaldes en industriblok/cluster.

Et eks. på industriblokke i DK kan være Siemens, et stort vindmølle firma, som har en underleverandør i verdens største vindmøllevinge firma eller LM Glasfiber, som ligger i Kolding. Her ser man et samarbejde inden for samme land.

Danmarks industriblokke er faktisk beslægtede virksomheder.

Statens rolle

Porter har ikke tiltænkt staten nogen selvstændig rolle, men staten har mulighed for at påvirke virksomhedernes konkurrenceevne ved at sørge for, at de nødvendige produktionsfaktorer er til stede i tilstrækkeligt omfang.

Lovgivningsmagten kan gøre en indflydelse ved at vedtage nogle lovregler og standarder, som virksomhederne skal overholde og opfylde. Ved at staten ligger pres på virksomhederne igennem høje miljøkrav, sikkerhedskrav og krav om testning af produkterne kan staten sikre sig at virksomhederne fremstiller de bedste produkter.

Staten kan også sørge for at stille uddannelser til rådighed i landet.

Side 4

Side 3 af 8

Statens rolle i skabelsen af et lands konkurrenceevne kaldes erhvervspolitik.

Man kan sige at statens rolle er ligesom olien på en cykelkæde, det skal være der, for at det hele kan fungere.

Industriblokke

Danmark består af 4 industriblokke: fødevare-blokken, sundheds-blokken, bygge og anlægs-blokken og til

sidst transport/maritime-blok. Disse fire industriblokke udgør tilsammen en stor gruppe virksomheder,

placeret i samme geografiske område, som alle arbejder direkte eller indirekte sammen med produktionen indenfor samme produktområde.

Danmark er et gammelt landbrugssamfund, og det ser man tydeligt i vores industriblokke. Da et af verdens største mejerier, bryggerier og slagterier er danske virksomheder og jo alle sammen har noget med landbrug at gøre. Udover det er også sundhedsblokken præget af det danske landbrug da fx Novo bruger svinefedt i deres insulin. Herved ser man jo porters argumentation for, at virksomhedernes succes i nogen grad er afhængig af hvordan hjemlandets karakteristika er.

Fødevare-blokken

- Danish Crown

- Carlsberg

- Arla Food

Danmark er et gammelt landbrugs land, og det bærer vores fødevareblok meget præg af. Et af verdens største mejerier, bryggerier og slagterier er danske virksomheder og de har jo alle sammen noget med landbrug at gøre, da man jo fx bruger hvede til øl og fodrer grisene med landbrugsprodukter. I Danmark har vi verdens andet største slagteri Danish Crown som i 1998 fusionerede med Vestjyske slagterier og i 2002 med Steff-Haulberg så man kunne få graden af den indenlandske konkurrence til at falde og forbedre deres konkurrenceevne i udlandet. De sagde også at meningen med fusioneringen med Steff-Haulberg var at blive verdens nr. 1, og i ikke kun inden for svinekøb men også for mængden af kød, og med godt 18,9 mio.

slagtede svin og søer om året er de godt på vej.

Danish Crown har også opnået at kun ca. 1 % af det danske svinekød indeholder salmonella, hvilket i stor grad skyldes de efterspørgselsforhold der har været på hjemmemarked. Her har befolkningen stillet høje krav om sundhed, lav fedt indhold samt ingen salmonella i dyrene.

Vi kan også se på andre større producenter inden for denne blok som Carlsberg, som udviklede helt nye øltyper og førende nyt teknologisk bryggeudstyr til at bringe virksomheden i front med hensyn til brygning af øl. Udover det introducerede de også en light øl, så de kunne komme alle forbrugers ønsker til gode og være rustet til eksport til andre markeder. Og specielt et firme som Arla har opnået kæmpe markedsandel rundt omkring i hele verden bl.a. ved deres store udvalg af forskellige mælkeprodukter og mange af dem med lavt fedtindhold.

Side 5

Side 4 af 8

Specielt fødevarerne holder staten meget øje med, da det har så stor interesse for forbrugerne. De har udformet mange forskellige love om maden skal opbevares, selvom det kan være til besvær for virksomheder som Danish Crown. Det er en virksomhed som har med levende dyr at gøre og det kræver derfor de rigtige ansatte, som kan opfylde kravene og udvikle maskiner og metoder så de kan skære ned i omkostningerne og gør hverdagen lettere. Her er det heldigt at Danmark er så rig på produktionsfaktorerne, at det er muligt for en virksomhed som Danish Crown at have arbejdskraft som gør alt dette muligt og de også har de fysiske og kapitale ressourcer til hele tiden at udvikle nye metoder at udføre arbejdet på.

Danish Crown har også været gode til at bruge deres viden ressourcer til at udvikle salgsmetoder tiol salg af fx en svinelivmoder og mave til Kina, i stedet for at smide det ud. De kan på den måde hjælpe med at nedsætte forureningen en smule, da det ikke skal hentes, fjernes og brændes. Andet af affaldet sælger de til fx også Novo Nordisk som bruger det til deres medicin, og Danish Crown gør på den måde hvad de kan for at nedsætte forureningen. Denne omstrukturering af virksomheden til at kunne udnytte alle tænkelige dele af grisen på den bedste og mest miljørigtige måde, har været med til at hjælpe på virksomhedens store popularitet.

De benyttede sig også af deres viden ressourcer i 2005 hvor de blev valgt til Bocuse D´or som er det uofficielle VM i kokke kunst, som også har hjulpet dem ud til mange flere internationale restauranter.

Arla er også en virksomhed som er blevet ramt økonomisk pga. Mohammed tegningerne. Det medvirkede til at Mellemøsten Boy cuttede dem. Men de Boy cuttende lande har dog alle taget importen at mælk fra Arla tilbage, hvilket viser at ingen virksomhed kan levere det samme som danske Arla kan. Arla må også reagere hvis hjemmemarkedet efterspørger noget nyt, da der er mange mejerier i Danmark som har mange beslægtede virksomheder, der kan udkonkurrere Arla på nogle bestemte produkter hvis de skal følger markedet og hele tiden er den førende. Og hvis det bliver efterspurgt på markedet, skal det også nok blive efterspurgt i udlandet, og det er derfor godt for Arla at være foran de udenlandske forbrugers ønsker, så heller ingen udenlandske lignende producenter kan udkonkurrere Arla.

De store slagterier og mejerier er tit beliggende alt efter hvor deres fysiske ressourcer befinder sig. Så i modsætning til mange andre virksomheder finder vi ikke lige disse virksomheder nær hovedstaden, men nærmere på landet i Jylland, hvor der ikke er så langt fra svinene til slagteriet og fra mælken til mejeriet.

Sundheds-blokken

- Novo Nordisk

- H. Lundbeck

- Nomeco

Den Danske sundhedsblok har haft stor vækst i de seneste 100 år efter at vi, i midten af 1800 tallet, begyndte at have svineproduktion, da man har udviklet medicin af fx svineaffald til insulin som Novo nordisk er producent af. Novo nordisk er Danmarks største medicinproducent, og et af deres mål er at blive verdens førende virksomhed inden for diabetesbehandling. De har på det danske marked allerede 200.000 kunder som har type 2 diabetes og endnu 200.000, som ikke ved at de har det. De mener det skyldes, at folk bliver federe og federe, ironisk nok så spiser folk for meget svin, og fedt så de skal have insulinen. Der

Side 6

Side 5 af 8 er omkring 500.000 som har forstadier til type 2 diabetes bare i Danmark, så man kan snildt sige at efterspørgselsforholdene i Danmark er stødt stigende. Herved ser man jo porters argumentation for, at virksomhedernes succes i nogen grad er afhængig af hvordan hjemlandets karakteristika er.

De fleste danske medicinalvirksomheder er privatejede, og det påvirker jo konkurrencen på hjemmefronten. Hver af de enkelte virksomheder prøver at holde omkostningerne nede og forøge profitten ved at komme ud med nye og mere teknologiske medicinaltyper. Medicinalvirksomhederne benytter sig også meget af patenter for, at undgå, at der kommer en producent der kan producere lignende varer som evt. kunne sælges meget billigere. Staten og EU prøver på at give virksomheder stor markedskonkurrence, men idet en stat giver patent til en virksomhed, har den givne virksomhed allerede sikret sig en stor profit og vil på den måde kunne undgå en rivalisering af konkurrenter på den slags medicin, på det givne marked.

Når vi kigger på placeringen af medicinalvirksomheder, så ligger de fleste hovesæderne typisk omkring hovedstaden for blandt andet at kunne tiltrække den nyuddannede arbejdskraft som de har brug for, til at kunne forbedre og udvikle deres produkter. Den nyuddannede arbejdskraft besidder nogle nye færdigheder og nye måder at tænke på og virksomhederne kan på den måde hente de nye vide ressourcer som de har brug for. Det er de helt store som Novo nordisk og H. Lundbeck, der er beliggende her.

H. Lundbeck er også en af de helt store producenter på marked hvis vi snakker sundhedsblokken. De har specialiseret sig i sygsomme i centralnervesystemet, og deres mission er at forbedre livskvaliteten for alle mennesker, der lider af psykiske og neurologiske sygdomme. De har det mål, hele tiden, at forbedre og effektivere deres produkter og det er dermed vigtigt for dem at ligge så tæt på den største viden ressource i landet, som de gør. På dem måde kan de ligesom alle andre virksomheder viderebygge på og opfinde ny medicin. Det hele gør de for i sidste ende, at skabe profit i verden og dermed forhåbentlig få storemarkedsandele på verdensplan samt bevare en høj konkurrenceevne.

Bygge og anlægs- blokken

- FLSmidth og co.

- Velux/Velfac

- Rockwool international

Danmark har altid været et af de førende lande inden for bygge og anlæg. Allerede i vikingetiden var Danmark kendt for deres byggerier, her var det dog de danske vikingeskibe som var verdenskendt for deres solide håndværk og modstandsdygtige konstruktion. I middelalderen blev Danmark også internationalt førende inden for byggeri, her var det de nye stenkirker de blev verdenskendt for. Danskerne begyndte nemlig at bytte de gamle kristne trækirker ud med mere solide og stærke stenkirker, hvilket blev meget eftertragtet flere steder i verden. Og kendskabet til Danmark, rundt omkring i verden, inden for byggeri og anlæg, er kun vokset siden. Denne udvikling ses tydeligt hvis vi ser på analyser af dansk arkitektur til udlandet, som er steget med over 50 % siden 2005. Dermed hentes mere end 14 % af branchens omsætning nu hjem fra udenlandske projekter her kan fx nævnes banegården i Teheran og operahuset i Sydney.

Side 7

Side 6 af 8

Danske bygninger og design placeret i Danmark er bestemt også verdenskendt. Hvis vi kigger på en bygning som ’’Black Diamond’’ eller statuen ’’den lille havfrue’’ i København, ser vi at folk fra alle verdensdele rejser langt for at se disse to verdenskendte ’’byggerier’’.

Danmark har som sagt altid været meget kendt for deres byggerier og anlægger hvilket i stor grad skyldes vores høje grad af de forskellige produktionsfaktorer. I vikingetiden var Danmark meget rig på de fysiske ressourcer og havde også i høj grad viden ressourcer, hvilket gjorde dem så kendte for deres skibe.

Danmark som land har siden udviklet sig meget og er i dag et land som har alle fem produktionsfaktorer, nogle af dem i højere grad end andre. En produktionsfaktor som arbejdskraft er noget Danmark er rig på, da vi både har en stor mængde arbejdskraft og tilmed en rigtig høj kvalitet. Desuden er også uddannelsesniveauet højt samt arbejdsmoralen – men dog en lidt dyrere arbejdskraft end mange andre steder i verden. Men vi er selvfølgelig også et land som er rig på viden ressourcer, kapitalressourcer og infrastruktur, som alle også er vigtige for at kunne være verdenskendt inden for denne blok.

En virksomhed som FLSmidth og co. er den førende leverandør af materialer og service til den globale cement og mineral industri. Det er en dansk virksomhed som nu har hovedsæder i både Danmark, USA og

Indien. Ud over FLSmidth og co. kan, under denne blok, nævnes den store vindue producent Velux/Velfac

som både er meget populær herhjemme og i udlandet. Det som har gjort dem verdenskendt er deres helt nye måde at tænke på med hensyn til design og vinduer med ny teknologi som kan opvarme huset.

Efterspørgslen på hjemmemarkedet til nye og anderledes idéer har været med til at skabe en virksomhed som denne. Forbrugerne i Danmark har haft nogle høje krav til udvikling af ny teknologi i vinduer og krævet både nyt og anderledes design samtidigmed ønske om besparelse på varme og energi ved hjælp af nye

vinduer, hvilket har presset en virksomhed som Velux/Velfac til at producere nye og anderledes

kvalitetsprodukter. Og det er ved hjælp af denne efterspørgsel på hjemmemarkedet at virksomheden har testet og udviklet produkter, der også kunne eksporteres til udlandet og opfylde deres behov. Og på den måde være en førende producent af præcis dette produkt til både hjemland og udland og være foran alle andre med både teknologi og den billigste pris. Her bevises det at hjemmemarkedet, uden tvivl, er vigtig for et lands konkurrenceevne.

Så har vi en virksomhed som Rockwool international som har forstået at udnytte alle de tonsvis af sten vi har rundt omkring i landet og lave rockwool af dem. Denne stenuld har mange egenskaber og virksomheden videreudvikler dem hele tiden, så ingen konkurrenter kan blive bedre end dem. Rockwool international er nemlig den førende producent og leverandør af produkter og løsninger baseret på stenuld, verden over. Dette skyldes de efterspørgselsforhold som har været på hjemmemarkedet og bestemt også deres måde at udnytte de forskellige produktionsfaktorer på. Denne koncern har valgt at placere sit hovesæde lidt uden for København, da de på den måde bedst kan få fat i nyuddannede medarbejdere som kan hjælpe dem med at udvikle disse helt nye egenskaber og teknologier til anvendelsen af sten og evt.

andre materialer til stenuld. Det er hele virksomhedens opbygning og strukturering som har hjulpet dem på vej til den store markedsandel de har i dag, på verdens plan.

Disse tre store firmaer og også andre lidt mindre, er med til at forbedre Danmarks konkurrenceevne på verdensplan, meget, ved hele tiden at anvende ny teknologi, forbedre kvaliteten og udvikle helt nye og anderledes produkter.

Side 8

Side 7 af 8

Maritime/transport

- Mærsk

- DSV

- USTC

Med Danmarks geografiske placering har vi altid været en søfarts nation i og med vi har haft hav rundt om os i flere år hundrede. Helt tilbage fra vikingetiden har vi transporteret til udlandet, i den tid opfandt vi også båden der kunne sejle mod vinden. På det tidspunkt havde vi også verdens anden største flåde men som senere blev ryddet af England som havde verdens største. Dengang foregik størstedelen af transport via søfart, hvilket stadig er en af vores store transportmidler sammen med transport med lastbiler.

Danmark har udviklet sig meget når vi snakker maritime/transport. Der har tidligere været en kæmpe

efterspørgsel efter maskiner og produkter som kan udnytte den vedvarende energi. Derfor har en af de store virksomheder som Vestas haft en kæmpe succes, da de kan levere disse kæmpe vindmøller som er blevet efterspurgt i høj grad på hjemmemarkedet. Vestas er ved hjælp af hjemmemarkedet blevet rustet til transport til udlandet og er efterfølgende begyndt at transportere store mængder af vindmøller til udlandet efter erfaringen i Danmark. Ligeledes har der tidligere i Danmark også været stor efterspørgsel efter solceller, men den er faldet meget de seneste år. Udlandene og specielt vores nabolande er dog begyndt at efterspørge disse meget, efter at have set hvilken succes det har været i Danmark. Hermed er en af vores store eksportvarer også solceller.

Hvis vi kigger på Mærsk, så kan man se at de i dag, opererer i over 130 lande og har over 115.000 ansatte i hele verden. Det beviser i stor stil, at Danmark er et søfarts samfund. Det er et privatejet firma, så de har frie tøjler til at gøre hvad de vil, hvilket også viste sig da de opkøbte en af deres konkurrenter det Britiske- Hollandske P&O Neilloyd. Det fik konsekvenser for den danske betalingsbalance og ingen forstod på det givne tidspunkt hvorfor Mærsk gjorde dette, men det viste sig senere at det var fordi de havde betalt kontant. Når man kigger på det danske marked, har de også konkurrenter som Norden og Torm som også er store rederier, og udgør en stor konkurrence mod Mærsk. Alle virksomhederne har brug for gode viden ressourcer for at kunne udvikle deres containere til fragt og deres transportmidler. Fx har Mærsk over

1.900.000 containere og de prøver hele tiden at udtænke nye og smartere metoder til transport af disse så de kan leve op til udlandets efterspørgsel på danske varer.

Mærsk har dog oplevet problemer her i den seneste tid, da Egypten har haft demonstrationer som stadig foregår, hvilket har påvirket Mærsk transport der til. Mærsk har været inde på at gøre infrastrukturen bedre i flere lande og dermed udvikle et større netværk til de givne lande, som de kun kan transportere til over landet. De vil blandt andet forbedre og bygge jernbaner for at transportere fra Middelhavet til Nilen.

DSV kan nemt blive påvirket hvis staten sætter afgifterne op på vejene da det ville påvirke dem meget.

Ligesom hvis der blev sat afgifter på shipping og de efterfælgende ville stige, vil det i høj grad påvirke Mærsk. Det ville også påvirke samfundet i Danmark da en stor del af vores eksport jo bliver transporteret af Mærsk ved hjælp af skibe. Det ville i det hele taget gælde hele maritime- og transportindustrien hvis der nu kom et olieprischok, da det ville øge deres omkostninger så meget at det ville kunne mærkes.

DSV har som plan at etablere et netværk over hele verden for at øge deres standard af fx underleverandører og øge profitten. På det danske marked har de allerede mange konkurrenter som også

Side 9

Side 8 af 8 har lastbiltransport fx den store konkurrent i danske fragtmænd. Da de to virksomheder er så store konkurrenter kan forbrugerne stille høje krav om evt. billigere priser, at de skal køre langsommere på motorvejene, miljøkrav osv. og det stiller et stort pres på begge virksomheder for at få omkostningerne ned. Begge virksomheder er derfor afhængige af at have styr på deres produktionsfaktorer for både at have nok kapital, ny viden og nye måder at gøre tingene på, så de kan udkonkurrere den anden.

Det gælder som helhed for maritime og transport blokken at virksomhederne har flere hovedkontorer eller afdelinger i hele landet eller hele verden, for både at lægge tæt på deres viden ressourcer, fysiske ressourcer samt at arbejdskraften er tæt på de forskellige afdelinger og så billig som mulig.

Vurdering

Det er for alle virksomhederne i alle industriblokkene vigtigt at undersøge de forskellige forhold i Porters Diamant for at opnå så stor succes som mulig. Hvis produktionsfaktorerne er der, og de har en stor efterspørgsel på produkterne på hjemmemarkedet er virksomhederne udrustet, efter stor erfaring, til at prøve eksport til udlandet.

Alt i alt, har de store danske virksomheder indenfor industriblokkene alle mange af de stærke sider som porter beskriver. Hvis virksomhederne er svage på nogle punkter sørger de for at opnå viden omkring det på andre måder, i andre lande eller igennem deres hjemmemarked. Og hvis de ikke gør det, er de så sikre på deres stærke sider at de sagtens kan klare sig.