Et eksempel fra HHX 2. år
Samfundsøkonomi - Den aktuelle danske økonomi
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de økonomiske begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur eller en tabel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Læs konklusionen. Bygger den på tal fra opgaven?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken figur i din egen opgave forklarer din pointe, og står forklaringen lige under den?
Skal du selv skrive om økonomi? Begreber og noter står her: Noter til international økonomi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, International Økonomi B, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder international økonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til international økonomi.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
– Aktuel Dansk Økonomi [navn fjernet] 2.b
28/8-08
HHX 2. år
1.
I et samfund er det vigtigt at have samfundsøkonomiske mål, det er nemlig ved at nå disse mål at man kan bedre folkets velfærd og samfundets økonomi.
De samfundsøkonomiske mål i et samfund er følgende:
- Fuld beskæftigelse
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Økonomisk vækst
- Stabile priser
- Udligning af sociale forskelle
- Hensyn til miljøet
Fuld beskæftigelse – er et meget centralt og vigtigt punkt på vejen til en god samfundsøkonomi og et velfungerende samfund. Når samfundet er fuldt beskæftiget betyder det at alle borgerne er i arbejde af en eller anden slags og derved gerne skulle betale skat. Når alle er beskæftiget så modtager staten en optimal mængde penge ind via skat og lign. Desuden er det bevidst at desto færre ’fattige’ der er i et samfund desto mindre kriminalitet er der også. Når kriminaliteten er lav, så er der et minimalt tab af penge og købekraften pr. indbygger er derfor større når der ikke stjæles eller korrupt fjernes penge nogen steder fra.
Hvis et samfund har høj arbejdsløshed betyder det at det er en stor del af befolkningen som ikke har arbejde og derfor ikke er med til at bidrage med skat og lign. Disse arbejdsløse skal nu forsørges af staten og er derfor nu en endnu større belastning af samfundet. Derfor er det til stor vigtighed at der er så vidt muligt fuld beskæftigelse i et samfund.
Side 2
– Aktuel Dansk Økonomi [navn fjernet] 2.b
28/8-08
Ligevægt på betalingsbalancen – betyder at der er en balance i hvor meget vi sælger og køber i udlandet. Dvs. at hvis Danmark køber for 50mia. kr. i udlandet men kun sælger for 45mia. kr. til udlandet så er der et minus på 5mia. kr. på betalingsbalancen.
Det er vigtigt at have overskud eller balance på betalingsbalancen, da et underskud ville gøre at økonomien ville gå ned, eller at vi ville være nød til at skulle låne penge i udlandet. Hvis man over en længere periode har lånt penge af andre lande så får man en stor udlandsgæld.
Økonomisk Vækst – ved økonomisk vækst forstås en forøgelse af produktionen, som jo er det der danner grundlaget for vores velstand, en høj økonomisk vækst betyder høj velstand blandt befolkningen. Et lands samlede produktion betegnes som et lands BNP, som betyder Brutto National Produkt. Man siger at som udgangspunkt ønsker man en stigning på BNP’en på min. 2 % p.a.
Stabile priser – Det er også relativt vigtigt at der er stabile priser på markedet, for hvis priserne stiger så betyder det at folks opsparinger er mindre værd, og at man kan købe mindre for de penge man tjener. Det er vigtigt for befolkningen at lønstigningerne matcher eller overstiger stigningen i priserne. For hvis lønstigningerne er mindre en priserne stiger så kan befolkningen købe mindre for deres penge, og der bliver derved købt færre varer. Desuden kan det give usikkerhed i en virksomhed hvis man ikke kan forudse hvad priserne på materialer og produkter vil være. Til sidst kan stigende priser i et land betyde at selskaber fra udlandet ikke gider købe varer fra dette land, da man kan få varerne billigere andre steder.
Udligning af sociale forskelle – vil sige at kan gør forskellen imellem rig og fattig mindre, dvs. at man f.eks. yder bistandshjælp eller SU eller lignede ydelser til dem der har brug for det, dette betyder ofte at der vil blive presset på de mest velhavende i samfundet enten via, skatteforskelle på rig og fattig, eller på de ydelser der ydes. Man mener i Danmark at de svageste skal beskyttes af de stærkeste (de rigeste) i samfundet, det betyder at alle har gratis adgang til: Skole, Hospital, Bibliotek og andre ting og ydelser som staten betaler for.
Side 3
– Aktuel Dansk Økonomi [navn fjernet] 2.b
28/8-08
Hensyn til miljøet – dette emne er noget som er kommet op her i de senere år, hensynene til miljøet går ud på at man skal prøve at mindske CO
2 udslippet og forurening. Man prøver at begrænse opbruget af jordens råmaterialer såsom olie, hvilket er det der er størst efterspørgsel på i øjeblikket, og som er et materiale hvis pris der stiger og stiger konstant fordi vi ikke kan producere olie, men henter det fra undergrunden.
2. Nøgletal der belyser udviklingen i dansk økonomi.
3. Nøgletallene opstillet i overskuelig tabel.
4. Analyse af den aktuelle situation i dansk økonomi.
Ved et hurtigt kig på tabellen kan man nemt se at der er en general nedgang i den danske økonomi. Ved nedgang mener jeg ikke at vi får færre penge, men at f.eks. vores BNP stiger med mindre og mindre. Som det ses er der en drastisk nedgang i BNP-væksten i % fra 2006 til 2008.
Den går fra hele 3,9% BNP-vækst pr. år til kun 1,3%. Og man spår at den vil falde yderligere 0,7 procent point i 2010. Derudover er inflationen moderat stigende og oversteg BNP-væksten i 2007.
Side 4
– Aktuel Dansk Økonomi [navn fjernet] 2.b
28/8-08
Som det også kan ses på den offentlige saldo, er også den også faldende, fra 80mia kr. i 06’ til
42mia kr. i 10’, dette er sammen med faktaene omkring den lavere stigende BNP dårligt for Danmark da vi som der ser ud er på vej fra en højkonjunktur til en lavkonjunktur, hvilket betyder at de voldsomt stigende lønninger og indtægter vil falde til en lille stigning i stedet for den store som vi er ved at være vant til.
Et andet kritisk problem er at betalingsbalancen er stærkt faldene, fra 44mia i 2006 til 6mia i 2010.
Hvis den tendens fortsætter så vil Danmark have et minus på betalingsbalance, hvilket er rigtig skidt da vi så vil miste penge til udlandet.
Så til noget delvist positivt, fra 2006 og til 2008 er ledigheden faldet til ca. det halve, men man spår at den nu vil stige igen.
5. Danmarks balanceproblemer
I de seneste år har Danmark oplevet en kraftig nedgang i vores betalingsbalance. Vi er gået fra stort overskud på balancen, til lille overskud, og hvis der ikke gøres noget, underskud. Man kan diskutere om det er nogle væsentlige problemer som Danmark er ude i, og det mener jeg at det er.
På 2 år er overskuddet på betalingsbalancen faldet med 29 milliarder kroner. Der skal ikke meget hovedregning til før at dette vil resultere i et dårligt økonomisk stillet Danmark. Vores betalingsbalance er selvfølgelig ikke hele Danmarks økonomi, men en del af den, så længe vi har overskud betyder det at vi sælger mere end vi køber i udlandet. Men hvis den bliver negativ, altså at der kommer underskud på balancen, betyder det stadig at vi tjener penge, men at vi flytter nogle af vores penge til udlandet.
Et eksempel:
Alle danskere køber deres møbler, elektronik og alle deres andre indkøb i landet, så ville Danmark blive tappet for penge. De danske arbejdsgivere lønner deres medarbejdere, men medarbejderne bruger pengene i udlandet, dette sender penge ud af landet og Danmark ind i en økonomisk krise.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.