International Økonomi Notater til Eksamen B

Side 1

1

Indhold

Kapitel 1. Den globale økonomi. ....................................................................................................................... 7 Høj og lavkonjunktur: ................................................................................................................................ 7 Betalings balance: ...................................................................................................................................... 7 Kapitel 2 Danmarks økonomi. ........................................................................................................................... 7 De samfundsøkonomiske mål: .................................................................................................................. 7 Målkonflikt: ................................................................................................................................................ 7 Kapitel 3 Produktion og Indkomst: .................................................................................................................... 8 Udvidet Pengekredsløb. Se side 32-33 ...................................................................................................... 8 Måling af produktion og indkomst: ........................................................................................................... 8 Produktionsværdi og bruttoværditilvækst (BVT) ...................................................................................... 8 Markedspris: .............................................................................................................................................. 9 Forbrug og Investering: ............................................................................................................................. 9 Prisdannelse og markedsmekanisme: ..................................................................................................... 10 Substitutionseffekten: ............................................................................................................................. 10 Efterspørgsel: ........................................................................................................................................... 10 Priselastisk: .............................................................................................................................................. 10 Pris uelastisk: ........................................................................................................................................... 10 Homogen: ................................................................................................................................................ 11 Differentieret vare: .................................................................................................................................. 11 Minimalpris: ............................................................................................................................................. 11 Maksimal priser: ...................................................................................................................................... 11 Punktafgifter: ........................................................................................................................................... 11 Markedsøkonomi:.................................................................................................................................... 11 Planøkonomi: ........................................................................................................................................... 11 Kapitel 5 Husholdninger og virksomheder ...................................................................................................... 12 Primær indkomst: .................................................................................................................................... 12 Personlige indkomster: ............................................................................................................................ 12 Den disponible indkomst: ........................................................................................................................ 12 Realindkomst: .......................................................................................................................................... 12 Disponibel realindkomst: ......................................................................................................................... 12 Forbrugerprisindekset: ............................................................................................................................ 12

Side 2

2

HICP: ........................................................................................................................................................ 12 Forbruger og opsparing. .......................................................................................................................... 12 Det samlede private forbrug ................................................................................................................... 12 Forbrugs og opsparings kvoter ................................................................................................................ 13 De marginale kvoter. ............................................................................................................................... 13 Indkomst fordelingen. ............................................................................................................................. 13 Den danske virksomhedsstruktur. ........................................................................................................... 13 Erhvervsudvikling i Danmark: .................................................................................................................. 14 Virksomheder størrelse: .......................................................................................................................... 14 Hvem ejer virksomhederne i Danmark? .................................................................................................. 14 Kapitel 6 Arbejdsmarkedet. ............................................................................................................................. 14 Efterspørgsel efter arbejdskraft. ............................................................................................................. 14 Udbud og arbejdskraft. ............................................................................................................................ 14 Prisdannelse på arbejdskraft. .................................................................................................................. 15 Arbejdsmarkedet delmarkeder: .............................................................................................................. 15 Normalløns - og minimallønssystemet. ................................................................................................... 15 Arbejdsløshed. ......................................................................................................................................... 16 Måling af arbejdsløshed. ......................................................................................................................... 16 Ledighedsgraden. .................................................................................................................................... 16 Arbejdsløshed i Danmark ........................................................................................................................ 16 Flaskehalsproblemer. .............................................................................................................................. 16 Indvandrere på arbejdsmarkedet. ........................................................................................................... 16 Hvad er fuldbeskæftigelse? ..................................................................................................................... 17 Former for arbejdsløshed ........................................................................................................................ 17 Den Danske arbejdsmarkedsmodel. ........................................................................................................ 18 Arbejdsmarkedet og EU. .......................................................................................................................... 18 Kapitel 7 Den Offentligt sektor. ....................................................................................................................... 18 Den offentlige sektors opgaver og størrelse. .......................................................................................... 18 Opgaver for den offentlige sektor ........................................................................................................... 18 Den offentlige sektors størrelse. ............................................................................................................. 19 Den offentlige sektors udgifter................................................................................................................ 19 Udgifter til velfærdsydelser ..................................................................................................................... 19 Styring af de offentlige udgifter. ............................................................................................................. 19

Side 3

3

Den offentlige sektors indtægter. ........................................................................................................... 19 Personskatter........................................................................................................................................... 20 Indirekte skatter ...................................................................................................................................... 20 Skattetrykket i Danmark .......................................................................................................................... 20 Skatternes fordelingsvirkning. ................................................................................................................. 20 Karakteristika ved den danske velfærdsmodel. ...................................................................................... 21 Velfærdsstaten under pres – globaliseringen. ........................................................................................ 21 Effektivisering af den offentlige sektor. .................................................................................................. 22 Statsfinanserne ........................................................................................................................................ 22 Statsfinansernes efterspørgselsvirkning.................................................................................................. 23 Statsgæld ................................................................................................................................................. 23 Den offentlige sektor og EU ..................................................................................................................... 23 Kapitel 8 Finanspolitik. .................................................................................................................................... 23 Hvad er finanspolitik ................................................................................................................................ 23 Lempelig finanspolitik. ............................................................................................................................. 24 Stram finanspolitik. .................................................................................................................................. 24 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer ..................................................................................... 25 Finanspolitiske multiplikatorer ................................................................................................................ 25 Keynes og finanspolitikkens gennembrud ............................................................................................... 25 Finanspolitikkens begrænsninger – Crowding Out .................................................................................. 25 Finanspolitikken i Danmark ..................................................................................................................... 25 Samarbejdet om finanspolitikken – stabilitetspagten. ............................................................................ 26 Kapitel 9 Betalingsbalancen og kapitalbalance. .............................................................................................. 26 Betalingsbalanceregnskabet. ................................................................................................................... 26 Betalingsbalancens løbende poster......................................................................................................... 26 Kapitalposterne. ...................................................................................................................................... 27 Udviklingen i betalingsbalancen siden 1960. .......................................................................................... 27 Kapitalbalancen. ...................................................................................................................................... 27 Hvilke faktorer påvirker kapitalbalancen (udlandsgælden). ................................................................... 27 Danmarks internationale likviditet(valutareserven) ............................................................................... 28 Kapitel 10 valuta. ............................................................................................................................................. 28 Et tilbageblik ............................................................................................................................................ 28 Bretton Woods-systemet 28

Side 4

4

Valutakursudviklingen ............................................................................................................................. 29 Valutaefterspørgsel og valutaudbud. ...................................................................................................... 29 Hvad påvirker valutakurserne – et par eksempler .................................................................................. 29 Valutakurssystemer. ................................................................................................................................ 29 Euro-systemet.......................................................................................................................................... 30 Konvergenskravene ................................................................................................................................. 30 Hvad er en økonomisk og monetær union? ............................................................................................ 30 ERM2-samarbejdet. ................................................................................................................................. 30 Fordele og ulemper ved ømuen .............................................................................................................. 31 Effektive kronekurs. ................................................................................................................................. 31 Kapitel 11 Den finansielle sektor ..................................................................................................................... 31 Penges funktion. ...................................................................................................................................... 31 Nationalbanken ....................................................................................................................................... 31 Pengeinstitutter ....................................................................................................................................... 31 Pengemængden(betalingsmidler) ........................................................................................................... 32 Hvad er en obligation og hvem udsteder obligationer? .......................................................................... 32 Nominel, direkte og effektiv rente. ......................................................................................................... 32 Tilbagebetalingsprincipper ved obligationslån ........................................................................................ 32 Rentestruktur. ......................................................................................................................................... 32 Rentens indvirkning på den økonomiske udvikling ................................................................................. 32 Aktier. ...................................................................................................................................................... 33 Hvad påvirker kursen på den enkelte aktie? ........................................................................................... 33 Aktiekursernes betydning for den økonomiske udvikling. ...................................................................... 33 Kapitel 12 Pengepolitik .................................................................................................................................... 33 Hvad er pengepolitik. .............................................................................................................................. 33 Stram og lempelige pengepolitik. ............................................................................................................ 33 De aktuelle pengepolitiske instrumenter. ............................................................................................... 33 Den aktuelle pengepolitik i Danmark. ..................................................................................................... 33 ESCB´s opbygning. ................................................................................................................................... 34 ECB´s pengepolitiske instrumenter. ........................................................................................................ 34 ECB´s stemmeregler ................................................................................................................................ 34 Problemer ved en fælles penge politik. ................................................................................................... 34 Kapitel 13 Konkurrenceevneforbedrende politik. ........................................................................................... 34

Side 5

5

Valutapolitik ................................................................................................................................................ 34 Økonomiske virkninger ved en devaluering af den danske krone. ......................................................... 34

Indkomstpolitik (lønpolitik) ..................................................................................................................... 35 Kapitel 14 Strukturpolitik. ................................................................................................................................ 35 Arbejdsmarkedspolitik. ............................................................................................................................ 35 Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter. .............................................................................................. 35 Flexicurity-moddelen. .............................................................................................................................. 35 Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger fremtiden. .......................................................................... 35 Erhvervspolitik ......................................................................................................................................... 36 Typer af erhvervspolitik. .......................................................................................................................... 36 Problemer ved at føre erhvervspolitik. ................................................................................................... 36 Erhvervspolitikken i Danmark. ................................................................................................................. 36 Kapitel 15 Miljøpolitik ...................................................................................................................................... 36 Miljøpolitiske instrumenter. .................................................................................................................... 36 Problemer ved miljøpolitik. ..................................................................................................................... 37 Danmarks miljøpolitik. ............................................................................................................................. 37 Eu´s miljøpolitik ....................................................................................................................................... 37 Kyoto-aftalen ........................................................................................................................................... 37 Kapitel 16 Inflation .......................................................................................................................................... 37 Måling af inflation.................................................................................................................................... 37 Inflationens uheldige virkninger. ................................................................................................................. 38 Årsager til inflation. ................................................................................................................................. 38 Bekæmpelse af inflation .......................................................................................................................... 38 Kapitel 17 makroøkonomisk landeanalyse ...................................................................................................... 38 Makroøkonomiske nøgletal ..................................................................................................................... 38 Tabeller og figurer ................................................................................................................................... 39 Kapitel 18 Danmarks Handel. .......................................................................................................................... 39 Danmarks handel fordelt på lande. ......................................................................................................... 39 Hvilke tjenester handler Danmark med? ................................................................................................. 39 Danmarks stærke sider ............................................................................................................................ 39 Konkurrenceevnen .................................................................................................................................. 39 Kapitel 19 konkurrenceevne ............................................................................................................................ 39 Priskonkurrenceevne. .............................................................................................................................. 40

Side 6

6

Den strukturelle konkurrenceevne. ......................................................................................................... 40 Porters diamant. ...................................................................................................................................... 41 Produktionsfaktorer ................................................................................................................................ 41 Beslægtede virksomheder og underleverandører. ................................................................................. 41 Diamantens styrke ................................................................................................................................... 41 Kapitel 20 verdenshandelens udvikling og fordeling....................................................................................... 41 Verdenshandelen fordelt på regioner. .................................................................................................... 42 Verdenshandelen fordelt i enkeltlande. .................................................................................................. 42 Produkter ................................................................................................................................................. 42 Råvarehandel ........................................................................................................................................... 42 Monoeksport ........................................................................................................................................... 42 Kapitel 21 globaliseringen af verdensøkonomien. .......................................................................................... 42 Globalisering af vareproduktion. ............................................................................................................. 42 Transnationale selskaber. ........................................................................................................................ 43 Globaliseringens årsager ......................................................................................................................... 43 Globaliseringens gode sider. ................................................................................................................... 43 Globaliseringen dårlige sider. .................................................................................................................. 43 De multinationale selskaber er uden for demokratisk kontrol ............................................................... 44 Kapitel 22 Teorier om handel .......................................................................................................................... 44 De klassiske, liberale handelsteorier. .......................................................................................................... 44 Adam Smiths teori om de absolutte fordele. .......................................................................................... 44 David Ricardos teori om de relative fordele ............................................................................................ 44 Nyere handelsteorier. .............................................................................................................................. 44 Efterspørgselsforhold. ............................................................................................................................. 44

Side 7

7

Kapitel 1. Den globale økonomi.

Høj og lavkonjunktur:

Bruttonationalprodukt: betegnes som landets samlede produktion af varer og tjenesteydelser på et år.

Danmarks BNP skal være omkring 2-2.5 procent for at landet er i normal fremgang.

Mellem 2-2.5= stabil økonomisk udvikling/ arbejdsløshed uændret/ Importen stiger svagt.

Over 2-2.5= økonomisk opsving/ højkonjunktur. Arbejdsløsheden falder/ Importen stiger/ højt forbrug.

Under 2-2.5= økonomisk krise/ lavkonjunktur. Arbejdsløshed stiger/ importen falder/ lavere forbrug.

Betalings balance:

Når vi i Danmark eksportere flere vare end vi importere ud af landet så har vi et overskud på vores betalingsbalance. Det kan øge landets velstand og landet vil være fri for at have udlandsgæld. Hvis man bliver nød til at låne penge igennem flere år får man udlandsgæld.

Kapitel 2 Danmarks økonomi.

Danmark har 5 millioner indbyggere. EU-landene har tilsammen 380 millioner indbyggere. Hele verdenen har tilsammen 6000 millioner. Danmark udgør 0.1% og står for 0.6% af verdens produktion og står for næsten 1 % af verdens eksport.

De samfundsøkonomiske mål:

• Økonomisk vækst 🡪 Målbare mål

• Fuld beskæftigelse

• Ligevægt på betalingsbalancen

• Udligning af sociale forskelle 🡪 De ikke målbare mål

• Hensyn til miljøet

Målkonflikt:

Produktionen øges 🡪Øget import af råvarer 🡪 Betalingsbalancen forværres

Øget indtjening🡪 øget import af forbrugsvarer 🡪 betalingsbalancen forværres

Forklaring:

Der opstår ofte indbyrdes uoverensstemmelser mellem de økonomiske mål. Dette kalder vi for målkonflikter. En målkonflikt er en situation, hvor 2 eller flere økonomiske mål kommer i konflikt med hinanden. Dette kan f. eks være når der er økonomisk vækst og fuld beskæftigelse🡪Dette gør det svært at opretholde en lav inflation og ligevægt på betalingsbalancen🡪En høj efterspørgsel.

Side 8

8

Kapitel 3 Produktion og Indkomst:

Simpelt pengekredsløb: reale kredsløb

Virksomheder 🡪 producere varer og giver tjenester 🡪 Husholdninger 🡪 giver arbejdskraft til virksomheder🡪 Virksomheden.

Udvidet Pengekredsløb. Se side 32-33

Her kommer den offentlige sektor og udland på. I modellen bliver der beskrevet hvordan pengestrømmen køre fra sektor til sektor.

Man kunne inddrage flere sektorer så som bank og nationalbank.

Der er udgift og indtægt i alle sektorer på den ene eller den anden måde.

Eksempel:

Danmarks eksport til tyskland stiger lige pludselig det gør at der skal flere i arbejde, som giver mere skat til den offentlige sektor, som giver forhøjet indtægt til virksomheder.

Vi kan drage konklusion. Hvis en sektor bliver påvirket følger alle sektorer med.

= Ændres der på en enkelt økonomisk strøm, får det effekt i hel økonomien.

Måling af produktion og indkomst:

For at måle vores samlede produktion skal vi bruge kronen som målestok. Dvs. at alle varer/tjenester

opgøres i deres værdi i kroner.

Produktionsværdi og bruttoværditilvækst (BVT)

• Overskud: 400kr

• Løn: 600 kr.

• Afskrivninger: 200 kr.

• Råstoffer: 800kr

• Cyklens værdi: 2000kr.

Side 9

9

Alt sammen noget der som skal opgøres i deres krone værdi hvis det eksempelvis skulle være en cykel se side 35.

For at finde Produktionsværdi bliver vi nød til at ligge alle led af produktionen sammen. Der bliver dog fraregnet produktskatter(moms og afgifter) og produktilskud.

For at finde et lands (BVT) bruttoværditilvækst den findes ved at tage den samlede produktionsværdi derefter trække rå og hjælpestoffer fra.

I Formel: Bruttoværditilvæksten= Samfundets samlede produktionsværdi – råstoffer og hjælpestoffer

(BVT) udtrykker værdien af et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser målt i basispriser dvs. uden moms og afgifter.

Markedspris:

Staten kan give tilskud til varer hvilket gør at de får en lavere udbudspris. Disse tilskud kaldes produktsubsidier.

Formel opsætning for BNP= BVT+ moms og afgifter – tilskud.

Konklusion: Enhver produktion skaber en indkomst af samme størrelse

BVT opgøres i basispriser.

BNP opgøres i markedspriser.

Se side 40.

Forbrug og Investering:

Forbrug: er varer og tjenester til formål at tilfredsstille husholdningernes behov direkte. Eksempelvis tøj møbler osv.

Investeringer: Vil sige at udbygge eller vedligeholder og på den måde øge realkapital(Realkapital er alle de maskiner, produktions midler der er i landet).

Reinvestering: Dette begreb betyder at erstatte nedslidte maskiner. Man bliver nød til at lave reinvestering eller ny realkapital for at holde investeringerne på samme pris som året før eller forhøje den. Denne forøgelse kaldes Nettoinvestering.

Bruttoinvestering: det udtrykker et lands samlede investeringer.

I formel: Reinvestering + nettoinvestering= Bruttoinvestering.

Side 10

10

Hvis ikke der bliver Reinvesteret vil samfundets samlede produktionskapacitet falde som årene går.

Vil man over årene forøge sin produktionskapacitet skal man nettoinvestere.

Forsyningsbalance og rådighedsbeløb:

Tjek figur 3.10 og formel nedfor.

Prisdannelse og markedsmekanisme:

Efterspørgsel og faktorer:

• Prisen på varen

• Prisen på konkurrenters vare

• Smag og holdninger

• Fremtidig pris

• Husholdningernes indkomst

• Varens kvalitet

• Reklame indsats

• Formueforhold

Substitutionseffekten:

Vil sige at en vare erstatter en anden som får salget til at falde.

Efterspørgsel:

Kurver kig på side 57 Dvs. at der bliver efterspurgt på en varer.

Priselastisk:

Vil sige at hvis du sætter prisen op vil der ske en markant ændring i afsætningen.

Pris uelastisk:

Det vil sige der ikke sker nogen stor ændring i købevanen. Såsom smør mælk mv.

Formel: Procentvis ændring i efterspurgt mængde/ procentvis ændring i pris = EP: priselastisk.

Ting man skal se på

Varens art: er det en luksus varer er der stor priselastisk.

Erstatnings muligheder:

Er varen den eneste på markedet eller kan den erstattes af andre ting.

Side 11

11

Prisen for varen:

Jo højere pris jo mindre afsætning.

Homogen:

Ensartet vare som kan erstattes.

Differentieret vare:

Mærkevare. Som ikke kan erstattes

Minimalpris:

Kan sættes af myndighederne så prisen er over ligevægtsprisen hvilket gør at der større fortjeneste. Det gør at flere producenter kan producere. Der kan forekomme for mange varer i forhold til efterspørgslen.

Maksimal priser:

Der har myndighederne sat prisen under ligevægts prisen for at beskytte forbrugeren det er sket før under anden verdenskrig så forbrugerne stadig havde mulighed for at få mad og drikke. Der kan i sådanne tider forekomme varemangel derfor uddeles varerne retfærdigt.

Punktafgifter:

Er noget myndighederne kan sætte på vare eksempelvis 0.90 kr. afgift per kilo gødning. Hvis der pålægges denne afgift vil produktionen af varen formindskes. Der er afgift på co2 vand osv.

Markedsøkonomi:

• Fri prisdannelse= udbud/efterspørgsel
• Fri konkurrence= virksomhederne bestemmer selv pris osv.
• Privat ejendomsret= konkurser er en mulighed.

Planøkonomi:

• Staten ejer virksomhederne

• Staten styrer produktionen

• Staten styrer prisdannelsen

Virksomhederne kan ikke gå konkurs da det er offentligt ejet og hvis der er negative tal så går virksomheden ikke konkurs men staten hjælper bare med penge.

Side 12

12

Kapitel 5 Husholdninger og virksomheder

Primær indkomst:

Penge der bliver tjent ved at arbejde.

Personlige indkomster:

Penge der kommer fra bistand, efterløn og pensioner. Penge fra staten.

Den disponible indkomst:

Penge som der er til rådighed til forbrug.

Realindkomst:

Der bliver pengene omregnet til enheder du har købt dvs. Den disponible indkomst divideret med antal enheder der købt.

Formel: Realindkomst index= pengeindkomstindex: prisniveauindex * 100

Disponibel realindkomst:

Det er den mængde varer og tjenester, der kan købes for den disponible indkomst. Den viser hvor mange varer og tjenesteydelser det er muligt at købe for indkomsten, når prisstigninger er fratrukket, og skatterne er betalt.

Hvis skatten stiger falder indkomsten dog får vi skolegang og andre ydelser.

Vi betaler mere og mere fordi vi er ved at blive et brugerbetalings land. Såsom tandlæger osv.

Forbrugerprisindekset:

Der nogen varer der har stor betydning og nogen varer vægter ikke så meget på indekset. Prisstignings vægte har forskellige betydninger beklædning vægter måske 0.25 og fødevarer vægter 0,75 se side 80-81.

HICP:

Pris indeks hvor de 15 EU-lande er repræsenteret og vægtene månedsvis.

I Danmark beregner man ejer boliger med i prisindekset hvilket man ikke gør i EU.

Forbruger og opsparing.

Danskerne bruger i højere grad mindre på fødevarer og mere på luksus vare og andre forbrugsvare. Se side.

83. Benzin og underholdning bliver der også brugt flere penge på.

Det samlede private forbrug

De vigtigste som der påvirker udviklingen i husholdningernes forbrug de vigtigste er:

• Indkomst

• Formue

Side 13

13

• Rente- og lånevilkår

• Forventninger

Højere indkomst jo højere forbrug.

Låne omkostningerne er blevet mindre end de var førhen og det blevet nemmere at optage lån.

Forventninger til høje priser kan gøre folk køber voldsomt ind, inden priserne stiger.

Forbrugs og opsparings kvoter

Den gennemsnitlige forbrugskvote=

𝐟𝐨𝐫𝐛𝐫𝐮𝐠 𝐢 𝐩𝐫𝐢𝐯𝐚𝐭 𝐬𝐞𝐤𝐭𝐨𝐫 𝒅𝒊𝒔𝒑𝒐𝒏𝒊𝒃𝒆𝒍 𝒊𝒏𝒅𝒌𝒐𝒎𝒔𝒕

Den gennemsnitlige opsparingskvote=

𝒐𝒑𝒔𝒑𝒓𝒊𝒏𝒈 𝒊 𝒑𝒓𝒊𝒗𝒂𝒕 𝒔𝒆𝒌𝒕𝒐𝒓 𝒅𝒊𝒔𝒑𝒐𝒏𝒊𝒃𝒆𝒍 𝒊𝒏𝒅𝒌𝒐𝒎𝒔𝒕

Hvis en person har en indkomst på 100.000 og bruger 90.000 har personen et forbrug i procent på 90 % ud fra det kan man finde opsparingen på 10% og i dette tilfælde er det 10.000 i opsparing.

Nedsparing: det er når man har et overforbrug og man bruger flere penge end man har.

Jo støre den disponible indkomst er jo laverer vil forbrugskvoten være. Der vil til gengæld være stigning i personens opsparings kvote.

De marginale kvoter.

Den marginale forbrugskvote=

æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑑𝑖𝑠𝑝𝑜𝑛𝑖𝑏𝑒𝑙 𝑖𝑛𝑑𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡

Den marginale opsparingskvote=

æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑜𝑝𝑠𝑝𝑎𝑟𝑖𝑛𝑔 æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑑𝑖𝑠𝑝𝑜𝑛𝑖𝑏𝑒𝑙 𝑖𝑛𝑑𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡

Hvis man har 100 kr. og bliver heraf anvendt 60 kr. til forbrug er den marginale forbrugskvote på 0.6.

opsparingen vil dermed stige med 40 som er 0,4 i opsparingskvote.

Summen af Forbrug og opsparing vil forbrugs- og opsparings kvoten være lige 1. / 100%

Indkomst fordelingen.

Lorenz kurven kan ses på s. 87 den viser hvor skæv indkomstfordelingen er. Den belyser indkomster på personer

Jo flere penge du tjener jo mere betaler man i skat. Gini-koeffcienten viser hvordan indkomsterne ligger i det skraverede

Den danske virksomhedsstruktur.

Erhvervsstrukturen inddeler virksomhederne i grupper:

• Primære erhverv

• Sekundære erhverv

• Tertiære erhverv

Side 14

14

Primære erhverv: naturudnyttede erhverv de omfatter virksomheder inden for fiskeri, gartneri, landbrug osv.

Sekundære erhverv: forarbejdede erhverv som sælger vare til forbrugerne og andre virksomheder. Industri foretagender, og håndværksmestre. Bygge og anlægssektoren medtaget under denne under denne gruppe

Tertiære erhverv: service erhverv dem der bruger service som produkt den offentlige og handel transport mv.

Erhvervsudvikling i Danmark:

Vi er i dag gået fra at effektivisere vores arbejde så vi har en større fortjeneste for vores arbejde medvirken til dette er vores robotter nytænkning og udvikling. Udviklingen af teknologien har gjort at vi blevet færre i landbrugs sektoren og flere i servicesektoren.

De danske tøj producenter har outsourcet til udlandet da arbejdslønnen i tekstil branchen er meget lavere i udlandet.

Medicin legetøj osv. Har Danmark udviklet sig på grund af bedre uddannelser.

Se tabel s.90

Virksomheder størrelse:

Danmark har mange små og mellemstore virksomheder der ikke mange som har over 500 ansatte. Små og mellemstore virksomheder som finder løsninger og mere fleksible end store virksomheder. Se tabel. S.93

Hvem ejer virksomhederne i Danmark?

7 procent aktieselskaber står for 60 % af hele Danmark omsætning/ banker/ store handelsvirksomheder

mv.

Fonde, pensionskasser og investeringsforeningerne ejer aktierne.

Kapitel 6 Arbejdsmarkedet.

I dette kapitel snakker vi om lønmodtager og arbejdsgiver det er ikke en produktion men en menneskelig arbejdskraft.

Efterspørgsel efter arbejdskraft.

Efterspørgsel af arbejdskraft er afhængig af afsætningsmuligheder. Hvis lønnen stiger, så stiger varens pris og der vil være mindre efterspørgsel på arbejdskraft.

Udbud og arbejdskraft.

Samlede udbud af antal arbejdstimer.

• Befolknings størrelse og aldersfordeling

Side 15

15

• Erhvervsfrekvensen. 16-66 årige som er arbejdsdygtige *100

𝑨𝒓𝒃𝒆𝒋𝒅𝒔𝒔𝒕𝒚𝒓𝒌𝒆𝒏

𝟏𝟔−𝟔𝟔 å𝒓𝒊𝒈𝒆 𝒊𝒂𝒍𝒕

• arbejdstidens længde

Befolknings størrelse og aldersfordeling: der er små børn så der de pensioneret der ikke arbejdsdygtige

Der også mange der på nedsat arbejdstid og folks arbejdsuge er faldet markant.

Substitutionseffekten: er hvis man erstatter fritid med arbejde.

Hvis udbuddet bliver større falder lønnen, hvis udbuddet falder så stiger lønnen

Hvis der lavt udbud men stor efterspørgsel så stiger lønne omvendt hvis der er stort udbud falder lønnen.

Indkomsteffekten: se side 98. Hvis en person får lønforhøjelse kan man godt risikere at personen køber sig fritid.

Prisdannelse på arbejdskraft.

Et økonomisk opsving vil således ofte medføre høje lønstigninger, hvis efterspørgselen efter arbejdskraft stiger. Kurver på side 98 99 hvor man kan se udbud efterspørgsel.

Arbejdsmarkedet delmarkeder:

• Markedet for ufaglærte

• Markedet for tømrere

• Markedet for metalarbejdere

• Markedet for nationaløkonomer

Ufaglærte, akademikere, industri osv.

Arbejdskraften i Danmark

Arbejdsstyrken summen beskæftigede og arbejdsløse altså hvad der i alt er af mennesker til arbejdsstyrken

Høj Fødselsrate= storarbejdsstyrke Lav fødselsrate= lille arbejdsstyrke

Beskæftigelsesfrekvens= den tager højde for personer der ikke er

𝒂𝒏𝒕𝒂𝒍 𝒃𝒆𝒔𝒌æ𝒇𝒕𝒊𝒈𝒆𝒅𝒆 𝒊 𝒂𝒓𝒃𝒆𝒋𝒅𝒔𝒔𝒕𝒚𝒓𝒌𝒆𝒏

16−66 å𝑟𝑖𝑔𝑒 𝑖𝑎𝑙𝑡

i arbejdsstyrken.

Normalløns - og minimallønssystemet.

Normalløns system: 10 % af privat ejet virksomheder bruger denne metode

Der bliver lønnen fastsat i en kontrakt som giver faste rammer det er også kaldet stivelønsystem. Der kan føres løn forhandlinger i midt i perioden.

Minimallønssystemet: 90 % af privat ejet virksomheder bruger denne metode

Side 16

16

Det afhænger af den enkelte virksomhed og den enkelte arbejder. Dvs. at det kommer an på den enkeltes kvalifikationer og arbejdsindsats. Man kan forhandle løn midt inde i perioden man kalder denne ordning for løfteparagraffen for der får man mulighed for at løfte lønnen uafhængigt af overenskomsten.

Jo lavere arbejdsløshed jo des svære er det at styre lønniveauet på minimallønsområdet. Der er det til gengæld lettere på normalløn hvor der er en fast løn.

Arbejdsløshed.

Arbejdsløshedsdagpenge fra de offentlige finanser. Det betyder at samfundet mister penge på de mennesker der kunne havde haft producerede det også kaldt samfundsmæssige omkostninger.

Derudover er arbejdsløsheden et socialt problem. Derudover er det et menneskeligt problem det gør at der er personlige kriser.

Måling af arbejdsløshed.

I Danmark er man ifølge loven arbejdsløs hvis:

• Hvis man ikke er i beskæftigelse

• Man står til rådighed for arbejdsmarkedet

• Man søger job

Ledighedsgraden.

Dette belyser ledighedsgraden dvs. at hvis en person har 0,5 i ledighedsgrad det giver et halvt års ledighed.

For at omregne til en heltidsarbejdsløs. Der tager du summen af 2 personer på 0,5 hvilket giver 1 hel. Eller hvis 4 personer har 0,25 giver også summen på 1. Derfor skal man dividere antallet af summens folk med antal ledige for at finde hvor mange fuldtids arbejdsløse. Se s.105

I Formel: Den registrerede ledighedsprocent= *100

𝒂𝒏𝒕𝒂𝒍 𝒓𝒆𝒈𝒊𝒔𝒕𝒓𝒆𝒅𝒆 𝒇𝒖𝒍𝒅𝒕𝒊𝒅𝒔𝒍𝒆𝒅𝒊𝒈𝒆

𝑯𝒆𝒍𝒆 𝒂𝒓𝒃𝒆𝒋𝒅𝒔𝒔𝒕𝒚𝒓𝒌𝒆𝒏

Den officielle ledighedsprocent= *100

𝒂𝒏𝒕𝒂𝒍 𝒇𝒖𝒍𝒅𝒕𝒊𝒅𝒔𝒍𝒆𝒅𝒊𝒈𝒆 𝒂−𝒌𝒂𝒔𝒔𝒆𝒎𝒆𝒅𝒍𝒆𝒎𝒎𝒆𝒓

(𝒇𝒖𝒍𝒅𝒔𝒇𝒐𝒓𝒔𝒊𝒌𝒓𝒆𝒅𝒆)

𝑺𝒂𝒎𝒕𝒍𝒊𝒈𝒆 𝒂−𝒌𝒂𝒔𝒔𝒆𝒎𝒆𝒅𝒍𝒆𝒎𝒎𝒆𝒓

(𝒇𝒖𝒍𝒅𝒕𝒊𝒅𝒔𝒇𝒐𝒓𝒔𝒊𝒌𝒓𝒆𝒅𝒆)

Arbejdsløshed i Danmark

Se s. 107-108 der er modeller der belyser arbejdsløsheden i Danmark.

Flaskehalsproblemer.

Flaskehalsproblemer vil sige at der er mangel på arbejdskraft i visse faggrupper betegnes som flaskehalsproblemer.

Indvandrere på arbejdsmarkedet.

Indvandrerne og deres efterkommere har en markant lavere Erhvervsfrekvens end gammeldanskere.

Se side 110 det belyser indvandrere der er på arbejdsmarkedet.

Side 17

17

Hvad er fuldbeskæftigelse?

Fuld beskæftigelse vil sige når arbejdsløsheden er nede på 3-4 procent grunden til dette er at man aldrig kan ramme nul procent fordi der altid vil være nogen der er i gang med at skifte job eller lignede. Men for man kan finde ud af dette skal man kigge på udbud og efterspørgsel inden for alle delmarkederne.

Overskud på de ene marked kan ikke udligne et andet markeds arbejdsløshed.

Former for arbejdsløshed

• Skiftearbejdsløshed/ hvor man skifter mellem 2år.
• Hjemsendelsesarbejdsløshed/ fyret og genansat.

• Sæsonarbejdsløshed. Eksempelvis tivoli og ski.

• Konjunkturarbejdsløshed. BNP ændringer.

• Strukturarbejdsløshed faglighed og geografisk.

Hjemsendelsesarbejdsløshed:

Hjemsendelsesledighed forstår vi en arbejdsløshedsperiode som efter kort tid afsluttes med genansættelse hos den tidligere arbejdsgiver. Dette bruges i fiskeindustrien hvis der ikke er flere fisk at fange bliver man fyret men hvis der kommer fisk igen bliver man genansat. Arbejdsgiver skal dog betale de første 2 dages dagpenge.

Sæsonarbejdsløshed:

Produktionsmulighederne afhænger af vejret hvis der frost og sne så kan det give problemer.

Det samme med tivoli og skisport osv.

Konjunkturarbejdsløshed:

Efterspørgslen vil falde og derved mindsker arbejdskraften.

Strukturarbejdsløshed.

Arbejdsløsheden er over det gennemsnitlige niveau i deres delmarkeder.

Hvis der mangler nogen på et bestemt sted kaldes det et geografisk strukturarbejdsløshed.

Hvis det er en branche hvor der mangler højere udannede personer som man ikke har kaldes det Faglig strukturarbejdsløshed.

Se side 115 for konjunkturarbejdsløshed.

Mismatch-problem:

Side 18

18

Dvs. der er noget galt med strukturen i arbejdsmarkedet

Den teknologiske udvikling skal have højere uddannelser fordi at mange store virksomheder outsourcer til lavt lønnet lande blandt andet tekstil branche og det gør at udbuddet er større end efterspørgslen.

I nogen høje akademiske uddannelser har efterspørgslen været større end udbuddet.

Den Danske arbejdsmarkedsmodel.

• Forhold på arbejdsmarkedet reguleres primært ved hjælp af overenskomster og ikke lovgivning

• Stærke lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer –

• Trepartssamarbejde mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere

Arbejdsmarkedet og EU.

Øst aftalen gør at alle EU lande har mulighed for at sende billig arbejdskraft rundt så frem der ligger en arbejdes kontrakt fra det pågældende land. Dog skal en polsk tømrer leve under polske rettigheder selvom han befinder sig i Danmark.

I Maastricht-Traktaten: står for at EU i meget højere grad skal have nogle regler inden for arbejdsmarkedet.

Også kaldt Den Sociale Dimension. Der bliver regler om bl.a. ligestilling og fyringsvarsler drøftet. Der kan ses mere i kapitel 15.

Amsterdamtraktaten:

Denne traktat gør det muligt at udveksle erfaringer og samordne deres beskæftigelsespolitik. Også kaldet en beskæftigelsespagt.

Kapitel 7 Den Offentligt sektor.

Den offentlige sektors opgaver og størrelse.

• Staten

• Kommunerne

• Regionerne

• Fonde, skoler, intuitioner og arbejdsløsheds kasser til tilhøre også den offentlige sektor.

Blandt økonomer regner man også offentlige selskaber som national banken og DSB.

Opgaver for den offentlige sektor

• Forsyner befolkningen med offentlige goder. Såsom DSB, hospitaler osv.

• Regulere og styre samfundsøkonomien. Eksempel: Det skal skabe balance på betalingsbalancen.

• Udligne sociale forskelle i samfundet. Velfærden såsom SU, dagpenge, og pension.

Se figur 7.2 på side 120 hvor man kan se hvilke opgaver de forskellige sektorer har.

Side 19

19

Staten bære alle byrderne dvs. at de stå for alle udgifter

Blokstilskud bliver brugt af staten til at regulere kommunernes købekraft. En mindre del af tilskuddet anvendes til fattige kommuner.

Den offentlige sektors størrelse.

• Antal beskæftigede i den offentlige sektor (i pct. Af arbejdsstyrken)

• Den offentlige sektors produktion (i pct. Af BNP)

• Den offentlige sektors indtægter/udgifter(i pct. Af BNP)

Forklaring følger på side 122.

Den offentlige sektors udgifter.

Som følge af denne overskrift er der en model på side 123. Som viser hvor mange penge der går til udgifter i de forskellige sektorer.

Udgifter til velfærdsydelser

Formålet med velfærdsudgifter er at beskytte de svage det en slags forsikring af borgerne man sikre sig selv så man altid kan komme på hospital, efterløn, sygedagpenge osv.

Udgifter til overførelsesindkomster kan ses på figur 7.1 side 124 der viser udviklingen.

Servicer ydelsers afgifter bliver belyst i figur 7.2 side 125

Andre udgifter:

Er veje politi, forsvaret, retsvæsnet som kaldes Overordnede offentlige tjenester.

Styring af de offentlige udgifter.

Folketinget, kommunalbestyrelser og regions råd står for at udarbejde budgetterne som er det værktøj man arbejder efter.

Finansministeriet står for udarbejdelse af finansloven der står regnskabet for staten indtægter/Udgifter.

Finansudvalget har til opgave at godkende udgifter som ikke var udset da finansloven blev lavet. (ekstra udgifter)

Den offentlige sektors indtægter.

Vigtige punkter den offentlige sektors indtægter har:

Side 20

20

• Finansiering af de offentlige udgifter.

• Styring af samfundsøkonomien. Styre betalingsbalancen

• Udligning af de sociale forskelle. Ved hjælp af skatterne påvirker den sociale fordeling.

Direkte skatter: som personer eller virksomheder selv afregner med myndighederne der betales til stat og kommune. Her indgår arbejdsmarkedsbidrag.

Indirekte skatter: Indbetales af producenter eller forhandlere. Heraf betales de indirekte igennem moms, diverse vareafgifter samt energi- og miljøafgifter

Personskatter.

Indkomstskatterne til kommuner og folkekirker udskrives efter proportional skatteskala. Det vil sige der skal betales den samme procent altid.

Jo flere kommunale ydelser jo højere vil kommunalskatten være

Indkomstskatten til staten udskrives efter en progressiv skala dvs. at jo højere indkomsten er, jo højere er skatteprocenten.

Marginalskatteprocenten er skatteprocenter af den sidste tjente krone dvs. at hvis man tjener 270.000 så der 500 kr. der bliver beskattet med 59 %

Arbejdsmarkedsbidrag er ikke med i modellen på side 129 men den er proportional dvs. den er konstant for alle.

Sundhedsskat.

Sundhedsskat står at nu hvor man har fået de nye regioner skal man betale til vores sygehuse det er en proportional skat som er på 8 pct. Uanset indkomst.

Indirekte skatter

Merværdiafgift(moms) pålægges næsten alle varer og tjenester. Dog er tandlæge og undervisning uden moms. I Danmark er der en moms fastsat på 25 pct.

Punktafgifter dækker forskellige afgifter der er pålagt. Grønne afgifter og spiritus og cigaretter.

Skattetrykket i Danmark

Skattetrykket er de samlede skatter i procent af bruttonationalproduktet. På side 132 er en figur af udviklingen.

Skatternes fordelingsvirkning.

Progressiv skat: skatten udgør en større procentdel af indkomsten, jo højere indkomsten er. Ved progressiv skat er det altså de velstillede der procentvis bidrager mest til skat.

Side 21

21

Proportional skat: skatten stiger i takt med indkomsten – dvs. udgør samme procentandel uanset indkomstens størrelse.

Degressiv skat: skatte udgør en mindre del af indkomsten, jo højere indkomsten. Ved en degressiv skat betaler de dårligste stillede procentvist mest. Moms er en degressiv skat da den rammer de lavt lønnede mest. Grønne afgifter er også degressive.

Kun meget få afgifter er progressive det vil sige det rammer de højst lønnede det er registreringsafgiften samt benzinafgiften.

Karakteristika ved den danske velfærdsmodel.

Den er kendetegnet ved følgende.

• Højt offentligt udgiftstryk og skattetryk

• Høj grad af omfordeling fra høj indkomst familier til lav indkomst familier

• Velfærdsordninger er finansieret via skatter og ikke via forsikringsordninger.

Grunden til vi har høje tryk inden for udgift og skat er fordi vi sammen med Sverige har offentlige servicer der stille gratis til rådighed.

”Robin Hood” – princippet der tages fra de rige og gives til de fattige på grund af vores skatte system som er progressivt.

Velfærdsstaten under pres – globaliseringen.

Grunden til presset er fordi at velfærden er noget til et standpunkt hvor der mange der skal på pension og dem som skal på arbejdsmarkedet er i undertal hvilket giver en mindre skatte indtægt end udgift.

Se figur 7.10 på side 138 ældrebyrden.

Problemet med dette er at kvinder får færre børn og levealderen er steget med 4-5 år dette giver en langt større ældrebyrde. Dvs. at erhvervsaktive skal forsørge flere og flere ældre

Hvad er løsningen?

• Øge udbuddet af arbejdskraft

• Offentlige besparelser

• Hæve skatterne

En mands levetid er øget med 2-3 år men arbejdstiden er faldet til 5 år det skylles efterlønnen løsningen kunne være at fjerne efterlønnen.

Offentlige besparelser at gøre arbejdet inden for det offentlige mere effektivt.

Hæve skatterne

Side 22

22

Bundskatten stiger 4-9 procent kig på tabel 7.5 side 141 BNP stigning i 2050 vil vi kunne producere dobbelt så meget som nu hvis vi følger udviklingen og derved også have en større købekraft(reallønsindkomst) dette gør at det ikke vil være en belastning med hævning af skatterne.

Effektivisering af den offentlige sektor.

5 punkter man bestræber efter at effektivisere sig på.

• Styrke konkurrenceelementet

• Besparelser

• Brugerbetaling

• Udlicitering

• Privatisering

Forklaring:

Man har forsøgt at fremme konkurrencen mellem offentlige institutioner ved at lave tilskud per indskrevne

Besparelser at skærer ned inden for offentlige institutioner og pleje- og sundhedsområdet.

Brugerbetaling, mange offentlige serviceydelser er gratis i Danmark. Når ting er gratis bruger folk det oftere brugerbetaling gør at man skal betale en hvis sum penge for eksempelvis at gå til lægen. Dette vil belaste lavindkomst familier. Og derved er brugerbetaling degressiv.

Udlicitering: det offentlige tager mange opgaver der måske kunne gøres billiger hvis det var private virksomheder der stod for det. Derfor kan man lade virksomheder byde på opgaven. Den virksomhed der kan gøre det billigst får så licitationen. Dog kan licitationen blive et problem da dem som byder prøve at score penge på det og lade service og kvalitet i anden sæde. Dette er set inden for rengøringsfirmaer.

Se figur 7.12 side 143

Privatisering der sælger den offentlige sektor en af sine virksomheder til en privat. Der vil det offentlige modtage et engangsbeløb. Farer for monopolistisk fører.

Statsfinanserne

Statens indtægter(driftsindtægterne) er udelukkende skatte og afgifter

Driftsudgifter(løn til offentlige ansatte mv.)

Anlægsudgifter går til veje, broer mv.

Trækker man disse 3 begreber fra hinanden fås et begreb, der kaldes DAU-saldoen(drifts-, anlægs- og udlånsposterne) skema til dette er vist på side 145.

Side 23

23

Finansieringen af et bruttokasseunderskud.

• Indenlandsk låntagning

• Udenlandsk låntagning

• Træk på nationalbanken

Indenlandsk låntagning er direkte lån fra danske borgere de udstedes ved køb af statsobligationer.

Udenlandske lån sker ved at man låner i udenlandske banker eller obligationer

National banken kan i princippet trykke de penge der mangler

Statsfinansernes efterspørgselsvirkning.

DAU-posterne påvirker den samlede efterspørgsel i samfundet. Dvs. hvis der købes flere bøger til skoler

(øges driftsudgifter) vil det betyde at efterspørgselen på bøger stiger.

DAU-regnskabet det er et groft mål for statsfinansernes efterspørgsel virkning.

Se figur 7.10 den viser om staten har over eller underskud dvs. Om DAU har over eller underskud.

Statsgæld

Hvis der er DAU underskud bliver man nød til at tage gæld(låntagning)

Den offentlige sektor og EU

I EU har man nogen regler om hvor lav momsen må være og den skal være mellem 15 og 25 pct. Dog tillades reduceret moms på ned til 5 pct. Danmark har meget høj moms rate og det gør at det kan være klogere at købe spiritus og tobak i ulandet hvilket går ud over vores betalings balanche.

Kapitel 8 Finanspolitik.

Hvad er finanspolitik

Man søger at påvirke efterspørgslen ved at ændre på statens indtægter (skatter) og staten udgifter. Herved kan man påvirke bl.a. betalingsbalancen, produktion, beskæftigelse og inflation.

Side 24

24

Lempelig finanspolitik.

Lempelig finanspolitik bliver brugt hvis man vil øge beskæftigelsen

Hvis staten ønsker at øge den samlede efterspørgsel, kan staten sætte skatterne ned. På den måde har borgerne støre købekraft

Ulemper ved dette er en forværret betalings balance og en øget inflation.

Stram finanspolitik.

Det betyder at en sænkning af statens udgifter en reduktion i den samlede efterspørgsel.

Dette bruges hvis man ønsker bedre betalingsbalance.

Ulemper er arbejdsløshed.

Statens indtægter sættes ned

Efterspørgslen øges

BNP Stiger

Beskæftigelsen stiger

Importen stiger

Prisstigninger øges

(Se udbud/eftersp)

Statens udgifter øges

Efterspørgslen falder

Statens indtægter øges

Beskæftigelsen falder

BNP falder

Statens udgifter sættes ned

Importen falder

Prisstigningerne dæmpes

Side 25

25

Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer

Finanspolitiske instrumenter.

Finanspolitiske indtægtsinstrumenter:

• Indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag(skatteprocenter)

• Moms

• Giftskatter(spiritusafgift, cigaretafgift mv.)

• Energi- og miljøafgifter

Finanspolitiske udgiftsinstrumenter.

• Indkomstoverførsler (dagpenge, SU, Pensioner etc.)

• Offentlige investeringer (broer, motorveje etc.)

• Offentlige varekøb(kontorinventar, computerudstyr etc.)

• Offentligt ansatte (antal, lønniveau)

Vil man køre lempelig finanspolitik skal man tage den øverste for der man øge skatterne osv.

Finanspolitiske multiplikatorer

Høj opsparings kvote gør at multiplikatorvirkningen bliver dæmpet.

En stigning på 2 mia.kr. betyder stigning i den indenlandske efterspørgsel så frem at det er produceret i

Danmark for så vil det få flere i beskæftigelse.

Den skal tages med et gran salt da den kan regnes forkert.

Keynes og finanspolitikkens gennembrud

John Maynard Keynes opfandt den første teori om finanspolitik i 1930erne.

Se side. 157 forklaring om hvordan det blev opfundet det med lempelig og stam finanspolitik.

Finanspolitikkens begrænsninger – Crowding Out

Inflationær crowding out vil sige at inflationen når til en begrænsning så der vil altid være ulemper ved at føre den ene eller den anden finanspolitik. Lempelse vil med føre stigende lønninger og priser (Crowding out) dette kan gøre at Danmark ikke har nogen form for eksport muligheder fordi at vi for dyre i forhold til alle andre.

Finanspolitikken i Danmark

Se figur 8.6 på side 160 den viser at hvis den er orange har der været ført stram finanspolitik og omvendt hvis den er blå har der været ført lempelig finanspolitik.

Side 26

26

Samarbejdet om finanspolitikken – stabilitetspagten.

Hvert år skal hvert EU land inden den 1. Marts aflevere en rapport hvor landet informere om deres målsætninger for det offentlige budget flere år frem. Dette kaldes et stabilitetsprogram.

Stabilitets- og vækst pagt krav til landenes offentlige budgetter så enkelte lande ikke ville udnytte EURO,en.

I pagten kræves der at man over nogle år i gennemsnit skal være i balance eller i overskud. På den måde er landene rustet til lavkonjunktur. Underskud må ikke overstige 3 pct. Af BNP. Hvis et lang ikke overholder regelsættet for landet en deponeringsbøde som er penge der går til kommissionen.

Kapitel 9 Betalingsbalancen og kapitalbalance.

Danmarks valutaregnskab kaldes i fagsproget betalingsbalanceregnskab alle lande har også en valutareserve hvor der (eksempelvis kunne være guld, yen, euro) hvis der stadig er underskud vil man se sig nødsaget til at låne i andre lande der vil efter en tid komme udlandsgæld. Se figur 9.2 side 164 for yderligere information.

Betalingsbalanceregnskabet.

Betalingsbalancen er en opgørelse over alle økonomiske bevægelser mellem Danmark og udlandet i en periode. Også kaldet udlandsgæld.

Betalingsbalancer er delt op i delbalancer se figur 9.3 på side 165 for at få viden om hvilke delbalancer der findes.

Betalingsbalancen= løbende poster som er, over/underskud

Betalingsbalancens løbende poster.

I tabel 9.1 får man et overblik over de løbende poster man ser hvad der er af udgifter indtægter osv.

Handelsbalancen(varebalancen):

Denne balance viser vare vareind- og vare eksporten. Den vigtigste balance og Danmark har overskud på denne balance.

Tjenestebalancen:

Søtransport på denne post har vi i mange år haft overskud.

Rejsebalancen har underskud da vi bl.a. har grænsehandel.

Rådgivnings firmaer som sælger ydelser til udlandet.

Overførselsbalancen:

Vi har på denne post haft stort underskud på grund af vores udlandsgæld. Denne balance bliver mindre i og med at betalingsbalancen er i overskud.

Side 27

27

Hvis der er en dansker i Tyskland som arbejder dernede og sender sine penge hjem til Danmark er det en indtægt fordi det penge der er tjent i Tyskland og bliver brugt i Danmark.

Andre overførsler:

Det indbefatter udgifter til bl.a. ulandshjælp mens indtægterne for en stor del stammer fra forsikringserstatninger fra udlandet.

Kapitalposterne.

Er et regnskab der netop viser de kapital forskydninger som de løbende poster har medført. Så det

overskud/underskud.

Ved underskud vil kapitalposterne vise hvordan de er finansieret.

Ved overskud viser kapitalposterne hvor pengene ender henne.

Udviklingen i betalingsbalancen siden 1960.

1964 til 1989 var der underskud på betalingsbalancen på grund af forbrug af udenlandske vare.

Politisk indgreb i 1986 og skattereformen i 1987 se figur 9.4 side 169 siden det nye århundrede har der været betydelige overskud på de løbende poster.

Kapitalbalancen.

Er indkomsterne større end udgifterne så kan man låne ud til andre lande så hvis kapitalbalancen er i plus kan der afdrages på dette. Modsvarende hvis der underskud kommer der gæld. Alt dette bliver registret på kapitalbalancen.

Nettogæld= samlet gæld – samlet formue

Der sætter man sine penge op imod hvad du har af gæld.

Kapitalbalance= regnskab for hvad man har af formue eller gæld=

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑔æ𝑙𝑑 𝑡𝑖𝑙 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡 ( 𝑝𝑎𝑠𝑠𝑖𝑣𝑒𝑟)

−𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑡𝑖𝑙𝑔𝑜𝑑𝑒ℎ𝑎𝑣𝑒𝑛𝑑𝑒𝑟 𝑖 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡 ( 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟)

= 𝑑𝑎𝑛𝑚𝑎𝑟𝑘𝑠 𝑛𝑒𝑡𝑡𝑜𝑔æ𝑙𝑑 𝑡𝑖𝑙 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡 ( 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑠𝑔æ𝑙𝑑𝑒𝑛)

Udlandet kan på samme måde som bankrådgivere sige nej til at låne ud til andre lande.

Hvilke faktorer påvirker kapitalbalancen (udlandsgælden).

Samlede passiver:

• Lån optaget i udlandet

Side 28

28

• Udlandets beholdning af danske værdipapirer

Samlede aktiver:

• Valutareserven

• Udlån, private bankindskud i udenlandske banker mv.

• Udenlandske værdipapirer ejet af danskere.

Kursudsving på de valutaer, vi har optaget lån i, påvirker altså vor udlandsgæld.

Saldoen på de løbende poster

-underskud medfører låntagning, hvilket øger gælden

-overskud medfører afdrag på gæld, hvilket nedbringer gælden

Ændringer i valutakurser(især dollar)

-stigning i valutakurser øger gælden

-Fald i valutakurser nedbringer gælden

Ændringer i aktie- og obligationskurser

-fald i udenlandske værdipapirer større end fald i danske øger gælden

-stigning i udenlandske værdipapirer større end stigning i danske papirer nedbringer gælden.

Danmarks internationale likviditet(valutareserven)

Vi har for 6 mia.kr. guld i den engelske national central bank det er en del af den danske valutareserve.

Kapitel 10 valuta.

Der skal være enighed om hvilken valuta handler, skal foregå med landene over.

Et tilbageblik

Internationalt betalingsmiddel (verdensvaluta) Eksempelvis Amerikanske dollar.

Bretton Woods-systemet

Bretton Woods er en amerikansk handelsby den har lagt navn til verdens regler.

Konvertible valutaer dvs. at valutaerne frit kan veksles mellem hinanden.

Fastkurssystem hvor alle valutaer bliver målt i forhold til dollaren.

Side 29

29

• Dollaren er den mest betydningsfulde handelsvaluta.

• Dollaren er stadig den vigtigste faktureringsvaluta. Regning.

• Dollaren er den vigtigste værdiopbevaringsmiddel.

Valutakursudviklingen

Handler man med udlandet er kan valutakursen være vigtig det kommer an på om eksempel hvis dollaren stiger fra 6-7 kr. dollaren er krone svækket for så kan vi købe mindre og amerikanerne kan købe mere.

Valutaefterspørgsel og valutaudbud.

Hvis du sælger danske kroner så udbyder du. Hvis du gerne vil have euro i stedet så efterspørger du euroen.

Efterspørgslen efter valuta kommer fra:

• Import af varer og tjenester

• Rentebetalinger på lån og kreditter i udlandet

• Tilbagebetaling af lån og kreditter og i udlandet

• Køb af udenlandske værdipapirer

• Erhvervsmæssige investeringer i udlandet

• Spekulation

• Nationalbanken

Udbuddet af valuta kommer fra:

• Eksport af varer og tjenester

• Rentebetalinger på kreditter og lån fra udlandet

• Modtagne lån og kreditter fra udlandet

• Udlændinges køb af danske værdipapirer

• Erhvervsmæssige investeringer fra udlandet

• Spekulation

• Nationalbanken

Hvad påvirker valutakurserne – et par eksempler

Rente kursen i de enkelte lande kan være afgørende for hvor man låner penge til eksempelvis Dansk industri så man låner der hvor det billigst.

En lavere rente i eksempelvis USA vil selvfølgelig svække dollaren.

Valutakurssystemer.

Kursen på valuta kan sættes op og ned jo højere udbud des lavere pris.

Intervention er når et lands central bank påvirker kursen.

Side 30

30

Kurssystemer på side 183.

Delvist flydende kursforhold.

Der lader landet selv styre udbud efterspørgsel. Men kommer der problemer sætter centralbanken ind.

Delvist faste kurser.

Der er fastsat nogen grænser for hvor langt ned og hvor langt op den må gå.

Euro-systemet.

ERM – Exchange rate Mechanism det er der bliver fastsat kurser Danmark var med i det.

Danmark er med i fastkurssystem med euroen (ERM2)

Konvergenskravene

• Prisstabilitet – landene skal have lav inflation, må ikke være 1,5 pct. Over gennemsnittet

• Lav rente – landene skal have lave renter. Må ikke være 2 pct. Over gennemsnittet

• Underskud på de offentlige finanser – underskuddet må ikke overstige 3 pct.

• Offentlig gæld – den må ikke overstige 60 procent af BNP

• Stabil valuta

(ECB) står for penge politikken i eurolandene

Hvad er en økonomisk og monetær union?

Økonomisk union er et samarbejde landene over.

• Fælles marked – fri bevægelighed for varer, personer, tjeneste ydelser, kapital.

• Fælles politik

• Koordinering af den økonomiske politik.

Monetær union:

Tæt samarbejde landene over med valuta.

Hardcore monetær union: er der fælles valuta

ERM2-samarbejdet.

ERM2 står for valutaen i EU landene

Se figur 10.7 der er grænser for hvad euroen må koste i forhold til kronen.

Hvis kursen skal presses ned:

• Salg af euro fra valutareserven

• Hæve nationalbankens rentesatser

Side 31

31

• Justering af centralkursen opad. Hvis der bliver sat højere kurs inden for euroen så det en devaluering af kronen.

Fordele og ulemper ved ømuen

Økonomiske monetær union.

• Ingen veksel omkostninger

• Ingen valutakursændringer. Det øger handel

• Euroen vil nå samme status som dollaren

På side 193 historien af ØMUen.

Ulemper:

• Landet bliver ikke selvstændige mere

• Landet kan ikke køre deres egen pengepolitik dvs. rente.

• Begrænser mulighed for at køre selvstændig finanspolitik

• Samfundsøkonomiske mål er svære at bestemme dvs. fuld beskæftigelse, økonomisk vækst osv.)

Effektive kronekurs.

Falder kronen i værdi på det globale marked vil det være billigere at købe danske varer

Hvor meget kronen er i forhold til vores handelspartnere der figurer der viser dette på side 196-198.

En stigning i kronekursen giver forringet konkurrence evne.

Kapitel 11 Den finansielle sektor

Penges funktion.

Penge er betalingsmiddel, værdimåler og som værdiopbevaringsmiddel – opsparing.

Nationalbanken

• Den skal kunne udstede sedler og mønster

• Den skal styre vores penge

• Den skal sikre der er nok penge i omløb

• Omveksle

• Bankernes bank

• Staten har en konto

Pengeinstitutter

Se figur 11.2 på side 202 for at se hvad rente marginalen er.

Side 32

32

Pengeinstitutter står for indlån, udlån og det tjener penge ved udlåns renter og gebyrer.

Pengemængden(betalingsmidler)

Det betyder hvor meget vi har af betalings middel i omløb. Opgørelse af pengemængden i Danmark står på side 203.

Tidsindskud er kontoform der kan dog ikke hæves altid da der er mange penge på kontoen og banken ikke har likviditet til at udbetale

Hvad er en obligation og hvem udsteder obligationer?

Kreditforeninger udsteder obligationer da de ikke har indlån så det skal skabe likviditet på andre måder.

3 hovedgrupper der må udstede obligationer:

• Kreditforeninger(realkreditinstitutter)

• Staten

• Andre

Statens sikkerhed er 100 pct. Da den aldrig kan gå konkurs.

Nominel, direkte og effektiv rente.

Obligationer anvendes disse forskellige renteudtryk.

• Den nominelle rente. En fast rente i hele obligationens løbetid. Normal rente 3-6 pct. Året.

• Den direkte rente. Se side 207 modeller for at finde ud af hvordan den udregnes.

• Den effektive rente.

Stiger Efterspørgselen af obligationer stiger kurserne – derved falder renten da der er større udbud.

Tilbagebetalingsprincipper ved obligationslån

3 former

Annuitetslån: ydelsen er konstant renten falder, afdraget stiger

Serielån: ydelsen falder, Renten falder, Afdragende er konstant

Faste/stående lån: ydelse konstant, rente konstant. Alt skal betales tilbage til sidst i en klump

Rentestruktur.

Hvis du har meget at stille sikkerhed i vil du højst sandsynligt få din likviditet.

Kortere lån des lavere rente. For så ved banken at de får deres penge hurtigt.

Rentens indvirkning på den økonomiske udvikling

Hvis renten i Danmark falder vil forbruget stige for så det billigere at optage lån.

Side 33

33

Finansieringer: hvis renten falder vil det være billigere at finansierer og derved vil det stige at købe hus og maskiner osv.

Aktier.

Aktie er bevis på du har medejerskab af et aktieselskab.

Hvad påvirker kursen på den enkelte aktie?

Udbud og efterspørgsel påvirker priserne. Plus forventninger til den enkelte virksomhed og rygter.

Aktiekursernes betydning for den økonomiske udvikling.

Kraftigt stigende aktier kan give givet øget forbrug hvilket giver stigende produktion som giver stigende

Kapitel 12 Pengepolitik

Hvad er pengepolitik.

Nationalbanken styrer renten og kreditmuligheder med henblik på at påvirke den samlede efterspørgsel

og/eller valutabevægelser ind og ud landet.

Stram og lempelige pengepolitik.

i figur 12.1 beskrives stram pengepolitik.

Lempelig pengepolitik er det modsatte.

De aktuelle pengepolitiske instrumenter.

Hvis der i en bank er stor likviditet og de står og ikke har noget at bruge det til kan de via interbankmarkedet udlån til en anden bank som står og mangler akut likviditet.

Diskonto: styrer renten på SU-lån og boligopsparings. Mv.

Udlånsrenten: det er den rente der er hvis andre banker låner af nationalbanken.

Indskudsbevisrenten: værdi som nationalbanken udsteder og sælger hver fredag.

Nationalbankens pengepolitiske instrumenter:

• Køb/salg af indskudsbeviser af/til pengeinstitutterne

• Udlånsrenten og renten på indskudsbeviser (som er identiske)

Den aktuelle pengepolitik i Danmark.

Korte pengemarked er national imidlertid meget aktiv

Hvis euro kursen stiger skal Danmark sælge ud af deres euro reserver derved vil udbuddet være støre og formindske efterspørgselen.

Samtidig med dette må man hæve udlånsrenten så det attraktivt for udlandet at låne i Danmark hvilket gør der kommer euro ind i Danmark.

Hvis den bliver lav vil Danmark gøre det modsatte.

Side 34

34

Se figur 12.8 side 230

ESCB´s opbygning.

På side 232 kan du se The European System of Centralbanks opbygning

ECB´s pengepolitiske instrumenter.

Minimums budrenten er det vigtigste pengepolitiske instrument. Ved hjælp af den styrer ECB den korte rente i hele euroområdet. Med lempelig og stram pengepolitik.

ECB´s stemmeregler

Hvert af de 12 deltagende lande har en stemme. Og det samme har direktionsmedlemmerne.

Problemer ved en fælles penge politik.

Hvis der er lav konjunktur i tyskland og opsving i andre lande kan det blive et problem for så har de forskellige lande forskellige behov.

Kapitel 13 Konkurrenceevneforbedrende politik.

Se side 237 hvor der beskrevet hvordan vi forbedre vores konkurrence evne.

Valutapolitik

Denne politik påvirker kronens værdi over for andre valutaer. Dette kan være en dealuering (nedskrivning af kronens værdi) eller en revaluering (opskrivning af kronens værdi)

Nedskrivning = dyre at købe andre valutaer

Opskrivning= omvendt.

Devaluerings model figur 13.1 side 239

Økonomiske virkninger ved en devaluering af den danske krone.

Devaluering vil ofte medfører lønstigninger. På længere sigt

Reallønnen falder.

Lønnen på arbejdsmarkedet bestemmes også igennem udbud og efterspørgsel.

En devaluering forøger udlandsgælden. Fordi tingende bliver svære at tilbagebetale.

Devaluering skal kun bruges under kriser.

Se fordele ulemper på side 243

Depreciering: flydende valuta falder. Der er tale om depreciering hvis kronen falder i værdi overfor dollaren. Men samme konsekvenser.

Appreciering: omvendt af Depreciering.

Side 35

35

Indkomstpolitik (lønpolitik)

Indkomstpolitik er en samlet betegnelse for de økonomiske indgreb, som har til formål direkte at begrænse lønstigningerne. Beskrivelses model på side 246.

Indkomstpolitiske instrumenter:

• Lønstop – her kan folketinget gå ind og fastfryse lønnen.

• Indgreb i overenskomsterne på arbejdsmarkedet –

Kapitel 14 Strukturpolitik.

Strukturpolitik: økonomiske indgreb, der på lang sigt ændrer på de grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien.

Arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsmarkedspolitikkens opgaver er at påvirke udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på de enkelte delmarkeder samt arbejdsmarkedet generelt. Dvs. hvis der for mange ufaglærte i forhold til sygeplejersker skal man på virker nogen til at uddanne sig.

Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter.

Inddeles i 4 store grupper.

• Foranstaltninger, der øger mobiliteten(bevægeligheden) og tilpasningen på arbejdsmarkedet

- Efteruddannelser af arbejdskraft så man rammer den efterspurgte mangel.

Arbejdsformidlingen(AF) tjener dette formål.

• Instrumenter, som sigter mod at påvirke efterspørgslen på arbejdsskaft.

• Instrumenter, som sigter mod at påvirke udbuddet af arbejdskraft.

• Indgreb, som ændrer på spillereglerne på arbejdsmarkedet, de såkaldte institutionelle faktorer.

Se side 252 for yderligere forklaring.

Flexicurity-moddelen.

Dansk arbejdsmarkedspolitik:

• Lav jobbeskyttelse – lempelige fyringsregler i mange brancher

• Stramme rådighedsregler

• Favorable dagpengeregler – høj kompensationsgrad

• Aktiv arbejdsmarkeds erhvervspolitik

Flexibelt arbejdsmarked kombineret med gunstige dagpengeregler.

Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger fremtiden.

Se figur 14.3 for at se hvordan problemerne er for flaskehalse personer.

Se figur 14.4 for at se ubalancen på arbejdsmarkedet på side 256

Se 257 for at se løsnings forslag og problemstillinger.

Side 36

36

Erhvervspolitik

Ved erhvervspolitik forstår vi mere præcist foranstaltninger, der er rettet mod samfundsøkonomiens produktionsside. Dvs. indgreb der går ind og ændrer på de grundlæggende vilkår (Erhvervsklimaet) for virksomhederne i de enkelte erhverv.

Erhvervspolitik beskæftiger sig med økonomiens udbudsside.

Typer af erhvervspolitik.

• Defensiv erhvervspolitik – ønske om at bevare arbejdspladser

• Innovationsstrategi – Det offentlige går i spidsen i skabelsen af et fremgangsrigt erhvervsområde der kan trække andre erhverv med sig.

• Picking the winners ´- strategi – man støtter de virksomheder man mener der har den bedste fremtidsmulighed.

• Porters erhvervspolitik – modstander af direkte statsstøtte- De skal sikre gode uddannelses forhold og infrastruktur (offentlige transport, sygehuse, post mv.)

Problemer ved at føre erhvervspolitik.

EU siger man ikke må som stat gå ind og støtte nogen virksomheder eksempelvis da vi lavede

Storebæltsbroen der var det virksomheder gav tilbud på broen så var det staten der betalte. Dvs. at europæiske lande skal have mulighed for at lave bud på broen.

Erhvervspolitikken i Danmark.

I Danmark lever vi i lønmodtager kultur det betyder at vi hellere vil være lønmodtager i virksomheder end at være iværksættere(starte egen virksomhed)

Kapitel 15 Miljøpolitik

Bliver der mangel på en ressource så som olie vil prisen stige og efterspørgsel vil falde.

Der ingen der ejer miljøet så miljø problemerne skal løses så bliver staten nød til at gribe ind. Det kaldes miljøpolitiske indgreb

Miljøpolitik: anvendelse af økonomiske styringsmidler med henblik på at påvirker virksomhedernes og husholdningernes miljømæssige adfærd.

Miljøpolitiske instrumenter.

• Administrative indgreb

Det går direkte ind og regulere forholdende for virksomheder ved at lave regler, forbud og udledningskvoter.

• Økonomiske instrumenter

Indirekte påvirker adfærden gennem afgifter, tilskud, forureningstilladelser mv.

Side 37

37

Miljøafgifter: en måde at begrænse co2 forureningen er at lave regler for maksimalt tilladt udledning.

Afgift på co2 udslip

Tilskud: i stedet for at straffe miljøsvineri så skulle man give præmiere til folk der føre økologiske varer derved fremme det også der konkurrence dygtighed.

Forureningstilladelser: her vil det være muligt at købe tilladelser så kan man også få virksomheder der har mulighed for at gøre noget ved det til at gøre det da de kan spare penge.

Problemer ved miljøpolitik.

Kontrolproblemet: det svært at kontrollere at virksomhederne overholder det de må.

Årsag og virkning: Det kan være svært at se hvilke konsekvenser en given forurening vil give på miljøet

Fordelingsvirkning: når der er afgifter rammer det som realt lav indkomsterne dvs. Degressiv skat.

Forringelser af konkurrencen: Et miljøpolitisk indgreb vil betyde en øget omkostning hvilket vil give dårlig konkurrence evne.

Danmarks miljøpolitik.

Se side 275 for at se hvilke afgifter Danmark har.

Co2 afgiften går som skat til staten det giver 70-75 mia.kr. 10 pct. Af staten samlede skatteindtægter.

Eu´s miljøpolitik

I EU er der 12.000 virksomheder med i at begrænse co2- forurening de har hver i sær fået en kvote.

Prisen for 1 ton co2 kvote er på 7-10 i 2005.

Kyoto-aftalen

På globalt plan er det FN der står for miljøindsatsen. I denne aftale vedtog man at co2 udslippet i industrilandene skulle være 5 pct. Ned senest i år 2012.

Se figur 15.3 hvor man kan se hvad målsætningen er.

Kapitel 16 Inflation

Inflation betyder stigninger i priserne.

Fald i pris hedder deflation.

Måling af inflation

Pct. Vis stigning kaldes inflations raten.

Forbrugerprisindekset: inflationen set fra forbrugerens side priser på markedet se side 280 tabel 16.1 som viser inflationen i Danmark

Nettoindeks: Der er alle afgifter taget fra moms tilskud osv.

Side 38

38

Inflationens uheldige virkninger.

Her er nogen ting inflationen gør.

• Forringer konkurrenceevnen

• Ændrer indkomst- og formuefordelingen

• Skaber usikkerhed

Inflationssikrede aktiver (jord, virksomheder, fast ejendom mv.)

Årsager til inflation.

Teorier der forklarer inflation:

• Efterspørgselsinflation

Økonomen John N. Keynes siger hvis efterspørgselen stiger så hurtigt, at udbuddet ikke kan følge med, vil der komme prisstigninger. Stor efterspørgsel giver høje priser. Hvis der er stor efterspørgsel på alle varer vil det trække alle priser op(efterspørgselstræk) derved mangler der arbejdskraft derved stiger løn.

• Omkostningsinflation

Omkostninger presser priserne i vejret ”Cost push inflation” (omkostningspres) lønstigninger uden efterspørsel af arbejdskraft. Se figur 16.2 for at finde teorien. Omkostningsinflation skyldes stigning i virksomhedernes omkostninger

• Importeret inflation

Ved importeret inflation sker der det at importerede varer får pris stigninger og det påvirker vores lønkrav.

• Forventet inflation

• Pengemængdeinflation

Bekæmpelse af inflation

Se side 286 hvor der står et skema for det

Kapitel 17 makroøkonomisk landeanalyse

Her bliver der taget ”temperaturen” på landet økonomi.

Makroøkonomiske nøgletal

Den økonomiske vækst: den årlige stigning i BNP.

Arbejdsløsheden: Faldene arbejdsløshed er lige BNP i vækst. Arbejdsløsheden reagere først på BNP efter et halvt år.

Side 39

39

Betalingsbalancen: Valutaindtægter og valutaudgifter. Udlandslån hvis der er underskud kan give udlandsgæld.

De offentlige finanser:

Inflation: høje prisstigninger er skadeligt for konkurrence evnen.

Lønudvikling: Hvis lønstigninger er mindre end andre lande er det et godt tegn.

Se side 290-291 hvor oversigt over vigtige makroøkonomiske nøgletal er i en tabel.

Tabeller og figurer

Makroøkonomiske tal er lettest at læse ved tabeller og figurer se side 292-293.

Kapitel 18 Danmarks Handel.

Danmarks handel fordelt på lande.

Se på tabel 18.1 hvilke lande vi importere og eksportere til på side 300.

Hvilke tjenester handler Danmark med?

Se side 302 tabel 18.2

Danmarks stærke sider

Se tabel 18.3 hvor Danmarks 25 vigtigste eksportprodukter er. Side 303

Vore stærke sider

• Fødevarer

• Medicin

• Energi og miljø

• Bolig og byggeri

• Kommunikation

• Transport

Konkurrenceevnen

Lønstigninger: jo lavere løn jo lavere omkostninger jo lavere priser.

Produktivitet: effektivitet af fremstilling af varer. Eksempel hvis jeg kunne lave 4 stole i timen i forhold til en russer der laver 2 i timen.

Valutakurs: en stærk valuta forringer et lands konkurrence evne.

Kapitel 19 konkurrenceevne

Ved et lands konkurrenceevne forstås evnen til at konkurrere med andre lande.

Side 40

40

Priskonkurrenceevne.

Det udtrykker hvad varen koster på verdensmarkedet i forhold til andre landes varer

For at finde ud af det skal vi se på disse emner:

• Lønninger

• Jo lavere lønomkostninger jo lavere produktions omkostninger. Se tabel 19.1 for pris per.time i udvalgte lande. Hvis lønomkostningerne i Danmark stiger mere end udlandets, forringes konkurrenceevnen.

• Produktivitet

Det betyder at man går ind og kigger på effektiviteten i produktionen altså om hvem der laver flest varer på en time eksempelvis.

Hvis produktiviteten stiger mere end hos vore udenlandske konkurrenter så forbedre konkurrenceevnen.

Års produktion pr. mand. Formel Produktivitet =

𝑃𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑖 𝑠𝑡𝑘.𝑝𝑟.å𝑟 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑛𝑠𝑎𝑡𝑡𝑒 𝑝𝑟.å𝑟

Man bliver også nød til at tage højde for mængden er timer der bliver brugt.

Formel: Produktivitet =

𝑃𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑖 𝑠𝑡𝑘.𝑝𝑟.å𝑟 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑠𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 𝑝𝑟.å𝑟

Et lands produktivitet: Formel: Produktivitet = se tabel 19.3

𝐵𝑁𝑃 ( 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝐵𝑉𝑇) 𝑜𝑝𝑔𝑗𝑜𝑟𝑡 𝑖 𝑓𝑎𝑠𝑡𝑒 𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑟

𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑏𝑒𝑠𝑘æ𝑓𝑡𝑖𝑔𝑒𝑑𝑒 side 315

En stigning på 5-10 pct. I produktivitet kalder man catch up effekt (indhente)

• Valutakurser

Et fald i den effektive kronekurs forbedre vores konkurrenceevne

Den strukturelle konkurrenceevne.

- Hvor god servicen er

- Er der et godt samspil mellem virksomhederne

- Regler og love

- Er der mulighed for opstart af nye virksomheder i samfundet

- Er der god infrastruktur med hensyn til kommunikation, post, transportveje mv.

Disse ting lægge ramme for:

• Kvalitet og design

Kvalitet gør at folk vælger den dyre varer frem for den billige

• Produktudvikling og forskning

• Markedsføring og salgsindsats

Side 41

41

• Leveringsbetingelser

Vigtigt at overhold leveringsbestemmelserne.

• Uddannelsesniveau

• Den offentlige sektors serviceniveau

Porters diamant.

4 ting som karakteriserer et lands konkurrenceevne:

• Produktionsfaktorer

• Efterspørgsel forhold

• Beslægtede virksomheder og underleverandører

• Firmastrategi, struktur og rivalisering

Figur på side 320 illustrere porters teori.

Produktionsfaktorer

Betyder hvad der indgår i produktionen af en vare. Eksempelvis arbejdskraft, ressourcer, viden, kapital og infrastruktur.

Ud fra porters model er det bedre beskrevet på side 321 figur 19.5

Beslægtede virksomheder og underleverandører.

Dvs. at man har et godt netværk se figur 19.6

Der kan man se at den italienske sko industri har mange beslægtede virksomheder der gør det lettere at producere deres sko.

Diamantens styrke

At man hele tiden skal tænke på at opgradere sig at selvom det går godt lige nu og her skal man stadig udvikle sig.

Kapitel 20 verdenshandelens udvikling og fordeling.

Det globale handelssystem. Udvikling i international handel.

i-lande: rige og vestlige lande.

• Vesteuropa

• USA og Canada

• Australien og New Zealand

• Japan

OECD har kun rige industrilande med.

Øst- og Centraleuropa:

Side 42

42

• Ex kommunistiske lande i Østeuropa eks. Polen, Ungarn, Tjekkiet.

• Ex sovjetunionen eks. Rusland, ukraine osv.

Verdenshandelen fordelt på regioner.

I figur 20.6 har vi en fordeling af regionerne i verden side 333 og hvilke der har den største handel.

Handelens udvikling

• Asien har kraftigt øget andel af verdenshandelen

• U-landene primært i Afrika har mistet andel

• De rige I-lande holder nogenlunde deres andel – men er ved at miste terræn

Hovedparten af de rige industrilande eksport går til andre lande inden for regionen.

Se figur 20.1 regionernes eksport.

• De rige industrilande handler mest med hinanden

• U- landene handler meget lidt med hinanden

• U- landene og SNG- landene handler mest med de rige lande

Verdenshandelen fordelt i enkeltlande.

Se figur 20.2 på side 336

• De gamle industrilande topper listen over verdens store eksportører

• NIC- og NV- landene har vundet store andele af verdensmarkedet de senere år

Produkter

Se figur 20.3 de vigtigste produktgrupper i verdenshandlen.

Råvarehandel

Se figur 20.8 prisudviklingen på udvalgte produkter

Monoeksport

Det er hvis der kun er ganske få produkter der dominere landets eksport. Se figur 20.11

Kapitel 21 globaliseringen af verdensøkonomien.

Ved globalisering forstås dem proces i verdensøkonomien, som de senere år med stor styrke har ført til tættere økonomisk integration og øget gensidig afhængighed mellem landene

Globalisering af vareproduktion.

Internationalisering: I 1970erne blev virksomheder internationale det vil sige man lavede produktion i udlandet da det var billigere og datterselskaber så man kom i kontakt med udlandet.

Globalisering: i 1990erne gik man mere efter verdensmarkedet end hjemmemarkedet. Man flytter til lande hvor arbejdskraften er billigst som kan varetager lige præcis varetager de rigtige arbejdsområder

Side 43

43

Direkte udenlandske investeringer:

Det vil sige at købe fabrikker i udlandet se figur 21.3 for udviklingen af dette på side 351.

Outsourcing: Lade et andet firma varetage nogen af ens opgaver. Eksempelvis produktionen man lader som realt kun dele af produktionen rundt om i verden eksempelvis en bilen ford den bliver samlet i hele verdenen. Dvs. at dæk bliver lavet et sted og vindues visker et andet.

Globalisering begreber:

• Opsplitning og udflytning af produktionen

• Placering af virksomhedens funktioner i lande med konkurrencefordele på netop disse områder

• Outsourcing

• Opkøb af virksomheder

• Samarbejdsaftaler/joint ventures en slags fusioner på tværs af grænserne.

Transnationale selskaber.

Der menes med dette udtryk koncerner som har omfattende aktiviteter i flere lande. De mest dominerende virksomheder er transnationale.

Globaliseringens årsager

• Liberalisering af handel og kapitalbevægelser. (Frit)

• Teknologisk udvikling inden for IT og kommunikation

Nu hvor der kommet PC, mobil mv. er det blevet lettere at kommunikere. Husholdninger tjekke også nettet hvor de ser nye markeder osv.

• Lavere transportomkostninger

Større skibe har givet mindre efterspørgsel derved lavere priser.

Politiske beslutninger (frihandel(liberalisme) frie kapitalbevægelser og teknologi (IT og transport)

Globaliseringens gode sider.

Spredning af teknologien. Outsource (finde de steder hvor de bedst til de enkelte ting) Komme af med ineffektive virksomheder.

Globaliseringen dårlige sider.

Problemer

• Øget afstand mellem de rige og de fattige lande

De fattige U- lande forstår ikke at udnytte globaliseringen. Skal et land deltage i globaliseringen kræver det

god infrastruktur. Arbejdskraften skal kunne læse/skrive. Det kan Afrikanske lande ikke.

• Øgede sociale forskelle i i-landene

Det kun godt for højtuddannede. Eksempelvis ufaglærte må leve med tanken om at deres arbejdsplads kan flyttes.

Side 44

44

• Nationalstaternes selvstændighed trues

Landene er blevet mere afhængige af hinanden dvs. kriser spredes hurtigt.

De multinationale selskaber er uden for demokratisk kontrol

Kapitel 22 Teorier om handel

15 – 16 hundrede tallet var der Merkantilisme(merkantil = noget med handel) det afgørende at have

overskud på handelsbalancen det er det centrale i Merkantilisme.

Andre teorier:

• Smiths teori om de absolutte fordele

• Ricardos teori om de komparative fordele

• Teorien om efterspørgselsforhold(Linder)

• Teorierne om teknologisk forspring og produktcyklus

• Teorien og stordriftsfordele

De klassiske, liberale handelsteorier.

Adam Smiths teori om de absolutte fordele.

Adams teori er at landene skal gøre det de er gode til og udnytte det hvor det effektive og importere de ting de ikke er gode til. Se eksempel i tabel 22.1 side 363.

Adam mente man skulle lave arbejdsdeling så hvis vi har en produktions arbejder laver dæk så skal der være en til gummi en til fælge osv. Dvs. at den ene produktions arbejder ikke lave alt for at lave dæk.

David Ricardos teori om de relative fordele

Se tabel 22.5 og 22.6. specialisering og handel

Nyere handelsteorier.

Efterspørgselsforhold.

Steffan Linder svensker.

Nabohandelsteorien efterspørgselsforholdene ligner hjemmemarkedet. Miljøafstand : kultur, religion, sprog, politik, system, traditioner, skikke, livsstil osv. Kan altså ses hvilke lande vi vælger at efterspørge fra.

Eksempel Dansk og svenskerne er miljøafstand ikke lang. Ser man i stedet på polen som også ligger tæt så taler de et andet sprog.

Gennemsnitsindkomsten er en af de vigtigste faktorer to lande med samme velstandsniveau(BNP) vil have nogenlunde samme efterspørgsel.

Se figur 22.1 side 368.

Teknologisk forspring og produktcyklus.

Nogen lande vil være teknologisk længere fremme kaldt teknologisk forspring.

Side 45

45

Se side 369 for R Vernons teori.

Stordrift fordele.

Man taler om stordrifts fordele i produktionen, når der er omkostningsfordele ved store produktioner.

Kapitel 23 frihandel kontra protektionisme

Fordele ved frihandel se side 373. Større produktion billigere varer større udvalg.

Økonomisk integration: en gruppe lade bliver tættere knyttet med hensyn til handel, valuta osv.

Frihandelsområde/frihandelsaftale: her beslutter en gruppe lande at fjerne told og import begrænsninger

indbyrdes. Se figur 23.3 side 375

Toldunion: Der har en gruppe lande fjernet tolden men har indbyrdes told for alle andre lande som ikke er med i unionen se figur 23.4 side 375

Fællesmarked: Det samme som i toldunion dog har alle landene samme regler dvs. så der fri handel. 23.5

Økonomisk union: Lande der samarbejder om den økonomiske politik Danmark er med i EU´s økonomiske union.

Monetær union: Her har landene fået en fælles valuta

Handelshindringer og protektionisme.

• Told

Afgift der pålægges importerede varer. Tabel 23.1 kan der ses toldsatser side 380af ny

• Importkvoter

En grænse for hvor meget der må indføres af en given varer

• Tekniske hindringer

Hvor man forhindre en import at et konkurrerende produkt ved at sætte tekniske hindringer

- Hvis eksport til et land kræves det: At der skal ændres på produktet, emballagen, etikette mv.

- Hvis importlandet kræver yderligere testning eller godkendelse ud over, hvad der kræves i producentlandet.

- Se figur 23.7 side 381

• Statsstøtte

Årsager til protektionisme

Beskyttelse af udsatte erhverv

Beskyttelse nystartet industri

Side 46

46

Kapitel 24 internationale organisationer

WTO – verdenshandel organisationen.

World Trade Organisation de har til opgave at mindske anvendelsen af handelshindringer.

WTO´s spilleregler for verdenshandelen.

Mestbegunstigelsesprincippet: hvis et land nedsætter tolden på et andet lands varer(dvs. begunstiger) skal toldnedsættelsen også gælde for alle andre lande.

Nationalbehandling: Et land skal behandle udenlandske varer på lige fod med de indenlandske, hvad angår afgifter, miljøregler osv. Dvs. at hvis der er regler over for svenske cigaretter skal der også være det over for tyske(de samme regler)

Gennemsigtighed: (synlighed) gennemskuelighed

Gensidighed: Hvis et land sænker sine toldsatser over for et andet land kan det forventes at modparten gør samme som en slags tak for sidst.

Gengæld: Eksempel hvis kinesiske videobånd kan sælges 4 kr. billigere på grund af støtte fra deres stat så det tilladt at sætte en ekstra afgift på 4 kr.

Statsstøtte: er ikke tilladt hvis den er rette mod eksport.

Frihandelsområder/toldunioner: disse grupper går lidt mod WTO´s principper i og med at der er nogen der

ikke har toldafsats og så der andre der har. WTO tillader alligevel frihandelsområder og Troldunioner man ser dem som et skridt på vejen til en friere verdenshandel

GSP: Den generelle toldpræference det er et arrangement hvor det tillades i- lande at sænke tolden på u-landenes varer uden at disse skal gøre gengæld

WTO´s organisatoriske struktur.

WTO består af 150 lande. Hovedkvarter i Geneve. Udenrigsministeren i hvert land deltager til møderne hos ministerkonferencen som er øverst besluttende myndighed.

Generelle råd: organet til overvåning af handelspolitik,

Organet til overvågning af handelspolitik

(Tvistbilæggelsesorganet) løsning af handelskonflikter se side 389 figur for dette

Komitéen for handelsforhandlinger (Doha). Se side 388 for uddybning

Alle WTO medlemmer deltager i alle råd, komitéer og lignende.

WTO kan ikke give bøder da de ikke har domstole men det pågældende land som bliver taget i overtrædelser skal bare fjerne dem. Dog tillader man offerlandet at ligge ekstra tolder over for forbryder landet.

Side 47

47

Doha- runden

Doha runden betegnes som udviklings runden disse emner er under dette:

- Landbrugsstøtte

- Told – målet er afskaffelse

- Handel med tjenesteydelser – forhandlinger om frihandel

- Handel og udvikling

- Intellektuelle ejendomsrettigheder – patentrettigheder, varemærker og design mod kopiering

- Tvistbilæggelsessystemet

- Singapore emner – Enighed om at landene i højere grad skal åbne op for udenlandske investeringer.

Cancun 2003 og Hong Kong 2005

Aftale der indeholdt følgende Hong Kong 2005:

• EU skal aftrappe eksportstøtten fra pr 2013

• USA begrænser sin fødevarehjælp som ofte mere reelt er salg af landbrugsvarer til dumpingpriser

• De rige landes støtte til egen bomuldsproduktion aftrappes

• De højeste toldsatser i verdenshandelen sænkes

• De rige industrilande og de rige u- lande fjerner næsten al told og kvoter på varer fra de 32 fattigste u – lande

Kapitel 25 den europæiske union.

EF-samarbejdet – fra traktat til traktat.

se side 403 hvor man kan se hvad de Europæiske fællesskaber bestod af.

Euratom- traktaten omhandlede samarbejde omkring atomkraftværker.

Rom-traktaten: Den indebar et tæt økonomisk samarbejde omkring handel.

Vigtige årstal i EF/EU

Institutionerne

Oversigt over EU´s institutioner på side 408.

Europa-kommissionen: deres vigtigste opgave er at udarbejde lovforslag. De kontrollere om medlemslandene overholder de gældende EU regler. Gør de ikke det kommer de for EF-Domstolen.

Ministerrådet (Rådet): Ministerrådet tager beslutninger i EU. De stemmer om de forslag kommissionen fremsætter. De den lovgivende magt ligesom vores folketing. Der ni forskellige råd alt efter hvilket emne det er eksempel hvis det noget med uddannelse så de enkelte landes undervisningsminister der skal møde op.

Afstemnings regler i rådet: Der skal være enstemmighed ved vigtige områder.

Side 48

48

I langt de fleste tilfælde stemmer man efter kvalificeret flertal. 232 af de 321 stemmer skal være for forslaget før det bliver godtaget. Se tabel 25.1 for antal stemmer per land.

Europa- parlamentet.

Parlamentet skal rådgive rådet og kommissionen(1957). Men de har fået mere magt 1986 de kan nedlægge veto selvom rådet har stemt ja. Så de er nu medbestemmende.

Parlamentets indflydelse:

• Godkende den nye kommission

• Godkende væsentlige dele af EU- budgettet

• Godkende optagelse af nye lande

• Godkende aftaler med lande uden for EU

Fordelingen af pladser i Europa Parlamentet se side 413 tabel 25.2

EF- Domstolene.

Består af 25 dommere en fra hvert medlemsland.

Vigtigste opgaver:

• Sager vedrørende brud på traktaten

• Sager om fortolkning af traktaten

Har EU først vedtaget en lov kan man ikke vedtage en national lov der går mod den. Præjudiciel Afgørelse.

• Gyldigheden af EU lovene

Domstolene skal sikre at de love som EU vedtager, er i overensstemmelse med Maastricht traktaten.

Retsakterne – EU´s love

3 slags love:

• Direktiver

Retningslinjer som skal opfyldes af medlemslandene. Det enkelte land skal selv indarbejde direktivet i den nationale lovgivning

• Forordninger

EU-lov der gælder i umiddelbart i alle landene. De vedtages uden om landes egne parlamenter

• Beslutninger

Retter sig på samme måde som forordning den rammer bare virksomheder og enkeltpersoner.

Fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser

2 måder man skulle bruge for at få det til at fungere

• Teknisk harmonisering

Side 49

49

Direktiver der fastsætter ensartede regler og krav til produterne

• Gensidig anerkendelse

En vare, der er lovligt fremstillet i en medlemsskat, skal kunne sælges i en anden medlemsstat uden yderligere godkendelse.

Grænsekontrol: Fri grænsepassage så man ikke skal udfylde papirer.

Offentlige licitationer: Alle lande skal kunne byde på alle produkter for det giver fair og fri konkurrence

Fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital

Man skal bosætte sig hvor man har løst på det indre marked så længe man er arbejdsdygtig. Er man arbejdsløs eller pensioneret kan man ikke.

Økonomiske fordele af Det Indre Marked.

EU vil få gevinst som følge af især 3 forhold

• Besparelser i produktionen

• Stordriftsfordele

• Øget konkurrence

Se på side 419 De økonomiske fordele ved Det Indre Marked. Figur 25.5

Det vil øge vores konkurrence evne over for USA og Japan som var hele planen.

Landbrugspolitikken.

Formålet med EU´s landbrugspolitik har været at sikre landbefolkningen rimelige vilkår.

Se tabel 25.3 landbrugsstøtte i udvalgte OECD-lande.

EU´s støtteordninger – før reformen 2003

• Importbegrænsninger

For at begrænse konkurrencen fra billige udenlandske landsprodukter har EU gennem årene sat importkvoter og told

• Prisstøtte(støtteopkøb)

Se side 422 figur 25.6 EU støtte opkøber for at holde priserne højt nok oppe

• Eksportstøtte

En støtte der gør at landbrugsvarer kan give overskud i udlandet (Arla er med der eksempelvis)

• Direkte støtte

Side 50

50

Landbrugsreformen 2003 – afkobling

• Afkobling af støttenktar

Man afkobler støtten så landmænd ikke laver overproduktion

• Total afvikling af hektarstøtten

• Total afvikling af fleste former for dyre præmier.

• Prisstøtten på oksekød opretholdes

• Afskaffelse af prisstøtten på rug

• Delvis nedtrapning af interventionspriserne på korn

Derfor kom der direkte økonomisk støtte til den enkelte landmand. Man tog den gennemsnitlige produktion som landmanden havde i årene Den blev kaldt ”historiske model”.

Enkeltbetalingsordning penge en gang om året fra EU i støtte

• Cross compliance(krydsoverensstemmelser)

Støtten er betinget af at den enkelte landmand overholder bestemmelser om miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Hvis ikke det bliver overholdt vil hans beløb reduceres.

Landbrugsreformen gav direkte støtte som er på landmandens produktion.

Se figur 25.7 side 425 en typisk støtteform i EU i dag

Danmark og landbrugsreformen

Danmark benytter sig ikke af historiske model. Men støtte igennem hektar. Dog landmænd med kvæg og mælkeproduktion gives ekstra tillæg.

Regionalpolitik

Strukturfondene uddeler støtte efter 3 såkaldte mål

Mål 1: hvis nogen lande har 75 procent under gennemsnittet i EU gives der støtte til landet.

Mål 2: her gives der støtte til omstillingsproblemer hvis der eksempelvis går virksomhederne ned med mange ansatte kan der gives støtte.

Mål 3: støtte til uddannelse og langtidsarbejdsløse og ungdomsarbejdsløse.

I Danmark får Bornholm støtte fra mål 2 og København for mål.

Arbejdsmarkedspolitik (Den Sociale Dimension)

EU laver regler inden for arbejdstid, børnearbejde, barselsorlov, fyringsregler, ligestilling osv.

Side 51

51

Miljøpolitik

Fælles miljøregler Danmarks love inden for dette kommer ofte fra direktiver fra EU.

EU de kommende år

Lissabon processen

Man skal skabe fuld beskæftigelse og konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i verden inden år 2010.

En ny traktat – en forfatning

Der skal laves en forfatning(grundlov) som skal supplere Nice-traktaten Frankrig og Holland stemte nej til dette.

Kapitel 26 udviklingsøkonomisk landeanalyse.

Bruttonationalproduktet som velstands mål.

Ud fra BNP kan man finde ud af hvilke lande dig klare sig godt og omvendt

Se. Side 435 hvor man kan se hvilke lande der klare sig godt og skidt.

Kritik af BNP

BNP kan skjule sociale forskelle da en lille del af et lands befolkning kan tjene alt deres BNP også en stor del intet gør.

Vækstmodellen.

Se tabel 26.4 hvor økonomisk vækst pr. indbygger id udvalgte lande er belyst.

Se også 26.2 vækstmodellen.

Erhvervsstruktur

Ved erhvervsstruktur forstås de beskæftigedes fordeling på erhverv.

Erhvervssektorerne.

• Primære erhverv. Råstof-frembringende erhverv. Eksempelvis landbrug, fiskeri skovbrug mv.

• Sekundære erhverv. Råstof-forarbejdende erhverv. Dvs. industri og håndværk, bygge og anlægsvirksomhed samt offentlige værker.

• Tertiære erhverv. Her placeres de resterende erhverv. Handel og transport samt offentlige og private tjenester.

se figur 26.3 side 442

Udviklingen i erhvervsstrukturen.

Se udviklingen i dansk erhvervsstruktur på side 443

Side 52

52