Interview med Ayub om samfund | Analyse

Side 1

1

HF 1. år

Modulopgave 6.1.1

Islam og demokrati

Giv en analyse af teksten ”73. Interview med Ayub om samfund”.

Teksten er et interview med Ayub på 28 år, som er aktivt medlem af muslimer i dialog. Han er uddannet cand. polit. Han har et pakistansk familie baggrund, med en mor og far der er ufaglærte, som har 8 års skolegang bag sig. Kommentar [i2]: godt

I interviewet udtaler Ayub sig i forhold sharia lovgivningen og en islamisk stat. Han afviser ikke ideen med en islamisk stat og sharia lovgivning, men han mener, at sådan en stat ikke kan indføres uden videre i et hvert samfund. Kommentar [i3]: korrekt

Ayub mener at, Danmark er et retfærdigt samfund. Det danske samfund er det som ligger tættest på hvad han mener, er et idealt samfund, her nævner han lovssystemet i Danmark. Han mener at Islams love kan forbindes med de danske love, som f.eks. det ikke at måtte lyve og at man skal holde aftaler og ikke være en forhindring for hinanden.

Ayub mener at Sharia ikke skal implementeres i Pakistan for det vil være nogen som vil benytte sig forkert af den, han mener for at der skal kunne blive indført sharia skal nogle generelle ting være opfyldt i et samfund. Kommentar [i5]: nemlig

Ayub begrunder sin holdning om at sharia ikke bare kan indføres som et lovssystem i Pakistan fordi, før dette kan finde sted, skal samfundet være bygget moralsk op med retfærdighed. Han slutter hans holdning om, at der ikke kan skabes demokrati i Pakistan af med at sige, at der vil kunne være demokrati i Pakistan hvis der var retfærdighed.

Ayoubs syn på sharia betyder, foruden det at et samfund skal være bygget op retfærdig, også det at mennesket selv skal have retten til at tage stilling til hvordan man forholde sig til sin religion.

Kommentar [i1]:

Kommentar [i4]: helt rigtigt – evt understøt dette med et citat.

Side 2

2

I Danmark praktiserer muslimer islam på den måde de mener, er rigtigt ved selv at opsøge viden og undersøge om det de har forstået er rigtigt. I Danmark kan man f.eks. lade sit skæg vokse ud, eller bære slør, hvilket ikke muligt i Tyrkiet hvor man vil blive overvåget. Ayub mener at der er religionsfrihed i islam, og hans budskab er at i Danmark kan man være lige hvad man vil med hensyn til hvordan man praktiserer sin religion. Det mener han er sharia, og derfor mener han at Danmark er langt tættere på et islamisk system, end Pakistan.

Teksten er skrevet fra et indefra perspektiv, det er Ayubs syn og fortolkning på blandt andet hvad Sharia betyder for ham.

Opdeling af teksten.

1. Afsnit; Hvilket samfund i verden kommer nærmest dit samfund? ”Danmark er et retfærdigt samfund”.

2. Afsnit; ”Danmark er det ideelle samfund”.

3. Afsnit ”Sharia skal opbygges i et samfund, når samfundet er bygget op gennem retfærdighed og moral”

4. Afsnit. ”Danmark er lang tættere på det islamiske styre end f.eks. Pakistan”.

Teksten som er skrevet udefra et indefra synsvinkel da den interviewede baggrund som værende moderne muslim tydligt fremgår flere gange i teksten. Teksten er skrevet udefra et subjektivt syn på hvad blandt andet sharia og demokrati betyder for ham.

I første afsnit taler Ayub om at han mener, at Danmark er et retfærdigt samfund, men alligevel mener han også at der er mange problemer man kan pege på i det danske samfund. Heri blandt taler han om at han godt kunne savne, at der var mere respekt for den religion man havde. Det uddyber han ved at forklarer at han ikke synes, at man altid i Danmark kan forholde sig til den religion man har på den måde man mener, er rigtigt uden at skulle begrunde hvorfor. Grundlæggende mener han dog, at Danmark er et land hvor han som muslim ses som alle andre danskere. Det fremgår i starten af teksten spalte 1, linje 3.

Kommentar [i6]: en meget fin redegørelse – rigtig godt. Jeg kan imidlertid se at du nedenfor begynder at opdele teksten. Dette kunne du med fordel have gjort til netop dette afsnit, eftersom en sådan opdeling erd et sammen som at lave en redegørelse. Så her kunne du med fordel he taget tekstinddeling med i starten

(husk dette til eksamen).

Kommentar [i7]: Korrekt.

Kommentar [i8]: Det har du sagt tre gange nu – det er nok blot at sige det 1 gang: -).

Side 3

3

”Selvom man kan læse om, hvordan en eller anden iraner eller palæstinenser bliver behandlet, så tror jeg nok, at hvis der skete mig noget, ville jeg ikke have en ekstra overvejelse. Jeg vil henvende mig til politiet. Jeg tror også, at en evt. retssag ville forløbe nogenlunde retfærdigt”.

Af citatet fremgår det at Ayub er glad for at leve i Danmark med et demokratisk samfund. Han mener, at Danmark er et retfærdigt samfund, hvor det er op til den enkelte at praktisere sin religion

som man han/hun vil. I forhold til debatten omkring at troende og praktiserende muslimer ikke kan

integreres, er Ayub en af mange undtagelser. Han er veluddannet, praktiserende muslim som beder og er integreret i det danske samfund. Da han netop har et andet syn på hvad demokrati, samt sharia betyder i forhold til islam.

I afsnit 2, i teksten bliver Ayub spurgt om hvilket samfund i verden der kommer nærmest hans idealle samfund. Hovedsynspunktet i dette afsnit er at Ayub mener, at Danmarks lovssystem er det idealle lovsystem. Han mener det lovsystem der er i Danmark stemmer overens med islam, som eksempel nævner han at, i islam må man heller ikke lyve og skal holde sine aftaler. I slutningen på dette afsnit siger han;

”Jeg tror ikke, man skal være skabs-araber for at være muslim”. Man kan fra dette citat gå ud fra at Ayub måske tilhører de mere moderne muslimer, som har et mere personligt forhold til islam. På sidste side i slutningen af artiklen slår Ayub også fast at han tror på sin egen måde. Han hænger sig ikke i den traditionelle islam, der praktiseres i de muslimske lande. Da han heller ikke mener ”der findes nogen rigtige muslimske samfund” sidste side, i interviewet spalte 2 linje 13.

Ayub mener at man som muslim selv kan forholde sig og fortolke islam på den måde man mener, er rigtigt i forhold til den tid og sted man lever i. Ayub forholder sig til islam i forhold til den tid og det sted han lever. Kommentar [i10]: Nemlig og har

I afsnit 3,forklarer Ayub nærmere hvad sharia betyder for ham. Han mener sharia er lig med retfærdighed og demokrati.

Linje 11. på spørgsmålet omkring hvad sharia betyder for ham siger han;

Kommentar [i9]: Flot - velvalgt citato g et godt brug af denne.

kunne du med fordel have inddraget det i pensum, som netop snakker om hvorledes man tolker koranen forskelligt alt afhængig af om man er modernist eller traditionalist.

Side 4

4

”Så jeg ser det at skulle bruge sharia som lovsystem, som en langt mere kompliceret proces end det at nogen bare råber op og siger, at vi skal have et kalifat. Før sådan noget som moral, retfærdighed

og renhed/familiemønster er implementeret i et samfund, tror jeg, at det er svært at implementere

                                                 1
en bestemt styreform. Det gælder i øvrigt også demokratiet”.

Med dette citat fremgår det, at Ayub mener sharia er lig med demokrati og en stat som er retfærdig.

Der er mange foreninger som hver har deres fortolkning på hvordan sharia skal fortolkes og følges.

Muslimer i dialog som Ayub er medlem af går ind for en nyfortolkning af Koranen og

Hadith(ijithad). Fortolkninger her sker baggrund af hensigten med skrifterne, og udefra nutidens

samfund/forhold. Hvilket er vigtigt i forhold til hvordan Ayub forholder sig til islam, herunder

hvad sharia, demokrati og religionsfrihed betyder.

Hvor f.eks. at man også har foreninger som Hizb- ut-Tahrir, der mener at sharia og demokrati som i^{sådan Maral}

Europa slet ikke kan forbindes med hinanden.

Hizb -ut-Tahrir går direkte imod et samfund præget af demokrati og er imod stemmeafgivelser.

Hizb- ut-Tahrir er en religiøs forening som mener at sharia er afledt af koranen og det er guds ord man skal følge. Demokrati går derfor imod sharia, da det så udefra deres syn i stedet for gud bliver mennesket der får retten til at lovgive, derfor er foreningen imod at skabe demokrati, hvor mennesker er med til at bestemme lovene. Kommentar [i12]: fint

Hvordan sharia skal fortolkes er forskelligt i blandt muslimer. Sharia-lovgivningen er den lovgivning, som nogle religiøse eksperter har sat for af normer og principper, som findes i Koranen og i Muhammeds sædvane. Al lovgivning, der er inspireret af Koranen og Muhammeds sædvane kan siges at være sharia-lovgivning. Men nogle muslimer mener alene, at sharia-lovgivning er de juridiske regler, som blev udviklet af religiøse eksperter i de første århundreder efter Muhammeds død, altså i 700-900-tallet, og at alt andet er nyere opfindelser, ikke er lig så ’rigtig’ som de gamle regler. Kommentar [i13]: ok afsnit, men

Der er generel uenighed blandt muslimer hvordan sharia skal følges. Men de fleste muslimer er enige om, at sharia dækker både etiske, moralske, samfundsmæssige normer og anvisninger, gud har givet mennesket, til at følge for at opnå lykke i dette liv og livet efter døden.

Kommentar [i11]: Sådan – du er bare blivert rigtig godt til at tage fat i citaterne, og underbygge dem med fine argumneter – selvføælgelig er det lidt overordnet og meget beskrivende i sin karakter. Måske det kunne være gjort kortere?!

Side 5

5

4. Afsnit ”Danmark er lang tættere på det islamiske styre end f.eks. Pakistan”.

I forlængelse af afsnit 4 omkring sharia fortæller Ayub på starten af side 2 linje 3;

”For hvis nogen spørger mig, om shariaen f.eks. skal implementeres i Pakistan, så vil jeg sige at, der skal man i mindre grad implementere sharia end f.eks. i Danmark. For jeg vil være bange, at det ville være en elite, der ville benytte sig forkert af et lovgivningssystem”.

I dette citat står det klart at Ayub ikke tror man kan indfører sharia i Pakistan, for der vil være mennesker som vil gøre forkert brug af det i modsætning til Danmark.

Dette er sidste afsnit i teksten og samler op på alt det Ayub mener, at shaira er et samfund som Danmark. Faktum Danmark er det er ideelle samfund, hvor der er demokrati og retfærdighed både i samfundet og blandt befolkningen, derfor er Danmark langt tættere på det islamiske system end f.eks. Pakistan.

Linje 2 på sidste side i interviewet siger Ayub;

”F.eks. er bevisførelsen for hor, at der skal være fire vidner, der ikke har nogen indbyrdes interesse, som skal have set kønsakten finde sted. I Pakistan kan man høre, at nogen er blevet dræbt, fordi vedkommende blev taget i hor. Jeg ser danskerne som meget islamiske, den gennemsnitlige dansker.

Der er selvfølgelig visse ting: Den gennemsnitlige etniske dansker drikker alkohol. Jeg har ofte hørt mine forældre sige: ”Det her folk, hvis de bare læste trosbekendelse, så ville de være de bedste muslimer”.

Man kan her se hvad Ayubs budskab er, i Danmark får man lov at praktiserer sin religion som man vil i modsætning til Pakistan, hvor der ikke er demokrati og samfundet ikke er bygget på retfærdighed, men diktatur og hvor folk risikerer at blive dræbt hvis man har begået utroskab. Ayub stiller de to lande, Pakistan og Danmark op mod hinanden og diskuterer om der overhovedet kan lade sig gøre at indføre sharia i Pakistan. Kommentar [i15]: godt

Hensigten af interviewet med Ayub er at vise et eksempel på at muslimer ikke mener at sharia kun er regler og love som omfatter, blandt andet dødsstraf for utroskab og håndsafhugning for tyveri, og at mænd sættes over kvinder i forhold til skilsmisse og arveregler. Men for de fleste muslimer er Kommentar [i14]: Ja faktum for Ayub, vel ikke et udiskuterbart faktum….

Side 6

6 sharia i stedet et begreb, der omfatter alle de regler og anvisninger, en muslim bør følge i sit liv. For mange muslimer handler sharia om etik og moral - fra hvordan man beder til, hvordan man ønsker, at samfundet skal indrettes. Derfor ser mange muslimer på sharia, på ny som en lovgivning der føres i vesten med et retfærdigt samfund og demokrati. Et samfund hvor folk har ret og indflydelse på at deltage i samfundet, ved stemmeafgivelse og retten til at stille op til valg.

Sætter man denne fortolkning af sharia op imod kilde tekst 70, Demokrati (uddrag af teksten) ” Interview med Muhammed om demokrati”.

Kan man hører at Muhammed personen, som også bliver interviewet om islam og demokrati, ikke mener at islam og demokrati ”helt” er det samme. Da han mener demokrati blev opfundet senere.

Han mener ikke man kan sammenligne demokrati og islam.

Interviewet med Muhammed er også er skrevet udefra et indefra synsvinkel, og er subjektiv, dog er begge personer, Muhammed og Ayub kritiske og diskuterer for deres meninger udefra Koranen.

I starten af teksten siger Muhammed således;

”Men man kan sagtens have demokrati i islam og islam i et demokrati. Det er ikke det samme, jeg tror ikke, man kan sammenligne det på den måde, men det kan sagtnes tilpasses hinanden”.

Selvom Muhammed, som Ayub er en moderne muslim og har en liberalistisk holdning til at tolke det grundlæggende i koranen i forhold til den tid og sted man lever i, skiller hans holdning sig ud i forhold til Ayub. Han tolker ikke islam lig med demokrati, men mener at disse to ting kan forbindes med hinanden. Kommentar [i17]: nemlig – helt

Fælles for de to tekster med Muhammed og Ayub er at begge er mere løsrevet fra den betydning islam har haft i deres forældres hjemmeland. De prioriterer det, som er vigtigt i forhold til islam og de traditioner det tillægges. Kommentar [i18]: Ok – fint set

Antropologen Gerd Bauman syn har arbejdet med de mange forskellige former for muslimer der kan være i et samfund udtaler sig således;

Kommentar [i16]: fint og en god sondring mellem de to forskellige opfattelser af Sharia korrekt og super godt og meget relevant at inddrage tekst 70 i perspektveringen.

Side 7

7

”At man kan se kultur som nationalitet, etnicitet og religion. Anskuet således kan man sige, at de unge vakte muslimer typisk er kulturrelativister på det etniske og nationale område, hvor de sætter tingene til forhandling, mens religionen ophøjes og fremstilles som et holdepunkt og en kerne, som de skaber deres identitet ud fra”.

Det er netop sådan Ayub og Muhammed forholder sig til Sharia, Shura, demokrati og lignende, med henblik på ordene i forhold til nutiden.

På sidste side, spalte 1, siger Muhammed; ”De forhold, der gjaldt dengang, eksisterer ikke længere, ergo kan man ikke bare sige, at mænd bliver ved med at skulle have flere koner”. Muhamed fortolker polygami som noget der skete før på grund af der var mange kvinder i forhold til mænd og at det var et sikkerhedsnet for kvinder at blive gift med en mand som allerede var gift, for at kunne få loft over hovedet og blive brødfødt. Det var mænd der tjente pengene dengang, men nu er samfundet mere udviklet på baggrund af industrialiseringen og kvinder nu forsøger sig selv, derfor er det heller ikke rigtigt at mænd skal have flere koner.

I forhold til shura synes han det er noget man kan tolke i retning af demokrati, men er enig med Hizb ut-Tahrir at det ikke er det samme som demokrati.

Hensigten med de to tekster med Ayub og Muhamed er, at vise et andet perspektiv af begreberne shura, sharia og hvad lignende begreber betyder for forskellige muslimer. Men tekstens budskab er Kommentar [i22]: nemlig også at præsenterer læseren for de forskellige former for muslimer der er i et samfund. Samt at man som muslim godt kan være enig i nogle ting og uenig i andre, med forskellige andre organisationer.

Muhammed er til dels enig med Hizb- ut –Tahrir, som er en meget fundamentalistisk organisation og har en maksimalistisk religionsopfattelse. Kommentar [i23]: sådan!!!

I disse to tekster med Ayub og Muhamed bliver vi præsenteret for to muslimer som tager stilling til spørgsmål om islam, ud fra et europæisk syn. De er begge moderne muslimer som er reflekterende og som tager afstand fra de traditionelle fortolkninger af islam, de har en nyere tolkning af både koranen og mener at islam kan forenes med demokrati. Men alligevel skiller deres meninger sig ud når det handler om islam er demokrati, eller at der kan være demokrati i islam. Med at stille disse to personer op imod hinanden kan man se at selv om begge personer forholder sig til islam på nogenlunde samme vis, kan de alligevel have forskellige meninger.

Kommentar [i19]: Gerne en henvisning til teksten. (det mangler du vist også flere steder, men eller ok.

Kommentar [i20]: Nemlig - godt

Kommentar [i21]: Nenmlig og super at inddrage Shura i dette henseende

Kommentar [i24]: Flot – her mobiliserer du på fornem vis hvorledes baggrundsstoffet – super flot!

Side 8

8

Jan Hjarpes som er islamforsker har forsøgt at inddele de forskellige grupper af muslimer i hans model. Nogle af de grupper er blandt andet de traditionelle muslimer, fundamentalisterne, sekulariser, og modernisterne. Kommentar [i25]: Nemlig – godt

De traditionelle muslimer overvejer ikke samfundets politiske forhold når de praktiserer islam. De tager afstand fra alt nyt, forskellen mellem traditionelle og fundamentalister, er at fundamentalister læser koranen bogstaveligt, og bruger islam i samfundet og ikke kun i det individuelle liv, som et eksempel herpå kan Osama Bin Laden nævnes og foreningen Hiz-bu Tahrir, som. Sekularisterne mener at politik ikke skal blandes med religion modsat fundamentalister(islamisterne). Kommentar [i26]: ja Det er vigtigt at kende til de forskellige former af muslimer, som Jan Hjarpes, svensk islamforsker har vist i hans model. Der er en stor mangfoldighed af forskellige slags muslimer verden over, ligesom der er I Danmark. I de seneste par år er det blevet givet et billede af islam i medierne som fokuserer på ekstremisme og terror. En religion som værende middel aldrende. Det er ikke tilfældet i disse to tekster med Ayub og Muhammed som begge er moderne muslimer, og tolker betydningen af de forskellige begreber, shura, sharia på en mere liberal måde, end konservativ tolkning, hvor ordne får en mere bogstavlig tolkning. Kommentar [i27]: flot

Interview af unge muslimer som Ayub og Muhamed skaber deres religion udefra en vestlig forståelse af islam, det er med til at give mediebilledet og borgerene i Danmark et andet perspektiv af islam. Shura der er et begreb som er diskuteret meget blandt muslimer landet over, dækker over gensidig rådslagning. I dag bliver shura brugt af unge muslimer til at legitimere at forskellige mennesker bør deltage i de politiske beslutningsprocesser i samfundet og dermed forenes demokrati med shura og sharia. Kommentar [i28]: flot

Koranen kan udlægges forskelligt i forhold til spørgsmålet om demokrati. Som eksempel, findes både muslimer, der ser kalifatet som den rigtige styreform, og muslimer, der ser kalifatet som et historisk fænomen, der ikke kan legitimeres ved Koranen. Med disse artikler skabes der et overblik over de forskellige grupperinger af muslimer og deres holdninger, og det giver samtidig læseren en forståelse for at islam og demokrati går under et for mange muslimer og ikke er en modsætning til hinanden, som der ofte bliver fremstillet i medierne.

Kæreste MAral

Side 9

9

Modul 6.2 – komparativ repetition

Side 10

selv 10

Islam Kristendom Buddhisme

Frelse De 5 søjler. Bønnen, ”Frelsen gennem tro” Troen Selvforløsning, mennesket

Almisse, faste, pilgrim, på at Jesu er Kristus. Dåben. frelser sig selv, Nirvana.

troesbekendelsen, og det Nemlig - godt at være en god muslim.

Nemlig, I islam frelser man sig selv ved at følge Guds love. Men der er nu også et troselement: man skal også tro på Gud, koranen,

Muhammed osv.! Ikke kun handle derefter

Frelse fra Forstået på en lidt Det onde, synden. Frelse fra det evige liv-anderledes måde end de gennem den ottelede vej.

andre religioner. Frelsen er for muslimer at overholde (Mahayanna) - ja, og de fem søjler som giver adgang til et evigt liv, dog er dette ingen garanti. Det er gud som tager beslutning for om det enkelte menneske bliver tilgivet(frelst).

Ja, men stadig er det lidt ligesom i kristendommen.

Man prøver, at undgå synder og træffe de rigtige valg i løbet af livet. Man tror dog, modsat kristendommen, ikke på, at mennesket har arvet Adam og Evas synder. Ifølge Islam tilgav gud dem.

dermed bliver det genfødslerne, lidelserne: karma-samsara

Gudsbegreb Gud er skaberen og altings Gud er skaberen. Mennesket skal selv opnå årsag. Meget stærk Kildetekst Skabelsen 6 den fulde oplysning og monoteisme. dage(7dag hvilelse)flot med bryde cyklusen af det evige kildetekst henvisning - liv, (Karma

Jeg vil dog også gerne at du Samsara).Buddha er det hæftede dig ved, at Gud er treenigeheden: Faderen,

Sønnen og Helligånden. (Gud fader, Jesus og Guds ånd) For de andre monoteistiske religioner ses dette som et udtryk for polyteisme. Noget kristendommen selvfølgelig tætteste man kan komme på en gud. Men han bliver ikke opfattet som værende gud af alle buddhister.

Meget flot, og Ja, altså ingen guder som i ”guder dyrkes ikke”. I nogle former for buddhisme – især folkelig – har man dog

Side 11

11 afviser..¨treenighedslæren, en egentlig tilbedelse.

helgen og engeldyrkelse

Det vil sige, at man i klassisk buddhisme har guder, men i sin ”væren” er guder ikke anderledes end mennesker (det er jo bare nogle, som er genfødt som guder), og guderne tilbedes da heller ikke.

Som nævnt har man dog en egentlig tilbedelse i særligt folkelig buddhisme.

Verden

Er skabt af Gud – og naturen er derfor et positivt sted, da Gud er ufejlbarlig. verdenen både er accepterer Big Bang.fint

Skabt af Gud

Ja, og det betyder at

positiv/god eftersom Gud

har skabt denne, men også negativ, pga at det er her

Adam og Eva udvises til og her vi således har SYNDEN

Buddhismen tor ikke på at verden har en start, men

Sjæl Mennesket har to sjæle Mennesket har en evig sjæl, Ifølge Buddhismen er

Den rationelle(Fri) som som har del i det sjælen en flygtig illusion

lever for evig. | guddommelige. Opstandelse | som forhindrer mennesket

Den ikke rationelle, fra de døde. i at opnå Nirvana – nemlig, forbundet med kroppen og man arbejder netop med dør med kroppen. det som kaldes anatman – ok ikke sjæl

Autoritet Menneksets gode og Mennesket bliver i dette liv I sidste ende ingen dårlige handlinger- har straffet om det kommer til autoritet, ingen dogmer,

ifølge islam konsekvens for | helvede eller paradiset. Ja, | kun den enkeltes intuition.

om du ender i

paradiset(himmelen) eller | særlig i den protestantiske | ”onde” handlinger, men
helvede. | kristendom er Bibelens ord | man må selv bære

Som står i koranen. Således (igen i princippet) eneste konsekvenserne (karma-er Guds åbenbarede ord i autoritet. Hvordan bibelens samsara).

Koranen, er helt essentiel, ord så skal fortolkes, er der

men også de tidligere | mange holdninger til (som
profetiske skrifter er | første delmodul så
nævneværdige. Det er jo | glimrende illustrerer)

her igennem at Gud håndhæver sin autoritet og dette står i biblen, og

Man bliver ikke straffet for

Målet ”Salighedens haver” Følge Jesus og gå i hans Opnå den komplete

(paradis) sammen med fodspor for at blive forenet oplysning, Nirvana og befri

Side 12

12

Allah med Jesus.i Paradis (lidt sig fra begær og andre ligesom islam) illusioner.

ja ultimativt i al fald. For mange almindelige buddhister dog ”bare” at sikre en god genfødsel ved at udsende så meget god karma som muligt.

Religionsstifter Muhammed Jesus Buddha

Liv Guds sidste profet. Han Jomfrufødsel – lige dele Gud anså sig selv som guds og menneske. Siddharta Guatama levede slave og budbringer. ”Vandreprædikant” som bl.a. ca. fra 483 563f.kr. i

Fik de første åbenbaringer i en alder af 40 år-af hans guddommelige natur. oplysningen, og nåede

ærkeenglen Gabriel, og | Ønsker at reformere | Nirvana. Oplysningen heraf
herefter fik han jævnligt | jødedommen. | navnet Buddha.(Den

åbenbaringer, som han | oplyste) Nirvana er det
forkyndte og senere blev | højeste stadie man kan
skrevet i Koranen. Hijra | opnå indenfor
udvandringen fra Mekka til | buddhismen, hvor man får

Medina i år 622. I 630

vender profeten tilbage til | lidelser. Frelst

Mekka og har nu magten i

stort set hele Arabien.flot | Buddha fandt meningen

helbreder folk som tegn på

Indien. Opnåede fred fra livets og dens med livet, og satte livshjulet i gang, som er en vej at komme ud af livets lidelser.fint

Død

I 632 døde profeten, blev ca 62 år.Han nåede ikke at udnævne sin

efterfølger(Kalif) Omar blev | Pointus Pilatus(kejser af | Han oplyste mennesker

Kalif efter profetens død. Rom) dømte ham til døden. hvordan de kunne blive

Striden mellem hvem der til hvorfor han skulle var hans mål også opfyldt.

skulle være Kalif efter | korsfæstes; blandt andet | Hans fortalte mennesker

profeten har delt muslimerne op i de to han var Jødernes konge Ottelede vej.godt retninger; Shia og Sunnier - Messias. Forrådt af Judas flot

Jesus’ død er nævnt i alle fire evangelier. Dagen efter han bliver arresteret og efter at

Der er nævnt mange grunde lykkeligere. På den måde fordi Jesu skulle have sagt at

Via Dolorasa i Jerusalem vejen (ruten)hvor Jesu bliver korsfæstet. Betyder smertens vej.(9 stadier)

Guds vilje at Jesu skulle dø.

Jesus var guds lam.

Buddha rejste rundt i mange år før hans død, blev ca. 80 år gammel.

at de skulle følgde en

Side 13

13

Kære Maral

(menningen at hans skulle ofres som lammet bliver og tage mennesket synder på sig )

Nemlig, men jeg vil også gerne at du hæfte dig ved at han genopstår – da genopstandelsen netop er kernen i kristendommen.

Ellers var han blot en mand som led en uskyld offerdød.

Kritik Overnaturlig væsner, Selvmodsigende, Ny Verdensfornægtende,

ærkeengler, gud. | Testamente Falsk? | passiv, livsfjern, ”kold”,
Selvmodsigende og | Irrationel. | upersonlig, uden

irrationel. Underlagt Ja, og ved at menneskets følelsesmæssige bindinger mange regler. Lidt personlig frihed.

Man frygter sin Gud.ja, og så om Muhammad overhovedet var profet synder er tilgivet, kan det skabe rastløshed (og måske useriøsitet), at skulle opnå titlen "et godt menneske".

Ok, negativt menneskesyn, og så om jesus overhovedet var profet

Positiv Omsorg for de svage i Næstekærlighed Kærlighed til at levende

samfundet – socialt ansvar. | Gode værdier(de ti bud) | Fredlig religion
Beskyttelse af kvinder, | Tilgivelse(frelsen) | Karma- God overfor sig

børn, forældreløse selv og andre

Korrekt, og respekt for den mennesker,gode

menneskelige fornuft, | handlinger i forhold til
adskillelse mellem religion | andre-gavne mennesket
og politik, | selv.
menneskerettigheder. | De fem skandhaer, som

også forklarer hvorfor et menneske aldrig er den samme når det genfødes, chancen for at være et endnu bedre menneske.

Fredelig religion

Ok – og Socialt ansvarlig, alt liv er helligt,

fredelig/pacifistisk,

udogmatisk, åben

Side 14

14

Som du kan se på mine kommentarer var der nogle af boksene, du kunne have hæftet lidt flere ord på, men det virker dog til at du har lavet et godt stykke arbejde i forhold til at få opsummeret pensum. Du er virkelig kommmet langt!!

Angående mine tilføjelser: husk i den forbindelse på, at det vil være et stærkt forenklet billede af tre store – og derfor meget nuancerede – religioner med mange ganske forskellige udtryk. Disse prædikater er derfor meget generaliserende og man skal passe på med at bruge dem som facit. Nærmere som et pejlemærke.