Et eksempel fra STX 3.g

Kinesisk religionshistorie

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Religion C 13 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor opgaven bruger en primærtekst, fx et skriftsted. Bliver den analyseret?

  2. 4 min

    Find et religionsfagligt begreb. Står der en forklaring, og bliver det brugt?

  3. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven skelner mellem, hvad religionen siger, og hvad troende gør.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken tekst eller hvilket udsagn fra en troende kan underbygge din egen pointe?

Skal du selv skrive opgave i religion? Begreber og noter står her: Noter til religion

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Religion C, 13 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder religion giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til religion.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Kinas historie

Vigtige årstal

I f.Kr. bliver Kina, ifølge legenderne, styret af Xia-dynastiet. Det er kun kendt i legender og er ikke historisk bevist.

Fra 1523 til ca. år 1000 f.Kr. regerer Shang-dynastiet i Kina, som havde himmelguden Shang Di som leder. I den tid begynder dyrkelsen af ånder i Kina. Det er også i den årrække stamtræet bliver opfundet. Kineserne begynder at lære at væve silke. Nogle arkæologer tror at vævningen af silke, først begynder 1000 år senere. Det kan dog ikke bevises.

Efter år 1000 og frem til ca. år 200 f.Kr. bliver Kina styret af Zhou-dynastiet. Under dette dynasti går kineserne meget op i tilbedelsen af himlen, som på old-kinesisk hedder Tian. Dette styre var et monarki, dvs. styret af en konge. Den konge fik titlen ”Himlens søn.” I denne årrække bliver der skrevet nogle meget berømte religiøse bøger. Disse bøger er Dokumenternes bog (Shu Jing), Sangernes bog (Shi Jing), Ritualsamlingen (Li Ji) og den, måske, mest berømte: Forvandlingernes bog (Yi Jing). De grundlæggende metafysiske begreber blev også udviklet. De er kendt under de kinesiske navne: dao, yang, yin og qi.

I ca. år 200 f.Kr. går Zhou-dynastiet i opløsning.

Ismerne

500 f.Kr. til 1000 e.Kr. er kendt for ”-ismerne.” Den mest kendte, dog ikke den ældste i Kina, er Buddhismen. De andre er Kongfuzianismen, Daoismen. Senere kom både Maoismen og Ny-Kongfuzianismen til Kina, men det var efter år 1000.

Den første ”-isme” i Kina var Kongfuzianismen, som, meget logisk, blev grundlagt af Kong Fuzi. Den blev grundlagt i, omkring, år 500 f.Kr. I starten af Kongfuzianismens levetid, blev den kendt som en god religion, dels pga. tænkeren Meng Zi. Senere blev religionen mere ”mørk” fordi en anden tænker, Xun Zi, begyndte at tænke ondt om mennesket. Det gik da også galt i år 220-200 f.Kr. Der blev Kina regeret af et hårdt diktatur. Der blev det nærmest forbudt at ”tænke.” I de næste 400 år kom der en ny styring af landet, som nu var ledet af en Kongfuziansk regering.

Daoismen blev grundlagt på ca. samme tid, selvom der ikke er nogen tydelige kilder.

Der findes dog en bog (Daode Jing) fra omkring 400 f.Kr., som beviser at Daoismen har eksisteret på den tid.

Side 2

I år 65 e.Kr. bliver Buddhismen godkendt som religion i Kina. Det år er også kendt for det første papir i Kina.

I år 907 blev det første krudt anvendt i krig. 65 år senere, i 972, blev den buddhistiske bibel, Tripitaka, trykt.

Den kinesiske renæssance, Ny-Kongfuzianismen

Den kinesiske renæssance er en vigtig periode i Kinas historie. Den varede fra år

1000 til år 1912. I den periode blev Kina styret af 4 forskellige dynastier. Først Song-dynastiet, så Yuan-dynastiet, derefter Ming-dynastiet og så til sidst Qing-dynastiet.

Under Song-dynastiet blev kvinderne mindre frie. Kina blev udviklet meget, bl.a.

blev de første forbindinger i Kina og måske også de første i verden. Nogle forskere mener at de første forbindinger blev fundet i Egypten. I den periode, 960-1280, blev mange buddhistiske skoler lukket til fordel for de ny-kongfuzianismen, som dog er en blanding af Daoismen og buddhismen. Ny-Kongfuzianismen blev grundlagt i 1050 af Zhou Dunyi. I 1975 kom den berømte italiener Marco Polo til Mongoliet. Der blev han den mongolske leder, Kublai Khans, højre hånd.

Fra 1280 til 1368 var Kina styret af Yuan-dynastiet. Kina bliver dog erobret af det enorme mongolske rige, som når helt til Sortehavet i vest. Endnu en ny religion bliver indført i Kina. Det er den tibetanske buddhisme.

I Ming-dynastiets periode stiger den kinesiske nationalfølelse meget. I midten af deres periode, i 1445, bliver Daozang (daoistiske bibel), omskrevet. I omkring år

1600 kommer der et katolsk minoritet, efter at den katolske missionær, Matteo Ricci, har besøgt Kina.

Det sidste styre i den ny-kongfuzianske periode er Qing-dynastiet. Det ophører i

1905. I deres periode kommer der nogle protestantiske missionærer til Kina og det fører til et kristent oprør i I 1895 vinder Japan en krig mod Kina. Kina fik dog hurtigt japanerne ud af landet igen.

Kina bliver republik

I var hele Kina en stor republik, men efter blev Kina delt i to.

Republikken Kina på Taiwan og Folkerepublikken Kina på fastlandet.

I Republikken Kina blev de største religioner Daoismen og Kongfuzismen, mens den vigtigste religion i Folkerepublikken (Kina PR) blev Maoismen. Den kinesiske religion blev ændret i 1976, pga. Mao Zedongs død. Han var grundlæggeren af Maoismen og en stor politikker og tænker, som er meget berømt i Kina PR.

Side 3

Fra var Kina i krig med Japan. Det endte med at Kina vandt med lidt hjælp fra USSR.

I 1989 var der store demonstrationer af studenterne. De ville have ændret systemet og det lykkedes.

Side 4

Kongfuzianismen

Grundlæggeren

Grundlæggeren af Kongfuzianismen var Kong Fuzi. Han grundlagde

Kongfuzianismen i, omkring, år 500 f.Kr. Det siges at han er søn af det femte element, nemlig vandet. De andre elementer er træ, ild, jord og metal. Her er en oversigt over elementernes system: Farve Gud

Træ frembringer Ild Rød Gou Mang

Ild frembringer Jord Gul Zhu Yong

Jord frembringer Metal Hvid Hou Tu

Metal frembringer Vand Sort Ru Shou

Vand frembringer Træ Grøn Xuan Ming

Eksamen

Kongfuzianismen var en vigtig del af den kinesiske eksamen. Mange millioner kinesere har forsøgt at studere Kongfuzianisme. De blev præget af den

Kongfuzianske livsfilosofi og etik, og derefter prøvet at følge den. De studerende var drenge, og alle kunne studere det hvis bare man kunne læse. Det var og er meget svært at lære at læse kinesisk, fordi der er omkring 50.000 forskellige tegn. Derfor var skoledagene meget lange og man brugte 4-5 år af uddannelsen til at træne sin hukommelse. Først efter de år begyndte man at lære, hvad de forskellige tegn betød.

Når man så havde lært det, skulle man så til eksamen, hvor man skulle læse en af de fire klassiske Kongfuzianske bøger. De fire bøger er: Lun Yu (Samtalerne), Meng Zi’s bog, Den store lære, og Læren om indre Ligevægt og Harmoni (Det nye testamente). Man fik kun udleveret et eksemplar det officielle eksamens papir til at skrive på, så der var ikke mulighed for renskrivning. Hvis man bare lavede én fejl, ville man automatisk dumpe. Man måtte selv vælge hvornår man ville aflevere, så næsten alle brugte meget lang tid på at træne sit sprog.

De tre ”zoner”

Kongfuzianismen kan inddeles i tre ”zoner”:

1. Den klassiske Kongfuzianisme, grundlæggelses perioden, 500-200 f.Kr.

2. Kongfuzianisme som statsideologi, 200 f.Kr.-1000 e.Kr.

3. Ny-Kongfuzianisme, fra år 1000 e.Kr.

Jeg har valgt at beskæftige mig med den første og den sidste.

Ny-Kongfuzianisme

Ny-Kongfuzianisme blev en ledende religion efter år 1000. Den blev grundlagt af Zhou Dunyi i år 1050, og er en religion, som er en udvikling af Kongfuzianismen, og en blanding mellem Daoismen og Buddhismen. I Ny-Kongfuzianismen holder man

Side 5

dog stadig fast på de vigtigste fra den Kongfuzianske religion, såsom deres livssyn og etik. Efter år 1050 begyndte en masse produktion af bøger og andet skriftligt.

Befolkningen begyndte at diskutere alt og stillede mange spørgsmål til politikkerne.

Kineserne blev også bedre uddannede og man begyndte at bygge avancerede våben til at forsvare sig imod de mindre udviklede, men brutale barbarer fra bl.a. Mongoliet.

Ny-Kongfuzianismens svaghed, men måske også stærke side, var dets skolesystem.

Det var meget hårdt og kontant, så det kun var de bedste som kom igennem det på første forsøg. Mange skulle prøve 3-4 gange og for nogle lykkedes det ikke. Det førte til mange oprør, både i Kina og i Japan. I Japan havde man det samme hårde system, under ledelse af den stærke general Tokugawa. I 1905 ophørte det hårde skolesystem og det blev mere ”normalt.” Det kinesiske styre havde opdaget, at de begyndte at mangle ordentlig uddannede folk til mange af jobbene og til at holde Kinas økonomi oppe. Også kvinderne demonstrerede. De demonstrerede for deres frihed. Ny- Kongfuzianismen gik nemlig ikke ind for lige behandling af mænd og kvinder. Den dag i dag er Ny-Kongfuzianismen stadig en ekstremt vigtig religion i Kina og store dele i Asien. I f.eks. Korea, Taiwan og Singapore, ville man ikke kunne leve uden.

De går nemlig meget ind for dyrkelse af deres forfædre, som ånder eller hellige statuer.

Guder eller forfædre?

Mange kinesere vil nok svare forfædre. Kinesere ser nærmest deres forfædre, som hellige personer. En slags ånder. Der er ingen kinesere som vil sige noget ondt om sine forfædre, men det kan de godt om guder. Hvis man går ind i et kinesisk eller taiwansk hjem, vil man for det meste se et alter, enten inde eller ude. Hvis det er ude, er det, i de fleste tilfælde, bygget som et slags lille tempel. Der sætter man så noget, der kan brænde ind i, og sætter ild til det. Det er så en ofring til, enten sine forfædre eller nogle guder. Dog mest til forfædrene. Når en kineser dør, bliver personen delt op i nogle yin og yang dele. Yin delene skal vende tilbage til jorden. Yin delene er kroppen og po-sjælen. Yang delen, hun-sjælen, kommer i himlen, for så at leve, enten i et skyggerige eller et paradis, med sine forfædre. Så det er forfædrene, som bestemmer, hvor man kommer hen. Hvis forholdet til efterkommerne på jorden er godt, dvs. at ånderne får sine ofringer, får efterkommerne en shen ånd, som er en god ånd. Den kan sende velsignelser til efterkommerne. Det kan f.eks. være god høst eller god økonomi. Det kan også være børn eller et langt liv. Ofringerne foregår altid i den ældste søns fornemste rum. Hvis man ingen søn har, kan ofringerne ikke lade sig gøre. Reglerne er selvfølgelige blevet ændret nogle gange, men ifølge de rigtige regler kan det ikke lade sig gøre.

Vigtige årstal

195 f.Kr. Kong Fuzi bliver gjort til offerherre for sin hjemby, Qufu i Shandong-provinsen. Han var nu en vigtig del af den kinesiske religion.

Side 6

43 f.Kr. Kong Fuzi’s 12. Efterfølger adles med titlen som fyrste.

59 e.Kr. Alle hovedstæder i sydøst Asien skal have kulturtempler, til ære for Kong Fuzi.

178 e.Kr. Der bliver malet billeder af Kong Fuzi og hans elever i templerne. Der begynder ofringer til ham.

687 e.Kr. Alle større byer i sydøst Asien skal have kulturtempler, til ære for Kong Fuzi.

960 e.Kr. Der opstilles statuer af Kong Fuzi i templer overalt og han får titlen konge.

1530 e.Kr. Statuerne bliver fjernet igen, med undtagelse af det i Kong Fuzi’s hjemby, Qufu.

1907 e.Kr. Qing-dynastiet ophører og Kong Fuzi bliver konge over himlen, mens slægterne rundt om i landet selv må vælge deres konge.

1919 e.Kr. Tilbedelsen af Kong Fuzi ophører, pga. meget kritik af Kongfuzianismen.

Den fortsatte dog stadig i Hong Kong, Japan, Korea, Taiwan og andre mindretal i Kina. Lederen af mindretallet er Kong Fuzi’s 77. Generation.

Han er professor og bor i Taiwan. Han er leder af 60 slægter og omkring

30.000 medlemmer i Kina og en mange tusinde i resten af verden.

Side 7

Daoismen

Grundlæggelsen

Daoismen er ikke grundlagt af én bestemt person, men af et dynasti med to mænd i front. Dynastiet hed Zhou-dynastiet og mændene var Laozi og Zhuangzi. Laozi er kendt for at være ”den gamle mester,” og det er ham som har skrevet en Daoistisk klassiker, Daode Jing, som er en slags bibel for de troende. Den er skrevet 4-5 hundrede år f.Kr., så det er en af verdens ældste skriftlige værker. Laozi bliver i de fleste nutidige Daoistiske bøger beskrevet som en form for gud. Nogle mener også at Laozi er, på en eller anden måde, i familie med Taishang laojun. Taishang laojun er den højeste af alle Daoistiske guder, så det lyder ikke særlig sandsynligt. Man troede også at han havde fået sine idéer til Daode Jing af Taishang laojun. Zhuangzi var manden bag en anden klassiker, Zhuangzi. Hans virkelige navn var Zhuang Zhou, men fordi han blev så berømt for sin bog, opkaldte kineserne ham efter den. De for æren for Daoismen, selvom den godt kunne have eksisteret før deres bøger blev skrevet.

Skolen

De to mænd, Zhuang Zhou og Laozi, er begge repræsentanter for den Daoistiske ”skole.” Det er ikke nogen rigtig skole, og Zhuang Zhou og Laozi har sandsynligvis aldrig mødt hinanden. Den skole, er en skole i tankeverdenen. Zhuang Zhou og Laozi tænkte næsten ens, men havde intet med hinanden at gøre. De tænkte på en Daoistisk måde. F.eks. mente de begge at universet pludselig bare var der. Daoismen grundtanke, var og er, at komme ned af ”vejen.” Dao betyder vejen, og vejen er f.eks.

et langt liv, eller bare et roligt liv.

De to former

Daoismen kan inddeles i to former:

1. Den individuelle praksis, hvor man prøver at opnå et meget langt liv, eller fuldstændig udødelighed. Her bruger man f.eks. meditation, åndedræts øvelser, gymnastik osv. Denne form for udøvelse af Daoisme, kommer fra Shangqing tekster, som, ifølge Daode Jing, blev givet til Yang Xi på bjerget Maoshan. Nogle legender fortæller om en udødeligheds pille, som blev skabt inde i kroppen på et menneske. I den kinesiske mytologi, fortælles der om en udødeligheds svamp.

2. Den anden form, er ritualer, som bliver udført af de daoistiske præster. De bliver udført overfor andre mennesker til f.eks. sygdomsbekæmpelse. Præsterne udfører nogle ritualer, som skulle drive de dæmoner som har forårsaget sygdommen ud.

Nogle præster holde også store ceremonier for store folkemængder. Det kan fx være for at lade de tilhørende snakke med guderne.

Side 8

Lægekunsten

En af Daoisternes specialer, var lægekunsten. De brugte meget lægekunsten til at forlænge livet. De har skrevet en meget berømt gammel bog om lægekunst. Den hedder Huangdi neijing, også kendt som Den Gule Kejsers Indre Klassiker. Den blev skrevet ca. 200 f.Kr. Den første, og vigtigste, del af bogen handler om yangsheng metoderne. Yangsheng går ud på at få et bedre liv, så livet passer til årstiderne.

Gymnastik er også en vigtig del af lægekunsten. Mange troende Daoister bruger gymnastikken som afslapning, før eller efter meditationen. De fundamentale Daoister kan sidde og meditere i flere dage, fordi de så vil forlænge deres liv, og holde deres fysiske legeme i perfekt stand. På den måde bestemmer han selv, hvor langt hans liv skal være.

Side 9

Buddhismen

Grundlæggelsen

Buddhismen er den største af alle de fremmede religioner, som er kommet til Kina.

De andre er bl.a. jødedommen, kristendommen, shamanismen og nestorianisme. Som buddhismen i Kina er nu, ligner den ikke den buddhisme, som er i fx Indien.

De tre perioder/ faser

Buddhismen har været i tre forskellige faser i Kina. De kan kaldes tilpasning, storhedstid og forfald. Buddhismen kom til Kina i ca. år 100 e.Kr. og fik hurtigt mange tilhængere. Der kom flere og flere medlemmer indtil der i år 300 skete en forandring. Før år 300 var det ikke kinesere, som styrede religionen, men så begyndte kinesiske munke at blive mere og mere styrende. Fra år 300-840 var buddhismens storhedstid i Kina. Tilhænger skaren var enorm, men i 842-45 gik det galt. Nogle kinesere var imod buddhismen og brændte, eller lukkede buddhistiske skoler. Nogle få overlevede. I tallet kom buddhismen tilbage, fordi Kina blev belejret af de mongolske barbarer. Der blev indført en mindre form for buddhisme, nemlig lamaismen. I år 1500 e.Kr. kom den ”rigtige” buddhisme igen, men blev aldrig lige så stor som den havde været tidligere.

Buddhisme blandes med Kongfuzianismen og Daoismen

Da buddhismen kom til Kina, var der hård konkurrence fra de etablerede religioner.

Især Kongfuzianismen var hård ved buddhismen og prøvede med det samme at få buddhismen ud af landet, men det mislykkedes og Kongfuzianismen politiske magt faldt hurtigt. Daoismen tog godt imod buddhismen, og buddhismen fik nogle idéer fra Daoismen. Mange af dem, som før havde støttet Daoismen, støttede nu både Daoismen og buddhismen. En af de ting buddhismen fik fra Daoismen, var ønsket om evigt liv, selvom buddhisterne var lidt mere ”ydmyge.” De troede bare på at ens sjæl lever evigt.

Buddha

Mange fra de vestlige lande, tror at Buddha er en enorm stor statue af en mand. Det behøves han ikke at være. Mange kinesere har én en meter høj statue af Buddha til at stå i deres have. De store Buddha’er findes kun i templerne, eller i nogle religiøse paladser. En af de mest berømte Buddha’er hedder Guanyin og står i Den store Barmhjertigheds Kloster i Shanxi-provinsen i Kina. Den er berømt fordi den har 1000 arme. Hver arm rækker ud for at frelse alle væsener. Nogle andre berømte Buddha’er var lavet af sten og var hugget ind i nogle klipper. De var nogle af verdens vidundere, men blev for få år siden destrueret af terrorister. Det gav grund til mange oprør.

Side 10

Maoismen

Grundlæggelsen

Maoismen stammer oprindeligt fra Europa. Den stammer fra den berømte filosof Karl Marx. Det er ikke nogen rigtig religion, men nogle mener stadig at det er en religion, så derfor beskriver jeg den. Den kom til Kina i ca. år 1850 e.Kr. Det var en meget kommunistisk religion, som russiske Lenin støttede. Han opbyggede sit kommunistiske styre med denne religion, som forbillede. Religionen havde tre love, som Lenin og Karl Marx støttede fuldt ud.

De tre love

De tre love var:

1. Kvantitet kan slå over i kvalitet og omvendt. Det betyder at magt/ styrke kan blive
til kvalitet, eller kvalitet kan blive til magt/ styrke.

2. Modsætningernes enhed og kamp.

3. Negationens negation. Det betyder modsætningens modsætning.

Maoismen i Kina

I Kina kom kommunismen rigtigt i gang i 1921, da Mao Zedong og Zhou Enlai stiftede partiet. Det støttede, ligesom i Europa, arbejderklassen i byerne, og blev også kendt som den kinesiske befrielsesfront. Mao Zedong var bange for at det tidligere bonde oprør skulle blusse op, så han skyndte sig at give bønderne en vigtig rolle i kommunist partiet. Mao Zedong holdt mange taler til befolkningen, for at kommunismen skulle blive styrende i folkerepublikken. Mens Karl Marx talte om en forholdsvis ”lille” revolution, ville Mao Zedong have en stor revolution, som skulle blive. Mao Zedong blandede forskellige ting fra den kinesiske historie. Han tog lidt fra Kongfuzianismen og Daoismen, lidt om Yin og Yang, samt nogle af Lenins idéer.

Side 11

Vigtige personer i Kinas historie

Jeg vil nu beskrive nogle af de vigtigste personer i den kinesiske historie, som fx Kong Fuzi og Mao Zedong, henholdsvis kendt for Kongfuzianismen og Maoismen.

Kong Fuzi

Kong Fuzi var en meget velset filosof. Han var nok mest kendt for at være manden bag Kongfuzianismen. Han blev født i 551 f.Kr. og døde i 479 f.Kr. Kong Fuzi, også kaldt Mester Kong, gik ind for at mennesket var godt, hvis bare man var ærlig og omhyggelig. Man skulle kunne kontrollere sit sind og vise respekt for alle mennesker.

Kong Fuzi’s mål, var at sprede Kongfuzianismen, bl.a. igennem hans barnebarn Kong Zi Zi og den kendte filosof, Meng Zi. Kong Zi Zi blev født i 492 f.Kr. og døde i 431 f.Kr.

Kong Fuzi’s fødsel er meget speciel. Ifølge legenden kom to blå drager ned på hans mor, Zheng Zais, værelse. Da hun så fødte Kong Fuzi kom der to gudinder, som velsignede dem. Derefter kom himlens kejser ned på jorden og spillede musik for dem. Så sagde himlens kejser, at himlen er bevæget og at himlen fejrer denne vise drengs fødsel. Pludselig dukkede fem gamle mænd op. De var fem stjerners ånder.

Noget tid før Kong Fuzi’s fødsel, var en enhjørning kommet til byen. Enhjørningen afleverede et dokument, lavet af det værdifulde jadesten. På dokumentet stod der:

Når Zhou går på hæld, vil vandåndens efterkommer (Kong Fuzi) være en ukronet konge. Derfor cirklede de to drager over værelset, og de fem stjerner faldt ned i gården.

Nogle uger efter kom en mand til Zheng Zais hus. Han kunne spå ansigtsudtryk, så han undersøgte Kong Fuzi’s ansigt. Han sagde:

Dette barn er efterkommer fra kong Tang fra Shang-dynastiet. Han vil blive en ukronet konge under det aktive element vands magt og som kongens ætling opnå den højeste hæder.

Meng Zi

Meng Zi var en af de mest betydningsfulde af alle Kongfuzianere. Den eneste som overgår ham, er nok Kong Fuzi selv. Meng Zi levede i årene 371-289 f.Kr. Hans vigtigste opgave var at rejse rundt, som en slags gæsteminister og sprede Kongfuzianismen. Han skrev den, måske, bedste bog der nogensinde er blevet fundet i Kina. Bogen var opkaldt efter ham selv og var en beskrivelse af Kongfuzianismens hensigt og etik. De fire hoved emner i bogen var:

1. Medmenneskelighed (på kinesisk ”ren”)

2. Retsindighed (på kinesisk ”yi”)

3. Sans for det passende (på kinesisk ”li”)

4. Visdom (på kinesisk ”zhi”)

Side 12

Han mente at hvis mennesket rettede sig efter disse love, ville man udvikle sine moralske energi (på kinesisk ”de”) og derefter udvikle sig til vismand (på kinesisk ”jun zi”). I sin bog har han skrevet, at han er blevet inspireret af de legendariske kejsere Yao og Shun, som menes at skulle have styret det legendariske Xia-dynasti.

Det var ca. 2000 år f.Kr. Meng Zi havde også nogle personer, som han skrev meget ondt om. Det var en mand som hed Jie og en som hed Zhou. Førstnævnte har fået skylden for Xia-dynastiets fald fra magten, mens den sidstnævnte fik skylden for Shang-dynastiets fald.

Zhou Dunyi

Zhou Dunyi levede fra 1017 til 1073 e.Kr. Han er kendt for at være grundlæggeren af Ny-Kongfuzianismen. Han var både embedsmand, lærer og filosof, og var den første som begyndte at ændre Kongfuzianismen. Kongfuzianismen var ikke blevet ændret i

1500 år, så nu syntes Zhou Dunyi at det var på tide. Han holder mange møder med repræsentanter for de andre store religioner, Daoismen og Buddhismen. De får udviklet Ny-Kongfuzianismen, og Zhou Dunyi får æren af at være grundlæggeren af religionen. Zhou Dunyis tanker bygger på hans idé om to ting:

1. Det Oprindelige Værende (På kinesisk ”Taiji”)

2. Det Ikke-værende (På kinesisk ”Wuji”)

Hvis man synes at de to love lyder bekendte, kan det være pga. at man har hørt Shakespeare. Han siger de berømte ord: ”To be, or not to be.” På kinesisk ville det nemlig hedde: ”Taiji, Wuji.” De to idéer bygger på oplysninger fra den

Kongfuzianske klassiker, ”Forvandlingernes bog.” Man kan lære en masse om Zhou Dunyis etik ved at læse ”Forvandlingernes bog.”

Mao Zedong

Den kommunistiske Mao Zedong er kendt for at have stiftet det kinesiske kommunist parti. Han levede fra Han er nok Kinas mest kendte kommunist gennem tiderne. Han var søn af en bonde fra middelklassen i Kina og gik i en Kongfuziansk skole. Efter sin uddannelse, blev han ansat på Universitets biblioteket i Beijing/ Peking. Han studerede meget, og besluttede at starte kommunist partiet i Kina. De fik startet en kommunistisk republik i Kina, som de dog mistede igen. Efter nederlaget begyndte han at holde mange taler og fik flere og flere medlemmer. Han fik på et tidspunkt stor indflydelse i store guerilla bevægelser rundt om i verden. Han var meget frygtet, pga. hans store magt og indflydelse. I 40’erne brød borgerkrigen ud i Kina. Det endte med en kommunistisk sejr i 1949. Mao Zedong holdt derefter en tale på den Himmelske Freds Plads. Han begyndte på at genopbygge Kina, men døde så i

1976, 83 år gammel. Efter hans død, gik Kinas udvikling lidt i stå, og der kom mere ro overalt. Mao Zedong var Kinas leder i over 50 år, og mange ledende personer i Kina roste ham for hans enorme arbejde. Han blev begravet i et mausoleum i Beijing/

Side 13

Peking. Han ligger nu mellem en masse berømte og mindre berømte kejsere, som den eneste ”ikkekejser.”

Mesteren Zhuang/ Zhuangzi/ Zhuang Zhou

Mesteren Zhuang, er også kendt som Zhuangzi, var en af grundlæggerne af

Daoismen. Hans virkelige navn var Zhuang Zhou, men blev kaldt Zhuangzi, efter hans berømte bog af samme navn. Han levede i årene 369-262 f.Kr. Hans berømte bog, Zhuangzi, er blevet omskrevet mange gange, af hans disciple og efterfølgere. De første syv kapitler, er med stor sikkerhed skrevet af Zhuang selv, mens resten kan være skrevet af hvem som helst. Han minder meget om en anden filosof, ved navn Laozi, som menes at være den anden grundlægger af Daoismen. De var begge meget religiøse og fandt begge på mange metoder, som skulle give en udødeligheden. Det er dog meget tvivlsomt om metoderne virker, for hvis de gjorde, ville Laozi og Zhuangzi nok leve i dag. En af de eneste forskelle på de to var, Zhuangs imponerende evne til at skrive.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.