Et eksempel fra STX 3.g
Analyse: "Gud er en usynlig ven" af Richard Dawkins
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor opgaven bruger en primærtekst, fx et skriftsted. Bliver den analyseret?
- 4 min
Find et religionsfagligt begreb. Står der en forklaring, og bliver det brugt?
- 4 min
Find et sted, hvor opgaven skelner mellem, hvad religionen siger, og hvad troende gør.
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken tekst eller hvilket udsagn fra en troende kan underbygge din egen pointe?
Skal du selv skrive opgave i religion? Begreber og noter står her: Noter til religion
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Religion C, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder religion giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til religion.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] 3y 06/07-2011
3y re: [navn fjernet] Gymnasium og HF
Skriftlig opgave i religion: Dawkins og religionens oprindelse
Page 1 of 5
Skriftlig opgave i religion: Dawkins og religionens oprindelse
Lav en kort præsentation af Richard Dawkins på baggrund af research på internettet.
Clinton Richard Dawkins, født 26. marts 1941 i Nairobi, Kenya er en britisk etologist, evolutionsbiolog og forfatter til en lang række titler, blandt andet ”The God Delusion”(2006) og ”The Extended Phenotype”(1982).
Dawkins studerede zoologi op Balliol College i Oxford, hvorfra han bestod sin eksamen i 1962.
Senere blev han forskningsstudent under etologen Nikolaas Tinbergen, som i 1973 modtog en delt
nobelpris i fysiologi/medicin, sammen med Karl von Frisch og Konrad Lorenz, for deres arbejde
med individuel og social interaktion ved dyr, hvor han opnåede MA og D.Phil i 1966. Efterfølgende fortsatte han sit arbejde med dyrs adfærd ved Oxford College samt University of California. I dag er han ansat som fellow professor emeritus ved New College i Oxford, hvor han også har bopæl.
Richard Dawkins er især blevet kendt på hans religiøse tilhørsforhold – eller mangel på samme.
Han er erklæret militant ateist og er en stor religionskritiker, og er også aktiv i mange offentlige forhold, blandt andet National Secular Society, British Humanist Association og International Academy of Humanism. Dawkins mener, at religion er skadeligt, ja rent faktisk dødbringende for samfundet og menneskeheden og har blandt andet udtalt at ”When one person suffers from a
1 delusion it is called insanity. When many people suffer from a delusion it is called religion”
Richard Dawkins er også grundlægger af The Richard Dawkins Foundation, hvis mål er at “support
2 scientific education, critical thinking and evidence-based understanding” Han stiller sig stærkt
imod bade ideen om kreationisme og intelligent design, og kræver i sidste ende blot videnskabelige beviser for folks overbevisninger.
1
Dawkins, Richard: ”The God Delusion”(2006), Boston: Houghton Mifflin, s. 406
2
http://richarddawkins.net/pages/mission
Side 2
[navn fjernet] 3y 06/07-2011
3y re: [navn fjernet] Gymnasium og HF
Skriftlig opgave i religion: Dawkins og religionens oprindelse
Page 2 of 5
Referer teksten af Dawkins og analyser hans synspunkter om religionens oprindelse loyalt, kom blandt andet også ind på, hvad han bruger eksemplet med den, lille skarlagensrøde mand til.
I teksten ”Gud er en usynlig ven”, som er et uddrag fra en af Dawkins mest læste bøger ”Illusionen om Gud” der udkom på dansk i 2007, stiller Richard Dawkins spørgsmål ved ideen om gud.
Spørgsmålet han behandler går på, om hvorfor mennesket føler trang til at have den slags usynlige venner, som guder er i hans øjne. Han stiller spørgsmål ved livets indholdt og udfordrer troens legitimitet ved at drage paralleller til barndommens usynlige venner. I den forbindelse taler han også om, at teismen måske i virkeligheden er en psykologisk pædomorfose, hvor mennesket af forskellige årsager, fastholder barndommens illusioner, om et væsen der er tilstede for at støtte og hjælpe dem. Han fortæller om den lille pige med ”den skarlagensrøde mand”, som er en form for usynlig ven, der fulgte hende i barndomsårene. Historien lyder, at manden, der tilkendegav sig og kommunikerede med en sagte klingen, trøstede hende, indtil hun en dag skulle starte i børnehaven.
Her fremtonede han for hende – thi, han var jo synlig for hende – og sagde at han ej længere ville besøge hende. Nu var pigen nemlig blevet voksen og havde ikke længere brug for trøst. Det er værd at bemærke at dette sker kort tid forinden at pigen starter i børnehave – måske er Dawkins pointe, at hun nu starter i en læringsinstitution, hvor hun vil blive undervist i videnskabelige sandheder? Den skarlagensrøde mand kommer dog senere i hendes liv på besøg, på et tidspunkt hvor hun har brug for vejledning, og hjælper hende med at træffe det rigtige valg. Dawkins skriver, at han bliver rørt af historien, da det må siges at være det nærmeste han ville komme på en forståelse af guds plads i det teistiske menneskes bevidsthed. Dog stiller han sig uforstående, for hvorfor voksne mennesker dog ikke kan slippe denne illusion om en slags beskytter, trøster eller rådgiver.
Dawkins tror ikke på ideen om, at vi har en slags fysisk indretning, hvori en gud skal fylde, for at kunne hænge sammen som mennesker. Ej heller tror han på ideen om, at vi har et psykologisk behov for gud – i alle fald, tror mennesket måske at de har det behov, men det er blot fordi han endnu ikke er oplyst - som man troende påstår om deres tro. Han siger, at uanset om gud eksisterer eller ej og om det ”hul” i vores fysiske eller psykiske eksistensform er reelt, aktuelt og tilstedeværende, så bør vi overvejer om vi ikke har andre, mere fornuftige ting at bruge vores kræfter på, blandt andet ”videnskab(...)?, kunst?, venskab mellem mennesker?, humanisme?,
Side 3
[navn fjernet] 3y 06/07-2011
3y re: [navn fjernet] Gymnasium og HF
Skriftlig opgave i religion: Dawkins og religionens oprindelse
Page 3 of 5 kærlighed til livet(...)?” [3] Sidst i teksten forsøger han at komme med et svar på, hvorfor det nu engang er, at folk klamrer sig til teistiske forestillinger, og påpeger, i forbindelse med pædomorfose nævnt tidligere, at mennesket blot er gået i stå i udviklingen. Han siger, at mennesket ligner unge chimpanser eller gorillaer og hentyder at udviklingslæren i virkeligheden har svaret: Nemlig at religionerne er opstået, som et barnligt fænomen, der skyldes en gradvis forsinkelse af menneskets udvikling, der gør, at vi stadig, selv som voksne, befinder os i et barnligt stadig, hvor ”usynlige venner” er mulige og reelle.
Med udgangspunkt i Dawkins’ synspunkter skal du lave en længere diskussion af emnet: Kan naturvidenskaben forklare religionens oprindelse, og vil videnskaben gøre religion overflødig? Du skal komme med din egen holdning, og hvis du ikke har en, må du vælge et standpunkt, som du vil argumentere for.
Der må meget gerne inddrages synspunkter og argumenter fra de tekster (og film), som vi ellers har arbejdet med i forløbet om religionskritik
Det skal først og fremmest påpeges, at Dawkins er en af de mere militante ateister. Et problem, jeg først og fremmest ser ved hans holdninger og hans måde at agitere for sin sag, er at de er fordomsfulde og, ifølge ham, endegyldige. Det er lige før, at Richard Dawkins ateisme, kan kaldes en inklusivistisk monoteistisk religion, selvom det naturligvis ville være stærkt selvmodsigende.
Richard Dawkins er desuden en af de personer, som professor i teologi Alister McGrath ville kalde nyateistiske – et begreb han selv har beskrevet, der dækker over ateisme som en aggressiv og dogmatisk ideologi, der i højere grad derfineres udfra dens angreb på religioner, snarere end egne holdninger. Nyateister mener, ifølge McGrath, at teister er vildfarende, hallucinerende og til fare for sig selv og deres omgivelser.
Netop på grund af den overvejende pessimistiske, forhåndsindtagede tilgang til religion, kan man betvivle Dawkins hensigter. Nogle ville anklage ham for blot at kaste med mudder, mens andre finder ganske legitime årsager til hans agressive appelformer. Dawkins har en gennemgående afvisende stilling til religion og fornægter den som udgangspunkt, og derfor må man tage hans udtalelser med et gran salt, og opstille ham til kildekritik af passende format.
3
Richard Dawkins: ”Gud er en usynlig ven” s. 1, l.5-6
Side 4
[navn fjernet] 3y 06/07-2011
3y re: [navn fjernet] Gymnasium og HF
Skriftlig opgave i religion: Dawkins og religionens oprindelse
Page 4 of 5
Når det er sagt, er hans ideer om det fysiologiske som udgangspunkt for det teistiske en yderst interessant teori. Her indlempes tanker om, at mennesket måske engang har været udstyret med en slags fysisk foranstaltning hvor en gud skulle finde plads. Dette strider imod hans egentligt overbevisninger, der som bekendt primært går på at al religion og tro er indbildning og ren illusion, men alligevel opbløder det lidt hans ellers faste militante stil. På den anden side kan man jo sige, at hvis denne fysiske installation skulle forefindes, ville Dawkins straks påpege, at denne er skabt af naturvidenskabelige årsager – at dette ”hul” er en del af vores evolution. Han ville sandsynligvis i samme åndedrag fastslå, at vi bevæger os videre og ”væk” fra dette hul med udviklingen som den ser ud nu, hvor vi de seneste århundrede har bevæget os mod et langt mere sekulariseret samfund, i hvertfald når vi kigger på de vestlige lande. Her er hans udgangspunkt – og konklusion, for den sags skyld – igen at alting skyldes og kan forklares ud fra naturvidenskaben og at vi ikke bør tillægge opfindelsen ”religion” for megen værdi.
Selv er jeg uenig. Jeg finder først og fremmest ikke den meget militante stil særligt appellerende, og jeg tror ikke på nogen måde at ham får noget godt ud af at søge at gennemtvinge sit eget budskab, ved at illegitimere andres holdninger(altså se bare Hitler?). Dog er jeg helt bestemt enig i, at vores ønske om en højere enhed, en højere gudsforståelse er biologisk bestemt – alle følelser og tanker kan jo trods alt tilskrives kemiske forbindelser og reaktioner i hjernen. Mennesket har altid søgt at opnå det guddommelige, og det er ikke et fænomen der er nyt for os. Også i istiden tilbad man guder, fortæller oldgamle vægmalerier. For mig at se, er det dog op til den enkelte hvilken gud han vælger sig, eller rettere sagt, hvilken tro eller overbevisning han vælger sig. Hvor en kristen, muslim eller jøde vælger ”Gud” vil ateisten ofte vælge ”videnskaben” eller ”sig selv” som udgangspunkt for sin moraleforståelse og verdensopfattelse. De færreste ateister bliver ovenud lykkelig for denne sammenligning, men jeg tror at det er svært at frasige sig tro på et eller andet overhovedet. Og hvis man gør det, så er man vel nihilist – ikke Nietzche-nihilist men Jacobi-nihilist naturligvis, og det må da simpelthen være så deprimerende at det ikke fortjener mere plads i denne tekst. Teoretisk set kunne man forestille sig, at valget i fremtiden i langt højere grad faldt på ”mig selv” eller ”videnskaben” når mennesket, ubevidst selvsagt, vælger sine overbevisninger, og det ville nødvendigvis gøre religionen overflødig sidste ende. Selv tror jeg dog ikke at det er reelt, men det er der jo så meget der ikke er.
Hvis man bevæger sig ud i nogle lidt mere abstrakte baner, kan der argumenteres for, at naturvidenskaben har grundlagt religionerne – eller ihvertfald naturen. Naturvidenskaben er i
Side 5
[navn fjernet] 3y 06/07-2011
3y re: [navn fjernet] Gymnasium og HF
Skriftlig opgave i religion: Dawkins og religionens oprindelse
Page 5 of 5 samme åndedrag som den er en gigantisk samling viden også et sprog, primært matematik som bekendt – en diskurs, en kommunikation og et forsøg på at definere begreber. Det påpeges af flere litteratur- og diskursinteresserede at der ikke eksisterer noget udfra sproget, så udfra den tese tillader jeg mig at inddrage følgende eksempel, der beror på at naturvidenskab i bund og grund er det samme som natur – bare beskrevet med menneskeøjne.
Mennesket har altid søgt forklaringer på det, det ikke forstod. Denne higen efter forklaringer kan sandsynligvis tillægges urinstinkter som kampen for overlevelse(og det er jo altså lettere at overleve, hvis vi ved hvad vi har med at gøre) og en stræben efter viden, der igen kan føres tilbage til overlevelsesinstinktet. Her er vi tilbage ved hel almen evolutionsbiologi, Charles Darwin og naturlig selektion. Så hvad gør en såkaldt hulemand, der bare sidder og er ved at slibe sin pind, når en gigantisk meteor pludseligt falder ned fra himlen ud af det blå? Det er forståeligt at han ikke ser andre muligheder end at tillægge hændelsen en tilnærmelsesvis religiøs værdi. Manden har jo intet kendskab til verden omkring sig(vi antager ihvertfald at de ikke havde rumrejser i istiden, men det er jo ikke til at vide) og det vil for ham være lettest at have en forklaring. Med forklaringen kan han pludseligt fortælle andre om hændelsen, han kan begynde at tilbede denne ”gud” og eventuelt få trøst fra angsten for om han eller hans familie bliver ramt næste gang en meteor falder fra himlen.
På den måde kan man sige, at natur(videnskab)en er oprindelsesstedet for religion, da man måske kunne forestille at folk i første omgang har haft brug for trøst, støtte, forklaring eller vejledning.
Jeg tror ikke at menneskets gudsforhold ændrer sig drastisk lige foreløbligt. Mennesket vil altid være en drømmer og en der håber. Idealist, om man vil, og jeg tror ikke at videnskaben på nuværende tidspunkt, ville kunne erstatte denne, måske illusionerede, højere magt, som så mange finder plads og skønhed i. For mig at se, er religion og overbevisninger en yderst privat sag, og så længe ingen prøver at påprakke andre deres ideer, er jeg sikker på at det hele nok skal gå – uanset om man tror på Allah, Krishna eller Darwin, som jo i sidste ende alle bare er idealbilleder, teorier og modeller til det morale kompas og den menneskelige fornuft.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.