Kristendom og en moderne dansk virkelighed | Noter

Side 1

”Kristendom og en moderne dansk virkelighed.” s. 7-28

HVAD ER KRISTENDOM?:

Kristendommen er en trosreligion, handlingerne kommer i anden række ift. tanken, mennesket ophører med at koncentrere sig om hvilke gerninger der kan sikre hendes frelse (do ut des). Jesus er nødvendig da mennesket ikke er i stand til at leve et retfærdigt liv og vor frelse STX 3.g omhandlede det ydre, mens Jesus prædiker at ”it’s what’s inside that counts!” Go Ricki. Ens for Moses og Jesus: Moses med stentavlerne fra bjerget (typisk åbenbaringssymbol) og Jesus’ lov fra bjergprædikenen.

Martin Luther King kritisere stærkt hans samtid for, at man kan købe sin plads i himmelen.

Gud mener ikke at man er et godt mennekse bare fordi man donere penge – da mange gør det for opmæksomhed – navn i avisen osv.

Det vigtigste bud i kristendommen (ifølge King + jesus)
DET DOBBELTE KÆRLIGHEDSBUD (Lovens/moseloves hovedsum:)

1) Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte

2) Næstekærlighed: Du skal elske din næste som dig selv (Jesus i bjergprædiken)

Matin L. King mener at man kan man overholde næstekærlighed kommer resten af sig selv, og det er det vigtigste.

Næste = alle du møder på din vej
Mother Teresa = ”Der er en Jesus i alle mennesker”
Moses= profet = talerør

Forskellige tilgange til troen:

Fundamentalisme: = tror på alle ord i bibelen = tager det meget bogstaveligt = alle svar findes deri.
Ikke – fundamentalister: = Gennem fortællingerne skal man selv finde meningen, gennem alt dette

finder man meningen i tilværelsen.

Kulturkristen: = Tilslutter sig troen fordi den er en del af dansk kulturarv.. Fokusere ikke så meget

på trosindhold, men mere på det som en tradition.

Når vi læser diverse ting om kristendom skal vi altid huske at de skrevet mange år efter det skete, altså er de præget af forfatterens egne ideer og fortolkninger, og selvfølgelig samf på de givende tidspunkt.

Side 2

DE TO FORSKELLIGE OPFATTELSER AF FRELSEN:

- Syndernes forladelse, hvilken man opnår ved at modtage tro og dåb.

- At finde en mening med tilværelsen og således slippe fra den altomgribende angst

(eksistentialisme!)

Sekularisering:

Kristendommens funktion som altdominerende kulturfaktor mindskes. Kristendom og dagligdag afskilles, kirke og stat adskilles.

Kreationisme:

Når ensidige individer hævder at Skabelsesberetningen har den sammen videnskabelige værdi og troværdighed som f.eks. Darwins evolutionsteori, eller videnskabelige teorier om jordens tilblivelse.

Ateisme: (Konsekvensen af Sekularisering)

(Freud, Marx, Nietzsche) Ugudelighed, benægten af en Guds eksistens og af en virkelighed der overskrider den fysiske verdens rammer.

Privatisering:

Selvom der er færre som er medlem er folkekirken, er der en stigen tilgang til kristendom som religion… fordi den i dag er blevet privatisere og foregår i det private.

Marx: Religion = et socialt undetrykningmiddel.. I stedet for at ville ændre sine dårlige
materialistiske vilkår nøjes man med løftet om et bedre ”liv” efter døden. Opium for folket = gør

folk sløve, de kan ikke se deres samf klart.

Nietzsche: Religion er de svages pagt mod de stærke fordi religioner altid prædiker af tegn på svaghed er idealer (ydmyghed, selvudslettelse, tolerance, tilbageholdenhed, dyd, næstekærlighed, hensyntagen).

Freud: Gud er en faderskikkelse, Gud er et overjeg hvis normer og værdisæt indarbejdes i det enkelte menneskes samvittighed og hindrer mennesket i at tænke fordomsfrit og selvstændigt, men i stedet søger mennesket faderskikkelsen anerkendelse og frelse og tager derfor ikke ansvar for eget

liv og handlinger = mangel på selvstændighed og styrke= svaghed.

Side 3

Kristendommen endnu ikke uddød – du, der er jo herre mange svage mennesker i verden, ca. 90% i hvert fald.

DET PLURALISTISKE OG MULTIKULTURELLE SAMF:

Pluralistisk samf = religionerne lever side om side.

Bla bla bla bla osv. osv. osv.……

FOLKEKRIKEN:

Folkekirken = Bekendelsesgrundlag = evangelisk – luthersk.. Folketinget bestemmer

- dog ikke em statskirke.

• Mange syntes at folkekirken ikke passer til vore moderne verden… Grunden til at den er

sådan = stabilitet, tryghed, alt forandre sig hele tiden, men folkekirken kan man stole på….

Bullshit

• Vores kirke fokusere på ordet og forkyndelsen, minus sansning og oplevelser.

• Evt. handel mere om mennesker imellem end om Gud.

Poul Nyrup – kirken = en behandler.

Religionshåndbogen s. 214-229

Tidslinje, Jesus liv ligger mellem romernes besættelse af Israel og romernes ødelæggelse af Jerusalem. Kong Herodes var romersk lydkonge fra 37 f.kr. til 4 f.ker. og deres forlængede arm, han dør og Judæa bliver overtaget af hans søn der imidlertid bliver fjernet pga. klager om grusomhed og Judæa bliver en provins direkte under Rom. Overklassen bestod af en håndfuld storgodsejere

(storkøbmænd, pengeudlånere og ypperstepræsterne) der boede i byerne og havde forvaltere ansat ved godserne. Forvalterne såvel som familiebrugene, håndværkere med eget værksted, handlende med egen butik udgjorde middelklassen (lavere middelklasse fiskere), mens den store underklasse var landarbejdere og mange bare arbejdsløse (jf. oprør i 66 e.kr – jødisk krig.) og nederst i samfundet en stor gruppe tiggere og subsistensløse. Udover alm. skat: Tiende til det gejstlige organ:

Tempelskatten.

Under Pontius Pilatus – Jesus korsfæstes

RELIGIØSE FORHOLD:

Side 4

Det jødiske selvstyre arrangeret i små lokale råd à 21 i de jødiske byer, mens Jerusalem havde det store råd à 71 ”Synedriet” der besad den rådgivende, belærende, lovgivende, dømmende og udøvende magt. Synedriet var opdelt i de ældste (af de fornemme familier), ypperstepræsterne og de skriftkloge. Sidstnævnte bestod igen af saddukæerne ( Konservativ, modvilje mod alt nyt.

Modstander af oprørsbevægelsen j. f Krig 66 – 70, pro romerne. Acceptere kun love fra de fem mosebøger, minus tro på opstandelsen, 70 forsvinder dette parti) og farisæerne. Farisæerne de mest

indflydelsesrige i middel- og underklasse, folkets åndelige vejledere. Navnet = de udskilte.

Overholder alle regler, som egentlig kun er tilment præster. En helt fjerde gruppe var essæerne der levede i cølibat i ørkenen, dualisme, lys og mørke, ventede på to Messias’er gejstlig af Arons slægt, og kongelig af Davids slægt.

Zeloterne var en jødisk oprørsbevægelse mod romerne, ivrige og yderliggående – en anden jødisk oprørskbevægelse der i øvrigt begik kollektivt selvmord var sikarierne.

INDGANGSVINKLER TIL DET NYE TESTAMENTE

1. Den historisk-kritiske forskning.

Evangelierne læses som historiske kilder, man forholder sig kritisk overfor den fortolkningsmæssige problem og herudover har man beskæftiget sig med forskellige problemer i 1800 f.eks.: Mattæus, Markus og Lukas indbyrdes litterære afhængighed da der er fyldt med ligheder imellem de tre, men man er kommet frem til at Markus-evang. er det ældste som sammen med talekilden begge de andre har haft adgang til.

Talematerialet findes ikke i Markus-evang. De tre evang. er nedskrevet mellem 70 og

80 e.kr., mens Johannes evang. er endnu senere.

Så er der formhistorikernes resultater der omhandler hvilke af Jesu ord der ældst, skr.

eller mdt. eller legender eller myter etc. Formhistorikerne betragter evangelisterne som samlere af det overleverede materiale.

Endelig har vi den redaktionshistoriske skole hvor man studerer evangelistens rolle, deres respektive ideer og motiver om Jesus og hans handlinger.

2. Den socialhistoriske eller materialistiske tilgang.

Side 5

Marxistisk indgangsvinkel, samf. er klasseopdelt, frigørelse fra kapitalejernes undertrykkelse af arbejderne osv. Gud er ik neutral tager parti for de svage og undertrykte. Man skal både fortolke og forandre verden.

3. Den psykologiske tilgang.

Freud og Jung: Konflikt, symbol pg det ubevidste. teksterne udtrykker menneskelige konflikter der bearbejdes vha. religiøse symboler, der tilfører psyken energi og sprog og da disse symboler både er bevidsthedens og det ubevidstes sprog, er de som sådan med til at bevidstgøre det ubevidste.

4. Den litterær-poetiske tilgang.

I det evang. er fortællinger er der også fortolkning af begivenheder involveret og der er derfor også et fiktionsaspekt i dem og litterær-poetiske fremgangsmåder som i

Markus evang. uden en absolut begyndelse og en absolut slutning, og desuden hersker metaforenes sprog.

5. Den feministiske tilgang.

Læser evang. med fokus på hvor der er tendens til oprør imod den patriarkalske tradition, læser biblen som cyklisk, alt i sammenhæng, naturens kredsløb osv. Som reaktion mod denne opstår en fundamentalisme, læser biblen helt bogstaveligt

Forkyndelsen om Jesus

Judas forråder Jesus pga. enten pengene, Satan der fór i ham eller pga. skuffede forventninger til Jesus som en politisk fører der skulle befri Israel, Jerusalem fra Romernes klør.

Jesus arresteres af jøder udsendt fra Synetriet – anden beretning var der også romere med, i hvert fald en var bevæbnet. Skildringen af Synetriets forhør af Jesus lægger skylden på jøderne, en tendens der fortsætter i Pilatus’ forhør af ham. Pilatus tænker Jesus uskyldig, det understreges i NT at Jesus går frivilligt i døden for at opfylde Guds vilje. Hvorfor skulle Jesus lide hvis han ikke anså sig selv for en politisk messias? I NT er svaret at Jesus er som profeten Esajas’ ”Lidende tjener”.

Det er kvinder der er vidner til både korsfæstelse, begravelse og genopstandelse både som en tom

Side 6

grav og tilsynekomster ingen så Jesus gå ud af sin grav!, men teksterne prøver ikke at bevise opstanden da troen på denne er en bærende kraft i kristendommen.

Jesus og hans disciple udøvede 1. Hjemløshed 2. Familieløshed (alle troende er familie) 3. Afstandtagen fra ejendom og rigdom. 4. Ikke-vold eller værgeløshed.

I bjergprædikenen siger Jesus ”I har hørt at der er sag til de gamle..., men jeg siger jer...” – altså en række nye bud der dækker en række af menneskelivets områder: Aggression

(forbud modsat slå ihjel skærpes til forbud mod at hade selv sine fjender), Seksualitet

(ægteskabsbrud er ikke længere blot forbudt ved udførelse, men også tanken herom),

Kommunikation (GT: ikke falsk vidnesbyrd mod sin næste, Jesus: absolut sandfærdighed altid) – det er syndernes tilstedeværelse i tanken der er det væsentlige og her er roden til udførelsen, roden

må derfor fjernes før den synlige synd kan undgås (= buddhismen).

Løgstrup mener at vi da vi har magt over hinandens liv derfor også har ansvaret herfor, men bjergprædikens krav er uopfyldige og dog samtidig symbol på at vi har brug for Guds nåde, og desuden viser de vejen til en kristen utopi.

Fortolkning af ”Lignelsen om den barmhjertige samaritan”

Jerusalem er allegori for Paradis, Jeriko for himlen hvilket vil sige at lignelsen handler

om menneskets gang fra verdens/livets begyndelse (paradis) til verdens/livets fuldendelse, røverne

er djævlen og hans sataniske engle, præsten og leviten er loven og profeterne, samaritaneren er Jesus, herberget er kirken og de to denarer er dåben og nadveren. Pointen i lignelsen siges historisk-kritisk at være næstekærlighed alene og ikke at have flere lag da disse lignelser var hverdagsfortællinger.

Den nyeste lignelses forskning er dog ikke enig i en lignelses ensidighed og en pointe opbygning, men ser i stedet lignelsen som:

- En metafor, en helhed og ikke en sammenligning hvor der skelnes klart mellem sag og billede; det metaforiske udtryk er til syvende og sidst uoversætteligt.

- At kunne have flere pointer (f.eks. samaritaneren og ikke blot næstekærlighed, men også samfundskritisk og et ord om Gud...)

Side 7

- Da lignelserne kan have flere pointer, bliver de også straks mindre entydige og mere gådefulde (sennepsbønnen)

Altså lignelserne stiller spørgsmål til os snare end at besvare dem. Ny generation selv tage stilling til hvad de betyder i dag,

Jesus ”under-virksomhed”

Dette ses som en opfyldelse af profetierne i Esajas hvor der ordret er opremset hvad

Jesus langt senere bedriver, men det eneste egentlige under der tros på er troens under og syndernes forladelse.

Paulus

Paulus( ham som forfulgte kristne til han så Jesu og blev så selv kristen, sener en ag apostlene) var den første teolog der tolker hvad betydning Jesu liv, død og opstandelse har haft. De første kristne menigheder var som jødiske kulter der opfyldte alle de jødiske skikke og dertil føjede dåben (indgangsriten) i stedet for den jødiske omskæring, (overgangsriten konfirmation i stedet for bar mitzv?) Teoretisk ser Paulus lighed mellem socialklasser, nationer og køn NOT se side 229 for henvisninger til Biblen! Han døde ved halshugning

Kristendom. og mod. dansk virk. s. 54-61:

SKABELSEN (af Første Mosebog 1,1-2,4, ”Kristendommen osv.” s.54-55)

Der var mørke, tomhed indtil Gud skabte lys og resten af verden inkl. mennesket skabt i ”vort

billede så de ligner os” og til sidst hviler han. Rettere. 1 dag = Lys og mørke 2 dag = hvælving som
skilte vandet = himmelen. 3 dag= havet og landet. 4 dag = skaber grønt, planter osv. 5 dag = måne
og sol. 6 dag = dyr, mennesket. 7 dag = hvilede, derfor søndag.

GENESIS (Skabelsen) 1. VERSION - skabelsen 2. VERSION - syndefaldet

GUDEBILLEDE: almægtig (men hviler alligevel Udøvende, straffende.

- skabende ord Lovgivende, dømmende på 7 dagen), Mere menneskelig

Transcendent, befaldene

Mennesket samtidigt, og i

Forskel på mand- kvinde

Manden er blevet overlegen

Side 8

MENNESKESYN: Nysgerrig, kender først nu

Guds

Billede.

Her er de bare mennesker forskel på godt og ondt.

Nu er de Adam og Eva

NATURSYN: herske/ødelægge) længere.

Mennesket hersker over naturen Mennesket skal arbejde for

(her har vi ret til at deres føde – hersker ikke

Naturen skal respekteres

(indianerne)

SYNDEFALDET (af Første Mosebog 3,1-24, ”Kristendommen osv.” s.55-57)

Slangen frister Eva til at spise af kundskabens træ der byder Adam og de indser begge at de er nøgne og dødelige, de gemmer sig for Gud der opdager hvad der er sket og forbander slangen og sætter fjendskab mellem denne og kvinden og begges afkom (arvesynden), kvinden forbandes med svangerskabets smerter ” du skal begære din mand og han skal herske over dig” og manden med strabadser for at skaffe føden. ”Nu er mennesket blevet som en af os” da de kan kende rigtigt fra forkert osv., men de bliver smidt ud af edens have bl.a. så de ikke spiser af Livets træ og bliver udødelige.

Syndefaldet skal bruges til: At forklare at der er konsekvenser, og at kvinden er årsagen til al ulykke på jorden ( patriarkalsk samf.) Brugt til at samf kunne fungere.

LOVGIVNINGEN ( af Anden Mosebog 20,1-21, ”Kristendommen osv.” s.57-58)

(Under israelitternes udvandring fra Egypten med Moses i spidsen)

1. Du må ikke have andre Guder end mig.

2. Du må ikke have noget gudebillede.

3. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.

4- Hold sabbatdagen hellig.

5. Ær din far og din mor.

6. Du må ikke begå drab

7. Du må ikke bryde et ægteskab.

8. Du må ikke stjæle.

9. Du må ikke vidne falsk mod din næste.

10. Du må ikke begære din næstes hus, hustru, træl, okse eller andet af hans ejendom.

Side 9

Folk råber og skriger og siger til Moses af Gud ikke må tale direkte til dem for så dør de (for stærk mana), men Moses siger at de ikke skal være bange og selv nærmer han sig mulmet hvor Gud var.

Gud vil have at man skal frygte ham (deraf alle specialeffekterne) så man ikke synder

( syg i hovedet)

Hvis du synder straffer han hele din slægt.

ROMERBREVET (af NT 1,1-17 + 5,1-21, ”Kristendommen osv.” s.58-59)

1. Forkynder evangeliet, alle kan være med, ”Den retfærdige skal leve af tro”.

2. Stolte af Guds herlighed og vores trængsler der skaber udholdenhed. Synden kom ind i verden gennem et menneske og der af død til alle. Nåden kom gennem Jesus Kristus den retfærdige og kom således til alle ligesom synden.

FØRSTE KORINTERBREV (NT 15,1-28, ”Kristendommen osv.” s.60)

Forkynder evangeliet: Kristus dødede for vores synder og genopstod senere og blev set af kvinder, mængden, Jacob, alle de andre apostle og endelig Paulus selv hvorved han kom til at tro

(Saulus/Paulus har før forfulgt den kristne kirke).

DE DØDES OPSTANDELSE (”Kristendommen osv.” s.60-61)

Il faut at tro på opstandelse for de døde, hvis man er kristen. Ligesom alle dør med Adam, gøres alle levende med Kristus, alt er underlagt Gud, alt bortset fra ham er underlagt død, Gud er i alt og alle.

”Kristendom og en moderne dansk virkelighed.” s.82-100:

Tekst 17: cecilie robow: historie - myte

Tiden efter Jesus koncentrerer sig i Biblen om Paulus er den første egentlige teolog og dannelsen af de første kristne menigheder. Opfattelse af bibelske tekster kan både forstås udfra den dominerende version og den alternative version.

1. Den dominerende version.

Her opfattes de bibelske tekster som historiske kilder hvor der altså må læses bogstaveligt for at forstå den historiske kerne, dog har ikke alle passager i Biblen samme historiske korrekthed. Tiden omkring Jesu liv består af hændelser der ligger tilbage i tid, men ligeledes kunne finde sted i dag. Det gamle testamente ligger så langt tilbage i tid at historisk præcision er yderst vanskelig, men beretninger om f.eks.

Side 10

skabelsen og syndfloden kan opfattes som historiske beretninger og som sådan søges sandsynliggjort. Den dominerende version er at tro på hvad der står skrevet i Biblen, af Jesus overvandt den biologiske død og andre naturlove.

2. Den alternative version.

Her opfattes beretningerne i Biblen ikke som historiske kilder, men som bestående af et religiøst, poetisk og symbolsk sprog. Budskaberne er universelle og selvom fremstillet i en bestemt tidskontekst, kan de reformuleres til et hvilket som helst tidspunkt. Opstandelsen forstås som et spirituelt billede på evige ideer.

TEKST 18: TROELS PEDERSEN: JESUS ÅR 2000

Opfattelser af Jesus:

- Den apokalyptiske, dommedagsprofet, ses i sin samtidige kontekst og hans handlinger snarere end de overleverede Jesus-ord.

- Jesus som en slags omvandrende kyniker i overensstemmelse med den græske filosofskole ”kynismen”, en halvfilosof der gør op med de traditionelle goder (rigdom, social position mm.)

Søgning efter materiale af etisk værdi i NT som f.eks. i Bjergprædikens dobbelte kærlighedsbud, en masse om Løgstrup og om man kan elske sine fjender og være altruistisk.

Tekst 19: Villy sørensen: hævn eller nåde

Tekst skrevet af en som ser religionen udefra. En kritisk debattekst. Teksten er skrevet historisk.

Afsenderen vil tydeligvis gerne ligge op til en debat, mener at hævn er noget som er gået i arv i hele vores historie. Jesus er ikke opstandelsen – han er meget mere – det dobbelte kærlighedsbud osv.

Gud er ikke en hævngud det er mennesket som vil hævne.

Kristendommen bygger på jødedommen, men hvorfor GT hører med til den kristne bibel: ”Den kristne opfattelse var jo at alt i det gamle testamente profetisk pegede frem mod Jesus Kristus og at kristendommen var den sande opfyldelse af den gamle pagt – en opfyldelse som de kristelige jøder i deres forhærdelse ikke havde del i. Udtryk for kristeligt storsind var det ikke.” De gamle profeter der forkyndte evangeliet truede og skræmte, Jesus fremelskede troen. Profeternes Gud var en hævngud i overensstemmelse med det generelle gudebillede i GT.

Side 11

Tekst 20: markus evang. kaldelsen og den nye familie.

Johannes Døber i ørkenen der døber alle fra Jerusalem og Judæa i Jordansfloden. Jesus ankommer og bliver døbt af Johannes Døber og bliver så af ånden drevet ud i ørkenen hvor han bliver fristet af satan.

Johannes ryger i fængsel, Jesus-forkynder evangeliet.

Jesus kalder alle der gør Guds vilje for sin bror, søster, mor etc.

Tekst 21: gerd theissen: konfilkter i kapernaum

Andreas vandrer rundt, besøger en fiskerhytte, barnet er sygt, venter på Jesus, Hanna fortæller historie om Jesus hvor blødende kvinde rør ved hans klæder fordi hun TROR at det vil helbrede hende, hun helbredes, Jesus mærker kraft forlade ham (mana) og fortæller den syge at hendes tro har helbredt hende. Hanna fortæller vider om mirakler hvor Jesus har helbredt og Mirjam bliver mere og mere håbefuld. Disse fortællinger giver folket håb og styrke til livet. Faren kommer hjem og undlader at fortælle dårlige nyheder da Mirjam har det bedre og da der er kommet et brev med penge fra sønnen. Andreas vil arrangere at Hippokrates, en læge, bringes til Mirjam, men faderen vil ikke bruge sin få penge de skal leve for og betale skat med til det, men Andreas lover at betale.

Nogle slaver og faderens ældste søn gå ned til båden og sejler af sted for at hente lægen, hvorefter sabbatlysende tændes hjemme i fiskerhytten hvor der lidt efter bliver banket på døren og klaget over at de arbejder på en sabbat og situationen bliver forklaret hvilket giver anledning til en diskussion om man må bryde sabbatreglerne og om dette tilfælde er ”yderste nød” og det afsløres at de to er henholdsvis farisæer og essener. Mirjam indskyder at også Jesus har helbredt på en sabbat og beder sin moder Hanna om at fortælle historien om Jesus der helbreder den visne hånd i synagogen på en sabbat hvortil de besøgende kommenterer at det ikke handler om helbredelse, godt eller ondt, men om at vente til efter sabbatten og barnet Mirjam kommenterer at sabbatten er skabt for menneskets skyld og ikke omvendt, og at menneskets liv derfor er mere værd end sabbatten.

Næst kommer problematikken da Hippokrates er hedensk og at han rør ved en jøde er altså et brud på renhedspåbuddene hvilke man tager mere seriøst på landet end i byen. Jesus om renhedsbuddene: ”Hvad der gør mennesket urent er hvad der går udfra dette og ikke ind i dette

Side 12

udefra.” og dernæst går Mattathias amok og citerer fra Matt. 23,25-27 om farisæer der er hyklere og som kalkede grave: Pæne udenpå og fuldt af alskens urenhed indeni.

Tekst 22: markus evang. tegn på gudsriget

”Tegn på Gudsriget”: Jesus siger til den lamme at hans synder er ham tilgivet, og farisæerne tænker at det da kun er Gud der kan tilgive, lidt efter helbreder Jesus dem lamme.

Noget med apostlene der udrettet en masse og folkemængden der følger efter alle mulige lederaspiranter og Jesus ser medlidende på flokken af får uden hyrde og han vil lære dem en masse ting. De bliver sultne og Jesus mætter alle 5000 med to fisk og fem brød.

Tekst 23: viggo mortensen: den krumbøjedes historie

Gendigtning af Lukas 13,10-17 fra den handicappedes synsvinkel.

Tekst 24 – mattæus evang. festmåltid osv. jesus fortæller

• Invitere til fest, alle har sagt ja, men de kommer alle med dårlige undskyldninger. Herren i huset bliver meget gal, siger til tjeneren, at han skal gå ud og finde mennesker, for han vil ikke holde fest uden mennesker. Tjeneren går ud og finder de fattige og de syge og invitere dem, men der er stadig ikke nok, så han går ud og finder flere, for herren vil ikke have at der skal være plads til dem som fortrød.

• Lignelse = metaforer. Formål = Budskab om Guds rige forkyndes til alle

• Når man får en invitation takker man ja med det samme el. nej. Man skal ikke tænke over

det = livet for kort.
• De rige som var inviteret fra starten = farisæere, de tror at lige meget hvad kommer de i

himmelen, fordi de følger Moseloven 100 %

• Altså tror at de altid har en plads lige meget hvad .- men alle skal gribe chancen når den er der

• I stedet for farisæerne får de fattige og syge en chancen og de griber den.

• Løsriv sig fra alt som binder en, koncentrere sig om det dobbelte kærlighedsbud

Tekst 25: markus evang. gudsrigets betingelser:

• Ingen er god undtagen en = Gud

Side 13

• Godt at man overholder alle bud, men dette er ikke nok. Man skal også skille sig af med alt

– dette er svært hvis man er rig. ” Det er lettere for en kamel er komme igennem et nåleøje, end det er for en rig at komme ind i Guds rige.”

• Dette kan disciplene ikke forstå, for hvem kan så blive frelst??? ”For mennesket er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

• Dette kan disciplene heller ikke forstå, vi har jo givet afkald på alt, hvad får vi igen? De vil få det hundrededobbelt igen i evigt liv i himmelen.

Tekst 26: mattæus evang. Bjergprædiken

Lykkeprisninger til de fattige, de sørgende, og alle de andre ringe stillede der skal få rådet bod på uretfærdighederne.

Jesus er kommet for at opfylde GT’s lov – ikke nedbryde den.

Om vrede: Ikke kun den der handler er skyldig også den der føler – ligesom i Buddhismen og det sammen gælder en hver anden af synderne.

Bønner er private - som forholdet mellem jer og Gud.

Gør mod andre som de skal gøre mod jer.

I skal elske jer selv og jeres fjender og Gud.

Tekst 27: lukas evang

Den barmhjertige samaritaner.

Tekst 28: erik clausen: en healers død

Jesu død fra en journalistisk iagttager.

Tekst 29:esajas bog: herrens lidende tjener

GT, Esajas’ bog: Herrens lidende tjener der til forveksling kunne minde lidt om Jesus, forudses at komme på jorden: Lidelsernes mand (very Buddha...!) Han helbreder, bærer vores lidelser for os og han knuses til sidst og hans liv var bragt som skyldoffer, han bærer på deres synder, han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere.

- Jesus der bliver omtalt, hvordan han tog alle vores synder.

Side 14

- Offerlammet = Guds lam/Agnus Dei = Jesus i Nye Testamente i Gamle testamente : Herrens

lidende tjener.

Tekst 30:lukas evang.: vandringen til emmaus

• Man blev altid henrettet/tortureret uden for selve byen. P.g.a dødsmanaén, man ville

ikke have at byen blev inficeret med forbryderes dårlige mana.

• Fortællingen foregår på en Søndag, Påskemorgen – den 3 dag – OPSTANDELSEN

• Da man gik ind i graven, var han væk, og der var en engel. Stene foran graven var væk og vagterne besvimede.

• Man ville jo gerne have set Jesu rejse sig fra graven, men dette vil være imod religionen, MAN SKAL TROR BLINDT.

• Man skal tror på opstandelsen ellers kan man ikke kalde sig kristen.

• Hvis man havde set det, så ville man vide det, men dette er ikke viden det er tro.

• Alle mennesker får tilgivelse, da Jesu dør på korset han tager alle mennesker synder på sig, ellers kunne vi ikke blive rene, p.g.a Adam og Eva og syndefaldet.

Opstandelsestroens opståen: To disciple går og taler om Jesu død osv. og Jesus (den genopståede) slår dem følgeskab og spørger hvad samtalen drejer sig om, de to fortæller om kvindernes syn osv.

De spiser sammen og Jesus velsigner brødet, de to genkender ham og han bliver da usynlig for dem, de vender tilbage til de andre og deler deres oplevelse.

Tekst 31: johannes sløk: af her og nu – og det evige liv

Skal man frygte døden, og i så fald hvad ved døden? Hvad sker der når man dør? Eksempel med kejseren i Nattergalen, Det evige liv – når vi ikke gang kan slå tiden på en weekend ihjel. Det evige liv er NU’et.

Tekst 32 Apostlenes gerninger: omvendelsen: paulus

Paulus var oprindelig lovtro farisæer og deltog i forfølgelsen af de kristne. Han havde en vision om Jesus opstandelse. Da det sker bliver han selv kristen. Han havde tre lange missionsrejser til Lilleasien og Grækenland. Han bliver fængslet og overføres til Rom hvor han dør en martyr død under Nero. Paulus er den første kristne teolog, der tolker, hvad betydning Jesus liv,

Side 15

lidelse, død og opstandelse har, og det er uden nogensinde at have kendt Jesus under hans jordiske liv.

Paulus – dengang Saulus – får en åbenbaring fra Jesus der spørger hvorfor Saulus forfølger ham og derefter beder ham om at gå ind til byen hvor han Saulus, vil få videre instruktioner hvor han eea.

og så bliver han døbt.

• Dem som høre til vejen = de kristne ( Johannes evang. Jesu siger : ”Jeg er vejen,
sandheden, livet” Dem som følger vejen = dem som følger Jesus
• Saulus = Paulus = de kristnes forfølger = forfølger Jesu.

• Saulus får en vision i L. 18 og han bliver blind.

• Saulus er et redskab

• Ananias helbreder hans øjne, overførsel af mana. Saulus bliver døbt og bliver til

Paulus en apostle som blindt følger Jesu

• De først kristne gør noget forkert ifølge Paulus. De gør for mange ting udadtil, men er man ikke ren inden i er det lige meget, væk med de ydre ting. Dette nævner Jesus også i Bjergprædiken.

Alt dette = Paulus egne ord, egne fortolkning, han har aldrig mødt Jesus. Jesus og Buddha har ik

selv efterladt noget skriftligt.

Note: Angst = mod noget ikke konkret Frygt = mod noget konkret

Tekst 33 : apostlerne gerninger: talen på areopagos

Paulus forkynder Gud overfor Athenienserne, nogle sluttede sig til Paulus bl.a. Dionysos.

Tekst 34: apostlernes gerninger: apostelmødet i jerusalem

Omskæring, Peter taler om Gud og at farisæerne ikke skal være efter de kristne og Paulus og Barnabas fortæller om deres oplevelser med åbenbaringer.

Tekst 35: galaterbrevet: kritus eller omskærelse

Omskæring symbol på tro, så man afskærer sig fra Jesus når man lader sig omskære... bla bla: Det dobbelte kærlighedsbud: ”Du skal elske din næste som dig selv”.

Side 16

”Kristendommen og en moderne dansk virkelighed” s.182-188,

TEKST 54. JENS FORMAN: EN FOLKEKIRKE – TO EVANGLIER.

De to forskellige slags kristne i den danske folkekirke.

1. De investeringskristne – Do ut des = jeg giver for at du skal give

(investere med tro, gerninger for at sikre sig plads i det guddommelige).

Mener at der på dommedag skal trækkes skel mellem tilhængere og modstandere,

Guds kærlighed er ikke ubetinget, men retfærdig og frelser kun dem der har taget imod hans fremstrakte hånd. Minimumskravet er dåb og kirkegang, noget for noget do ut des, opfylder man ikke dette er der tilintetgørelse og fravær af guddommelig herlighed. Disse bliver også kaldet de traditionelle kristne

2. De provokationskristne.

Der er intet skel mellem mennesker, Guds kærlighed er ubetinget, alle er Guds børn og bliver det til evig tid. Jesus kors har betalt alles gæld selv de raffinerede egoister do

ut des/ investeringskristne. Disse bliver også kaldt de radikale kristne.

Lignelsen om det mistede får hvor hyrden (gud eller Jesus) går ud for at tilbagebringe det forvildede får, mens han lader de resterende alene i ødemarken. Provokationskristne vil sige at det siger om Gud han ikke vil miste et eneste menneskeliv og til slut til dommedag vil fåreflokken være

100% intakt. De investeringskristne vil i stedet for hyrden (Gud eller Jesus) fokusere på det forvildede får (det fortabte menneske) og uddrage den lære at mennesket hele livet igennem bliver opsøgt af Jesus og kirken, men tilbuddet om frelse skal modtages og fastholdes, ellers må man face tilintetgørelsen.

Til mange lignende tekster vil den provokationskristne spørge: ”Hvordan er Gud?” og svarer ”Ubetinget kærlig og tilgivende.”, mens den investeringskristne vil spørge ”Hvordan bliver mennesket frelst?” og svare ”Ved at være rettroende.”

NT vrimler med tekster der udtrykker investeringskristens synspunkt, men provokristne hævder at det er Jesus og ikke Biblen der er kristendommens kerne.

Provokristne ser i barnedåben at selv det lille barn der intet har gjort sig fortjent til modtages i Guds rige da frelse alene er betinget af Guds nåde og kærlighed.

Side 17

Investeringskristne anerkender dåben, men den er kun af værdi hvis den følges op af konfirmation, kirkegang.

Kristendom og en moderne dansk virkelighed : etik osv

TEKST 4

Skulle man evt. interessere sig for Gud? Forfatteren svarer selv at der er brug for fastholdelse af det gode (areté, jf. Sokrates), offensiv andre-rettethed, Sokr. mener at det er bedre at lide end at gøre uret. Hvorfor interessere sig for det? – fordi der ikke er andre bud på markedet, bortset lige fra Nietzsche, Marx og Freud. (LÆS TEKST IGEN)

TEKST 37

Lindhardt: ”Religionens opståen eller grunden herfor er uvis, men funktionen er klar; at forklare tilværelsen, fylde livet med indhold og mening, at sikre og betrygge eksistensen, at garantere fremtiden – alt hvilket leveres gennem diverse myter afhængig af religionen. Religioner er udtryk

for menneskets selvforståelse (eller det modsatte + vildfarelse og elementær angst der har rod i

uvidenhed). Bla bla bla, glæde sig over livet. Skelner mellem lov og evangelium. (LÆS TEKST IGEN)

TEKST 38

Kun kristendommen har betingelsesløs frelse, i andre religioner skal man gøre sig fortjent til den hvilket giver en form for frihed og uforpligtelse livet igennem hvilket kunne være grunden til den danske holdning til religion, kristendom og kirke. (LÆS TEKST IGEN)

TEKST 40

Tre kristne grundholdninger til mødet med andre religioner: Skal kristendommen ”besejre” de andre religioner? Er der ingen frelse udenfor troen på JC? Har alle religioner samme kerne og er det derfor mere underordnet hvilken du er knyttet til? En opfattelse udtrykker at JC er til stede i alle eller mange andre religioner, desuden kunne alle religioner komme med en lignende påstand, da de

Side 18

har så mange fællestræk i forvejen. Kristendommens grundprincipper Næstekærlighed, barmhjertighed og tilgivelse.

TEKST 40

At forene forkyndelsen med reinkarnationen (buddh. og hindu.): Vil reinkarnationenstanken få sammen skæbne som Darwins teorier om evolution og ideen om jorden som rund? Øh, nej.

Opstandelse = opstandelse af sjælen, ikke kroppen? Som i Jesu opstandelse. Stor lighed mellem

karmalæren og Jesu forkyndelse.

TEKST 41

”Religionerne” s. 13-20

Xenofanes Diel: en arts guder er spejlbilleder af dem selv blot med få modsatte egenskaber der fungerer som idealer for arten selv (udødelighed f.eks.).

Platon: Love (jf. Moseloven og Jesu åndelige råd/lovgivning) er lavet af de svage, flertallet, der

søger at beskytte sig selv mod de stærke ved at fastsætte normer, værdier, dyder og synder der passer til deres evner.

Ateismen udsprang af fremgang i den teknologiske udvikling, industrialiseringen og den magt mennesket dermed fik over alt andet (natur, andre arter, hinanden) der fik mennesket til at forespørge sig om ikke netop det selv var det højeste væsen, og ikke Gud. Hvor Xenofanes ville fjerne Gudernes menneskelige træk med det formål at øge deres troværdighed, ville Feuerbach sige at Guderne burde afspejle og faktisk afspejler hvad ideal mennesket har på det pågældende tidspunkt (hvilket måske også er afhængig af hvem der laver religionen).

Marx: Feuerbach har med denne teori endegyldigt havde afsløret religionsfænomenet. Verdens elendighed er motiv for skabelsen af en religion der er lig en flugt ind i ”det hinsides” alene fordi virkeligheden er uudholdelig... for de svage, samtidig kan de stærke få gavn af den da de vha. denne kan holde de svages revolutionstræng nede ved at fastholde deres fokus i det hinsides i stedet for at de undertrykte svage vender blikket mod verdens elendighed.

Nietzsche: Religionen er de svages sammenslutning mod de stærke og frie. De konstruerer værdisæt og ideelle dyder som medlidenhed, barmhjertighed, næsteekærlighed osv. så de ikke bliver trampet

Side 19

på at de stærke som de således (i det de svage er i overtal) forsøger at undertrykke med religionen, og humanismen er blot endnu en genudgivelse af religion (der dog til alle tider i det den er de svages påfund, vil være humanistisk).

Kristendommens Billeder s.68-82

• Hvorfor må man gerne afbillede gud + Jesus i nogle grene af kristendommen? Han har jo
selv sagt det i ”lovgivningen” /moseloven.
ANTROPOMOFISME = menneskelignende guder
ANTROPOS = menneske
TRANSCENDENS = udenfor vores fatteevne⇒ det guddommelige/gud er evig og uforanderlig i
modsætning til menneskenes verden/fænomenverdenen.

Første Mosebog kap 1 ”Han skabte os i hans billede” dvs. han ligner os, så mener nogle at man godt må lave billeder.

Jesus på korset er det som er blevet afbilledet mest fordi lidelses historien er den vigtigste, fordi hvis man ikke TROR på opstandelsen er man ikke kristen.

Jesu regnede ikke med at han ”lavede” en religion. Religionen opstod først efter opstandelsen.

I gamle dagen blev prædiken holdt på latin, så det almene folk kunne ikke forstå hvad præsten sagde men kunne derimod følge historierne på væggene hvor de var afbilledet.

fig. 42. og 43 :Indtoget i Jerusalem skitseret palmesøndag..: Jesus træder ind, jøderne antager ham

for messias og hylder ham. Disciplene = dem med glorier.

Nadveren fig. 44.: Påskelammets blod var ved udvandringen fra Egypten tegn til dødsenglen om at gå jødernes hus forbi, det ugærede brød en allegori for det nye rensede liv, da jøderne ved udvandringen måtte lade den gærede surdej blive tilbage. Jesus lægger anden symbolik i måltidet:

Legeme og blod.

fig. 45.: Getsemane Have Platon-ish.

osv. osv. osv. osv.

Side 20

Denne side er blank i originaldokumentet.