Japansk religion og shinto | Noter

Side 1

STX 3.g

Hver japaner tilhører i gennemsnit 2,7 religion

Shinto: | 93,1
Buddhisme: | 69,6
Kristendom: | 1,2
Andre: | 8,1
I alt: | 172

Der er tale om synkretisme; religionerne blandes, eks: ”den natlige matsuri” er et shinto ritual, men til ære for en buddhistisk præst.

Japanerne går som regel ikke så meget op i, om det tempel, de udfører ritualer i, er et shintotempel eller et buddhistisk tempel, ligesom kongfuzianismen og daoismen også blandes sammen med shinto og buddhisme.

Japanske egenskaber/værdier:

• nærhed med naturen, kompromis og harmoni, gruppeidentitet, hårdtarbejdende, lydighed, familien

Fællestræk for religionsdyrkelsen i Japan:

• Genfødsel, Ritualer, Ikke fokus på læresætninger/dogmatik, Forfædre dyrkelse, Dennesidig
fortjeneste/resultater i dette liv (do ut des/noget for noget), Sammenhæng ml. stat og religion

frem til 2. verdenskrig (minus sekularisering), De fleste overgangsritualer er knyttet til shinto, men alt hvad der har med sygdom, død, blod osv. at gøre varetages som regel af buddhismen, da shinto tager afstand fra alt urent.

Der er kun en tredjedel af japanerne, der betegner sig selv som religiøse, men over 90 % bruger templerne og følger traditionen

Side 2

Shinto = ”gudernes vej”

• Ingen grundlægger

• Ingen fælles guddomme

• Ingen nedskreven morallære/dogmatik (læresætninger)

• Intet helligt skrift som Bibelen eller Koranen (men de 2 mytesamlinger Kojiki og Nihongi findes 🡪)

• + gamle myter og ritualer: Nihongi og Kojiki (mytologier fra 700-tallet) disse 2 indeholder bl.a.

myter om verdens skabelse, Japans tilblivelse, guderne (kamier) og urtidsægteparret, Izanagi og Izanami, som gør kejseren til en efterkommer af solgudinden Amaterasu og dermed guddommelig

• Storhedstid: Fra Meji – perioden (1868 – 1912) til 1945 afslutningen på 2. V. Krig.

Skabelsesmyten:

• Man går fra kaos til kosmos

I gamle dage var verden endnu ikke opdelt, himmel og hav var ikke adskilt og der fandtes ingen opdeling i yin og yang. Ingen klare afgrænsninger. (kaos), men så indføres der et skel imellem himmel og jord, imellem landjord og hav, og der skabes planter, dyr, bjerge osv. Den renere og klare del udgjorde nu himlen, mens den grovere og tungere del blev til jorden.

Amaterasu (solgudinden) den himmelske stammoder bragte verden i orden. Skabte harmoni.

Hendes dyd lignede juvelens, hendes stråleglans som spejlet og hendes frygtindgydende magt som sværdets. (de 3 kejserlige regalia: juvel, sværd, spejl (kamierne bosætter sig ofte i et spejl).

Amaterasu, stammoderen, solgudinden skal æres, når herskeren ærer sin stammoder og hersker over folket bliver han ét med himlen.

Oprindelsesmyten:

Japan skabes med alle sine øer

Antropologisk- og eksistentielmyte:

Da vi hører om menneskets grundvilkår; mennesker skal fødes og dø (Urtidsægteparrets skænderi i

dødsriget + Izanamis død) samt at de levende ikke hører til i dødsriget.

Vi får også at vide, ved den eksistentielle myte, at manden og kvinden er skabt til at forenes (kvinden har et sted, hvor hun har for lidt, manden et sted, hvor han har for meget) og en patriarkalsk prioritering, da kvinden bliver straffet for at tale først – i en anden version af myten er det den direkte årsag (kvinden taler først) til, at de får et iglebarn (vanskabt barn).

Kami:

• Kami = en slags Guder

• Verden er befolket af Kami

• Mennesket har en del Kami i sig, da de bliver til Kami efter døden

Side 3

• Kami har ingen form i sig selv og må derfor tage bolig i andre ting; aflange stave, sten eller træer, solgudinden Amaterasu, eller mennesker (medier, typisk kvinder)

• Mennesket bør holde sig på god fod med de himmelske Kami via ofringer af naturprodukter, ritualer; især ved overgange og begyndelser. (livets begyndelse, årets begyndelse, overgangsritualer). Så vil Kami nemlig gengælde menneskernes handlinger med god høst og et langt og fredeligt liv.

• Kami besidder ikke nogen sandheder, men betragtes som givere af materielle goder og f.eks.

helbredelse, lykke i ægteskabet mm.

• Kami er i sig selv uden moral, de giver, hvad de får

• Det onde i verden skyldes forurening: blod, død, forrådnelse, som Kami afskyr. Derfor varetages, alt der har med blod, forrådnelse, sygdom, død osv. At gøre, af buddhismen da Shinto tager afstand fra alt urent.

Verdensbilledet er tredelt:

1) Den høje himmelslette, hvor Kami bor

2) Menneskenes verden

3) Underverdenen (yomi )som er forurenet. (de dødes kroppe)

Når man dør, bliver menneskets ånd til Kami. Den høje himmelslette og underverdenen har ikke særlig stor betydning for japanerne. Det vigtigste er: at pleje forholdet til Kami, for at opnå et godt liv på jorden.

4 typiske RITUALER:

1) Ofringer

2) Renselse

3) Bøn

4) Matsuri (religiøs fest, hvor Kami bønfaldes om hjælp til det lokale samfund, eller takkes for hjælp.

Matsuri afholdes ofte ved kritiske faser i landbrugsåret (sommerens tørkeperiode, forårets såning) Tredelt forløb under Matsuri:

1) Kami tilkaldes gennem bønner og tager bolig i skrin, der kan transporteres

2) Skrinene bæres rundt og hyldes med dans og fest til ære for Kami

3) Sidste fase: Kami sendes bort igen vha. ofringer af naturprodukter (fisk, ris, salt) og efterlader samfundet i tilstand af renhed og fornyelse.

Historisk – sekulariseringen:

Shinto / Kami – kulten; optræder i mange år i sammenhæng med buddhismen. Først i Meiji – tidens Japan

() opstår en form for landsdækkende shintoreligion. Den blev adskilt fra buddhismen.

Meiji – perioden begyndte med en åben holdning til udlandet, + vestlige traditioner, værdier

eks. bryllupsritualet – populært, kopierer vestlige traditioner.

1890 skifter holdningen til udlandet. Japan bliver mere nationalistisk, Shinto bliver statsreligion i denne periode og blandes med kongfuzianismen (som indskærper autoritær lydighed), men efter 2. verdenskrig

Side 4

afskaffer man efter ordre fra USA og de øvrige sejrsherrer shinto som statsreligion og adskiller stat og religion (sekularisering) pga. Japans rolle i krigen (militarismen), som religionerne (også zenbuddhismen) måtte tage medansvar for pga. den nationalistiske kobling i shintoideologien.

Kami – kult: Tidligere var Kami – kult en mere præcis betegnelse, for en gammel kult der dyrkede indfødte guder, Kami, lokalt indtil langt op i 1800-tallet. Kami – kult har ikke været en selvstændig tradition, før nyere tid.

Kongfuzianisme (kinesisk kulturtradition):

• Mere en morallære/filosofi end en religion

• Tidlig og stærk tradition i Japan

• Har fungeret sammen med Shinto og Buddhisme i Japan siden ca. 500 evt.

• Den kinesiske vismand Kong Fuzi (551-479 f.kr.) = grundlæggeren/ophavsmanden. Fuzi lagde vægt
på ritualer, korrekt adfærd, lydighed og et ordnet hierarkisk samfund/system. Han ønskede at

genskabe helhed og harmoni.

• Kejserdyrkelse

• De fem forhold/mellemmenneskelige relationer om, hvordan f.eks. fyrsten skal vise velvilje over for

undersåtten, der skal være loyal, er også centrale.

o Fyrsten (velvilje) – undersåt (loyalitet)

o Fader (kærlighed) – søn (ærbødighed/respekt)
o Mand (kærlighed) – Hustru (Føjelig/medgørlig)

o Ven – ven

• Ingen Guder

• 3 aspekter: socialt politisk, religiøs tradition, etisk system. Det etiske aspekt er vigtigt, og den gyldne regel, som også findes i Bibelen og hos filosoffen Kant om ”ikke at gøre mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig” gælder også her.

• Kongfuzianismen har betydet meget som statsbærende ideologi i sammenhæng med Buddhismen og Shinto.

• Kokutai - ideologi ’den nationale krop’; betegner den mystiske kraft i det japanske folk. Her ses den kongfuzianistiske indflydelse tydeligt 🡪 Kejserdyrkelse, nationalisme (fædrelandskærlighed), folket sætter deres hersker højt, minus adskillelse fra ham.

Vigtigste pligt i himlen og på jorden: undersåttens pligt overfor herskeren. Taknemmelighed: ses ved kærligheden mellem forældre og barn. Disse to er de største af himlens moralske forpligtigelser, disse tror herskeren på.

Side 5

Daoisme (kinesisk kulturtradition):

• Bøger: Dao de jing og Zhuangzi 🡪 hovedformålet ved bøgerne: Begrebet dao; det dynamiske verdensprincip.

• Daoismen har en lang tradition tilbage fra Nara – perioden (710 – 784)

• Filosofisk

• Minus selvstændige templer

• Udødelighed

• Yin og yang

• ”dao” = vejen

• Taburegler – tal og retninger,

• Enheds- og harmonitanke

Buddhisme (kinesisk kulturtradition)

• Problematisk at tale om en buddhistisk religion (3 største verdensreligion) o Ingen hellig by o Intet helligt normgivende skrift

o Intet fælles råd/organisation

• I stedet er der mange forskellige typer buddhistiske religioner

• Eneste fællesnævner er følgende bekendelse/tilflugt (de tre juveler):

o Jeg søger min tilflugt i Buddha o Jeg søger min tilflugt i dharma o Jeg søger min tilflugt i sangha

• Buddhismen er en frelses religion med vægt på indre frihed, sindsro, medfølelse og etik

• Ingen skabelsesmyte eller skabergud/frelsergud

Det hinduistiske skrift Upansishaderne (700-500 fvt.) indeholder en filosofi om kausalitet (forholdet mellem årsag og virkning) og om et menneskeligt jeg (atman) der korresponderer med verdens sjæl (brahman) samt en genfødselstanke (reinkarnation)

• Buddhismen er tydeligvis inspireret af hinduismen og Upanishadernes filosofi

• I modsætning til hinduismen mener buddhismen, at mennesket ingen kerne har, men består af elementer (skandhaer) i konstant forandring

• Tilværelsen er bestemt af ens tidligere handlinger (karma) i kredsløbet (samsara)

Nirvana: er den oplyste tilstand; mennesket bliver her frigjort fra lidelse. I nirvanas endelige form parinirvana bliver mennesket løst fra genfødslernes uendelige række. (klassiske kerne i buddhismen) Der har været tvivl omkring, hvem der kan opnå indfrielsen (nirvana). Er det kun munke eller også lægfolk.

Hvordan opnår man den? (meditation, rette levevis, selvdisciplin.)

Side 6

Siddhartha Gautama, tilnavn: Buddha = ”den oplyste”

• Er en historisk person, der levede ca. 560-480 fvt. I Nordindien.

• Han åbenbarede den buddhistiske lære (dharma), som er evig, hvilket betyder, at buddhismen er en universel religion.

• Dharma, ”læren”, indeholder ”de fire ædle sandheder”:

1. Livet er en lidelse fordi intet er bestandigt (intet er evigt, man skal dø + ens pårørende)

2. lidelsens årsag er menneskets tilknytning til livet eller ”livstørst”, idet mennesket ikke kan affinde sig med foranderligheden

3. lidelsen kan derfor ophæves ved at fjerne tilknytningen eller ”livstørsten” (nirvana)

4. vejen til lidelsens ophør er den såkaldte ”otte - ledede vej”, som fører til Nirvana.

1. og 2. sandhed er analysen af problemet, diagnose, mens 3. og 4. sandhed er løsningen.

”Otte - ledede vej”

• 1) Ret anskuelse, 2) ret beslutning, 3) ret tale, 4) ret handlemåde, 5) ret levevis, 6) ret stræben, 7) ret årvågenhed, 8) ret meditation.

De første to led = viden om ’de fire ædle sandheder’, de næste 3 led = moral og handling, vejen til
lidelsens ophør, mens de sidste 3 indeholder = meditation; hvordan man mentalt skal forberede sig

på at slukke ”livstørsten”. Opnå Nirvana.

• Ifølge Buddhismen søgte Buddha ikke en Gud, men en forståelse af livet og menneskers vilkår, som ville frigøre ham fra verdens lidelser.

• Ifølge myten (Buddhalegenden) var han af kongeslægt, men valgte efter fire syn af en syg, en gammel, en død og en munk al rigdommen fra i erkendelse af, at alt er forgængeligt (intet varer evigt, livet), og levede i seks år ekstremt asketisk (afholdende), hvilket imidlertid ikke førte til nogen oplysning, hvorefter han fandt middelvejen og via den, oplysningen, hvor han indser altings sammenhæng.

• Buddha undgik det evige kredsløb af genfødsler ved at indgå i pari-nirvana. Historisk set ved man, at Buddha var af krigerslægt, men han brød ganske rigtigt med det verdslige (jordiske) liv og levede efter et religiøst gennembrud som vandreprædikant frem til sin død.

Kong Ashoka (274-232 fvt)

Er en af de vigtigste skikkelser i forhold til udbredelsen af buddhismen, idet han efter mange år som grusom krigsherre i Nordindien omvendte sig, angrede sine grusomheder og prædikede tolerance, gavmildhed, tilgivelse og barmhjertighed, der fortsat er væsentlige karakteristika i buddhismen

Side 7

Historie – Theravada – og Mahayanabuddhismen

Ca. år 100 fvt. deler buddhismen sig i 2 retninger: Theravada-buddhisme (de ældstes lære) og Mahayana-buddhisme (Det store fartøj)

Theravada (de ældste lære):

• Sri Lanka, Burma, Cambodja, Laos og Thailand (den sydlige buddhisme)

• Ifølge traditionen sendte Kong Ashoka en mission til Sri Lanka, som i mange år var centrum for buddhismen

• Vesten fik i høj grad sin viden om buddhisme fra kolonierne Sri Lanka og Burma, derfor har man ofte betragtet Theravada-buddhismen som den ”rene og oprindelige” buddhisme

• Munkeordenen er central med den ophøjede arhat-munk som forbillede

• Pali-kanon blev nedskrevet på Sri Lanka i det første århundrede evt. på sproget pali og består af 55 bøger, der inddeles i tre kurve (tripitaka); munkeregler, en samling udsagn fra Buddha (sutra) og en systematisering af læren

Mahayana (det store fartøj):

• Den største retning inden for buddhismen (Nordindien, Kina, Japan (nord og øst))

• Filosoffen Nagarjuna (100-200 evt.) udviklede læren om middelvejen (madhyamika) der ophæver den fundamentale modsætning mellem samsara (genfødslernes verden) og nirvana (genfødslernes ophævelse) med argumentet, at det at stræbe efter nirvana også er et begær.

• Samsara betinger nirvana og omvendt, og derfor er de identiske.

• I stedet sætter Nagarjuna sunyata (altings tomhed) som det eneste med virkelig eksisten

• Forskellen mellem munke og lægfolk er uden betydning, da man ikke nødvendigvis skal undgå den

konkrete verden/virkelighed (da det alligevel kun er sunyata, der reelt eksisterer)

• Alle skabninger har en buddha-natur og kan blive oplyst, og det gælder om at finde midlerne til at opnå dette mål

• Et vigtigt begreb er upaya, der betyder nyttigt/bekvemme middel (til at opnå oplysningen), hvor

Buddhas første prædiken er et eksempel herpå

Bodhisattva-idealet er forestillingen om, at man efter at have nået den fuldendte oplysning og således være ude af genfødslerne alligevel vælger at blive genfødt med henblik på at hjælpe menneskene frem til oplysningen

De hellige skrifter er sutraer (snor af regler på sanskrit)

Side 8

Vajrayana (Diamant-fartøjet) (tibetansk buddhisme) Denne retning opstod i det 7. århundrede ved mødet med den tibetanske bön-religion og er således shamanistisk inspireret. Påvirket af madhyamika og meditation

Begreber:

• Mantraer (hellige ord og sætninger)

• Mandalaer (billedlig fremstilling af universet bygget omkring en kosmisk buddha)

• Indvielsesritualer

• Direkte vej til oplysningen

• Lamaer/tulkuer er hellige mænd/åndelige ledere, der vender tilbage til et nyt liv i skikkelse af et

barn, som bliver ”opdaget” via spådomskunst (svarer til mahayanas bodhisattvaer)

_____________________________________________________________________________

Buddhisme i Japan

• Mahayana-buddhismen er den mest udbredte i Japan (den største retning, hvor alle har Buddha - natur og dermed mulighed for at nå oplysningen)

• Lotus-sutraen (udbredt i Kina) er central i Mahayana-buddhismen med sit budskab om, at der er mange veje til udfrielsen (nirvana) af lidelse (livet); ritualer, bøn, meditation, lærdom osv.

• Buddhismen kom til Japan fra Kina omkring 500 evt.

• Prins Shotoku (Gøres til Buddhismens store fortaler, da han opfylder de kinesiske idealer om en visdoms - konge) laver omkring 600-tallet principper for en grundlov, der kombinerer buddhisme, Daoisme og Kongfuzianisme

• Buddhismen bliver stats-buddhisme omkring 600 evt. med støtte fra Kejserhuset

• I løbet af 700-tallet når buddhismen ud til befolkningen

• I begyndelsen spillede kvinde en vigtig rolle, men fra 800-tallet blev det kun mænd, der kunne ordineres til munke (dvs. ingen nonner) samme tidspunkt, hvor de forskellige retninger får selvstændige templer.

Shinbuddhisme og Zenbuddhisme:

Shin og Zenbuddhisme opstår under Kamakura-perioden () og kommer til at spille en stor rolle.

Shinbuddhismen (Rene Land buddhisme eller Amidabuddhisme)

• En protestantisk udgave af buddhismen, fordi den ligesom kristendommen opererer med en paradis-forestilling (i modsætning til buddhismen generelt) og fordi man ikke selv er ansvarlig for

sin frelse, men beder til Amithaba/Amida Buddha, og det er via troen, at man kan blive frelst

Side 9

• I begyndelsen var paradistilstanden tænkt som en ventestation inden nirvana, men i dag erstatter den nærmest nirvanaforestillingen

Zenbuddhismen (Zen kommer fra kinesisk Chan, der betyder meditation)

• Hører også under Mahayana buddhismen og står i modsætning til Rene Land, da den lægger vægt på menneskets mulighed for at befri sig selv, i rinzai-zen via læremesterens hjælp til at løse koaner

(paradoksale gåder, der overskrider fornuften) og dialog

• Optagelse i et zenkloster følger helt bestemte regler, og kan anskues som et overgangsritual.

• Elitær form for buddhisme (9,5 mio. er zenbuddhister ca.)

• 3 hovedretninger:

Rinzai: Lægger vægt på pludselige gennembrud, Soto: foretrækker siddende meditation, Obaku: mediterer på nembutsu (hyldesten til Amida Buddha, som normalt er et særkende ved shinbuddhismen)

• Bodhidharma: en lederskikkelse, patriark, muligvis ikke historisk person. Han mediterede i 9 år, og skar sine øjenlåg af for ikke at falde i søvn (myte, men har stadig betydning for i dag).

• Hvis man er zenbuddhist er man også mahaijan, da zenbuddhismen er en gren indenfor Mahaijana.

Tekster

Buddhisme:

Benarestalen s.99: Man skal undgå to yderligheder, som er: 1) hengive sig til et behageligt liv i sansenydelser. Den er lav, simpel, banal og formålsløs. 2) hengive sig til selvplageri. Den er lidelsesfuld, uværdig og formålsløs.

For at undgå begge ydelser har Tathagata fundet en middelvej. Denne middelvej giver klarsyn og indsigt og fører til sindsro, forståelse, erkendelse og nirvana. (den ædle otte – ledede vej).

Tekst 15, den ”ædle otte - ledede vej” s. 100:

Visakha (fremtrædende buddhistisk nonne) spørger Dhamma-dinna (buddhistisk nonne, en af

Buddhas kvindelige disciple) om, hvad den ”ædle otte – ledede vej” er?

Og får svar: Den ædle otte-ledede vej er sammensat, den ædle otte-ledede vej er omfattet af de

tre grupper (sædelighed, selvfordybelse, visdom). Gruppen sædelighed = ret tale, ret handlemåde
og ret levevis. Gruppen selvfordybelse = ret stræben, ret eftertanke, ret selvfordybelse. Gruppen
visdom = ret anskuelse, ret beslutning.

Vejen s. 101:

Beskriver hvad der er: rigtig anskuelse, rigtig beslutning, rigtig talemåde, rigtig handlemåde, rigtige levevis, rigtig bestræbelse, rigtig årvågenhed, rigtig meditation.