Bibelens skabelse og evolutionsteorien | Religion

Side 1

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 1 af 18

START SIDE… SKAL BARE FJERNES!!! !?!

Side 2

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 2 af 18

Indholdsfortegnelse:

Titel blad:

Indholdsfortegnelse:

Indledning:

Skabelsen:

Darwin:

Den kristne skabelse:

- Første skabelses beretning:

- Mennesket skabt i guds billede:

Anden skabelses beretning:

- Livets træ:

- Kvinden og manden:

De to skabelses beretninger:

Den naturvidenskabelige evolutions teori:

Reaktioner mod Darwins teorier:

Fejl og mangler:

Argumenterne og det reelle valg:

Konsekvenser af evolutionsmodellen:

Konsekvenser af skabelsesmodellen:

Konklusion:

Side 3

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 3 af 18

Indledning:

”Biblen er verdens mest udbredte bog, og stadig den mindst læste”, har man sagt.

Biblen er trykt på over tusinde sprog. Bibler og bibeldele er spredt ud over snart alverdens lande. [1] Der er lagt et kæmpe arbejde i fra kirken og missionærernes side, for at udbrede den kristne tro.

Før denne tid er biblen vandret gennem generationer omhyggeligt nedskrevet på fåreskind og papyrusblade. I folkevandringernes kaos, da så mange af oldtidens litterære skatte gik til grunde da barbariske folkeslag plyndrede i selve Rom, sad munkene i de ensomme klostre. Alt imens at tiden piskede mod klostres mure, afskrev de biblen på romerkirkens hellige sprog, latin.

- Lige så længe mennesket har været til, har vi spekuleret over, hvordan vi er blevet til, og hvorfra vi kommer. Når et barn fødes, kalder vi det livets mirakel, men barnet er dog ”bare” en kopi af forældrene. Et nyt, selvstændigt individ kommer til verden, men det er skabt af andre individer.

Men hvor kommer livet fra? Hvordan er det hele blevet til? Og hvordan er det blevet til det, det er i dag - en verden fuld af forskellige og mangeartede dyr og planter?

Skabelsen:

"Derpå sagde Gud: Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb, der kryber på Jorden! Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem". [2] Skabelsen er en af de smukkeste fortællinger om livets opståen både i den kristne, jødiske og islamiske religion. Den har fascineret talrige kunstnere og er emnet for nogle af de største kunstværker i verden. Fortællingen har stor skønhed og gennemslagskraft. Adam og Evas uddrivelse af paradiset repræsenterer syndefaldet, som er et grundlæggende begreb i de kristelige trosretninger. Det er forståeligt at store dele af menneskeheden i århundreder har betragtet skabelsen som viden om menneskets oprindelse.

Skabelsen stammer fra 1. Mosebog, som står i det gamle testamente. Det gamle testamente består af

39 bøger der er blevet til i løbet af en tusindårig periode.

1

”Hvorledes Biblen blev til” side 7.

2

1. Mosebog 1.27 – 1.28

Side 4

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 4 af 18

Darwin:

Darwins [3] teori rummer to hovedteser. Den første - som havde været fremført af mange tidligere naturforskere - siger at nulevende planter og dyr nedstammer fra tidligere eksisterende mere primitive former. Dette betyder, at når man går tilstrækkelig langt tilbage, har mennesket fælles forfædre ikke bare med aber, fisk og andre hvirveldyr, men også med encellede organismer.

Darwin var imidlertid meget forsigtig med at udtale sig om de fjernere forfædre, og han sagde, at problematikken omkring de første levende organismers oprindelse ligger udenfor udviklingslærens område. Den anden hovedtese - som var Darwins originale bidrag - siger at årsagen til arternes udvikling er -naturlig udvælgelse- gennem tilfældige variationer. Mens den første tese siden Darwins tid har været ret alment accepteret blandt biologer, har den anden tese været stærkt

       4
omstridt.

Den kristne skabelse:

Biblen indledes som bekendt med en række fortællinger fra menneskehedens barndom. (1. Mosebog

1 – 1.11) Disse fortællinger kan karakteriseres som mytiske. [5]

Det vil altså sige at vi her møder en førvidenskabelig tids svar på nogle af menneskehedens vigtigste spørgsmål. Grundlæggende kan man sige, og kraftigt understrege, at man ikke skal hænge sig så meget i de historiske detaljer, men mere lægge vægt på budskabet.

Før man begynder at analysere skabelsen, er det vigtigt lige at huske at den kristne skabelse ikke bare er en enkelt historie. Skabelsen i det game testamente består af 2 uafhængige dele.

Første skabelses beretning:

Verdensbilledet er i den bibelske beretning det gamle. Ved himlen forestiller man sig en stor halvkugleformet klokke. Oven over den er der vand. Det er derfor at det kan regne. Nedenunder er der også vand. Det er derfor der kan springe kilder frem fra jorden. Alt vandet stammer fra det vældig verdens hav som jorden svømmer i. Bag historien ligger en forestilling som vi kender fra den primitive religion. Det er en ordnet verden, rolig og tryk verden, hvor menneskerne kan føle sig hjemme i. Uden for den er der farligt og så hersker der også ukendte kræfter.

3

Charles Darwin (), den britiske naturforsker, hvis teori om den naturlige udvælgelse gav en forklaring på,

hvordan organismer kunne ændres, så der udvikledes helt ny arter.
4

Uddrag fra ”Darwin og evolutionen”

5

Ordet ”mytiske” ligger op af ordet myte. Ex. Urtidsfortællinger er mytiske. Med dem befinder vi os i en verden som man kan kalde førvidenskabelig – førrationalistisk.

Side 5

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 5 af 18

Det er indlysende at hele beretningen er formet ud fra oldtidens verdens billede. [6] ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: >>Der skal være lys!<< Og der blev

lys.”^{7} På denne måde meddeler fortælleren ikke at Gud skabte himlen og jorden, da dette var en

selvfølge, men kun hvordan det gik til da Gud begyndte at skabe. Efter at have skabt lyset på den første dag fulgte herefter fem dage skabelses handlinger. Alle i kraft af Guds ord og alle efter samme formel. Ydermere skabes himlen, jorden, havet, og Gud skabte frugtbarheden således at jorden blev frodig, senere skabes sol og måne samt stjernerne til at oplyse jorden. Og så skabte Gud de levende væsner og lod dem blive talrige, på sjette dagen skabte Gud mennesket ud fra hans eget billede og lod menneskene herske over de andre levende væsner. ”Gud velsignede den syvende dag

                                                                               8
og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.”

Den syvende dag var en hviledag. Det viser at Gud har menneskelige træk. Den syvende dag i skabelsesmyten kan overføres til vores nutidige kristelige søndag, hvor vi slapper af, går i kirke og besøger familien.

Det seksdages skema hvor skabelsen er beskrevet, er der ingen grund til at fæstne sig særligt ved.

Der synes ikke tvivl om hvorvidt at de gamle jøder virkelig har tænkt på dage, som selvstændige små tidsrum, og ikke som længere tid. Dette kan holdes sammen med at man holder sabbat på den syvende dag i ugn (søndag).

Mennesket skabt i guds billede:

At mennesket er skabt i guds billede betyder selvfølgelig ikke at vi skal forestille os Gud i menneskebillede. Med udtrykket har fortælleren ville sige at selvom vi mennesker er lavet af samme materiale som dyrene, så er der en afgørende forskel. Der er noget som vi mennesker ikke kan miste uden at høre op med at være mennesker. Det ligger i menneskets ord, og i det som teksten

(1. Mosebog 1.1 – 2.4.) fremhæver. I teksten står der at Gud skabte menneskerne som mand og som kvinde. Gud skabte mennesket i sin kærlighed jfr. at Gud skabte mennesket med kærlighed.

Det er tydeligt at mennesket i beretningen her er skabt til fællesskab med Gud. Skabt til at tjene ham ved at gøre jorden underdanig. Mennesket er skabt som Guds tjener. Det giver pligt og ansvar. [9]

6

”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 32 - 33

7

1. Mosebog 1.1 – 1.3.

8

1. Mosebog 2.3 – 2.4.

9

”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 32 - 35

Side 6

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 6 af 18

Fysisk ligner vi de højeste pattedyr og er i samme udviklingkæde som dem. Men vi er efter Guds vilje hævet over dem. Denne magt må mennesket ikke misbruge. Menneskets plads er mellem dyrene og Gud.

Anden skabelses beretning:

Baggrunden for den 2. skabelses beretning er en helt anden, end den første skabelsesberetning.

Hvor der i den første skabelses beretning var en frygt for vand [10], er det nu en livgivende ting. Det hænger sammen med at den 2. skabelses beretning er vokset frem fra en helt anden kulturel baggrund. Den er formentlig vokset frem blandt landmænd og kvægavlere i et område hvor frugtbarheden og dermed menneskets velfærd afhang af at kilderne fortsat ville give vand, og at regnen ville falde.

Den primitive mands problem i sådan et område er angsten for hvorvidt at regnen vil falde, og derved at ørken vil tilbageerobre store områder som bonden har dyrket, eller som hyrden har haft sit kvæg til at gå på. Hans lykke er knyttet til kilder og til mulighed for at benytte overrisling. Hans fjende er ørkenen. Kampen mellem de 2 områder udgør spændingerne i hans liv.

Hvor denne skabelses beretning præcist er opstået er svært at sige, men en mulighed er steder i Palæstina, hvor naturforholdende netop er som før omtalt. [11]

Indholdsmæssigt er denne tekst meget forskellig fra den første. Fælles er egentlig kun at Gud er skaberen og menneskets skabelse er hovedårsagen.

Det er her ikke den alt omfattende verden der skabes, men menneskets og dets nærmeste omverden.

Gud er ikke en fjern ophøjet Gud, der skaber med sit ord, men en Gud der selv former Adam [12] af jorden, hvorefter at han blæser livet (livsånde) ind gennem næsen. Før skabelsen var der ørken uden mennesker og planter og først da en flod vælder frem fra jorden kan den egentlige skabelse begynde. Efter at Gud har skabt haven eller oasen, hvor alle træer og buske vokser rundt om livets træ og træet til kundskab om godt og ondt, er det meningen at mennesket skal dyrke og passe haven. Det er her vigtigt at få understreget at denne have er blottet for udsmykninger, som man ellers finder overalt i mytologiernes forestilling om gudeboliger. Det er også vigtigt at understrege

10

Det vand som omgiver hele det land som 1. skabelses beretning beskriver. I første skabelsesberetning var vandet det

fjendtlige der skulle holdes ude af himmelhvælvingen.
11

”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 35 - 39

12

Ordet Adam, som på hebraisk betyder mennesket, har på hebraisk nær lydlig forbindelse med adama = jord.

Side 7

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 7 af 18 at livet i edens have ikke er lutter nydelse og fritid. Livet er arbejde og pligt. Mennesket står i tjeneste hos en herre som er uendelig gavmild, men som stiller sine uomgængelige krav. [13] Livets træ:

Bland nogle af de krav og forbud han stiller er at Adam og Eva ikke må spise af Livets træ.

Man kan undre sig over hvorfor at menneskerne ikke må kende forskel på godt og ondt. Dog er det godt og ondt vi lægger stor vægt på at lære børn når de bliver opdraget. Man forstår meget bedre forbudet, når man får at vide at frugterne på træet giver alvidenhed. Med andre ord understrege forbudet. For der er – og skal være – en afgørende forskel mellem menneskerne og Gud. Forsøger mennesket at overskride denne grænse mellem dem og Gud, da må de straffes. [14]

Videre understreges det, at menneskerne fra første færd i edens have er stillet over for et guddommeligt krav om lydighed. Fortælleren spørger ikke til hvorfor Gud giver dette forbud. Men det er nok fordi det er en selvfølge at Gud har ret til at forbyde, og at det tjener mennesket bedst at følge hans regler. Endnu engang må man huske hvor meget denne skabelses myte adskiller sig fra de sædvanlige paradis myter. Livet står ikke i den absolutte friheds tegn. Livet leves i lydighed mod Gud.

Kvinden og manden:

Til det ensomme menneske i paradis skaber Gud først dyrene, hvor efter at Adam giver dem navne.

I denne navngivning ligger også at mennesket bliver fortrolig med dyrene. Dyrene nærmest glider ind i menneskets verden. I øvrigt har det tidligere været almindelig orientalsk tankegang. At man

bestemmer over dem man giver navn.^{15}

På denne måde er mennesket vokset op i en verden hvor han er omgivet af planter og dyr.

Men alligevel så keder manden sig. Så derfor lader Gud en dyb søvn falde over manden. Ingen må være vidne til Guds skabergerning. Det er muligt at tanken om at Eva er skabt af Adams ribben skyldes den iagttagelse at ribbenene ikke dækker mellemgulvet, men det har nok næppe den store interesse for fortællere. Fortælleren ville nok nærmere sige noget væsentligt om forholdet mellem mand og kvinde i forhold til Gud. Grunden til at manden og kvinden tiltrækkes af hinanden er i at de i virkeligheden er eet. De hører sammen, som Gud skabte dem. Deres parforhold er så stærk at de forlader deres fader, bare for at holde sig til hinanden.

13

Gads danske bibel leksikon side 782.

14

Jfr. Babelstårnet.

15

”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 41

Side 8

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 8 af 18

Det monogame ægteskab hvor den ene mand er sammen med den ene kvinde, synes at udspringe i Guds egen skaber ordning.

De to skabelsesberetninger:

Som en afslutning på de 2 skabelsesberetninger, kunne man passende lige samle lidt op på forskellene mellem dem. De væsentlige forskelle er:

Stilen, som bl.a. afspejles i ordvalg, er i den første skabelsesberetning præget af højtid.

Opbygningen er fasttømret omkring syvdages skemaet. Den er som nærmest skabt til at kunne fremsiges ved en gudstjeneste.

Dem anden skabelsesberetning er mere levende og folkelig i stilen. Ganske glimrende fortællekunst.

I den første kigger man på hele verden, mens man i den anden kun bevæger sig i et snævert område, som egentlig kun består af landet lige rundt om edens have.

Rækkefølgen i de to skabelses beretninger er forskellig. I den første kommer mennesket til sidst. I den anden skabes mennesket før træerne og dyrene.

Men trods alle disse forskelle er det det samme der fortælles om. Man kan let vise hvad der siges om Gud og om menneskerne, men deres indbyrdes forhold i de to skabelses beretninger, er ganske ens.

Den naturvidenskabelige evolutions teori:

Da Darwin fremsatte sin teori, bilagde han den med forskellige beviser, som han havde samlet. Selv hos de nulevende dyr fandt han beviser på sin teori. Ligheden mellem skelettet i hvalens luffe og i flagermusens vinge synes at vise, at de to dyr må have haft en fælles forfader langt tilbage i tiden.

Den tanke, som siden blev fremsat, at dyr gentager deres udviklingshistorie under udviklingen fra æg til voksent individ er naturligvis tillokkende - selv i dag.

Mange mennesker havde i virkeligheden allerede før dette tidspunkt beskæftiget sig med tanken om, at der havde fundet en udvikling sted, men de havde svært ved at vinde gehør fordi de ikke havde nogen tilfredsstillende forklaring på, hvordan de ændringer, der var nødvendige for, at en art kunne blive til en anden, kunne være sket. Denne manglende forklaring blev leveret i 1859 af den

Side 9

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 9 af 18

                                                        16
engelske naturforsker Charles Darwin i bogen ”Arternes Oprindelse.” Darwin var blevet meget

naturhistorisk interesseret, mens han studerede på universitetet i Cambridge. Så da H.M.S. Beagle forlod Devonport i december 1831, var den unge naturforsker med for egen regning. Under denne rejse, der varede fra 1831 til 1836, opdagede han, at dyrearternes geografiske spredning og variation kunne forklares, hvis man gik ud fra, at beslægtede arter havde en fælles oprindelse. I 1854 skrev han om finkerne på Galapagosøerne i Stillehavet: "Når man ser de nuancer og forskelle, der findes i bygningen hos denne lille, stærkt beslægtede gruppe af fugle, kunne man fristes til at tro, at en eneste art her har undergået ændringer for at kunne opfylde forskellige formål.”

Darwin var stærkt påvirket af de sociale og økonomiske forhold, der rådede på hans tid, og af Malthus' tanker om befolkningsudviklingen. Malthus hævdede, at jordens befolkning vil forøges i det uendelige efter en geometrisk progression, og den må derfor holdes talmæssigt nede ved at begrænse tilgængelig føde. At man skulle kunne regulere befolkningstilvæksten ved hjælp af fødemængden eksisterer der imidlertid intet bevis for - tværtimod viser det sig, at befolkningseksplosionen i vore dage accelererer allermest i de egne af verden, hvor levnedsmiddelforsyningen er mindst udviklet.

Darwin konstaterede, at mange dyr og planter formerede sig med en helt eventyrlig frodighed, og at der derfor måtte være en eller anden faktor, f. eks. mangel på mad, der holdt populationerne i skak; der var med andre ord en slags "eksistenskamp" for dyr, der levede i naturlige omgivelser.

Han hævdede også, at en variation, som gjorde et individ bedre egnet til dets specielle levevis, ville få to virkninger. Den ville give individet større chance for at overleve, og hvis denne variation gik i arv til individets efterkommere, ville også de næste led have bedre overlevelsesmuligheder.

Med Darwins udgivelse af Arternes Oprindelse var der fremsat en logisk teori om livets udvikling.

Den understregede navnlig tre ting. For det første: I naturen findes en kamp for tilværelsen, der medfører, at ikke alle individer i en dyrearts afkom vil overleve.

For det andet: Individerne inden for en population er altid en lille smule forskellige fra hinanden, så de dyr og planter, der er bedst egnede, har en fordel frem for de andre og vil overleve.

For det tredje: Et individ, der er i besiddelse af disse fordelagtige egenskaber, er bedre i stand til at leve og formere sig, og derved vil de gode egenskaber blive givet videre til efterkommerne.

Der var adskillige svagheder i Darwins teori, men de skyldtes navnlig tidens manglende kendskab til de genetiske processer og til mutation. Teorien manglede således en overbevisende forklaring på

16

Org. titel: "On the Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life", 1859, "Om arternes oprindelse via den naturlige udvælgelse og de bedst egnede racers overlevelse i kampen for tilværelsen", oversat til dansk i 1872.

Side 10

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 10 af 18 oprindelsen til variationerne og på nedarvningens forløb. I virkeligheden gik Darwin ind for to teorier, som vi i dag har opgivet: At arv overførtes via blodet, og at de egenskaber, en organisme havde erhvervet under omgivelsernes påvirkning, kunne gives videre til den næste generation.

Darwins teori om den naturlige, udvælgelse (de bedst egnedes overleven) kunne nok forklare små ændringer inden for en art, men mutationer var det eneste, der kunne forklare større ændringer, som førte til helt nye dyrearter. I 1930'rne blev den moderne udviklingsteori fremsat. Denne teori er baseret på Darwins teori om den naturlige udvælgelse, men støtter sig desuden til begreberne

                    17
mutation og genetisk arv.

Denne moderne teori hævder, at når et dyrs afkom som følge af en spontan genmutation fødes med en egenskab, der giver afkommet større overlevelseschancer, dvs. gør det bedre egnet til at klare sig i konkurrence om at skaffe sig føde eller til at modstå påvirkninger fra et ændret klima, så vil de dyr, der har dette gen, blive talrigere og talrigere. På den måde vil det nye gen blive en del af af normale gen-bestand, og arten vil have erhvervet en ny egenskab.

Skønt Darwin ikke opfattede de enkelte arter som selvstændige enheder (med hans egne ord: ”Jeg betragter ordet art som en betegnelse, der for nemheds skyld vilkårligt er givet til en samling individer, der ligner hinanden meget"), er det dog i dag almindelig anerkendt, at en art er en enhed.

Idet vi bevidst lader et par undtagelser ude af betragtning, kan sige, at en art må betragtes som en gruppe individer, der kan formere sig indbyrdes, men ikke med individer fra en anden gruppe (en bjørn kan f.eks. ikke få afkom med en abe). Følgelig danner arten en forplantningsmæssigt isoleret gruppe.

Reaktioner mod Darwins teorier:

I 1800-tallet gennemløb videnskaben en kæmpe udvikling og fortrængte det traditionelle, religiøse verdensbillede. Reaktionerne på Darwins teorier var enorme og især kirkens var vigtig. Den mistede sin status indenfor det europæiske ånds- og tankeliv. At mennesket var på samme plan som dyr og at mennesket ikke var guddommelige skabninger, men bare en højtudviklet dyreart, var meget modstridende med kirkens allerede etablerede verdensbillede. Ifølge bibelske kilder blev det udregnet at skabelsen fandt sted i år 4004 f.Kr. Senere blev det til, at skabelsen startede kl. 9 om morgenen d. 23. oktober 4004 f.Kr. Hvis Darwins teorier var sande, måtte der nødvendigvis have været et meget længere tidsrum, som arterne skulle bruge til at udvikle sig i. Det tydede på at jorden

17

Uddrag fra bogen ”Darwin og evolutionen”

Side 11

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 11 af 18 nok nærmere var mindst et par milliarder år gammel. Man havde dog allerede før Darwin snuset til tanken om jordens alder i forhold til kirkens antagelser, da Greven af Buffon ved hjælp af geologiske studier vurderede jordens alder til mere end 100.000 år. Man blev i kirken derfor nødsaget til at se bort fra Bibelens første 11 kapitler i 1. Mosebog, der omhandler jordens skabelse, som den sande verdenstilblivelse. Der blev nu sat spørgsmålstegn ved Biblens oprigtighed.

Man havde afsløret den guddommelige sandhed. Hvem skulle benægte, at hvis et afsnit af Biblen var falsk, skulle et andet afsnit så ikke også være det? Det blev derfor farligt for det religiøse samfund at videre hævde, at hele Biblens indhold var fuldstændig korrekt, især med hensyn til Biblen i et videnskabeligt perspektiv. Man gik derfor over til at se Biblen på et mere filosofisk og eksistentialistisk plan, i stedet for et videnskabeligt og humanistisk plan. Efterhånden op gennem

1800-tallet havde videnskabelig tænkning vundet stor respekt, fordi man nu kunne bevise teorier videnskabeligt og især lægevidenskaben og forståelsen af hvordan mennesket er opbygget. Det var noget alle kunne relatere til. Men Darwin rykkede stadig på folks traditionelle værdier og normer, der var grundstenene i deres tilværelse.

Man havde år i forvejen gennemgået en periode med Bibelkritik, startet i Tyskland ved 1800-tallets begyndelse. Denne kritik satte sit præg på hverdagsmennesket. Bibelkritikken drejede sig igen især om skabelsesberetningen, men påpegede også andre historiske ukorrektheder. Bibelkritikken formåede ikke at overbevise folk om at Biblen var troværdig, men da Darwin fremlagde sine teorier i denne tid flød bægeret over og man måtte acceptere at Biblen ikke fortalte sandheden på alle punkter. Før Darwin lancerede sine evolutions teorier, havde man imellem de religiøse og de videnskabelige miljøer, en såkaldt alliance. Sammen kom de til en fælles verdensanskuelse, hvad der hentydes til som naturlig teologi. Alt hvad man ikke kunne forklare med videnskaben måtte være Guds værk. Samarbejdet blev dog brudt, da Darwin udgav sine evolutionsteorier. De vandt langsomt ind på befolkningen og blev mere og mere accepteret, også indenfor de religiøse kredse.

Man snakker om at den endelige accept kom, da en ny ærkebiskop, Frederick Temple, blev valgt i Canterbury, England, i 1896. Han var nemlig darwinist og tilhænger af den darwinistiske verdensanskuelse. Desuden blev Darwins værker oversat til utallige sprog, så hele verden kunne få en forklaring på hvorfor de ser ud som de gør.

I Darwins hovedværk, Arternes Oprindelse, fremsætter han to hoved ideer. At alle nulevende planter og dyr nedstammer fra tidligere, mere primitive former, og at der er sket en biologisk udvikling, en "evolution", og at motoren i denne evolution er "the survival of the fittest" (Den bedst egnede overlever.) Hermed udelukker Darwin ikke Gud som skaberen, men opstiller diskussionen

Side 12

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 12 af 18 om Guds eksistens. Teorien lægger op til at Gud skabte jorden med en række kontrollerende naturlove og de første urceller. [18]

Herefter blev udviklingen overladt til sig selv.

"Måske er tilfældighederne Guds middel til at gennemføre skaberværkets videreudvikling?" [19] Enten er det Gud, der har indført tilfældighederne for hele tiden at kunne tage det næste trin op ad udviklingsstigen eller også kan cellerne udvikles tilfældigt og derefter automatisk tilpasses til levevilkårene i naturen.

Fejl og mangler:

Hvordan kan en almægtig, kærlig Gud tillade lidelse?

Når chokket efter en traumatisk oplevelse fortager sig, begynder mennesker at spørge hvordan noget sådant kunne ske. At læse om tidligere tiders krige eller et besøg ved de tidligere udryddelses lejrende i polen, rejser uundgåeligt det samme spørgsmål, Hvordan kan der være en kærlig Gud der styrer universet, når der er så meget lidelse og død? Lidelsen er nok det mest effektive redskab for ateister til at angribe Bibelens billede af en kærlig Gud. Ateister kommer med, hvad der synes som en rimelig anklage: Hvis Gud er kærlig og almægtig, hvorfor stopper Han så ikke alt ondt, al lidelse, smerte og død?

Mange har afvist Gud på grund af lidelse! Desværre har de fleste mennesker, selv Kristne ikke noget svar på spørgsmålet om hvorfor der er lidelse og død i verden. Hvis de tror på at verden er millioner eller milliarder år gammel, har de svært ved at forklare formålet med den tilsyneladende ondskab de kan se.

Charles Darwin afviste kristendommen efter hans datters død. Annies død ødelagde Charles lasede tro på en moralsk retfærdighed i universet. Senere sagde han, at i denne periode ringede de sidste dødsklokker for hans kristendom, fortæller en nyere biografi om Charles Darwin. Charles var ikke

             20
længere troende.

Darwin er kun en blandt mange tusinde berømte mennesker der har kæmpet med dette, i forsøget på at forene tro på Gud med den lidelse og død han så overalt, som han troede var foregået sådan i millioner af år. Darwins kamp kom til et klimaks med hans datter Annies død.

Da Charles Darwin skrev sin skelsættende bog Arternes Oprindelse, skrev han en bog om lidelse og død. I sin konklusion i kapitlet Om de Geologiske Optegnelsers Svagheder, skrev han at den

18

Den første livsform, hvorfra alle andre livsformer er opstået gennem mutationer og evolution.

19

"Den darwinistiske krise", 50-66, "Skabelsestro og evolutionsteori", 261-302, Munksgaard, 1993.

20

Darwin: The Life of a Tormented Evolutionist, s. 387.

Side 13

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 13 af 18 moderne verden var opstået fra ’fra naturens krig, fra sult og død.’ På baggrund af hans evolutionistiske syn, opfattede Darwin døden som en permanent del af verden.

Darwin vovede, tøvende og efter lange overvejelser, at påstå at mennesket nedstammede fra aberne.

Efterhånden blev ideen accepteret og jagten på "the missing link", (det manglende led) mellem aben og mennesket, gik ind blandt fossiljægerne. Heldigvis viste det sig at de første abemennesker stammede fra England, den tids stormagt, nemlig fra en grusgrav i Piltdown. Men ak, efter mange års glorie over det engelske folk viste det sig at Piltdown-kraniet var et falsum. En fusker havde sat en kæbe fra en menneskeabe sammen med et menneskekranie. Tilbage står vi nu med det problem at vi mangler det sidste led. Ledet der adskiller menneskerne fra aberne. På baggrund af det så kan man ikke godkende Darwins evolutions teori 100 procent.

Argumenterne og det reelle valg:

Millioner af mennesker har i dag det store problem at de ikke ved hvad for en side, de skal gå over på. På den ene side er der den religion som mange mennesker er flasket op med, såsom kristendommen eller islam etc. På den anden side har vi den moderne naturvidenskab – evolutionsmodellen. Begge teorier fortæller noget om livets opståen.

Langt de fleste videnskabsfolk er imidlertid tilhængere af evolutionsmodellen. Mange vil måske spørge: Hvis indicierne for skabelse virkelig er mindst lige så gode som de er det for evolution, hvorfor tror de fleste videnskabsfolk så stadig på evolution? Jeg skal prøve at nævne nogle årsager:

1) I mange tilfælde er det fordi de simpelt hen aldrig har hørt om andre alternativer. Det danske skolevæsen er som de fleste vestlige landes totalt gennemsyret af den ene af modellerne - nemlig evolutionsmodellen. Hele skoleforløbet igennem hører eleverne kun om én mulig model til forklaring af livets oprindelse. Det samme er tilfældet for de studerende på højere læreanstalter.

Skabelse hører slet ikke hjemme i biologiundervisningen efter de flestes mening.

2) Efter mange naturforskeres opfattelse er skabelse - selv om de skulle kende til modellen - på forhånd udelukket, fordi de ikke erkender andet end stoffets virkelighed. Da skabelsesmodellen klart indbefatter mere end bare "stof", er den på forhånd diskvalificeret efter deres mening. At evolutionsmodellen på sin vis også indbefatter andet og mere end de observerbare facts, erkendes sjældent.

Side 14

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 14 af 18

3) I de sidste godt 100 år er langt den overvejende del af forskningen gennemført med evolutionsmodellen som arbejdsgrundlag. Kun enkelte forskere verden over har haft skabelsesmodellen som grundlag. Det er derfor logisk, at man tilsyneladende har flest forskningsresultater og argumenter til gunst for evolutionsmodellen. Den skabelsesforskning, der til stadig foregår, "drukner i mængden". I øvrigt er den ofte blevet latterliggjort af evolutionisterne.

4) Den vestlige verdens forskning har indtil for nylig været karakteriseret ved, at al videnskab har været skarpt opdelt i enkeltdiscipliner. Biologi var én disciplin, kemi, fysik og religion andre. Inden for hvert af disse områder havde man næsten lige så adskilte underområder, f.eks. inden for biologien genetik og fysiologi. Man blandede ikke disciplinerne sammen. Denne kunstige opdeling afspejler ikke virkeligheden. Den er blevet til i et forsøg på at strukturere forskningen. Men den virkelige verden er én disciplin, hvor viden, erkendelse og tro er en helhed. I de senere år er forskerne begyndt at erkende, at tingene ikke er skarpt adskilt, at der er årsagssammenhænge, der rækker ind over disciplinerne og at ny frugtbar erkendelse ofte er resultatet af tværfaglighed. Denne begyndende erkendelse vil utvivlsomt blive til gunst for skabelsesmodellens udbredelse, mens den tidligere praksis mindst lige så sikkert har været til gunst for evolutionsmodellen.

Dette er blot nogle af årsagerne til, at skabelsesmodellen har stået relativt svagt i forskning og debat. Men som nævnt i punkt 4 er holdningerne ved at ændres, og i de seneste år har man kunnen se skabelsesmodellen tydeligere i forskellige sammenhænge. F.eks. er der her for nylig gymnasier hvor skabelsesmodellen er blevet godtaget. På selv samme gymnasier har elever udtalt at skabelsesmodellen var et mindst lige så godt alternativ som Darwins evolutions teori. [21] Konsekvenser af evolutionsmodellen:

Det er nok de færreste forskere, som har erkendt den fulde konsekvens af evolutionsmodellen.

For de fleste er det en model, der har med biologi at gøre og dermed basta. I virkeligheden griber den ind i hvert menneskes liv på en meget afgørende måde. Det hænger sammen med, at det ikke blot er en videnskabelig model, men også en filosofi, en tænkemåde, der gradvist har afløst tidligere opfattelser af livet og universet.

21

http://www.kfu.dk/indlaeg.phtml?indl=1526

Side 15

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 15 af 18

En af de få videnskabsfolk, der har turdet tage konsekvensen og forkynde evolutionismens livsgrundlag, er den franske biolog og nobelpristager Jaques Monod. [22]

Han har som en af de få koblet evolutionsmodellens biologiske grundlag sammen med menneskets opfattelse af moral og etik. Han skriver i bogen "Tilfældigheden og nødvendigheden: "Tilfældigheden alene er kilden til enhver nyhed, enhver skabelse inden for biosfæren. Hvis mennesket accepterer dette budskab i dets fulde betydning, nødsages det til omsider at vågne af sin tusindårige drøm og indse sin totale ensomhed, sin radikale fremmedhed. Det ved nu, at det som en sigøjner befinder sig ved randen af det univers, det skal leve i. Et univers, der ikke hører menneskets musik og er upåvirkelig af dets håb, dets lidelser og dets forbrydelser".

Hvis livet er så tilfældigt, som Monod - og evolutionsmodellen - hævder, så falder alle begreber om menneskelig moral til jorden. Begreber som menneskerettigheder, frihed og tro, der fortsat sættes højt i den vestlige verden, hviler i vid udstrækning på den kristne livsopfattelse. Ifølge Monod bør de derfor konsekvent forkastes til fordel for et helt nyt regelsæt hvad det så end går ud på. Han skriver om de vestlige kulturer: "De docerer endnu, noget tvungent, som basis for deres moral, en kvalmende blanding af judaistisk-kristen religiøsitet, fremskridtstro og tillid til menneskets "naturlige" rettigheder."

Hvad er da den fulde konsekvens af evolutionsmodellen? Den er et afgørende opgør med alle de livsværdier, vi i den vestlige verden fortsat hylder. Hvem kan fortælle os om moral - hvad der er rigtigt eller forkert - hvis vi er resultat af total tilfældighed? Hvad "forkert" var der ved Hitlers og de eks-jugoslaviske magthaveres metoder til etnisk udrensning? Hvorfor er det ikke rigtigt at stjæle andres ejendom eller liv? Ud over at der er en lovgivning om sådanne spørgsmål, er der ingen eller intet, der kan belære mennesker om sådanne moralske spørgsmål, hvis vi er alene i universet.

Hvad betyder evolutionsmodellen for vor opfattelse af vore omgivelser - miljøet omkring os? Hvis vi mennesker via evolution er blevet verdens herre, hvad galt er der da i at forurene omgivelserne?

Mange mennesker bliver dybt forargede, når de hører om industriers bevidste udslip af forurenende stoffer i miljøet. Men ud fra evolutionsmodellen er det dybest set ikke forargeligt. Hvem eller hvad kan belære mennesket om ansvarlighed for miljøet? I virkeligheden kan man anklage evolutionsteoriens fremkomst i forrige århundrede for at være medskyldig i vore dages

22

Monod, J.: Tilfældigheden og nødvendigheden.

Side 16

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 16 af 18 miljøproblemer. Hvorfor? Darwins nye teori stimulerede godt nok den biologiske forskning i høj grad. Men det, der skete, var, at biologerne blev drevet ind i laboratorierne i stedet for at forske ude i naturen. De tilbragte deres tid med at konstruere stamtræer, i stedet for at undersøge hvordan organismerne lever og omgås. Studiet af økologien, som var i sin vorden, blev lagt i mølpose - indtil for få årtier siden, da den kom frem i sin moderne version. Denne forsinkelse i menneskets erkendelse af naturens sammenhænge ender måske med at blive skæbnesvanger.

Mange af de påstande, som er fremført her, er naturligvis sat på spidsen. Men der er ingen tvivl om, at evolutionsmodellens betydning for den menneskelige tænkning har været - og er - meget undervurderet. Modellen har fået indflydelse langt ud over det rimelige, og langt ud over den biologiske videnskabsgren. Tag en hvilken som helst historisk videnskab f.eks. kunst, religion etc.: de er alle sammen opbygget efter en evolutionistisk model således, at man begynder med det simple og ender med det komplekse. Trods dette har de fleste altså alligevel ikke tænkt tanken til ende og indset, hvilke konsekvenser modellen har for os - også på det moralske område.

Konsekvenser af skabelsesmodellen

En afgørende grundtanke i skabelsesmodellen er - stik modsat evolutionsmodellen - at mennesket ikke er alene i universet. Der findes en Skaber derude, som har sat naturens urværk i gang - og som stadig holder det i gang. Ifølge skabelsesmodellen kan livet ikke kun forklares ved stof, kemi og mekanik. Til syvende og sidst er den afgørende forskel mellem de to modeller, om stof og energi er den eneste virkelighed der findes, og al form for orden er resultat af tid og tilfælde - eller at andet og mere end stof har været involveret, og der er træk ved stoffets orden, som er resultat af plan og skabelse.

Skabelsesmodellen sætter mennesket i perspektiv sammen med det øvrige skaberværk. Mennesket er en skabning dvs. er ansvarlig over for sin Skaber - og sine medskabninger. En tilhænger af skabelsesmodellen har ingen problemer med at forklare, hvorfor vi skal passe på vort miljø: som ansvarlige forvaltere skal vi sørge for at aflevere miljøet i ordentlig stand til vore efterkommere - og i sidste ende til vor Skaber! Tilhængere af skabelsesmodellen anerkender et moralsk sæt af regler, som nødvendigvis må følges, hvis ikke verden skal ende i kaos.

Ikke alle tilhængere af skabelsesmodellen er enige om det moralske grundlag. Der findes skabelsestilhængere blandt kristne, muslimer, hinduer etc. Der er endog tilhængere, som ikke bekender sig til nogen religion, men rent videnskabeligt og logisk blot er nået til den erkendelse, at

Side 17

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 17 af 18 skabelsesmodellen er den mest troværdige. Tro ikke, at alle skabelsestilhængere nødvendigvis er kristne.

Konklusion:

Jeg har i denne opgave forsøgt at holde argumentationen på det rent faglige niveau, fordi modellen sagtens kan holde til det. Ikke desto mindre er det tilfældet, at skabelsesmodellen traditionelt har haft sine tilhængere blandt konservativt troende - og i vor del af verden primært kristne. Der skal da heller ikke være nogen tvivl om, at vi anser det kristne livssyn for det mest positive at antage i forbindelse med modeller for livets oprindelse og skæbne. Kun kristendommens Gud har for alvor vist sin interesse i mennesket - ikke blot i dets tilblivelse ifølge skabelsesmodellen, men i høj grad også i dets videre skæbne. Da kristendommens Gud blev menneske i skikkelse af Jesus, viste han for alvor sit engagement i menneskeheden. Modsat alle andre religioner har Skaberen her for alvor vist, at skabningen ikke er ligegyldig for ham. Spørgsmålet er, om vi skabninger er ligeglade med vor Skaber?

Side 18

[navn fjernet] Skole

24. januar – 31. januar 2003 Side 18 af 18

Litteratur liste:

Bang, Arne: Hvorledes bibelen blev til, København 1968

Biblen, Det Danske Bibelselskab, Viborg 1992.

Darwin, Charles: Arternes Oprindelse, 1. Viborg 1981

Desmond, A. og Moore, J.: Darwin: The Life of a Tormented Evolutionist, New York

Http://www.kfu.dk/indlaeg.phtml?indl=1526

Monod, J.: Tilfældigheden og nødvendigheden. Forlaget Fremad 1975.

Nielsen, Eduard & Noack, Bent: Gads danske bibel leksikon. København 1974

Poole, Michael: Videnskab og tro Tjekkiet 1990

Poulsen, B. R.: Biologi og religion. Aarhus 1968

Strathern, Paul: Darvin og evolutionen, Lyngby 2002

Tolderlund-Hansen, Gustav: Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning

København 1956