Komparativ kulturanalyse: Japan og Danmark

Side 1

Kulturanalyse af Japan

Hofstede, Trompenaars, Hall, Gesteland og Lewis

HHX 3. år

1

Kulturanalyse af Japan

Jeg vil i den følgende rapport lave en kulturanalyse af Japan, og især Japans forskelle fra Danmark. I min analyse vil jeg blandt andet inddrage kulturteoretiker som f.eks. Hofstede, Trompenaars og Hall. Jeg vil gerne starte med at kigge på Hofstedes kulturdimensioner.

Hofstede

Den første søjle i kulturdimensionerne er magtdistance (Power Distance Index). Her er Japans en mellem højde, den kommer op på de 60, hvor Danmarks er meget lav, den kommer kun op på ca. 22. Det betyder at Japan er mere villig til at acceptere en hvis magtdistance end Danmark er.

Se Section C: Japan her

Med magtdistance menes der, at lande med høj magtdistances lavere stillede er mere villige til at acceptere stor magt fra lederne. Lande med høj magtdistance kan være lande med diktatur eller korruption i regeringen. I Japan er der Konstitutionelt monarki, hvilket betyder, at de har en kejser, men denne kejser har ingen magt. I Danmark er der også konstitutionelt monarki hvor vores dronning heller ingen magt besidder.

Den næste søjle er individualisme (Individualism) hvilket betyder, om landets indbyggere ser sig som separate individer eller og de ser sig som en del af større grupper. Japans søjle er på ca. 51 og Danmarks søjle når op til de 80. Det betyder at Japan er et mere kollektivistisk land, hvor Danmark er en mere individualistisk kultur.

Det betyder groft sagt, at Japan tager mere hensyn til den gruppe de er med i og prøver mere at passe ind i denne, hvor Danmark er mere egoistiske og tager først og fremmest hensyn til deres egne behov. Dette betyder selvfølgelig ikke, at danskere ikke kan tage hensyn til andre, men føler sig mere som individuelle mennesker, frem for en lille brik i et større puslespil.

De fleste Asiatiske og Buddhistiske lande har en meget lav individualiserings søjle også meget lavere end Japans. En af grundende til, at Japans individualiserings søjle er højere kan være, at Japan er det mest vestligt prægede land i Asien.

En tredje søjle er så maskulinitet (Masculinity). Her ligger Japan rigtig højt med ca. 90 og Danmark ligger utrolig lavt med ca. 20. Hvilket gør Japan til er meget maskulint land, hvor Danmark er et mere feminint land.

Maskulinitet søjlen viser hvilken kønsopdeling der i landet. I et maskulint land er kønsopdelingen ”gammeldags”, dvs. at her er der måske en større tendens til, at konerne går hjemme i køkkenet, mens mændene er på arbejde. Der er ikke så meget plads til følelser og intimitet i maskuline lande.

Side 2

Kulturanalyse af Japan

Hofstede, Trompenaars, Hall, Gesteland og Lewis

2

Usikkerheds undvigelses indekset (Uncertainty Avoidance Index) beskriver hvor trygge folkefærdet er med nye ting og forandringer. Ved at Danmarks er meget lav og Japans er meget høj, vil det sige at danskere er mere åbne overfor forandringer end japanerne.

Med et meget højt usikkerheds indeks betyder det også, at man i høj grad leder efter sandheden, altså med det menes der også at der kun er en sandhed i disse kulturer, hvor i Danmark vi vil være mere forfaldne til at acceptere gråzoner. Kulturer med høj usikkerheds indeks beskytter sig ofte ved at have mange love og regler, både indenfor religion og stat.

Den sidste søjle er langsigtet orientering (Long-Term Orientation). Den omhandler et lands udholdenhed, ære beskyttelse og sparsommelighed. Hvis en kultur har en langsigtet orientering er folkefærdet sparsommelige og udholdende. Hvorimod lande med kortsigtet orientering respektere traditioner, sociale forpligtelser og ens ære.

Jeg syntes faktisk, at det er svært at læse om Japan har langsigtet eller kortsigtet orientering, da når søjlen er høj må det vel logisk nok være langsigtet, men jeg vil faktisk sige at jeg tror Japan er en kortsigtet kultur, da de respektere meget traditioner og deres ære. Danmark vil så mere være en kortsigtet orienterings kultur.

Trompenaars

I mange af Trompenaars målinger er Danmark ikke nævnt. Her vil jeg så tage udgangspunkt i et andet skandinaviskland.

Universalisme vs. Partikularisme beskriver hvor fleksibelt et land er og hvor meget kulturen kræver klarhed. Japans score er 68 % og Sverige har en score på 92 %, da de blev spurgt om de ville stikke en ven til politiet. Det betyder, at skandinaverne hellere ville stikke en ven til politiet en japanerne. Hvilket vil så sige at skandinaverne er universalister og japanerne er partikularister. Universalister prioriterer regler højere end venskab og partikularister prioriterer venskab højere end regler.

Individualister vs. Kollektivister omhandler om befolkningen ser sig som separate individer eller som en del af en større gruppe. Nogle lande er blevet spurgt om de ville vælge individuel frihed og 69 % i Danmark svarede ja og 39 % i Japan svarede ja. Det vil sige, at danskere er mere individualister, hvor japanerne er mere kollektivister.

Japans befolkning fungerer meget som en gruppe der passer på hinanden. Her er det sikkert meget normalt at have en bedstemor til at bo hjemme. Hvor danskere sørger først og fremmest for sig selv, ”en hver er sin egen lykkesmed”.

Neutrale vs. Emotionelle omhandler hvor meget en kultur viser sine følelser. Her har Japan fået 74 % og Danmark har fået 48 %. Dvs. at japanere overhovedet ikke viser deres følelser offentligt. Danskerne har fået sådan en mellem rangering, som siger at vi viser lidt følelser, men ikke meget. Det vigtige er bare at vide, at japanerne viser færre følelser end danskere og dette skal man nok være meget opmærksom på, selvom vi som danskere generelt ikke ser os selv som emotionelle.

Side 3

Kulturanalyse af Japan

Hofstede, Trompenaars, Hall, Gesteland og Lewis

3

Specifikke vs. ubestemt beskriver hvor meget vi lader vores privatliv blive blandet ind i vores erhvervsliv. Et eksempel på ubestemt kan være hvis man tager sin chef med hjem til aftensmad eller spiller golf med sine kollegaer. Til spørgsmålet, ”ville du hjælpe din chef med at male sit hus?” ville 89 % af danskerne og 71 % af japanerne sige nej. Dette giver et billede af at danskerne er mere specifikke end japanerne. Men dette billede er måske lidt forvrænget, da man skal tage den faktor med, at japanerne er utrygge generelt ved at sige nej. De lande der ville sige ja, har ofte en meget autoritær arbejdsopdeling, hvor man ikke er kollegaer, men underordnede og chefer. Hvor i Danmark og Japan man måske mere vil have en demokratisk styreform hvor chefen meget er på niveau med sine underordnede.

Opnåelser vs. Beskrivelse fortæller hvad man får status på i et land. I nogle lande får du status på hvad du har lavet og hvor langt du er nået og i andre er det hvem du er født til at være. 49 % af danskerne og 26 % af japanerne mener at man ikke må opføre sig som det passer en. Hvilket betyder, at de mener, at man skal gøre sig fortjent til sin status. Det betyder også at Japan er en kultur hvor man får sin status ved at være født ind i en familie og i Danmark får man sin status ved at have opnået noget.

Sekventiel vs. Synkron beskriver hvor meget fortiden, nutid og fremtiden betyder for befolkningen. Her er Danmark eller Skandinavien ikke repræsenteret, men Japan er. Ud fra Japans kan man sige, at deres fortid betyder lidt for dem, men er stadig en del af deres nutid. Nutiden er en mellemstor cirkel. Det mest interessante er, at Japans fremtid betyder enormt meget, men hænger meget sammen med fortid, nutid og fremtid. Jeg får nærmest indtrykket af, at Japan står på tærsklen af en revolution og deres fortid har bragt dem der, men det er nu den de prøver at glemme ved at springe ud i dette nye. Bedst syntes jeg, man kan sammenligne Japans cirkler med USA’s, da de også har en lille fortid, mellem nutid og stor fremtid og deres hænger også lidt sammen.

Indre vs. Ydre kontrol omhandler om befolkningen mener, at de ligger under for naturen eller om de er herrer over naturen. 86 % af nordmændene mener at hvad der sker for en, er ens egen skyld, hvor kun 63 % af japanerne mener dette. Det betyder at nordmændene

(skandinaverne) mener at de er herrer over naturen, altså at de kan tæmme den, hvor japanerne måske mere mener de lever i samråd med naturen og nærmest lever i en symbiose med den.

Derfor vil japanerne måske mere respektere naturen omkring dem end en dansker ville. Jeg mener ikke dette er gældende længere, da mange asiatiske lande er begyndt at være mere og mere ligeglade med deres natur i takt med deres globalisering.

Edward T. Hall

Højkontekstkulturer er kulturer der ikke altid helt siger hvad de mener og pakker det meget ind når de endelig får det sagt. Dette gør de af hensyn til andres følelser. I disse kulturer betyder talen ikke nær så meget som kropssproget, hvor det er man skal finde sandheden. I det modsatte, nemlig lavkontekstkulturer, er det, det talte ord der tæller. Man mener hvad man siger.

Den kultur med mest højkontekst er Japan, man skal aldrig forvente at få et nej, men et ja, kan godt betyde nej. I den anden ende har vi Skandinaviske lande der siger hvad de mener og lægger

Side 4

Kulturanalyse af Japan

Hofstede, Trompenaars, Hall, Gesteland og Lewis

4 det slet ikke i svøb. Dette er en forskel man skal være særlig opmærksom på, især når man kommer fra et lavkontekstland.

Fast and slow messages betyder hvor nemt det er at knytte kontakter. I lande som

USA er det hurtig at få en forretningsforbindelse, man kan måske få denne igennem et møde på en time, men disse forbindelser er så til gengæld ikke særlig trofaste, disse kaldes for fast messages. I slow messages lande er kontakterne langsomme at bygge op, men de holder så også for evigt og her skal man nærmest være villig til at gøre alt i sin magt for sine kontakter. Japan er blevet beskrevet som et af de lande med meget slow messages. Jeg kan ikke helt finde ud af om Danmark er fast eller slow messages kultur, men tror faktisk at det er en mellemting.

Monokrone og polykrone kulturer beskriver kulturens prioritering med deres tid.

Monokrone kulturer er meget systematiske, de gør en ting færdig af gangen, er meget koncentrerede, lavkontekstkultur, overholder mødetider osv. polykrone kulturer er lige modsatte.

På dette punkt er danskerne og japanerne rimelig ens, de er nemlig begge monokrone. Så her skal der ikke tages specielt meget hensyn.

Spacebegrebet beskriver hvor meget afstand der er imellem menneskerne når de taler sammen. Skandinaver har et stort behov for afstand imellem hinanden når de taler sammen. Der står desværre ikke noget eksempel med japanere eller asiatere, men jeg kunne også forestille mig de havde et behov for meget afstand.

Gesteland

Personfokuserede og handlingsfokuserede kulturer. Personfokuserede er det man finder i størstedelen af verdenen (ca. 80 %). Personfokuserede kulturer foretrækker at samarbejde. Det er denne kategori Japan hører indenunder. De handlingsorienterede kulturer omfatter Danmark. Handlingsorienterede kulturer er meget åbne for nye bekendtskaber og forretninger med fremmede. De går ikke særlig meget op i deres forhold til deres kollegaer og samarbejdspartnere. Det er selvfølgelig en væsentlig forskel mellem Danmark og Japan.

Formelle kulturer er meget hierarkisk opbygget. Her er det en meget stor magtdistance. Her prioriterer man respekt, ære og magt højt. Her har man f.eks. jakkesæt på, på arbejde hver eneste dag uanset temperaturen. I uformelle kulturer er lighed i højsædet.

Mennesker fra uformelle kulturer er ikke altid opmærksom på hvilken betydning magt og status har i formelle kulturer. Dette er meget vigtigt da Japan er en formel kultur og Danmark er en ekstrem uformel kultur.

Ekspressive kulturer taler man meget højt. Her har kropssproget også en stor rolle.

De finder samtaler pinlige hvis der er længere pauser. Her afbryder man også meget hinanden.

Kropskontakt er også en naturligdel af samtalen. I reserverede kulturer er man mere tilbageholdende. Man undgår øjenkontakt, man tager sig god tid til at svare og man afbryder aldrig hinanden. Japan er et moderat ekspressivt land og Danmark er et reserveret land. Jeg tror nu ikke det er her de største problemer vil ligge i samspillet mellem danskere og japanere.

Richard Lewis

Side 5

Kulturanalyse af Japan

Hofstede, Trompenaars, Hall, Gesteland og Lewis

5

Lineær-aktive kulturer er kulturer hvor man planlægger sit liv i en form for handlingskæde, hvor man gør en ting af gangen. Her er planer og faste skemaer en nødvendighed. De har meget bestemte arbejdstider. Skandinaver er de 3. mest lineær-aktive kulturer sammen med Østrig. Japan kommer på en 6. plads. Som giver dem en plads i bund af den øverste 3.-del. Det modsatte er nemlig multi-aktive kulturer der godt kan lide at springe i tingene, have udflydende aftaler og de prioriterer ikke præcision specielt højt.

Reaktive kulturer er beskrevet som indadvendte, respektfulde, tålmodige, omsorgsfulde og rolige kulturer. De er meget fleksible overfor andres planer og er villige til at lave ændringer i deres. De har ikke nogen problemer med at blande det private og det professionelle liv sammen. Japan er et stærkt reaktivt samfund, faktisk verdens mest reaktive. Sverige er sat under lejlighedsvis reaktivt, hvilket jeg også går ud fra er der hvor Danmark hører hjemme. Jeg tror ikke det vil være noget problem. Men jeg tror det er danskeren der skal rette sig ind under, at aftalerne kan blive ændret.

Nu da jeg har lavet en kultur analyse vil jeg konkludere, at sammenspillet mellem danskere og japanere kan være problematiske. Det største problem vil nok være, at Japan er et meget højkontekst land. Så derfor skal danskeren have tålmodighed til at spørge ind til japanerens problemer. Udover det kan en dansker måske føle sig ensom i Japan de er et meget kollektivistisk land og Danmark er et individualistisk land, og det kan være svært at komme ind i fællesskabet.

Maskuliniteten kan evt. godt være et problem, da danskere er meget feminine, men det vil nok være nemt nok at rette sig ind under i samarbejdet.

Danskerne skal også passe på ikke at vise for mange følelser, men samtidig også være åbne for at japanerne blander privatlivet og arbejdslivet sammen. Og til slut skal man også være meget opmærksom på, at det tager lang tid at opbygge goodwill i Japan og meget kort tid at fornærme dem, så derfor skal man værne om samarbejdet, ved f.eks. at tage ud og synge karaoke med dem efter arbejdstiden.