Møns Klint og Kridttiden - Rapport i Naturgeografi

Side 1

[navn fjernet] 3.k – Høje-Taastrup Gymnasium

Naturgeografi B Møns Klint

Side 1 af 3

Møns klint

Den geologiske tidsalder Kridt, der varede fra 146 til 64 mio. år før nu, er kendetegnet – som navnet antyder – ved udviklingen af kalkbjergarter, herunder kridtet, der i dag dækker det meste af den danske undergrund, og således er et af de vigtigste naturlige råstoffer i Danmark. De fleste steder er landet dog dækket af materiale såsom grus og ler, aflejret i nyere geologiske perioder. Der findes dog en række naturområder, hvor kridtaflejringerne er synlige, heriblandt Møns klint, der med sine ca. 100 meters højde er Danmarks højeste klint. Sammen med andre kridttidsaflejringer såsom Stevns klint, er Møns klint således en vigtig kilde til datidens dyreliv samt geologiske udvikling.

Grundlaget for dannelsen af kridtet, der findes ved Møns klint, er en nærmest eksplosiv produktion STX 3.g mio. siden forøges havniveauet markant [1], hvilket følgelig giver gode levevilkår for disse alger, der svæver rundt i de øvre vandmasser og er afhængige af gode mængder sollys, som datidens tropiske klima giver dem. Da skrivekridtet består af de hvide skaller fra de mikroskopiske coccolitter, er der derfor også tale om et relativt blødt materiale, der let smitter af. Udover coccolitskaller, består skri-vekridtets lagsøjle også af en lang række ujævne flintlag, af den sorte flint, der findes ved stranden, og som er af kemisk afstamning. Efterhånden bliver havbunden dækket af et tykt lag kridtslam fra disse døde alger. Ved sammentrykning fra det overliggende materiale, bliver der med tiden skabt et stort lag af skrivekridtet, der desuden blandes med fossiler af datidens øvrige havdyr. [2] Ved skiftet til den næste geologiske periode, Kænozoikum, for omkring 65 millioner siden, sker der en omvæltning i klimaet, der fører til et markant fald i vandstanden, samt et fald i den globale middeltemperatur, hvilket ændrer leveforholdene for datidens dyreliv. Resultatet er en masseuddøen, hvor 75 % af klodens arter uddør. I en periode på omkring 5000 år er havet således

forsvundet, og temperaturen er kun omkring 5^{o} celsius. Men herefter kommer havet dog igen, hvil-

ket giver mulighed for, at de overlevende dyr og planter kan udvikle sig og udfylde de tomme plad-ser, der var kommet i økosystemet, men da temperaturen aldrig blev helt så høj som før, er det ikke længere coccolitterne der dominerer, men derimod de markant større bryozoer, hvilket medfører

1

Bog: Naturgeografi – jorden og mennesket, s. 30-31.

2

Nørgaard, Peer: ”Kridt og kalk – Danmarks fundament”, s. 536.

Side 2

[navn fjernet] 3.k – Høje-Taastrup Gymnasium

Naturgeografi B Møns Klint

Side 2 af 3 dannelsen af Bryozokalken, en hårdere og noget mere grov bjergart, der er mere grålig i det og ikke

                                 3
smitter af, i modsætning til skrivekridtet.

Den indledende Kænozoikum kendetegnes ved en voldsom pladetektonisk aktivitet, der bl.a. fører til dannelsen af de alpine bjergkæder, og sammen med opløft og vulkanisme i Nordat-lanten fører dette til, at aflejringen af kalken ophører, idet bryozoerne og mange andre encellede

organismer uddør.^{4}

Ved Møns klints strand, vrimler det med fossiler af dyr fra kridttiden. Da vores naturgeografihold var på udflugt til Møns klint, prøvede vi selv, om vi kunne finde nogle. Og det kunne vi; ved bare at tage en håndfuld sten op i hånden, kunne man snildt få fat i et par stykker. Af de fossiler, vi fik fat i, var en del Vættelys, der er en del af rygskjoldet på en blæksprutte, men jeg husker også at der blev fundet fossiler af pigge fra søpindsvin. Desuden fik vi også at vide, at der findes en række mere sjældne fossiler, heriblandt ammonitter, muslinger og snegle.

Den kvartære del af Kænozoikum, der er den nuværende geologiske tid, og har varet i ca. 1,8 mio.

år, er kendetegnet ved en generelt meget lavere global middeltemperatur end de foregående geolo-giske perioder, og har med en cyklus på ca. 100.000 år været præget af meget kolde istider og min-dre kolde mellemistider. [5] Disse istider har bevirket, at det danske landskab har ændret sig markant i forbindelse med, at Danmark gentagne gange, under istiderne, overskrides af indlandsis.

Ved Møns klint er dette også tydeligt, idet der af de 100 meter, klinten er høj, kun er ca. 50 meter, der består af kridt. Grunden til dette skal findes i, at en gletschertunge under istiden bevægede sig fremad mod Møn fra sydøst, og på sin vej nærmest ”skovlede” flager af det frosne underlag af kridt, dækket af istidens aflejringer af moræne og smeltevand, op, således at kridtet, i stedet for at ligge vandret, som da det i sin tid blev aflejret, nu i stedet er forhøjet i flager af ca. 60 meters højde, og i mellem disse er de såkaldte grønne slugter – faldene – der består af istidsaflejrin-ger, og i disse findes bl.a. nedgangene til klinten. [6]

3

Ibid

4

Bog: Naturgeografi – jorden og mennesket, s. 51.

5

Ibid, s. 58

6

Kopi: “Kridthavet og geografien” s. 2

Side 3

[navn fjernet] 3.k – Høje-Taastrup Gymnasium

Naturgeografi B Møns Klint

Side 3 af 3

Møns klint er, som alle andre dele af landskabet, i stadig forandring, og dens udseende ændres der-for stadigt. Erosion af klinten fra abiotiske faktorer såsom vind og vand bevirker, at der hvert år bliver mindre og mindre af klinten. Dette forårsager med jævne mellemrum, større eller mindre skred, hvor materiale fra klinten forsvinder ud i havet. Et eksempel på dette var, da Store Taler ud for Jydelejet i januar 2007, skred ud i havet, da de store regnmængder, der havde hærget Danmark de forgangne måneder, havde belastet klinten voldsomt. Skredet skabte en halvø på ca. 300 meter ud i havet, og kan ses den dag i dag som et område ude i havet, hvor der er mere lavvandet end

normalt.^{7}

Som nævnt tidligere, har skrivekridtet været – og er til stadighed – et af Danmarks vigtigste naturli-ge råstoffer. Kridtet har til dels været benyttet i forbindelse med byggeri, og kan således dateres helt tilbage til ærkebiskop Absalons tid, i 1100-tallet, hvor man benyttede de naturligt aflejrede kalksten fra Stevns klint til at bygge borge, f.eks. hans første borg, Havn, og man har ligeledes benyttet sig af kalkstenen op gennem tiden, til bebyggelse af kirker og huse.

Herudover har man brugt, og bruger stadig, kridt og kalk i mørtel, der opvarmes til

800-1100 grader, og herefter blandes med sand eller grus. Kalk indgår desuden i byggematerialet cement, der er en videreudvikling af denne brændeteknik, og som Danmark på verdensplan er fø-

rende inden for. Kridt/kalk benyttes dog også i en lang række andre sammenhænge, heriblandt jord-

brugskalk, kalk til glasproduktion og kalk til fødevarer og foder. Desuden benyttes skrivekridtet til fyld i papir og som fyld i gummi,plastik, maling, isolering og til røgrensning på kraftværker. Og som navnet, nemlig ”skrivekridt”, giver et hint om, til produktion af de skrivekridt, der benyttes til

                                        8
traditionel tavleundervisning i skoler med videre.

7

Ref. http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8ns_Klint

8

Nørgaard, Peer: ”Kridt og kalk – Danmarks fundament”, s. 536.