Et eksempel fra STX 2.g
Rapport om Kort og Det Danske Istidslandskab
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Naturgeografi C og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Kort og Landskab
Når vi snakker om istidslandskabs dannelser snakker vi om flere forskellige istiders indvirkning på landskabet. I denne rapport vil jeg fokusere på det danske landskab og derfor vil der kun være nævnt enkelte eksempler fra udlandet. Men hvorfor er landskabets form relevant i dagens Danmark? Vi kan starte med det mest åbenlyse, hvis istiden har skabt tunneldale, smeltevands dale, U-dale og Botner (eller cirkusdale) (Alle disse fænomener vil jeg vende tilbage til i min redegørelse af de centrale geofaglige sammenhæng), er disse rimelig åbenlyst stadig relevant for samfundet. Man har jo trods alt stadig svært ved at bygge huse på en stejl skråning i en U-dal.. Hvis man skal planlægge en by, en motorvej eller bare et hus, må man jo tage højde for hvordan landskabet er formet, dette inkludere også andre fænomener som jeg vil redegøre for senere i rapporten. Der næst er der også andre ting som man skal være opmærksom på i forbindelse med landskabsdannelserne, så som undergrunden og dennes hævning eller sænkning. I forbindelse med det mener jeg at man f.eks. skal være opmærksom på at hvis man ligger en motorvej i en gammel smeltevands dal, eller ved marsken, er sandsynligheden for at vejen bliver oversvømmet ved kraftigt vejr større. Og hvis undergrunden ikke er fast nok, kan vejen synke. Dette gælder dog også for broer hvor man skal være opmærksom på om søjlerne er placeret i materiale som er fast. Landmanden kan også bruge denne viden til at finde ud af hvor den bedste jord burde være placeret, eller hvordan dræn skal lægges for den optimale dræning af et område. Men ud over planlægning, findes der kun et sted hvor man bruger viden omkring istidsdannelserne mere. Og det er i søgning efter bestemt råstoffer eller brændstoffer, såsom olie og salt. Man kan ved hjælp af viden omkring hvordan en saltdiapir er blevet dannet kan man lave beregninger på hvor der burde være mulighed for at finde nogle, og når man først har fundet dem er man ofte meget interesseret i dem, da der i de lag som saltdiapirene har gennembrudt, ofte dannes olie og naturgas.
Man kan også bruge viden omkring istidsdannelser til at se hvor man kan finde bestemte råstoffer, såsom ler, granit og salt.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.