Rapport om Kort og Det Danske Istidslandskab

Side 1

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

1

Kort og Landskab

Når vi snakker om istidslandskabs dannelser snakker vi om flere forskellige istiders indvirkning på landskabet. I denne rapport vil jeg fokusere på det danske landskab og derfor vil der kun være nævnt enkelte eksempler fra udlandet. Men hvorfor er landskabets form relevant i dagens Danmark?

Vi kan starte med det mest åbenlyse, hvis istiden har skabt tunneldale, smeltevands dale, U-dale og Botner (eller cirkusdale) (Alle disse fænomener vil jeg vende tilbage til i min redegørelse af de centrale geofaglige sammenhæng), er disse rimelig åbenlyst stadig relevant for samfundet. Man har jo trods alt stadig svært ved at bygge huse på en stejl skråning i en U-dal.. Hvis man skal planlægge en by, en motorvej eller bare et hus, må man jo tage højde for hvordan landskabet er formet, dette inkludere også andre fænomener som jeg vil redegøre for senere i rapporten. Der næst er der også andre ting som man skal være opmærksom på i forbindelse med landskabsdannelserne, så som undergrunden og dennes hævning eller sænkning. I forbindelse med det mener jeg at man f.eks. skal være opmærksom på at hvis man ligger en motorvej i en gammel smeltevands dal, eller ved marsken, er sandsynligheden for at vejen bliver oversvømmet ved kraftigt vejr større. Og hvis undergrunden ikke er fast nok, kan vejen synke. Dette gælder dog også for broer hvor man skal være opmærksom på om søjlerne er placeret i materiale som er fast. Landmanden kan også bruge denne viden til at finde ud af hvor den bedste jord burde være placeret, eller hvordan dræn skal lægges for den optimale dræning af et område. Men ud over planlægning, findes der kun et sted hvor man bruger viden omkring istidsdannelserne mere. Og det er i søgning efter bestemt råstoffer eller brændstoffer, såsom olie og salt. Man kan ved hjælp af viden omkring hvordan en saltdiapir er blevet dannet kan man lave beregninger på hvor der burde være mulighed for at finde nogle, og når man først har fundet dem er man ofte meget interesseret i dem, da der i de lag som saltdiapirene har gennembrudt, ofte dannes olie og naturgas.

Man kan også bruge viden omkring istidsdannelser til at se hvor man kan finde bestemte råstoffer, såsom ler, granit og salt. (se bilag 1) Dette gøres ved at man ser på hvordan de forskellige råstoffer er blevet skabt, og kan derefter se hvor der har været mulighed for de vilkår som skal til for at danne det enkelte råstof.

Nu har vi set på hvorfor det kan være interessant at vide hvordan istiden har skabt det danske landskab, men hvordan gør den det så egentligt, det er hvad jeg vil kigge på i dette afsnit.

Side 2

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

2

Undergrund.

I Danmark har vi faktisk en meget varieret landskab om end, det ikke er i så stor skala som høje bjergtinder, har vi alligevel bakker og sletter som gør det til et varieret landskab. Men det er ikke kun på overfalden Danmark er et meget varieret land, det er det også hvis vi kigger på undergrunden. Undergrunden definerer som alle de sedimenter (aflejringer) som er ældre end Kvartærtidens sedimenter. Kvartærtiden er de sidste 2.5 millioner år af jordens geologiske historie.

Hvis vi kunne fjerne kvartærtidens lag, kunne man nå ned til undergrundens overflade ville man kunne se at den var bakket og ujævn ligesom landskabsoverfladen.

Det kort som vi har i bogen (se bilag 2) viser de øverste af sedimenterne i den danske undergrund.

Men hvis man borer dybere ned kan man finde lag fra næsten alle ældre geologiske perioder, grunder til dette er at Danmark er en del af et sænknings område, altså er lagene gennem de sidste cirka. 600 mio. år. De to øverste er fra de to geologisk perioder Kridt og Tertiær, dog er der enkelte stedet hvor Perm ligger nær overfladen, grundet at de er blevet presset opad i saltdiapir Saltdiapir vil vi her gennemgå kortfattet og ikke give den Kemiske begrundelse for deres opstandelse. Der skete en kraftig fordampning fra et par indhave med lave vanddybder, dette resulterede i at det blev skabt dolomit, kalk, gips, stensalt og kalisalt. Denne inddampning danner et tykt lag salt på havbunden. De efterfølgende jordperioder blev der aflejret tykke lag af sand, ler og kalk oven på saltaflejringerne. Dette skabte et sådan tryk at saltet blev så plastisk at det derefter let kunne komme i bevægelse. Derfor er saltet på de steder hvor lagene over det ikke har været så tykke, blevet presset op som saltdiapir (se bilag 3)

Geologisk tider og deres sedimenter (bilag 2.1)

Tilbage i Kridttiden var Danmark dækket af et hav med dybder på 100-250 m. I havet levede alger med en skal af kalkplader, når de døde og kalkpladerne sank til bunds blev de sammenkittet til en hvid løs kalktype, skrivekridt. Kridttids hav levede der også svampe som havde et kiselholdigt skelet, når disse svampe gik til grunde blev kiselen opløst i vandet, men blev senere udskilt som flint der findes i skrivekridt som knoldede lag eller fossiler. Derfor findes der skrivekridt overalt i Danmark i op til 2.000 m tykke lag.

Når man vælger at skelne mellem Kridttiden og Tertiærtiden er det fordi der i denne tid (for ca. 65 mio. år siden) er forholdene på jorden blevet ændret. En række dyrearter (bl.a. dinosaurerne) uddør i denne periode, og det er også her at Alperne, Himalaya og Andesbjergene dannes. Herved

Side 3

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

3 forplanter de pladesammenstød der skaber alperne, sig til Danmark og her sker en række forskydninger der resulterer i at nogle områder hæves og andres sænkes. Dette gør at hav dybder og udstrækninger af land og hav ændres og herved sker der en ændring af de sedimenter som der i løbet af Tertiærtidens aflejres i det danske område.

I den ældste del af Tertiærtiden, nedre Paleocæn eller Danien, forsatte aflejringen af kalk. I de perioder der fulgte af Tertiærtiden, øvre Paleocæn og Eocæn ændredes dette fra kalk til ler. En lidt speciel forekomst fra Eocæn er moler, som findes i et afgrænset område omkring Limfjorden fra Vesthimmerland, over Fur og Nordmors til Thy. I de lyse molerforekomster er der talrige mere eller mindre lag af vulkansk aske. Hvert askelag repræsenterer et vulkanudbrud, vulkanasken stammer fra et vulkanfelt i Norske Rende. I den yngre del af Tertiærtiden, Miocæn var den nordlige og østlige del af Danmarks landområde, mens det mellemste og sydlige Jylland var et hav og kystområde, hvor der også var store floddeltaer. i Floddeltaerne blev der aflejret glimmersandt som udgør en stor del af undergrundes overflade i Midt-, Vest og Sydjylland. I disse flod-deltaer voksede der nogle steder en frodig sumpskov og resterne af de skove, er i dag aflejret som brunkul.

De sidste 2,55 mio. år af jordens geologiske historie (kaldet Kvartærtiden) har været præget af store klimasvingninger. I kuldeperioderne blev der dannet iskapper som svare til Indlandsisen i dag, i de skandinaviske fjelde. Fra denne skandinaviske indlandsis gled gletsjere ned og dækkede blandt andet det danske område som blev helt eller delvist isdækket. I løbet af hele Kvartærtiden er det sandsynligvis sket seks gange. Derfor taler man om skes istider (eller glacialtider), og i mellem dem om fem mellemistider (eller interglacialtider) hvor klimaet ofte har været varmere end nutidens.

Den tid efter den sidste istid (eller postglacialtiden) regnes også for endnu en mellemistid, og man mener derfor der engang i fremtiden vil komme endnu en istid.

Isen og Skandinavien

Når gletsjerne har passeret hen over fjeldet har erosionen fra dem skabt et flot landskab med dybe dale og stejle tinder. Grunden til at de har, kunne gøre dette ligger i at der i gletsjer isen er fastfrosset sten og klippeblokke, disse sliber på landskabet mens de bevæger sig henover det og på den måde graver gletsjerne længere ned i landskabet og danner dybe dale med flade bunde og stejle sider, disse kaldes U-dale. De steder hvor gletsjerne glider ud fra, sker der også en erosion i bunden, derved dannes de såkaldte cirkusdale som er skål formet. Imellem gletsjerne bliver enkelte tinder og rygge tilbage, og danner de stejle sider, hvis to gletsjerne næsten nedbryder en ryg dannes der et pas mellem dem. For en billedlig beskrivelse af de ovenstående fænomener se bilag 4.

Side 4

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

4

Hvis der ikke er høje fjelde som gletsjerne kunne nedbryde, kunne den i stedet glide hen over et nedrodet grundfjeld og derved skabe rundklipper, som er afrundede is skurede blankslidte klippeformer. Når gletsjerne passerede et areal tog det som tidligere nævnt materialer med sig og derfor har man i dag kunne finde såkaldte ledeblokke. Disse ledeblokke er en række bjergarter som findes meget få steder, derfor kan man, når man finder enkelte eksemplar af dem andre steder, fastslå hvilke bevægelsesretning som gletsjerne har haft, blandt de vigtigste af disse kan nævnes Rhompeporfyr og Rød Østersøkvartsporfyr. For de vigtigste af disse og deres placering i Skandinavien se bilag 5.

Landskabsdannelsen i istiden

Når vi taler landskabsdannelse i Danmark i forbindelse med istiden, snakker vi hoved sagligt omkring de to seneste istider Saale og Weichsel. De to er dem som har betydet mest for landskabet i Danmark i dag. Tilbage i Saale dækkede gletsjerne i en periode hele det danske område, men i Weichsel dækkede den aldrig Vestjylland. Der visse forhold som har betydet en del for landskabsdannelsen, som den første kan nævnes det materialer gletsjerne tog med sig. Dette materiale som de tog med sig bliver kaldet moræne, og det blev aflejret i det danske område.

Dernæst har gletsjerne nogle steder gravet sig dybt ned mens de andre steder har skubbet store volde op foran sig som bakker. Sidst men ikke mindst har vi smeltevandet, som nogle steder har aflejret materialer og andre steder har gravet sig ned. I løbet af Weichsel istiden (som begyndte for ca. 110.00 år siden) har der været fem, måske seks isfremstød. Dette skyldes at dette ikke har været en konstant kuldeperiode men derimod har den været afbrudt af varmere perioder. Da Vestjylland ikke var dækket af isen i Weichsel istiden, består en stor del af overfladen af moræneaflejringer fra Saale istiden. Men igennem Weichsel istiden strømmede smeltevandsfloderne igennem områder og førte med sig store mængder sten, grus, sand og ler. Floderne mistede en masse fart når de nåede isranden og de grovest materialer blev aflejret og dannede hede sletterne. De dele af morænelandskabet det står tilbage fra Saale istiden er Bakkeøerne, som var de højeste dele af det tidligere landskab. Når vi snakker om morænelandskaber skal det nævnes at størstedelen af det danske landskab er et. Det varierer dog hvordan disse landskaber tager sig ud. I de områder hvor isafsmeltning er forgået som frontalafsmeltning. Denne for betyder at isen er smeltet fra gletsjer fronten og derfor har isen ikke efterladt rester som dødis. Dette skaber et forholdsvis jævnt landskab, måske let bølgede. Et andet morænelandskab er dødislandskabet, dette skabes når der sker en arealafsmeltning. Her efterlades der dødis foran gletsjeren, dette skaber smeltevands søer og

Side 5

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

5 fladbakker på moræne landskabet (se bilag 6). Den tredje variant skaber storformet bakkelandskaber, den sker når der kommer kortvarige kuldeperioder under isens afsmeltning hvilket gør at gletsjeren igen bevæger sig frem, graver sig ned og skubber opgravede materialer op foran sig, som vældige bakke (oppresningsmoræner). Til disse bakker hører derfor også en dal (lavning) hvorfra materialerne til bakken er kommet (inderlavning)

Når vi snakker dale i det danske landskab, skelner vi mellem to dal typer. Vi har Tunneldalene, deres skabelse er om end stadig meget omdiskutere. Oprindelig lød teorien på at de blev skabt af de store smeltevandsstrømme der løb under isen. Denne teori holder dog ikke, i de fleste tilfælde ville gletsjerne ville ikke kunne producere så meget smeltevand til at skabe så store tunneler. Men hvis man tilføjer at tunnelerne har været delvist fyldt af dødisklumper der har, kunne bære loftet give teorien mere mening. Mange mener dog at de er skabt i kombination af flere forhold. Mange af de tunneldale følger linjer af ”dale” i undergrunden. Sådan dale kan være blevet uddybet af gletsjerne.

Derfor kan disse godt betragtes som en slags U-formede dale. Det skal dog tilføjes at det er sandsynligt at smeltevandet har hjulpet til under dannelsen af dalene.

De andre store dale i Danmark tilhører gruppen smeltevandsdale, som er skabt af de smeltevandsfloderne der løb ud fra isranden.

Der findes i Danmark også noget kaldet Åsene. Disse langstrakte bakker, består af lagdelt smeltevandssand, -grus og evt. sten. Deres sammensætning minder meget omkring hedesletternes og smeltevandsdalene’s bund. Åsene er dog ikke skabt foran isranden, men i spalter og tunneler i isen hvor smeltevandet har strømmet af sted. I kuldeperioder med mindre smeltevand, er hastigheden sænket og derfor aflejres der materialer i flodbunde. En åse kan sammenlignes med en fladbakke. Begge er skabt af smeltevandsaflejrede materialer, med den eneste forskel at den ene er skabt i en stillestående smeltevandssø, mens den anden er skabt i en smeltevandsstrøm.

Kort.

På et kort er det muligt at læse noget omkring en række forhold. Vi kan se hvordan landskabet stiger og sænker i højde og dette kan give os et indblik i hvilket slags landskab vi snakker om. Vi har i Natur Geografi fået udleveret et kort over Haderslevfjorde (se bilag 7) med opgaven at lave en tværsnitsprofil på kortet. På dette kort kunne vi se at der i bunden af kortet løber en fjord, og på siderne af denne kunne vi ved hjælp af højdekurverne aflæse at der var tale om en dal. På det tværsnit vi fik til at opgave at lave (se bilag 8) Kan vi se at vi har en del med en top i midten. Dette tyder på at vi snakker om en tunneldal, da denne top under støtter ideen om at smeltevandfloden er

Side 6

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

6 løbet under den oprindelige gletsjer som har ligger i den øverste af de to lavninger. Bakken i midten kunne også blot være en mindre åse, men det ville ikke forklar højde forskellen mellem de to lavninger. Derud over kan vi se at der hvor haderslev fjord nu engang ligger, blev dækket 3 ud af fire gange i løbet af de sidste isfremstød i Weichsel istiden (se bilag 9). Dette taler for at vi ikke her taler om en smeltevandsdal. Derfor kan jeg konkludere at Haderslev Fjord må være en tunneldal.

[navn fjernet]

2.z

EG

Side 7

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

7

Bilag 1

Bilag 2

Side 8

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

8

Bilag 2.1

Bilag 3 Bilag 4

Side 9

[navn fjernet] 2.z

Naturgeografi: Kort og Landskab december 2007

9

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 9