Et eksempel fra STX 1.g

Markkapacitet for Sandjord og Lerjord - Rapport i NG

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi C 4 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Naturgeografi C og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

Markkapacitet

Formål: Formålet med denne øvelse er at finde markkapaciteten i henholdsvis en sandjord og en lerjord. Teori: Sandjord og lerjord holder forskelligt på vandet. Sandjord er dårlig til at holde på vandet. Dette skyndes at sandjords korn er meget store, så vandet render lige igennem det, lidt ligesom en si. Lerjord der imod er godt til at holde på vandet, fordi porrerne er så små, og ligger så tæt. Lerjord er en god jord at dyrke, fordi den indeholder mange mineraler, og har en naturlig gødningskraft. Desværre er den ret besværlig, da den er tung, klæbrig og bliver langsom varm om foråret.

Istiden har sat sine præg i Danmark. Den sluttede for blot ca. 10.000 år siden og isen lå her i ca. 5000 år. Istiden slæbte meget godt med sig, så vi kan takke den for at vi har den gode jord i det meste af Danmark, sjælland osv. Især på Stevns er jorden god. Det betyder at på Stevns har landmændene generelt ikke særlig mange marker til deres gårde, fordi de simpelthen ikke har brug for dem. Et mindre stykke jord kan nemlig være til samme gavn, som måske 2 eller 3 marker i Vestjylland, hvor isen ikke nåede ned. I Vestjylland er jorden nemlig sandjord. Her i efter året kan man også se at vandet mange steder lægger sig oven på jorden. Det skydes at mange steder er jordes vanddepoter allerede fyldt op, så der er kø ned af i systemet. Samtidig suger planterne heller ikke så meget vand op i rødderne.

Der hvor der er lerjord er drikkevandet også renere. Det er det fordi nedsivningsprocessen er langt længere end i sandjord. I sandjord løber vandet jo lige igennem. Det er en af grundene til der er så meget debat omkring gødning og pesticider, nogle steder løber det jo med grundvandet direkte ned. Nogle steder når jorden heldigvis at optage de fleste STX 1.g Materialer: To metal ringe Et kar med vand Et stativ Filterpapir En sandjords prøve og en lerjords prøve Avis papir Udførelse af forsøget: Det første vi gjorde var at lave en sand og en jordprøve. Det gjorde vi ved at bilde noget tynd stof på metalcylinderne så jorderne ikke ville falde ud når vi kom dem i vand. Derefter fyldte vi ca. 2/3 op med jord, samt vi beregnede rumfanget af det jord vi havde fyldt i (se beregninger længere nede).

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm