Markkapacitet for Sandjord og Lerjord - Rapport i NG

Side 1

[navn fjernet]

Geografi rapport omkring markkapacitet

Køge Gymnasium 1.b

1

Markkapacitet

Formål:

Formålet med denne øvelse er at finde markkapaciteten i henholdsvis en sandjord og en lerjord.

Teori:

Sandjord og lerjord holder forskelligt på vandet. Sandjord er dårlig til at holde på vandet. Dette skyndes at sandjords korn er meget store, så vandet render lige igennem det, lidt ligesom en si.

Lerjord der imod er godt til at holde på vandet, fordi porrerne er så små, og ligger så tæt.

Lerjord er en god jord at dyrke, fordi den indeholder mange mineraler, og har en naturlig gødningskraft. Desværre er den ret besværlig, da den er tung, klæbrig og bliver langsom varm om foråret.

Istiden har sat sine præg i Danmark. Den sluttede for blot ca. 10.000 år siden og isen lå her i ca.

5000 år. Istiden slæbte meget godt med sig, så vi kan takke den for at vi har den gode jord i det meste af Danmark, sjælland osv. Især på Stevns er jorden god. Det betyder at på Stevns har landmændene generelt ikke særlig mange marker til deres gårde, fordi de simpelthen ikke har brug for dem. Et mindre stykke jord kan nemlig være til samme gavn, som måske 2 eller 3 marker i Vestjylland, hvor isen ikke nåede ned. I Vestjylland er jorden nemlig sandjord.

Her i efter året kan man også se at vandet mange steder lægger sig oven på jorden. Det skydes at mange steder er jordes vanddepoter allerede fyldt op, så der er kø ned af i systemet. Samtidig suger planterne heller ikke så meget vand op i rødderne.

Der hvor der er lerjord er drikkevandet også renere. Det er det fordi nedsivningsprocessen er langt længere end i sandjord. I sandjord løber vandet jo lige igennem.

Det er en af grundene til der er så meget debat omkring gødning og pesticider, nogle steder løber det jo med grundvandet direkte ned. Nogle steder når jorden heldigvis at optage de fleste STX 1.g

Materialer:

To metal ringe

Et kar med vand

Et stativ

Filterpapir

En sandjords prøve og en lerjords prøve

Avis papir

Udførelse af forsøget:

Side 2

[navn fjernet]

Geografi rapport omkring markkapacitet

Køge Gymnasium 1.b

2

Det første vi gjorde var at lave en sand og en jordprøve. Det gjorde vi ved at bilde noget tynd stof

på metalcylinderne så jorderne ikke ville falde ud når vi kom dem i vand. Derefter fyldte vi ca. 2/3

op med jord, samt vi beregnede rumfanget af det jord vi havde fyldt i (se beregninger længere nede). Da vi havde gjort det satte vi prøverne ned i en bakke, og hældte vand over dem indtil de var godt mættede. Hernæst fyldte vi et par cm vand i bakken. Vi lod prøverne stå nogle dage for at suge det sidste vand op, de nu havde kapacitet til at rumme.

Efter et par dage tog vi prøverne op og pakkede dem ind som en madpakke i avis papir. Her efter vejede vi dem, og kom dem i varmeskab i omkring 24 timer. Herefter tog vi dem ud, og vejede dem igen. De var selvfølgelig knastørre. Så smed vi jorden ud og vejede avis papiret. Nu kunne vi så beregne vægten af jordprøven samt vandindholdet.

Hypotese:

Jeg forventer at lerjord holder bedre på vandet, fordi ler partikler binder vand bedre, samt de er mindre. I sandjord derimod siver vandet lige igennem fordi kornstørrelsen er for stor.

Vandkapaciteten vil derfor være langt større hos lerjord end sandjord. Dette vil kunne ses efter forsøget.

Resultater:

Side 3

[navn fjernet]

Geografi rapport omkring markkapacitet

Køge Gymnasium 1.b

3

Jordtype Vægt af Vægt af Vægt af Vægt af tør jord Vægt af avis Vægt af vand

jordprøven + jordprøven jordprøven samt avis papir papir

avispapir efter uden avis papir efter varmeskab vandet er efter vandet er (tør jord) dryppet af dryppet af

Sandjord 153g 133g 108,5g 128,3g 19,8g 24,7g

Lerjord 135,1g 115,7g 70,8g 90,2g 19,4g 44,9g

Eks på udregning af vands vægt: Udregning af markkapacitet for 80,42 cm³:

Sandjord: 133-108,5 = 24,7g Sandjord: 24,7g: 133g * 100 % = 18,5 %
Lerjord: 115,7-70,8 = 44,9g Lerjord: 44,4g: 115,7g * 100 % = 30,7 %

Eks på udregning af den tørre jord: Udregning af jordens rumfang:

Sandjord: 128,3-19,8 = 108,5g R² * π * h = Rumfang cm³
Lerjord: 90,2-19,4 = 70,8g 3,2² * π * 2,5 = 80,42 cm³

Resultat bearbejdning:

Grafen viser de 2 jordtyper vi har beskæftiget os med i dette forsøg. Jordtype 1, som er sandjord og type 2 som er lerjord. Af grafen fremgår den % mængde vand pr cm3, i henholdsvis de 2 jordtyper.

Da vi har fået sandjords markkapacitet til de 18%, kan vi se det ikke helt stemmer med hvad den burde blive, procent afgivelsen ligger på 3%, men det betyder ikke det store, da den sand jord vi har målt på, kunne indeholde andet end rent sand, eller at det bare var en utrolig god sandjord vi havde fået fat på. Lerjord derimod passede perfekt ind i statistikken.

Markkapacitet

0

5

10

15

20

25

30

35

1 2

Jordtype

Vandindhold i %

vand/cm3

Side 4

[navn fjernet]

Geografi rapport omkring markkapacitet

Køge Gymnasium 1.b

4

Konklusion:

Ud fra dette forsøg har vi fundet ud af hvor meget henholdsvis sandjord, og lerjord har kapacitet til at indeholde. Vi har fundet ud af at sandjord holder dårligt på vandet, og lerjord holder bedre på det.

Det stemte med vores hypotese, da vi i forvejen også havde hørt en del om det (teori). Ved at lave dette forsøg fik vi så bekræftet dette.

I vores forsøg beregnede vi os til 18% vand i sandjord og 30,7% i lerjord. Det ligger faktisk rimelig tæt på hvad man normalt siger sandjords og lerjords kapacitet er. Eksperterne er kommet frem til at sandjord har en markkapacitet på 10-15% og lerjord 30-35%.

Fejlkilder:

De fejlkilder som kunne lave eventuelle afvigelser kunne være, som nogle grupper støtte på, at de da vi skulle tage jordprøverne op af jorden, gik bunden ud på cylinderen, så man ikke kunne arbejde videre med prøverne.

Andre fejlkilder kunne være evt. måle/beregningsfejl omkring rumfang, aflæsning mm.

Perspektivering:

Det jeg har lært omkring vandindhold i forskellige jordtyper, kan fx bruges til når man skal dyrke noget på markerne. Her er det godt at vide om jorden er god til at holde på vandet, eller dårlig, så den skal vandes meget. Dette har også betydning for hvilke planter der kan gro der. Fx i lerjord gror alting bedst, så her kan man plante stor set alt. Men fx på Jyllands sandede vestkyst er det bedst at dyrke græs til fx kvæg avl. Korn ville have svært ved at gro der, ikke kun pga. for lavt vandindhold i jorden, men også pga. manglende nærings stoffer, da de simpelthen ikke findes i samme mængder i sandjord.