SRO om mindste kvadraters metode i forbindelse med reaktionshastighed

Reaktionshastighed

Kemiske reaktioner forløber forskellige og med forskellige hastigheder. Definitionen på en reaktions hastighed kan beskrives ved Definitionen ovenover beskriver, at koncentrationen af stoffet A formindskes pr. tids enhed. En kemisk reaktion kunne eksempelvis se ud på følgende måde: A+2B→C+D A & B kaldes reaktanter og det er disse stoffer, der reagerer med hinanden og danner et nyt stof, altså et produkt. I det der sker en reaktion som denne, formindskes koncentrationen af A og B imens koncentrationen af C & D bliver større. Reaktionshastigheden afhænger altså af reaktanternes koncentrationer. En reaktion som denne kan beskrives som nedgangen i stofmængdekoncentration af en reaktant pr. tid, og kan derfor skrives ved udtrykket Reaktionshastigheden afhænger af flere forskellige ting fx: - Overfladeareal - Koncentration - Temperatur - Intensiteten af stråling - katalysator Overfladearealet har indflydelse på reaktionshastigheden, da et større areal giver en hurtigere reaktion. Fx reagere magnesium pulver meget hurtigere end magnesium spåner, hvilket skyldes at pulveret er fordelt på et større areal end spånerne er.

Samtidig har koncentrationen også indflydelse, og hvis hastigheden er proportional med stofmængdekoncentrationen får man at Hvor k kaldes hastighedskonstanten.

Derudover vokser reaktionshastigheden med temperaturen. Fx kan en gas blive opvarmet til flere hundrede grader, og derved tilføres molekylerne meget kinetisk energi, som medfører at molekylerne bryder elektronparbindingerne. En katalysator, der også kan kaldes en ”igangsætter”, er et stof der fremskynder en kemisk proces uden selv at blive forbrugt ved den. Sådan en katalysator kaldes også heterogen, da den forbliver fast stof både under og efter reaktionen. Hvis katalysatoren opløses i reaktionens blanding kaldes den homogen.

Fælles for alle variable er, at der skal ske en kollision for at en kemisk proces kan forløbe. Ved en kollision menes der et sammenstød mellem reaktanternes atomer, ioner eller molekyler. Ved et sådan sammenstød ændrer reaktanterne deres form og bindinger. Dog er det ikke alle sammenstød der fører til en kemisk reaktion, da det er nødvendigt at reaktanterne har en kinetisk energi, der er stor nok til at overvinde frastødningskraften mellem elektronerne. Den store energi som frastødningskraften udgør kaldes også reaktionens aktiveringsenergi, og er altså det stadie hvor reaktanterne har nok kinetisk energi til at overskride frastødningskraften.