Et eksempel fra STX 3.g

Mangan i te | Rapport

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Kemi A 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?

  2. 4 min

    Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?

  3. 4 min

    Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?

Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og journal i kemi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Kemi A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder kemi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kemi i gymnasiet.

Uddrag fra materialet

Mangan i te

Formål At bestemme indholdet af mangan i te Opstilling Teori Til dette forsøg skulle vi bruge forskellige standardopløsninger, som skulle have et volumen på 50 mL. For at kunne gøre dette, var det nødvendigt at beregne, henholdsvis hvor mange mL 0.0020 M KMnO og hvor meget vand vi skulle bruge. Dette gjorde vi ved hjælp af følgende formel: n = c V Vi brugte den oplyste aktuelle koncentration af MnO , da vi ved, at det gælder, at [MnO c(KMnO ), da de reagerer i forholdet 1:1. Vi startede med at regne det for standardopløsningen, hvor c = 0.025 mM: Herefter isolerede vi V i formlen og beregnede det nødvendige volumen af KMnO på følgende måde: Så vi skulle bruge 0.625 mL af stamopløsningen, så dette kunne vi bruge til at beregne, hvor meget vand vi skulle bruge: Der skulle altså bruges 49.375 mL vand til denne standardopløsning.

Denne metode brugte vi til at beregne volumenet af forholdsvis vand og KMnO i alle 5 standardopløsninger.

Sulfit er et reduktionsmiddel, og når vi nedsænker digellåget med asken ned i syreblandingen, hvilket skaber det sure miljø, reduceres Mn til Mn og sulfit omdannes til hydrogensulfat.

Følgende reaktion finder sted: Vi kan se, at der sker en reduktion af Mn, da stoffets oxidationstal går fra +III til +II, samtidig sker der en oxidation af svovl, da dette stofs oxidationstal går fra +IV til +VI. Reaktionen reagerer også med H O, hvilket gør det muligt at danne hydrogensulfat, afstemme reaktionen med H , da reaktionen finder sted i et surt miljø. Denne reaktion bruges til at sørge for, at alle mangan-ionerne er blevet omdannet til Mn , da man regner med at reaktionen forløber helt til højre. Dette skal gøres, da vi skal bruge Mn i vores endelige reaktion for at danne permanganat. Reaktionen, hvor vi omdanner mangan(II)ionerne til permanganat ved hjælp af periodat er følgende: Vi afstemmer reaktionen ved hjælp af oxidationstallene, og vi kan se, at I reduceres fra +VII til +V og Mn oxideres fra +II til +VII. For at sørge for at ladningen og antallet af O-atomer er ens på begge sider af reaktionen tilsætter vi H O og H , da denne reaktion også foregår i et surt miljø.

For at kunne bestemme den største molare absorptionskoefficient kan vi kigge på grafen for permanganats absorption, hvilket er den graf som vi ser her: Det vi ved …

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.