Et eksempel fra STX 2.g
Kontrol af Michael Strunge og Smil af Benny Andersen | Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Side 1 af 4
MICHAEL STRUNGE – K-O-N-T-R-O-L
Begrebet kontrol og dens betydning ligger dybt forplantet i mennesket, og har muligvis altid gjort det, bevidst eller ubevidst. Kontrol betyder iflg. Den Store Danske ’undersøgelse eller overvågning af nogen eller noget for at sikre at alt er i orden, og at der ikke foregår noget uønsket eller ulovligt’, og det er denne kontrol, som Michael Strunge gør op med i digtet ’K-O- N-T-R-O-L’ fra digtsamlingen SKRIGERNE! fra 1980.
Digtet består af otte strofer alle fortalt i 1. persons ental. Digtet er skrevet i kapitaler, ligesom resten af digtsamlingen, og giver derfor indtrykket af at være et opråb til læseren. Digtets sidste vers afsluttes endda med et udråbstegn, der underbygger dette. Udover brugen af det enkelte udråbstegn bliver der flittigt brugt anden tegnsætning, der i sig selv er med til at give digtet rammer og skabe kontrol, så at sige. Digtets form er tæt og kompakt og hver strofe har sit formål med at skabe en progression i tekstens handling, men når det er sagt så følger
stroferne ingen bestemt form og har næsten alle sammen ulige versantal^{1}.1. strofe er indledningen og handler om jeg’ets tilværelse som foster og nyfødt. Her beskrives hvordan fosteret allerede før det bliver født bliver udsat for kontrol i form af målinger og vejninger.
2. strofe beskriver jeg’ets skolegang, og hvordan fortælleren bliver udsat for kontrol i form af lektietjek. Efter vers 3 følger en sætning i parentes, der insinuerer at han blev slået, ’så [han] kunne mærke det hele vejen hjem’. Det efterfølges så af en bekræftelse i at ’det kunne jeg ikke’ og en efterfølgende årsag. Han kedede sig, og grunden til dette var, at hans intelligens var så stor, at han ikke havde evnen til at tilpasse sig og at han kedede sig. Dette fik et klasseskift som konsekvens.
I strofe 3 går jeg’et ud af skolen og hen på et kontor, hvor han skal kontrollere ’om penge og
tal og folk og den slags/nu var helt under kontrol’. Her bliver han selv en del af det, han før har
været offer under, men i strofe 4 vedkender han, at det ikke får ham til at kunne lide ordet eller begrebet kontrol bare en smule. Derimod lå hans interesse i at gå til koncert med de
1
Strofe 1: 7 vers, strofe 2: 13 vers, strofe 3: 5 vers, strofe 4: 8 vers, strofe 5: 5 vers, strofe 6: 12 vers, strofe 7: 4 vers, strofe 8: 6 vers.
Side 2
Side 2 af 4 stjerner der kontrollerede pladeindustrien, men også her er han selv udsat for kontrol i form af billetkontrollører.
’Desværre’ medfører det, at han bruger mere tid på koncerter end arbejde, i strofe 5, at han bliver fyret grundet lav mødeprocent. Denne strofe afsluttes med verset ’Jeg havde ikke helt
kontrol/over mine rettigheder’. At jeg’et ikke selv har kontrol over sine rettigheder gør at jeg’et
bliver magtesløs. For det er jo det, der ligger i ordet kontrol: at have magt i tilværelsen. Dette fravær af kontrol og magt forplanter sig videre i strofe 6 hvor jeg’et igen bliver sendt videre i systemet, som før fra klasse til klasse, men nu fra kontoret til arbejdsformidlingen. Modsat de andre steder hvor kontrol nærmest var en konstant, er det her fraværende, selvom de foregiver at skulle have kontrol over ham. Problemstillingen ligger i, at de ikke selv har
’kontrol over sagerne’. Dette mangel på system og orden er et problem for jeg’et, der lider af en sygdom: ’mit bankende hjerte var blevet til et tikkende ur’. Det er let at tænke på Michael Strunges egen sygdom. Michael Strunge var bipolar, eller maniodepressiv som det hed dengang, hvilket har angst som et grundlæggende symptom. Så når han skriver ’mit bankende hjerte’ henledes der selvfølgelig til angsten ligesom der i strofe 2 blev nævnt, at han kedede sig grundet sin begavelse. Også dette kan være et symptom på sygdommen (og selvfølgelig på mange andre ting). At dette medfører til en afskedigelse og arbejdsløshed kan naturligvis ses som en gave i det han pludselig fik tid til at lære at ’læse indenad og bagfra’, som der bliver nævnt i strofe 7.
Strofe 8 rammer konklusionen. Det at han har fået kontrol og orden på ’ordene og deres betydning’ gør, at han pludselig står med den lange ende. For når de vil kontrollere ham, vender han kontrollen om, og gør deres fordel til sin egen. ’Lort nok!’ er kontrol stavet bagfra, og er et tydeligt symbol på dette.
BENNY ANDERSEN - SMIL
At se jeg’et i digtet som Michael Strunge selv er nok ikke at ramme helt ved siden af. Det emmer af oprør og opgør med samfundet, der prøver at holde ham i snor, men han nægter.
Denne utilfredshed ses fx også i Benny Andersens digt ’SMIL’ fra digtsamlingen Den indre bowlerhat fra 1964.
Side 3
Side 3 af 4
I digtet er smilet en gennemgående figur på alt falsk, og følger ligesom ’K-O-N-T-R-O-L’ et forløb spændt ud over mere end et par år. Digtet består af 3 strofer hvor det første er 20 vers langt og de to sidste på henholdsvis otte og syv. I modsætning til ’K-O-N-T-R-O-L’ er der billedsprog i ’SMIL’ og kun ét enkelt punktum. Rytmen er også mere forudsigelig i modsætning til den i ’K-O-N-T-R-O-L’ . Dette skyldes selvfølgelig at digtet er skrevet i 1964 og lægger sig til hos den traditionelle modernisme i modsætning til 80’ernes post-modernisme, der var et opgør med de gamle idealer. Men når disse forskelle så er sat, så står det klart, at der kun er forskelle i selve formen. Stoffet og indholdet har meget tilfælles og ligger ikke fjernt fra hinanden.
I strofe 1 bliver jeg’et ’født med et vræl’ og ligeledes skrålede barnet under dåbsceremonien, når det blev stukket af en bi, og når det fik tæsk. Jeg’et lærte dog med tiden at blive ’gradvis mere dansk’ og ’smile til verden’. Dette smil skal blive hvor det er anbragt, da Danmark er smilets land, og ingen dårligdom skal vises, som der insinueres i digtet. Dette bliver hentydet
til i vers som ’går du fallit/blir du kørt over/bare smil/turister strømmer til/for at se smilende trafikofre/klukkende husvilde/kaglende efterladte//. Strofe 2 fortsætter dog i en anden dur.
For hvor alting før egentlig var fint mærker man nu en snært af sarkasme med de første to
vers: ’jeg kan ikke få mit smil af/undertiden vil jeg græde’. Dette giver billedet på noget falskt.
Der bliver holdt en facade oppe i form af smilet, og der er ikke mulighed for at ’protestere mod
andre smil/der dækker over råddenskab og blodtørst’. Der er ikke mulighed for at ’hænge med
skuffen’ for smilet ’rager ud som en kofanger [der] river hatte og briller af folk’. Når Benny Andersen bruger billedet kofanger gør han det fordi, at en kofangers formål er at støde folk væk. Ligesom smilet er det en beskyttelse, der skal fjerne dem, der kommer for tæt på. Dette er dog en kontrolsløs beskyttelse, da der jo ikke bliver skelnet med hvem man støder væk.
Denne mangel på kontrol viser sig også i, at han ikke kan få smilet væk. Han har ikke kontrol over smilet, smilet har kontrol over ham. Her opstår der en lighed med ’K-O-N-T-R-O-L’ af Michael Strunge for ligesom jeg’et i Strunges digt søger efter kontrol, gør jeg’et det i ’SMIL’, men i tredje og sidste strofe er denne søgen på kontrol dog mislykkedes. For han bærer sit smil med et smil. Han vil ikke tilkendegive, at smilet for ham er en byrde, et åg formet som en halvmåne, så han skjuler den første facade med endnu én. Strofen slutter med ’jeg er borger i
smilets land/det er ikke spor morsomt’, og her bliver der lagt låg på. Søgen efter kontrol slog
fejl.
Side 4
Side 4 af 4
ANDERSEN OG STRUNGE
I ’SMIL’ er afslutningen sørgelig og næsten ynkelig, og står i skarp kontrast til Strunges hvor jeg’et står med ret ryg og er stolt. At ’SMIL’ fokuserer på den sørgelige og lidt ynkelige mand mistænker jeg også for, at stå i forhold til en generel tendens i 50’erne og 60’erne. Den følsomme mand var i fokus i fx Bukowskis og Kerouacs tekster. Med følsom mener jeg ikke romantikkens idealer, men mere den mand, der har det hårdt, der ikke selv kan gøre for det, og som ser verden gennem sorte briller. Her står 80’erne i kontrast for her er der opgør med forældregenerationen og den modernistiske digterstil. Strunge har intet at være flov over og ser sig hævet over de dele af befolkningen, der køber brugsdigte og bestsellerlitteratur. I samme omgang er han hævet over det konventionelle samfund, som der bliver beskrevet i digtet. Det morsomme er selvfølgelig at Benny Andersen og Michael Strunge gør oprør mod det samme gennem digtene, for selvom jeg’et i ’SMIL’ ikke får succes i sin stræben efter kontrol, så skinner det tydeligt i digtet hvad Benny Andersen vil med det. Han vil have at danskerne skal tage smilet ind og vedkende sig tristessen da den er en del af livet. Man får ikke kontrol af at skubbe tingene væk, men får kun en illusion derom. Hvis vi giver os lov til at tage smilet af og giver os lov til at lade halvmåneåget glide af vores skuldrer, kan vi også stå stolte og ranke som jeg’et i ’K-O-N-T-R-O-L’. Der er lort nok og der er ingen grund til at bidrage med mere.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.