Mens vi endnu har den & Til storbyens pris | Analyse

Side 1

3.y

Holstebro Gymnasium og HF

Side 1 af 3

Digtanalyse af ”MENS VI ENDNU HAR DEN” og ”Til

Storbyens Pris”

De to digte ”MENS VI ENDNU HAR DEN” af Knud Sørensen og ”Til Storbyens Pris” af

Dan Turéll er på mange måder slående forskellige, men handler samtidig om den samme problemstilling; overgangen fra gammelt til nyt. Knud Sørensen skriver i 1980 om den vidunderlige natur, om sit landbrug og om sin frygt for at miste dette til den frembrusende industrialisering, hvorimod Dan Turèll i 1977 hylder den moderne storby med dets rå beton, cement og neonoplyste gader.

Knud Sørensens digt er skrevet om en mandlig 3. person ental, nærmere bestemt en bondemand. Digtet handler om hans rutineprægede livsstil, og hvor meget han holder af, nærmest elsker, naturen og sine marker med deres afgrøders årlige cyklus. I digtet er hans landbrugs cyklus delt op i de fire årstider, og måden, hvorpå de kronologisk bliver opremset, bekræfter hans nærmest anti-stressende hverdag: Vers 1-5:

”Sådan kan han stå og glæde sig over den græsdækkede jord over kornet, roerne, frøafgrøderne, sådan kan han stå og glæde sig over den jord som frosten mørner om vinteren”

I digtet er der kun anvendt et enkelt punktum som afslutning, og digtet fremstår derfor som én lang sætning. Dette kombineret med en hyppig brug af mørke vokaler(a, o, u, æ, ø, å)(markeret som understreget i ovenstående uddrag fra digtet) bevirker, at digtet får en utrolig langsom kadence samt en tyngde og en ro, der er med til at karakterisere bonden og hans livsanskuelse. Selvom digtet kun beskriver naturen, skinner bondens fascination af denne konservative cyklus tydeligt igennem, og at det ikke kun er naturens gang, der forløber stille

og roligt, men også hans eget liv, ses i de sidste fire vers af digtet: vers 13-17: ”sådan // kan
han stå og drømme // time efter time //sådan kan han stå og tænke // på sig selv.”

I de to sidste vers skrives det helt tydeligt, at bonden benytter naturen til at finde sig selv, og sammen med digtets generelle ro og dybde får denne bevidsthed om sig selv ham til at virke

Side 2

3.y

Holstebro Gymnasium og HF

Side 2 af 3 som en meget afklaret personlighed. Titlen af digtet antyder dog en snert af uro i hans sind.

”MENS VI ENDNU HAR DEN” må for bonden anses som hans frygt for at miste den fredsfyldte natur til en larmende udvikling og effektivisering af de vide marker og store skoves dybe, stille ro.

Dan Turèlls ”Til Storbyens Pris” er en kortprosatekst skrevet i spalter. Prosaen er skrevet uden dialog og uden indblanding eller beskrivelse af andre karakterer og kombineret med, at det benytter sig af flere forskellige personlige stedord, nemlig både jeg, du og vi, får det

teksten til at virke som en tale/monolog. En tale om digter-jegets fascination af og kærlighed

til storbyens availabilitet og anonymitet, der er så inderlig, at teksten næsten fremstår som en direkte kærlighedserklæring.

Dan Turèll starter med at sætte by-livets fordele op over for land-livet, og allerede her lægges der nogle klare linjer for resten af digtets holdning og provokerende skrivestil:

”Og desuden når den sol er gået ned ved Vesterhavet, hvad gør man så? Så går man hjem. Fra hjørnet af Vesterbrogade er der dog en del andre muligheder.”(spalte 1 vers 9-12) Han skriver i et ungdommeligt og moderne sprog med mange engelske ord, der er med til at give et indtryk af digter-jegets fascination af storbyen:

”Røgede makreller? Derovre. New Orleans-jazz? Den vej. Hurtigt knald? Lige ud. Små blå søm? Til højre. Voldsfilm? Til venstre.” (spalte 2 vers 20-22)

Dette citat er samtidig et af de mest effektive litterære virkemidler, som Dan Turéll gennem hele teksten benytter sig meget af. I dette tilfælde er det opremsningens evne og brugen af mange punktummer og spørgsmålstegn i form af call-response, der er med til at underbygge storbyens tempo ved simpelthen at sætte læsetempoet helt i vejret. Samtidig viser det, hvordan det i storbyen er muligt at finde alt lige fra små blå søm til New Orleans-jazz.

Desuden er der flere steder brugt allitterationer, f.eks. i spalte 2 vers 40 – spalte 3 vers 1:

”fremmegjorte forpestede forurenede sindssyge schizofrene storby”, der også bevirker til et hurtigt læsetempo og dermed til, hvor meget og hvor hurtigt det sker i storbyen.

Ud over digter-jegets hang til storbyens tempo elsker han alle de nye muligheder, den har med sig. Det er disse muligheder Turèll beskriver med ordet availabilitet, som han har hentet fra det engelske available, der betyder til-rådighed-stående. I modsætning til det rolige

Side 3

3.y

Holstebro Gymnasium og HF

Side 3 af 3 landlivs, for digter-jeget, meget begrænsede muligheder, er der i storbyen alt, hvad hjertet kan begære af ”stimuli, sansninger, sensationer.” (spalte 2 vers 20), og dette gør det muligt aldrig at være nødt til at begrænse ens behov og lyster. Hvis du f.eks. bliver ”træt af dig selv”(spalte 1 vers 19-20), er der i det lille landsbysamfund ikke så meget at gøre ved det, for hver gang du træder uden for din dør, kommer du konstant til at skulle stå til ansvar for dine handlinger over for folk, du kender. I storbyen derimod eksisterer fænomenet anonymitet, der gør det muligt blot at gå tre gader hjemmefra, og så aner folk ikke, hvem du er, og umiddelbart er de for den sags skyld også ligeglade. Du kan således altid skabe en ny identitet og starte på en frisk, for blot rundt om den næste gadehjørne er der ingen, der har noget kendskab eller nogen fordomme mod dig.

De to teksters handlinger er dybt forskellige: Knud Sørensens digt beskriver en konservativ bondemand, der elsker naturens stille og rolige cyklus med dens næsten uændrede gentagelser af naturens gang, og som frygter for udviklingen og industrialiseringen. Dan Turélls kortprosa er derimod en hyldest til storbyens availabilitet og anonymitet, og han bruger landsbyen som et negativt modstykke til den fantastiske udvikling, han bare ikke kan få nok af.

Når dette så er sagt, er teksterne på mange måder ens. Begge tekster er

kærlighedserklæringer til henholdsvis landsbyer og storbyer/miniature-storbyer, og selvom

både form og skrivestil er meget forskellig, har forfatterne formået at finde lige præcis den opskrift på en litterær tekst, der bedst underbygger digter-jegenes meninger og følelser til de beskrevne miljøer.