Et eksempel fra STX 3.g

Mens vi endnu har den & Til storbyens pris | Analyse

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Dansk A 3 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Digtanalyse af ”MENS VI ENDNU HAR DEN” og ”Til
  • Storbyens Pris”

Uddrag fra opgaven

3.y

Digtanalyse af ”MENS VI ENDNU HAR DEN” og ”Til

Storbyens Pris”

De to digte ”MENS VI ENDNU HAR DEN” af Knud Sørensen og ”Til Storbyens Pris” af Dan Turéll er på mange måder slående forskellige, men handler samtidig om den samme problemstilling; overgangen fra gammelt til nyt. Knud Sørensen skriver i 1980 om den vidunderlige natur, om sit landbrug og om sin frygt for at miste dette til den frembrusende industrialisering, hvorimod Dan Turèll i 1977 hylder den moderne storby med dets rå beton, cement og neonoplyste gader.

Knud Sørensens digt er skrevet om en mandlig 3. person ental, nærmere bestemt en bondemand. Digtet handler om hans rutineprægede livsstil, og hvor meget han holder af, nærmest elsker, naturen og sine marker med deres afgrøders årlige cyklus. I digtet er hans landbrugs cyklus delt op i de fire årstider, og måden, hvorpå de kronologisk bliver opremset, bekræfter hans nærmest anti-stressende hverdag: Vers 1-5: ”Sådan kan han stå og glæde sig over den græsdækkede jord over kornet, roerne, frøafgrøderne, sådan kan han stå og glæde sig over den jord som frosten mørner om vinteren” I digtet er der kun anvendt et enkelt punktum som afslutning, og digtet fremstår derfor som én lang sætning. Dette kombineret med en hyppig brug af mørke vokaler(a, o, u, æ, ø, å)(markeret som understreget i ovenstående uddrag fra digtet) bevirker, at digtet får en utrolig langsom kadence samt en tyngde og en ro, der er med til at karakterisere bonden og hans livsanskuelse. Selvom digtet kun beskriver naturen, skinner bondens fascination af denne konservative cyklus tydeligt igennem, og at det ikke kun er naturens gang, der forløber stille og roligt, men også hans eget liv, ses i de sidste fire vers af digtet: vers 13-17: ”sådan // kan han stå og drømme // time efter time //sådan kan han stå og tænke // på sig selv.”

I de to sidste vers skrives det helt tydeligt, at bonden benytter naturen til at finde sig selv, og sammen med digtets generelle ro og dybde får denne bevidsthed om sig selv ham til at virke 3.y som en meget afklaret personlighed. Titlen af digtet antyder dog en snert af uro i hans sind. ”MENS VI ENDNU HAR DEN” må for bonden anses som hans frygt for at miste den fredsfyldte natur til en larmende udvikling og effektivisering af de vide marker og store skoves dybe, stille ro.

Dan Turèlls …

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm