Klokker af Niels Lyngsø | Analyse

Side 1

Guldnotat til ”Mennesket i naturen”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1 SPROG .......................................................................................... 9 NOTEPAPIRET ................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 1 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 2

STX 3.g

RESUMÉ .................................................................................. 2 INDGANGSVINKLER ................................................................. 2 Naturen .................................................................................. 2 Vand ....................................................................................... 3 Digteren og inspirationen ....................................................... 3 ANALYSE OG FORTOLKNING AF NOVELLEN .............................. 3 ANONYM FORTÆLLER, TID OG STED ..................................................... 3 Ingen steds- eller tidsmarkører .............................................. 3 Anonym jegfortæller .............................................................. 3 OVERGANGSSITUATIONER OG OMVENDTE BILLEDER ................................ 4 Overgangssituationer ............................................................. 4 Omvendte billeder .................................................................. 5 MENNESKET I NATUREN .................................................................... 6 Naturen og kulturen ............................................................... 6 Helhedsbillede ........................................................................ 7 Naturen påvirker menneskene ............................................... 8 KOMPOSITION ................................................................................ 8 TEMAER ........................................................................................ 9 PERSPEKTIVERING TIL SCHACK STAFFELDTS VED SØEN ........... 10

NYTTIG VIDEN OM FORFATTEREN A. Q. SCHACK VON STAFFELDT ............ 10 Liv og forfatterskab .............................................................. 10 SAMMENLIGNENDE ANALYSE OG FORTOLKNING ................................... 10 Sprog ..................................................................................... 10 Naturopfattelse .................................................................... 11 Længsel efter naturen .......................................................... 11 Tip: For at springe til et sted i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge på citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, citater og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i

en analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde

alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender

noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da til vejledningen til litterær artikel her og analysemodel til novelle her.

Side 3

2

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Forfatteren: Niels Lyngsø

Liv og forfatterskab

• Niels Lyngsø er født 1968

• Lyngsøs poesi tager ofte udgangspunkt i den kognitive filosofi, der er en filosofisk overvejelse om, hvordan den menneskelige erkendelse fungerer.

• Han vil gerne skrive digte uden et centralt ”jeg”, der organiserer de ting, der sker i digtet, men digte, der i stedet består af bevidsthedsstrømme.

• For Niels Lyngsø er ”stof” et helt centralt ord. Han har selv sagt: ”Det, jeg vil forsøge at gøre, er at tænke og tale med verden, altså med selve det stof, som også digtningen efter

min mening må tage udgangspunkt i”^{1} (p. 475).

• Force majeur som ”Klokker” er fra, har fokus på eksistentielle

temaer som fødsel og død, kærlighed og tab^{2}.

Resumé

I det lyriske prosastykke ”Klokker” ligger jegfortælleren på stranden sammen med en anden person. Solen er lige gået ned, da de bliver

1

Red. Fibiger og Lütken Litteraturens Veje (2009, 2. udg.), p. 475

2

Red. Fibiger og Lütken Litteraturens Veje (2009, 2. udg.)

vækket af lyden af regnen, der begynder at falde. Der beskrives et sceneri, hvor der er en blanding af lys, vand, varme og lyd i regnen, der falder ned ude over havet. Jegfortælleren opdager, at der er ansigter

gemt i regndråberne og tror, det er hans/hendes eget spejlbillede,

indtil det går op for vedkommende, at det er alle mulige andre ansigter i alle slags sindstilstande fra alle verdenshjørner. Langsomt begynder regnen at stilne af, og himlen bliver klar igen, så det ser ud som om, det er stjernerne, der falder ned.

Indgangsvinkler

Naturen

Du kan vælge at have dit overordnede fokus på naturen. Vælger du dette bør du overveje:

• Har man forskellige forhold til naturen, når man kommer henholdsvis fra landet og fra byen?

• Har menneskets forhold til naturen ændret sig gennem tiden?

• Føler mennesket sig over- eller underlegent naturen, og hvad mener du er mest berettiget?

• Hvordan skildrer man bedst naturen?

Side 4

3

Vand

Du kan overveje at fokusere på vand. I den forbindelse kan du tage stilling til:

• Hvilke kognitive metaforer kan der tillægges vand, og hvad får ordet dig til at tænke på?

• Vand har også en symbolsk betydning i form af renselse, hvordan kan man bruge det i forhold til digtet?

• I den Freudianske psykoanalytiske tolkning kan vand betyde følelser. Hvordan passer dette ind?

Digteren og inspirationen

Du kan også vælge at fokusere på digteren og på den måde, man finder inspiration på. I så fald kan du overveje:

• Er der situationer, hvor man lettere får inspirationer eller ideer end andre? Fx i afslappende naturomgivelser?

• Hvordan har vores syn på digteren og hans/hendes rolle

udviklet sig?

• Er man født til at være digter/forfatter, eller er det en evne,

man kan udvikle?

• Er der personer i vores samfund i dag, der har en særlig indsigt eller evne til at opnå indsigt?

Analyse og fortolkning af novellen

Anonym fortæller, tid og sted

Ingen steds- eller tidsmarkører

Alle de markører, der sædvanligvis fastsætter tiden og stedet er fraværende i stykket.

Nutiden

Der er ikke nogen markører om, hvilken historisk tid, det foregår i.

Handlingen udspiller sig efter solnedgang, men det kunne være en hvilken som helst solnedgang på et hvilket som helst historisk tidspunkt.

Sted

Der er heller ikke nogen konkret geografisk stedsmarkør. Læseren får at vide, at ”handlingen” udspiller sig på en strand, men det kunne være en hvilken som helst strand.

Anonym jegfortæller

Den anonyme jegfortæller

Jegfortælleren i digtet er både køns-, navne- og identitetsløs. Læseren får intet at vide om hverken jegfortællerens fortid eller fremtid eller andre karaktertræk, der kunne hjælpe til at identificere jegfortælleren.

I stedet er det, der skildres, et øjebliksbillede i nuet.

Side 5

4

Fortæller

Stykket skildres fra en 1. persons jeg-fortæller.

Synsvinkel

Synsvinklen er hovedpersonen og jegfortællerens. På et tidspunkt inddrages der et ”vi” i digtet, og synsvinklen bliver både jegfortællerens eget og den anden persons, da de begge ser op mod himlen og tror, de ser deres eget spejlbillede i dråberne:

”Først troede vi regndråberne glimtvis spejlede vores egne ansigter […]” (p. 12, ll. 13-14).

Anonymitetens betydning

Det, at både jegfortællerens identitet samt tid og rum ikke bliver klarlagt, skaber en forestilling om, at det kunne være hvor, når og hvem som helst, stykket handler om. Dermed skabes et åbent rum, hvor der er overladt meget til læserens fortolkning. Det bliver også nemmer at føle sig som en del af stykkets handling, fordi det kunne

være både en kvinde/en mand, en gammel/en ung, en strand i
Europa/en strand i Amerika, en tid for 50 år siden/en tid nu eller noget

helt andet, der er tale om.

Overgangssituationer og omvendte billeder

Overgangssituationer

I det lyriske prosastykke udspilles flere forskellige overgangssituationer, der er vigtige at se nærmere på. Der er tale om både en tids-, steds- og menneskelig overgangssituation i digtet.

Tidsmæssig overgangssituation

I første linje af prosastykket, etableres en tidsmæssig overgangssituation i kraft af, at situationen udspiller sig ved solnedgang. Situationen er dermed midt mellem dag og nat:

”Straks efter solnedgang […]” (p. 12, l. 1).

Stedsmæssig overgangssituation

Jegfortælleren og ”vi’et” ligger på stranden. Dette er et sted, der forbinder jorden og havet og er dermed et overgangssted mellem vand og land:

”Vi lå og sov på stranden […]” (p. 12, ll. 1-2).

Mennesket i en overgangssituation

Det er ikke kun tids- og stedsmæssigt, der udspiller sig overgangssituationer i stykket. Menneskene, der er der, er lige vågnet, hvilket betyder, at de er i overgangssituationen mellem vågen og sovende tilstand eller mellem virkelighed og drøm:

Side 6

5

”Vi lå og sov på stranden og blev vækket af den ringlende lyd” (p.

12, ll. 1-2). (p. 12, l. 8).

Overgangssituationernes betydning

Jegfortælleren befinder sig både tids-, steds- og bevidsthedsmæssigt i en overgangssituation, og det kan betyde flere ting. Det kan være et

billede på, at han/hun er på vej mod en erkendelse af noget nyt eller i

en ny livsfase. Det kan også forklare, hvorfor mange af de efterfølgende billeder virker flimrende og forvirrende. Jegfortælleren er på kanten mellem drøm og virkelighed, og det er også i dette mellemrum, digtets indhold er skildret. Måske skal mange af billederne snarere opfattes som drømmebilleder end noget, der reelt sker.

Omvendte billeder

Mange af billederne i stykket er vendt op og ned og er spejlet, så de optræder på en ny og anderledes måde i forhold til det, vi er vant til.

Samsansning eller synæstesi

Synæstesi betyder samsansning dvs. at to eller flere forskellige sanser bliver sat sammen. Det kan fx være, at man kan smage noget, man normalt kun kan høre osv. Der er flere eksempler på brug af dette i digtet:

• Regndråber kan tænde gnister: ”Hver enkelt regndråbe tændte en gnist” (P. 12, l. 3).

• Melodier kan bevæge sig i rundkreds: ”melodier cirkulerede”

• Skyer kan både larme og lyse: ”øredøvende og gennemlyste skyvæv” (p. 12, ll. 8-9).

• Dråber kan lyse: ”lysende dråber” (p. 12, l. 11).

• Klokker kan være bløde: ”bløde klokker” (P. 12, l. 11)

• Lys kan skumme: ”skummede af lys” (p. 12, l. 22).

• Dråber kan slå gnister: ”gnistrende dråbe” (p. 12, l. 23).

Det gør, at læseren får en oplevelse af, at alle sanseniveauerne blandes sammen. Det bliver svært at orientere sig, fordi det genkendelige sanseapparat vendes på hovedet, og ting, vi normalt forventer, siger en lyd, lige pludselig kan lyse, og omvendt.

Personerne vågner ved solnedgang

Jegfortælleren og den anden person ligger og sover ved stranden, men bliver vækket af regnen, da solen går ned. Der er et hvidt lys ude over havet, selvom solen netop er gået ned. Det virker som om, der er byttet om på dag og nat, eller at tiden ikke har nogen betydning.

Menneskene i stykket sover om dagen og bliver vækket, når det er ved at blive nat.:

”Straks efter solnedgang begyndte det at regne ude over havet. I lå og sov på stranden og blev vækket af den ringlende lyd. Et kridthvidt lys dansede over havsletten” (p. 12, ll. 2-3).

Side 7

6

Spejlbillede

Det virker som om, sceneriet bliver et spejlbillede, og der hænger en omvendt kornmark af lysende stråler fra skyerne:

”til sidst hang der fra skyerne en omvendt kornmark af lysende strå” (p. 12, ll. 6-7).

Mennesket i naturen

Du bliver i opgaveforlægget særligt bedt om at fokusere på mennesket i naturen, når du foretager din analyse og fortolkning. Derfor er det et aspekt, du skal fokusere ekstra meget på.

Naturen og kulturen sammenlignings- eller referencemuligheder end de, der er kendt fra I stykket blandes både naturelementer og kulturelementer, selvom ”handlingen” foregår i naturen.

Naturen sammenlignes med kunstige kulturelementer

Selvom stykket udelukkende handler om naturen og en oplevelse, hvor jegfortælleren ligger på stranden, er der flere sammenligninger med hverdagslige fænomener, der ikke stammer fra naturen. I den ældre digterkunst især fra romantikken, brugte digterne ofte naturen som det, andre ting blev sammenlignet med. Her er det omvendt: Naturen sammenlignes med kulturen og dens fænomener. Dette er der flere eksempler på:

• ”[…] blev vækket af den ringlende lyd” (p. 12, l. 2).

• ”[…] der var en klirren som af glas der i ét væk knustes” (p. 12,

l. 4).

• ”regntovene” (p. 12, l. 6).

• ”omvendt kornmark” (p. 12, l. 6).

• ”alle tænkelige melodier cirkulerede” (p. 12, l. 8).

Opfattelse af naturen

Sammenligningerne af naturen med kultur- og hverdagsfænomener, fortæller noget om, hvordan det moderne menneske oplever naturen.

Mennesket, der er vant til at færdes indenfor og i byen har ikke andre den moderne verden, og derfor er det dem, naturen sammenlignes med.

Jegfortælleren ser mennesker i naturen

Da jegfortælleren ligger på stranden og kigger på regndråberne, ser

han/hun mennesker i dem. Dette viser, at mennesket har svært ved

kun at se natur i natur, men at mennesket er et egocentreret væsen, der fører sit eget billede over på naturen:

”Først troede vi regndråberne glimtvis spejlede vores egne ansigter, men efterhånden gik det op for os at det var andre ansigter, mange ansigter, alle sammen forskellige. I hver eneste dråbe var der et ansigt […]” (p. 12, ll. 13-16).

Side 8

7

Naturen antropomorficeres

Naturen bliver levende- og menneskegjort på flere måder. Dette er der mange eksempler på fx:

• ”Et kridthvidt lys dansede” (p. 12, ll. 2-3).

• ”Hver enkelt regndråbe tændte” (p. 12, l. 3):

• ”Bygen vandrede” (p. 12, l. 7).

Dette er også et billede på, at mennesket bedst forstår og begriber naturen gennem sig selv og sit eget billede.

Titlen ”Klokker”

Prosastykket hedder ”Klokker”, hvilket er en henvisning til regndråberne, som jegfortælleren oplever som små klokker, der falder ned. Også dette er et billede fra kulturens verden:

”Langsomt åbnede jeg øjnene og så op i de lysende dråber der faldt som små bløde klokker fra himlen” (p. 12, ll. 10-12).

Helhedsbillede

Selvom stykket indeholder mange opsplittede elementer og ting, der normalt ikke forbindes med hinanden eller passer sammen, sker der alligevel en sammensmeltning og en forening på flere niveauer.

Alting smelter sammen

Det virker som om, himmel og hav går i ét, idet bygen bevæger sig ind over landet. På den måde virker det som om, hele landskabet og alle de modstridende elementer bliver forenet.

”Bygen vandrede ind over land, og stranden blev oplyst” (p. 12, l.

7).

Ild sammen med vand

I stykket indgår alle de fire elementer vand, ild, luft og jord (sand), og de bliver forenet. Vandet løber fra himlen ned mod havet og stranden og gør, at landskabet smelter sammen. Ild og vand er elementer, der normalt ses som uforenelige. Vand bruges til at bekæmpe ild, men i digtet bliver de sat op ved siden af hinanden, som om, de godt kan eksistere sammen. Dette går i modstrid med hverdagslogikken, men i digtet fremstilles det som en sammensætning, der naturligt finder sted:

”det var ild og vand i ét” (p. 12, l. 9).

Forening i naturen

Det er ikke kun landskabet, der smelter i et, men da de to personer ser op i himlen, ser de alle mulige forskellige ansigter afspejlet i regnen.

Det virker som om, hele verdenens befolkning og alle menneskerne fremtræder for dem i regnen på én gang:

Side 9

8

”I hver eneste dråbe var der et ansigt, og der var kvinder og mænd i alle aldre fra alle egne af verden. Der var alle sindstilstande, glæde, vrede, tungsind, panik; et helt galleri af menneskelige humører” (p. 12, ll. 16-19).

Naturen påvirker menneskene

Naturen påvirker menneskene, får dem til at filosofere og give dem en følelse af sammensmeltning.

Naturen får dem til at filosofere

Efter jegfortælleren og den anden person har fået øje på alle ansigterne i regndråberne, taler de om alle de, der er forsvundet i tidens løb. Dermed får naturen dem til at filosofere over livets flygtighed:

””Vi talte om de talløse ansigter som gennem tiden var blevet tabt i søer og vandløb, opløst af krusninger og ført bort af strømmen; var det dem som nu havde rejst sig af havet?” (p. 12, ll. 19-21).

Sammensmeltning i slutbilledet

I det afsluttende billede i stykket er det kun enkelte regndråber, der falder ned, og derfor ser det ud som om, det er stjernerne, der falder.

Dette billede er den endelige sammensmeltning af alting, hvor man ikke kan skelne mellem hvad, der er himmel, og hvad der ikke er, og hvad der er i bevægelse, og hvad, der står stille:

”Til sidst faldt kun en enkelt gnistrende dråbe her og der, og da var himlen allerede klar igen, så det næsten så ud som om det var stjernerne der faldt” (P. 12, ll. 23-25).

Komposition

Kompositorisk inddeling

Stykket er kun på 25 linjer, men alligevel er der en kompositorisk udvikling, og man kan inddele digtet i 3 faser:

1) l. 1-9: Stranden med den begyndende regn

2) l. 9-21: Jegfortællerens refleksioner

3) l. 21-25: Regnen aftager

Mennesket og naturen

I stykker befinder jegfortælleren sig midt i naturen. Det er især i midten af stykket, at det menneskelige kommer frem og bliver det centrale. I 2. faseinddeling er der rigtig mange stedord som:

• ”vi” (p. 12, l. 9, 12, 13 og 19)

• ”mit” (p. 12, l. 10)

• ”jeg” (p. 12, l. 10)

• ”dig” (p. 12, l. 12)

• ”vores” (P. 12, l. 14)

• ”os” (p. 12, l. 15)

• ”dem” (p. 12, l. 21)

Side 10

9

I den første og sidste fase er der kun ét stedord. Denne forskel indikerer, at stykket er komponeret, så det bevæger sig fra naturen, ind mod menneskene og ud mod naturen igen.

Sprog

Lyrisk sprogbrug

Stykket er meget komprimeret, og der står mange ting på meget få linjer. Derfor er hver eneste sætning og hvert eneste ord velvalgt og intet overladt til tilfældighederne.

• Der er selvkomponerede ord som ”regntovene” (p. 12, l. 6)

• Poetisk sprogbrug med ord som ”solnedgang” (p. 12, l. 1),

”Havet” (p. 12, l. 1) og ”stjernerne” (p. 12, l. 25)

• Lydbetonede ord: ”ringlende lyd” (p. 12, l. 2), ”klirren” (p. 12, l.

4), ”melodier cirkulerede” (p. 12, l. 8).

• Ord forbundet med det, man kan se: ”kridhvidt lys” (p. 12, l. 2), ”tændte en gnist” (p. 12, l. 3), ”stranden blev oplyst” (P. 12, l.

7).

• De synæstesiske billeder er også et lyrisk greb fx: ”lysende dråber”(p. 12, l. 11), ”bløde klokker” (P. 12, l. 11), ”skummede af lys” (p. 12, l. 22).

Moderne lyrik

Der er tale om moderne lyrik, der er sat op i én stor blok, men indeholder fragmenterede opbrud og sætninger, hvor der er opremsninger: ”Der var glimt af øjne, ører, næser, panderynker, læber og tænder” (p. 12, ll. 12-13).

Lange og korte sætninger

Der er skiftevist gjort brug af korte og lange sætninger, der gør, at læseren fokuserer ekstra meget på de korte, fordi der lægges ekstra meget tryk på dem. Fx:

”Bygen vandrede ind over land, og stranden blev oplyst; alle tænkelige melodier cirkulerede i det øredøvende og gennemlyste skyvæv, det var ild og vand i ét, og vi blev gennemblødte, varme.

Vi lagde os ned. Regnen ramte mit ansigt.” (p. 12, ll. 7-10).

Temaer

Stykket bearbejder mange temaer, men du kan vælge at inddrage dem, du synes er mest centrale:

• Menneskets opfattelse af naturen

• Menneskets måde at skildre naturen på

• Menneskets selvopfattelse

Side 11

10

• De forskellige elementer • Staffeldts tro på panteismen: troen på den guddommelige

• Forgængelighed

Perspektivering til Schack Staffeldts Ved Søen

Du bliver i opgaveforlægget bedt om at perspektivere ”Klokker” til Sammenlignende analyse og fortolkning ”Ved Søen”. Der er mange forskellige måder at gribe dette an på, men vi giver her vores bud.

Nyttig viden om forfatteren A. Q. Schack von Staffeldt

Liv og forfatterskab I Niels Lyngsøs ”Klokker” er der som beskrevet et moderne sprogbrug. I

• Schack Staffeldt () lægger sig til den tidlige romantiks platoniske idégrundlag, der stammer fra Platon. Det er ideen om, at ideernes verden er splittet fra den sanselige og, at menneskene har oplevet et fald fra ideernes verden.

• Staffeldt fremstiller i stram og enkel form de universalromantiske kerneforestillinger. Tanken er bl.a., at kunstneren har en særlig privilegeret status til at få glimtvis indblik i den højere, guddommelige ideverden. Kunstneren rummer en gnist af det guddommelige.

• I den form for romantik, som Staffeldt hører under, har man e forestilling om, at kunstneren længes mod at se ind i den højere idealverden. Det kan ses som en stræben tilbage mod en mytisk guldalder, hvor guderne gik på jorden, og splittelsen mellem de to verdener endnu ikke var fuldbyrdet.

besjæling af alt i naturen og, at naturen har en iboende guddom.

Sprog

Der er stor forskel på sproget i de to tekster.

Moderne vs. Gammelt sprogbrug

”Ved Søen” er der omvendt gjort brug af gammeldags sprog og sætningsopstilling. Det er der flere eksempler på:

• Gammeldags- og omvendt ordstilling: ”Mig synes at […]” (p.

13, l. 2), ”I underlig Længsel vil jeg bortdøe” (p. 13, l. 4), ”Mig vinker […]” (p. 13, l. 5), ”Mit reenere Selv tilhvidsker mig saa”

(p. 13, l. 10), ”Min Aand sig løsner […]” (p. 13, l. 14), ”Mig synes at Guder og Mennesker gaae” (p. 13, l. 15)

• Gammeldags stavemåde: ”medens” (p. 13, l. 1) ”ogsaa” (p. 13,

l. 2), ”skulde” (p. 13, l. 2) ”Søe” (p. 13, l. 3), ”bortdøe” (p. 13, l.

4), ”reene Blaae” (p. 13, l. 9 og 16), ”Aand” (p. 13, l. 14)

”meere” (p. 13, l. 14) ”gaae” (p. 12, l. 15).

• Gammeldags ordvalg: ”bortdøe” (p. 13, l. 4); ”Gestalt” (p. 13, l.

8), ”tilhvidsker” (p. 13, l. 10).

Side 12

11

• Navneord skrives med stort begyndelsesbogstav: fx ”Bølger”

(p. 13, l. 1), ”Søe” (p. 13, l. 3).

Rim og form

I ”Klokker” er der ikke nogen rim, og prosastykket er sat op som én stor blok med sætninger, der kommer lige efter hinanden. ”Ved Søen” er modsat sat op i fire strofer med fire vers i hver. Der er parrim i hver strofe, og der er en tydelig rytme i det.

Naturopfattelse

Selvom begge tekster skildrer havet, gør de det på to forskellige måder. Mens Niels Lyngsøs tekst er en positiv skildring af havet, indeholder Staffeldts tekst en længsel mod et højere idealbillede.

Havet

Både Niels Lyngsøs ”Klokker” og Schack Staffeldts ”Ved Søen” udspiller sig ved havet. Jegfortælleren i ”Klokker” ligger på stranden, og jegfortælleren i ”Ved Søen” står og stirrer ud over havet (i gamle dage En anden natur kaldte man ”havet” for ”sø”):

”Og stirrende ned i billedfuld Søe” (p. 13, l. 3).

Naturbeskrivelse

I ”Klokker” beskrives naturen som noget smukt, mens opfattelsen i ”Ved Søen” er, at den er faldet til noget mindre idealt end det, den var engang:

”Mig vinker dybt i den stille Azur En anden Himmel, en anden

Natur” (p. 13, ll. 5-6).

Længsel efter naturen

Selvom jegfortælleren i ”Ved Søen” står midt i naturen, længes han alligevel tilbage til en anden natur, der var bedre. Dette har at gøre med den romantiske tradition, Staffeldt skriver i.

Længsel vs. forening

I Niels Lyngsøs ”Klokker” er det som om, jegfortælleren ligger midt i naturen og bliver forenet med den. Jegfortælleren i ”Ved Søen” står også midt i naturen, men han kan ikke forene sig med den og føler en længsel efter at nå den. Han føler endda en splittelse med sig selv og omtaler sig selv med to ”mig’er”:

• ”I underlig Længsel vil jeg bortdøe” (p. 13, l. 4)

• ”Hvi skilte du dig fra mig, fra mig?” (p. 13, l. 11).

I ”Klokker” er jegfortælleren direkte i berøring med den virkelige natur, mens jegfortælleren i ”Ved Søen” søger mod en anden og mere ideal natur end den, der er foran ham:

”En anden Himmel, en anden Natur, Æteriskt og idealistisk er Alt”

(p. 13, ll. 6-7).

Side 13

12

En fortidig natur

Det naturbillede, jegfortælleren i ”Ved Søen” længes efter, et fortidsbillede, mens jegfortælleren i ”Klokker” vil i kontakt med den konkrete natur. Her ses det tydeligt, at der er næsten 200 år imellem, de to digte er skrevet. Digtet ”Ved Søen” bærer tydeligt præg af at være skrevet i Romantikken. Det fortidsbillede, jegfortælleren i digtet drømmer om, er ét, hvor Guder og mennesker gik på jorden sammen:

• I sin oprindelige tilstand var alting godt: ”Æteriskt og idealistisk er Alt, Ligt Tingenes allerførste Gestalt” (p. 13, ll. 7-8)

• I sit oprindelige selv, var jegfortælleren bedre: ”Mit første Jeg fra det reene Blaae, Mit reenere Selv tilhvidsker mig saa” (p.

13, ll. 9-10).

• I den oprindelige natur gik mennesker og guder sammen på jorden: ”Mig synes at Guder og Mennesker gaae Omfavnede, dybt i det reene Blaae” (p. 13, ll. 15-16).

Digterrollen

I ”Klokker” kunne jegfortælleren være en hvilken som helst person, der lå på stranden. Der sker en forening af jegpersonen med naturen og med alle andre mennesker i hele verdenen, hvilket gør det til en fællesskabs- eller kollektivistisk oplevelse:

”[…] efterhånden gik det op for os at det var andre ansigter, mange ansigter, alle sammen forskellige. I hver eneste dråbe var der et ansigt, og er var kvinder og mænd i alle aldre fra alle egne af verden” (p. 12, ll. 14-17).

I ”Ved Søen” handler det om lige præcis den person, der bliver skildret i digtet, og det kunne ikke være alle mulige andre. Jegfortælleren har en særlig anelse og længsel efter det højere, som man i romantikken kun tillage digtergeniet. Når jegfortælleren længes i ”Ved Søen”, er det derfor i kraft af hans særlige position som digter og ikke noget, enhver kunne føle:

• ”I underlig Længsel vil jeg bortdøe” (p. 13, l. 4).

• ”Mig vinker dybt i den stille Azur” (p. 13, l. 5).

• ”Mit første Jeg fra det reene Blaae Mit reenere Selv tilhvidsker mig saa:” (p. 13, ll. 9-10)