Et eksempel fra STX 3.g

Når vi sover | Analyse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Dansk – Litterær artikel 1

Mand og kvinde

Når man er interesseret i poesi og læser digte, kan man næsten ikke undgå at læse et digt, som enten direkte eller indirekte handler om forholdet mellem kvinder og mænd, men forholdet mellem kvinder og mænd har ændret sig enormt igennem tiden og dette har man også kunne se i den danske poesi. I digtet ”Nordekspeditionen” skrevet af Emil Aarestrup i 1838 og digtet ”Når vi sover” STX 3.g mænd med omkring 100 års mellemrum.

Emil Aarestrup () var uddannet læge og valgte medicinen frem for poesien. De fleste af hans digte blev derfor først udgivet efter hans død. Samtidigt oversatte han en masse digte, især digte skrevet af den engelske erotiske digter Thomas Moore. Temaet i hans digte var først og fremmest erotik og drifter, hvilket også afspejler sig i hans liv, hvor han dedikerede flere ganske uhørlige digte til diverse skønne kvinder og hans kone. I løbet af 20 år fik han 12 børn. Digtet ”Nordekspeditionen” består af tolv strofer, som hver indeholder fire vers med enderimene a-b-c-b, hvilket er typisk for Emil Aastrup og derfor også kaldes Aastrupsrim. Enderimene skaber en god rytme ved læsningen af digtet. Selve handlingen i digtet er kronologisk og digtet fortælles af en mandlig Jeg-fortæller, hvilket skaber indlevelse og en bedre forståelse for læseren. Derudover gør den kronologiske handling digtet episk, hvilket vil sige, at digtet fortæller en historie. I den første strofe møder Jeg-fortælleren en ung smuk pige på femten år, som han forelsker sig brændende i. I de efterfølgende strofer sammenligner Emil Aastrup den unge pige og Jeg-fortællerens lidenskab med nordpolens fascinerende og fængslende natur. Hun beskrives som en ”sand Polaregn” (Strofe

1, vers 3), hvilket vil sige, at hun både er forfriskende, men også kølig og lunefuld. Fortællerens lidenskab sammenlignes med en solnedgang over nordpolen, som farver alt rødt ”Hvilke Ild – og Purpurkugler! Hvilke dybe Stjerneblik! Hvilke Rødme over Sneen, Hvilken nordisk

Romantik!”(Strofe 3, vers 1 til 4). I denne strofe starter Emil Aastrup desuden hvert vers med ”Hvilke(n)”, som skaber en anaforisk virkning og fremhæver fortællerens ekstatiske forelskelse og eufori. Derudover meddeler fortælleren læserne, at pigen er jomfru og at det ville være et enormt tab, hvis hun mistede sin mødom før de blev gift. ”Skulde her ei Isen brydes, var det et uhyre Tab”

(Strofe 4, vers 1 og 2). Isen er i dette tilfælde mødommen. Denne anskuelse var almindelig i den periode, hvor Emil Aastrup skrev digtet, hvor det ansås at være skamfuldt og undseligt for kvinder at have samleje før ægteskabet, mens samfundet tolererede, at mænd havde samleje før ægteskabet.

Side 2

Dansk – Litterær artikel 2

Samtidig mener Jeg-fortælleren, at den unge pige går glip af noget, hvis hun ikke vælger ham og udforsker hendes seksualitet, hvilket også er typisk for et digt skrevet af Emil Aastrup, som netop ofte fokuserede på erotikken. I den følgende strofe har Jeg-fortælleren og pigen en art intim oplevelse, hvilket dog ikke behøver at indikere, at de har haft samleje. ”Og jeg trængte frem — jeg fandt mig, I en Trylleverdens Skjød!” (Strofe 5, vers 1 og 2). Før Jeg-fortælleren kan gifte sig med den unge pige, må han dog vise sig værdig og accepteres af pigens familie. Dette gør han ved at give forældrene gaver og være yderst høflig overfor resten af familien. Pigens veninder sammenlignes med en sværm af vilde svaner og familiens portner sammenlignes med en isbjørn, hvilket igen skaber et tydeligt billede for læseren. I slutningen af digtet er Jeg-fortælleren ved at opgive alt håb om at gifte sig med sin livs udkårne, men pigen overgiver sig i form af ” to Gletscherarme, smeltende tog mig i Favn.” (Strofe 10, vers 3 og 4). I den sidste strofe jævnføres Jeg-fortællerens erobring med, at han endelig har nåede til Nordvestpassagen og modstilles Captain Ross’s mislykkede forsøg, hvilket gør Jeg-fortælleren heroisk. Nordvestpassagen skal her symbolisere pigens underliv, hvilket vil sige, at Jeg-fortælleren og pigen har haft samleje. Emil Aastrup skriver hele digtet på et symbolsk og billedligt plan. Det er ikke hans hensigt at fortælle en historie om en hændelse på nordpolen, men at beskrive en typisk middelklasse miljø i 1838.

Michael Strunge () var en kendt og populær lyriker i 1980’erne og fik især sin inspiration fra 80’ernes punkmiljø og dets unikke musik. Hans digte handlede ofte om død, samfundets negative udvikling, civilisering, selvdestruktion og deres kontraster i form af drøm, natur, kærlighed og frihed. Han døde i en alder af kun 27 år ved at begå selvmord og havde allerede før gentagende gange prøvet at begå selvmord, hvilket måske forklarer hans fascination af døden som frelse fra livet. ”Når vi sover” blev skrevet af Michael Strunge i 1984 i digtsamlingen ”Væbnet med vinger”. Digtet er et typisk digt af Michael Strunge og består af én enkelt strofe, som indeholder nitten vers og er skrevet i knækprosa. Selve digtet handler om et par, som er frie når de sover og drømmer. I modsætning til Emil Aastrups digt er der intet specifikt handlingsforløb i digtet, hvilket gør det lyrisk. I stedet for en historie, beskrives der en stemning og forskellige følelser. Michael Strunge starter digtet med at gentage digtets titel ”Når vi sover” (Strofe 1, vers 1), hvilket yderligere gør opmærksom på digtets budskab. Desuden anvender han både lydord ”ssshh ssshh” (Strofe 1, vers 15) og starter versene 14, 15 og 16 med d (dit smil, dine lyde, dit hjerte), hvilket skaber en anaforisk virkning. Digtets fortæller er umiddelbar neutral og dermed hverken mandlig eller kvindelig, hvilket vil sige, at digtet ikke prøver at skabe en forskel mellem mænd og kvinder, men derimod prøver at fremhæve ligestillingen mellem kønnene. Da digtet er skrevet af en

Side 3

Dansk – Litterær artikel 3 mandlig forfatter, hælder læseren sandsynligvis til at gøre fortælleren mandlig. I digtet ”Når vi sover” er der også forskellige sammenligninger, som understøtter digtets budskab og tema. For eksempel sammenligner Michael Strunge det menneskelige hjerte med fugle ”Når vi sover, er vore hjerter to fugle” (Strofe 1, vers 1 og 2). Fugle symboliserer ofte frihed og uafhængighed. Ved at sammenligne hjerter med fugle, prøver Michael Strunge at sige, at i drømmene kan mennesket være fri og uden grænser. Desuden er der også flere eksempler på paradokser og modsætninger i digtet, såsom ”lydløse lyn” (strofe 1, vers 9), ”menneskers hjerne spændte med afspændte drømme” (Strofe

1, vers 11 og 12) og ”denne lykkelige angst for at dø” (Strofe 1, vers 19), hvilke betyder, at mennesket i hverdagen er fanget af hjernens anspændte greb, men i drømmen er fri og afslappet.

Samtidig fortæller det, at det er kærligheden, som gør livet værd at leve. Paradokser får læseren til at stoppe op under læsningen af digtet og tænke over linjens egentlige mening. Digtet prøver at minde læseren om, at alle kan have en hård hverdag, men om natten, når man sover, kan alle være fri. Michael Strunge prøver at protestere imod den udvikling samfundet har vist igennem de sidste år. Det moderne samfunds livsstil består af arbejde, arbejde og endnu mere arbejde med mindre og mindre tid til at slappe af, udover når vi drømmer. Men selv den tid mennesker bruger på at sove er ved at forsvinde. I sidste ende kommer Michael Strunge ikke med en løsning på den fatale udvikling som samfundet ifølge ham har, men beskriver blot tilstanden.

Som nævnt tidligere, fremstiller de to digte ”Nordekspeditionen” og ”Når vi sover” to forskellige former for forhold mellem kvinder og mænd. Sammenlignes den måde forholdet mellem kvinder og mænd indirekte bliver beskrevet i digtene, fremstår der et godt eksempel på, hvordan forholdet har ændret sig igennem tiden. Emil Aastrup beskriver i sit digt ”Nordekspeditionen” det traditionelle og konservative forhold mellem mænd og kvinder, som fandtes i hans tid, hvor kvinden var manden underordnet. Dette kan for eksempel ses på den unge piges alder, da hun skal giftes ” Femten Somre var den Fagre ” (Strofe 1, vers 1). I 1838, hvor digtet blev skrevet, var det yderst almindeligt, at piger blev gift i en alder af 15 år. Derudover var det normalt, at bejleren først skulle spørge forældrene og familien om tilladelse og vinde deres gunst før han kunne gifte sig med pigen ” Hendes Moder gav jeg Æsker, Fulde af Pariser-Pynt; Og Papa, som var mistænksom, Vandt jeg med en romersk Mynt. ” (Strofe 7, vers 1 til 4). Emil Aastrup nåede at skrive sit digt kort før den store debat om køn og seksualmoral, kaldt sædelighedsfejden. I modsætning til forfatterne i hans tid, fokuserede han allerede en del på erotikken, men sandsynligvis ikke på ligestillingen mellem kvinder og mænd. Michael Strunge skrev sit digt ”Når vi sover” i 1984 og fremstillede et mere moderne forhold mellem kvinder og mænd, hvor begge parter var ligestillede. Dette ses især på den

Side 4

Dansk – Litterær artikel 4 umiddelbart neutrale fortæller, som ikke skaber en forskel mellem kvinder og mænd. Grunden til, at han må havde haft sådan et moderne syn på ligestilling, må være den indflydelse omverdenen havde på ham. Han skrev sit digt 69 år efter kvinderne i Danmark fik valgret og kun nogle år efter, at kvinderne i Rødstrømpebevægelsen ihærdigt kæmpede for ligestilling mellem kvinder og mænd.

Det vil sige, at han i den grad måtte have haft et mere moderne syn på forholdet mellem kvinder og mænd i modsætning til Emil Aastrup.

Både digtet ”Nordekspeditionen” skrevet af Emil Aarestrup i 1838 og digtet ”Når vi sover” skrevet af Michael Strunge i 1984 er gode eksempler på, hvordan forholdet mellem kvinder og mænd har været og er. Forholdet mellem kvinder og mænd ændrer sig stadig. Der er de parter, som stadig ikke mener, at kvinder er ligestillet med mænd og en ny opfattelse, som mener, at mænd er begyndt at blive undertrykt af kvinder. Ingen ved, hvordan forholdet mellem kvinder og mænd vil udvikle sig i fremtiden, men det er særdeles sandsynligt, at der vil blive skrevet en hel del digte om det.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.