"Løsrivelsen" af Christian Kampmann | Analyse

Side 1

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 22. februar 2011

Løsrivelsen

At leve i et samfund med mange fordomme kan være svært. At komme fra et middelklassesamfund til et overklassesamfund er noget af en omvæltning. I novellen ”Løsrivelsen” beskriver forfatteren, Christian Kampmann, det enkelte individ i forskellige sammenspil. Han viser, hvordan normerne i samfundet kan medvirke til at hindrer vores livsudfoldelse. Dette på baggrund STX 2.g med at isolere sig i kernefamilien og får dermed ikke taget del i nogen fællesskaber. Det enkelte individs tankegang og væremåde er allerede bestemt ud fra hvilken social klasse og hvilket miljø, personen kommer fra, og det nytter ikke noget at forsøge at gøre oprør. Christian Kampmann tematiserer emner som fordomme og forandring.

Kampmann skriver i novellen ”Løsrivelsen” med en 3. personsfortæller om en pige ved navn Gerd, der kommer fra et overklassehjem. Hun studerer i England, hvor hun bliver veninde med en pige ved navn Mildred, som kommer fra den laveste del af middelklassen i England. Efter et års studie vender hun tilbage til sin familie og får der besøg af Mildred. Dette volder en del problemer hos Gerds fornemme familie, der ikke ønsker at se hende danne venskaber med folk af en anden baggrund eller fra lavere samfundslag. Novellen er fyldt med følelsesladede øjeblikke, der er med til at sætte mange tanker og overvejelser i gang.

”Gerd syntes at have glemt, hvordan netop Mildreds skødesløshed havde tiltrukket hende i Cambridge, hvor Gerd en lørdag formiddag i en salig rus havde fundet den senere så skattede

                                      1
veninde læsende i en pubs allerinderste lokale.”

Gerd indser her, at alt det hun faldt for ved

Mildred, pludselig irriterer hende. Allerede her bemærker vi, at hun er faldet lidt tilbage til sin sociale klasses tankegang. Gerd forsøger at bryde med de samfundsnormer, der står i vejen for hendes livsudfoldelse. Hun vil møde nye mennesker men i det samfund, som hun kommer fra, er folk ikke vant til at have venskaber med folk fra lavere samfundslag. Gerd isoleres i kernefamilien.

Hendes familie er meget overfladisk. For familien betyder det meget, at de ikke omgås folk, der ligger under deres levestandard eller sociale klasse. Det er forudbestemt, hvilke personer hun skal knytte sig til, og hvilke holdninger hun skal have, og selvom hun prøver at bryde med disse normer

1

Side 97, linje 21-25

Comment [B1]: R-fejl

Comment [B2]: Få denne sætning til at hænge bedre sammen i afsnittet

Comment [B3]: Fint formuleret

Comment [B4]: de

Side 2

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 22. februar 2011 og traditioner, der er tillagt hendes samfundslag nytter det ikke noget. Et forsøg på at gøre oprør synes dømt til at mislykkes.

Undertrykkelsen af de forskellige privatpersoner skildres i de normale hverdagssituationer på hjemmefronten. Kampmann benytter sig af en objektiv fortælleteknik. Selve fortælleren skjuler sig bag en hovedperson, som registrerer og fortolker alt, hvad der sker. I novellen bliver personernes reaktioner også ofte fremstillet ved den samme begivenhed for at skabe kontrast.

Typisk for Kampmann fortællinger er, at han bruger en scenisk fremstilling, hvilket han også gør i ”Løsrivelsen”. Vi lærer personerne at kende og kan karakterisere dem ud fra deres replikker.

Kampmann har valgt at kalde sin novelle ”løsrivelsen,” hvilket passer godt sammen med vores hovedpersons handlinger. Gerd tager til England for at studere og prøver dermed at løsrive sig fra det overklassesamfund, hun kommer fra. Hun vil rive sig løs fra det miljø og de familieforhold, der var derhjemme. Da hun møder veninden Mildred, er det klart, at det er hendes familieforhold, hun prøver at påvirke. Mildred er fra den laveste del af middelklassen, og Gerd ved udmærket godt, at hendes forældre ikke ønsker at se hende danne venskaber med folk, der har en lavere social status end dem selv.

”I lufthavnen havde hun omfavnet lillebroderen og forældrene, også moderen; aldrig havde hun holdt så meget af dem, synes hun, og med glad eftergivenhed lod hun sig drage ind i døgnenes hvirvel af bugnende velkomstmåltider, hektiske gensyn med gamle kammerater, åndsfraværende kærtegn i susende sportsvogne og moderens blomstrende imødekommenhed, hendes utrættelige spørgsmål om studenterlivet i

Cambridge.”^{2}

Det er tydeligt at se ud fra novellen, at Gerd tilhører en højere social klasse. Gerds forældre har råd til at lade deres datter studere i Cambridge, og i novellen hører vi også, at hendes far har mange sportsbiler. Med andre ord kan vi hurtigt konstaterer, at vi har med en meget velhavende familie at gøre. Et barns opdragelse påvirkes af forældrene og det samfund, man lever i, og i novellen står det meget klart, hvilken opdragelse vores hovedperson bærer præg af. Hendes

2

Side 97, linje 9-17

Comment [B5]: Ja, men du skal kommentere den ironiske tone

Comment [B6]: R-fejl

Side 3

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 22. februar 2011 opdragelse i overklassesamfundet har lært hende alle de rette manerer, og hendes forældre gør deres bedste for at få deres datter til at have de samme holdninger og meninger som dem selv ved fx at give udtryk for, at mennesker fra lavere sociale klasser er dårligere mennesker end dem. Gerd har meget svært ved at affinde sig med, at hendes familie sætter folk i bås og grupperer mennesker, der er født ind i et lavere socialt samfundslag. Gerd forsøger at gøre oprør mod sine forældre, og dette gør hun ved at blive gode venner med en fra middelklassen, som hun tager med hjem på besøg hos sin familie.

                                                                               3
”Hun er kridhvid, engelsk og lower middle-class. Er I så tilfredse? Og hendes far har en cigarbutik.”

Under Mildreds ophold hjemme hos Gerd finder Gerd hurtigt ud af, at hun bærer præg af overklassens overfladiske tankegang og ikke har fået frigjort sig. Dette ses meget tydeligt, da de to veninder skal til en fest hos en af Gerds veninder fra overklassen. Gerds opførsel er yderst mærkværdig, da hun slet ikke snakker med Mildred under hele festen. Gerds overfladiske væremåde og tankegang kommer frem i hende igen i mødet med sine ”fine” veninder. Hun er pludselig flov over Mildred og ønsker slet ikke at snakke om hende med de andre. Hun giver dem nogen korte og vrede svar for at få dem til at holde op med at stille flere spørgsmål. Gerd viser hermed, at hun ikke føler at Mildred er et lige så godt et menneske som hende. Hun ønsker ikke at blive ligestillet eller sammenlignet med Mildred, hvilket er det, der danner baggrund for hendes meget bemærkelsesværdige opførsel.

”Jeg kan tage en bus eller noget, jeg finder nok hjem. Hvis du vil, venter jeg på dig her uden for

haven. Lad mig bare blive fri for at komme derind, Gerd. Vil du ikke nok?”^{4} Mildred giver meget

klart udtryk for, at hun slet ikke har lyst til at komme med til festen. Hun føler ikke at hun kender til de rigtige manerer, og at hun er god nok til at omgås de mennesker til festen. Mildred føler sig mindreværdig og slet ikke velkommen i deres samfund, hvilket resulterer i, at hun rejser hjem før tid. Her går det pludselig op for Gerd, hvilken forfærdelig opførsel, hun har haft. Den opførsel og væremåde, som hun så gerne ville gøre op med og løsrive sig fra. Gerd ville ønske, at hun kunne give slip på sin overfladiskhed, men det var åbenbart sværere for hende end hun troede. Gerd

3

Side 99, linje 62-63

4

Side 99, linje 1-4

Comment [B7]: Jo, den lavere

Comment [B8]: hendes

Comment [B9]: nogle

Side 4

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 22. februar 2011 bliver vred og ked af det, men eftersom hendes opførsel var hendes eget valg, har hun ikke sine forældre at skyde skylden på, ligesom hun gjorde, da hun ville løsrive sig og gøre oprør.

”Hvis jeg var dig, ville jeg være lidt forsigtig med at skubbe alle mine gamle, rigtige venner fra mig.” Højre hånd stadsede med nålen i luften.

”Rigtige venner?”

                                                5
”Du må ikke blive vred, skat. Jeg vil jo kun hjælpe dig, ikke?”

Moderen prøver at påvirke Gerd til at give slip på Mildred for ellers mister hun bare sine ”rigtige venner”. Hvis hendes datter er mere sammen med folk fra middelklassen end fra sin egen sociale klasse, er hun bange for, at Gerd vil associere sig med dem. Forældrene går meget op i deres sociale status samt den sociale status, deres omgangskreds har. De ønsker ikke, at deres datter skal omgås folk, der er under deres standard. De prøver at påvirke Gerd ved at fremstille Mildred som end dårlig person. De stiller Gerd en masse nedladende spørgsmål omkring Mildred i håbet om, at det vil påvirke hende til at synes dårligere om Mildred.

”Hvor har du dog forandret dig. Næsten ikke til at kende. Så mager. Briller: du er vist blevet noget af en intellektuel, hvad?” [6] De venner Gerd har på hjemmefronten går meget op i deres udseende og i hvilken social status og afstamning, man har. Det ser vi tydeligt i det ovenstående citat fra værtinden, der straks tillægger Gerd en stereotyp, fordi hun går med briller.

”Hun er da ikke inder eller sådan noget…?”^{7} Selvom Mildred er kridhvid, er der alligevel en af

Gerds venner, der finder det morsomt at spørge, om Mildred er inder. Dette spørgsmål tjener intet formål og har kun til hensigt at provokere og være nedladende overfor Mildred.

”Se, jeg er begyndt et nyt mønster.”

”Jeg synes, du altid broderer blomster,” sagde Gerd.

”Jeg elsker blomster. Jeg kunne ikke drømme om at brodere noget andet.”^{8}

5

Side 98, linje 49-54

6

Side 99, linje 38-41

7

Side 99, linje 55

8

Side 100, linje 79-82

Comment [B10]: kan du ikke formulere dette mere konkret?

Comment [B11]: om

Side 5

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 22. februar 2011

Der er en del symbolik i novellen, men det der springer mest i øjnene er moderens

blomsterbroderinger. Moderen giver udtryk for, hvor meget hun elsker blomster, og at hun aldrig^{dine afsnit.}

kunne finde på at brodere noget andet end det. Dette symboliserer, moderens behov for faste trygge rammer. Moderen kunne aldrig finde på at brodere noget andet end blomster, hvilket symboliserer, at hun ikke tør prøve noget nyt. Hun ved, hvad hun har, men ikke hvad hun får. Hun er bange for at bryde med de vante rammer.

Mildreds kjole er rød. Rød er også den lille læderstump på musens hale, som hun bærer som smykke om halsen. Rød er kærlighedens farve og Mildred er fyldt med kærlighed og mildhed, hvilket hendes navn i øvrigt også tilkendegiver Mild-red (rød). Til slut får Gerd en mus med blå hale. Det blå kan i denne sammenhæng symboliserer kulde og tristhed. Mildred lever et liv i kontakt med sine følelser hvor det liv som Gerd lever mere bygger på materielle værdier og derfor bliver et koldere og mere kynisk liv. Musen symboliserer generthed og ydmyghed hvilket jo også kendetegner Mildred i modsætning til Gerd.

Fortælleren i novellen er alvidende. Vi hører både historien fra Gerds, Mildreds og moderens

synspunkt. Fortælleren har både medudsyn og bagudsyn, men for det meste er novellens^{fortæller???}

perspektiv medsyn, hvor vi hører handlingerne bliver fortalt til os, mens de sker. Enkelte gange skifter perspektivet til bagudsyn, hvilket vil sige, at vi hører om noget, som allerede er sket.

”Hun gik ind på faderens forslag om at studere i Paris, idet hun gav ham ret i, at Cambridge så at

                        9
sige havde udspillet sin rolle.”

Gerd gør et forsøg på at løsrive sig fra de normer og overfladiske tankegange, som præger overklassen. Hun vil egentlig gerne men kan ikke. Det er som om, at hendes opvækst har alt for stort et greb om hende. Hun falder alt for hurtigt tilbage og bliver som dem hun er iblandt. Hendes forældre og deres opdragelse af hende har alt for stor indflydelse på hende, og hun vælger også til sidst at blive under den indflydelse og påvirkning, idet hun beslutter at tage til Paris, som faderen har forslået.

9

Side 100, linje 72-74

Comment [B12]: Her bør der være mere ekspliciterede overgange mellem

Comment [B13]: Den blå farve ? R-fejl

Comment [B14]: Mystisk. Du har før skrevet, at der er tale om en 3.persons

Hvor ses begivenhederne fra?

Side 6

[navn fjernet] 2.t Gribskov Gymnasium 22. februar 2011

Et forsøg på at gøre oprør synes dømt til at mislykkes, og det er der her noget, der kunne tyde på.

Spørgsmålet er så bare, om det altid er tilfældet. Helt kan vi ikke løbe fra den opvækst og de holdninger, som vi er blevet præget af gennem livet men vi kan arbejde med det og tage afstand fra det, som har haft eller fortsat har en negativ indflydelse på os. Vi har ingen indflydelse på, hvilke forhold vi vokser op under, men vi har indflydelse på, hvordan vi arbejder med og bruger den opvækst vi er et produkt af.