"Lykke" og "Udflugt" af Henning Mortensen

Tryghed, rammer og velstand Lykke er et bredt ord og rækker over massere af uklare og udefinerede aspekter. Hvornår er man lykkelig og hvad er det som gør en lykkelig? Lykke er ydermere variabel og udefinerbar. Kan det som gør dig lykkelig stemme overens med en andens persons holdning til hvad der gør ham/hende lykkelig? Muligvis, men den vil ikke korrespondere med alle mennesker. Hvad der gør dig lykkelig, behøver nødvendigvis ikke være en anden mands lykke. Hans lykke afspejler sig muligvis i familien og ideen om at have familien tæt på sig, hvorimod andre individer eksponerer deres lykke i materialisme og den mængde af penge som de har mellem fingrene. Så hvad er det der gør os lykkelige? Og skal det defineres og kategoriseres, hvad der det præcist er hvad der SKAL gøre os lykkelige? Har vi som individer i demokratisk samfund ikke lov til synes hvad vi nu engang gør? En lille mand kan muligvis ikke se over hækken, men gør det ham mindre lykkelig end ham som kan? Han ved alligevel ikke hvad det er han går glip af. Jeg vil i denne analyse tage udgangspunkt i det udleverede materiale. Materialet består af novellerne ”Lykke” (1977) og ”Udflugt” (1973) af Henning Mortensen. Dette tekstmateriale kan begge relateres kernefamiliens fremstående i samfundet. Samt materialisme og identitetskrise. Og i denne analyse vil jeg fokusere på novellens ”Lykke” indhold, form med specielt fokus på en personkarakteristik af jegfortælleren. For at få en bedre forståelse for teksternes modsætninger og ligheder, vil en sammenligning blive udformet. Ydermere vil et kortere essay blive udformet, hvor datidens samtid vil blive perspektiveret til samtiden.

A) Analyse og fortolkning af novellen ”Lykke” På billedplan handler novellen ”Lykke” af Henning Mortensen om jeg-fortællerens familie og deres selvrealisering i 1970erne. Vi hører endvidere om familiens bedrifter de har opnået igennem i et tiårigt langt ægteskab. Dette kan ses i købet af både bil, hus og formåen i at skabe en kerne familie som begår sig bedre end så mange andre på dette tidspunkt. Novellen sætter problemer under debat og i dette tilfælde er der tale om individets selvrealisering og den stigende tendens til egocentralisme og fokusering på materialisme i samfundet. Man har svært ved at se ud over sin egen næsetip og tilgodese andre individer i samfundet. Længere nede i analysen vil jeg komme ind på handlingen på realplan, eftersom det kan karakteriseres som en fortolkning.