Analyse af Løgnen af Raymond Carver

Side 1

Guldnotat til Løgnen

EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 2 Datidsfortælling ..............................................................................6 NOTEPAPIRET ........................................................................................ 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ...................................................................... 2 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................... 2 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ................. 3 STX 3.g

TEKST 1: LØGNEN............................................................................. 3 FAKTA .................................................................................................. 3 RESUMÉ ................................................................................................ 3 INDGANGSVINKLER ......................................................................... 4 LØGN OG SANDHED................................................................................. 4 FORHOLDET MELLEM KØNNENE................................................................. 4 ANALYSE AF NOVELLEN .................................................................... 5 FORTÆLLETEKNIK OG FREMSTILLINGSFORMER .............................................. 5 Jeg-fortæller .................................................................................. 5 Mandens synsvinkel ....................................................................... 5 Direkte tale .................................................................................... 6 In media res ....................................................................................7 Skift fra nøgterne beskrivelser til sanselige og erotiserende beskrivelser .....................................................................................7 PERSONKARAKTERISTIK .............................................................................8 Manden ..........................................................................................8 Kvinden ...........................................................................................9 LØGN OG SANDHED SOM TEMA ............................................................... 10 FORHOLDET MELLEM MAND OG KVINDE SOM TEMA ................................... 12

TOLKNING/BUDSKAB ............................................................................ 13

Forholdet mellem manden og kvinden er en løgn ....................... 13 Forholdet mellem kønnene i det senmoderne ............................. 14 Fiktion og virkelighed (løgn og sandhed) .................................... 14 GENREMÆSSIG PERSPEKTIVERING ................................................. 15 GENRETRÆK ........................................................................................ 15 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer, Trin for trin vejledning som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, pointer og citater vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din litterære artikel, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne, pointerne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til litterær artikel her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen er helt afgørende for din opgave, for din litterære artikel skal netop være en besvarelse af denne.

Opgaveformuleringen til den litterære artikel er forholdsvis åben, og derfor er det i høj grad op til dig at finde ud af, hvad indholdet af opgaven skal være. Den overordnede opgave for din litterære artikel hedder:

• Giv en analyse og fortolkning af uddraget af Løgnen

(tekst 1)

Side 3

3

En analyse og en fortolkning kan være mange ting, men opgaveformuleringen giver dig to ting, som du skal fokusere på som en del af analysen:

• Du skal fokusere på fortælleteknik og fremstillingsformer i novellen

• Du skal give en genremæssig perspektivering

Ud over disse to punkter, som skal være med, bestemmer du selv, hvad du vil fokusere på ved novellen Løgnen. Guldnotatet her giver en række indgangsvinkler og forslag til analysen, men det er op til dig at vælge, hvad du mere præcis vil fokusere på.

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Forfatteren: Raymond Carver

Forfatterskab og temaer^{1}

• Amerikansk digter og novellist, der levede

• Beskæftiger sig med primært med middelklassens og arbejderklassens problemer.

1

http://www.litteratursiden.dk/artikler/hvad-vi-taler-om-naar-vi-taler-om- Konen skifter emne og flytter fokus over på, hvad manden har

kaerlighed-af-raymond-carver

• Er kendt for at tage socialrealistiske temaer som arbejdsløshed, skilsmisse, alkoholisme og fortvivlelse op.

• Skriver i en minimalistisk stil, hvor der ikke siges mere end højst nødvendigt, og hvor tematikkerne ikke kommer direkte til udtryk, men hele tiden ligger under overfladen.

Tekst 1: Løgnen

Fakta

• Teksten er fra novellesamlingen What We Talk About When We Talk About Love, udgivet første gang i 1971

• Genren er en realistisk novelle

• Teksten er oprindeligt på engelsk, men oversat til dansk Resumé

Novellen handler om et ægtepar, der har et skænderi. Manden har af en fælles veninde fået noget at vide om konen, som han ikke bryder sig om, og han udspørger sin kone om det. Konen nægter sig skyldig og anklager i stedet veninden for at være løgner. Manden er tvivl om, hvad han skal tro, men ender med at have tillid til sin kone. Netop da afslører konen imidlertid, at hun faktisk har løjet, og at veninden har ret i sin anklage mod hende.

Side 4

4 lavet i løbet af dagen. Imens manden beretter, tager konen mere Løgn og sandhed og mere tøj af, så hun til sidst er nøgen. Manden begynder at føle sig seksuelt opstemt, og det ender med at han kravler over til kvinden, mens hun taler mildt til ham om, at det alligevel var veninden, som løj.

Indgangsvinkler

Når man skriver en litterær artikel, kan noget af det vanskeligste være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være den

’røde tråd’ i opgaven. Først og fremmest er det vigtigt, at du holder dig for øje, hvad du bliver bedt om i opgave-formuleringen. I analysen af Løgnen bliver du bedt om at fokusere på fortælleteknik og fremstillingsformer og give en genremæssig perspektivering, så disse elementer skal din analyse og fortolkning komme ind på. Der ud over kan du så selv vælge én eller flere indgangsvinkler til din litterære artikel. Der er flere forskellige muligheder for en indgangsvinkel, men det kunne være:

• Løgn og sandhed

• Forholdet mellem kønnene

Her kan du tage udgangspunkt i det større spørgsmål om, hvad løgn og sandhed er. Du kan bl.a. overveje:

− Hvad er løgn og hvad er sandt i novellen?
− Kan løgnen nogen gange være bedre end sandheden?
− Er fiktionen (dvs. novellen) en løgn eller en sandhed?

Forholdet mellem kønnene

Her kan du tage udgangspunkt i forholdet mellem manden og kvinden i novellen. Du kan bl.a. overveje:

− Hvordan er forholdet mellem manden og kvinden i

novellen?

− Hvem dominerer over hvem og hvordan?
− Kan forholdet mellem manden og kvinden i novellen sige

noget mere generelt om forholdet mellem kønnene i den senmoderne kultur?

NB: Under det følgende punkt ”Analyse af novellen” kommer vi ind på en række forhold, der netop relaterer til disse indgangs-vinkler. Du kan evt. kombinere de to indgangsvinkler i din artikel.

Side 5

5

Analyse af novellen

Din analyse af novellen Løgnen skal basere sig på den eller de indgangsvinkler, du har valgt, og på de punkter fra opgaveformuleringen, som du skal have med. Her viser vi en række elementer, som det kunne være oplagt at fokusere på, og vi viser samtidig, hvad disse kan bruges til i en analyse. Ud fra de elementer, vi fremhæver her, er det din opgave at udvælge, hvad du vil bruge i netop din analyse.

For en grundigere indføring i, hvordan man kan analysere em novelle, hent analysemodel til novelle her.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i analysen og at dokumentere dine pointer med henvisninger til tekst 1.

Fortælleteknik og fremstillingsformer 21-22)

Du bliver i opgaveforlægget bedt om at bl.a. at fokusere på novellens fortælleteknik og fremstillingsformer. At se på disse elementer er en rigtig god start på en analyse, fordi det giver et godt grundlag for den videre analyse og fortolkning og for den indgangsvinkel, du har valgt. Novellens fortælleteknik og fremstillingsformer forstår vi som to ord, der grundlæggende dækker over det samme, og derfor behandler vi det her under samme punkt.

Fortælleteknik og fremstillingsformer handler om hvordan novellen er fortalt, og hvordan handlingen fremstilles i novellen.

Det er altså ikke et spørgsmål om, hvad der fortælles, men hvordan det fortælles. Under fortælleteknik og fremstillings-former hører elementer som: fortæller, synsvinkel, tale, tid og beskrivelsesteknik.

Jeg-fortæller

Fortælleren i novellen er en jeg-fortæller, der beretter historien ud fra sit eget perspektiv. Dette ses af den hyppige og konstante brug af ”jeg” i novellen:

”Jeg elsker hende. Jeg havde lyst til at tage hende i mine arme, knuge hende ind til mig, sige til hende, at jeg troede på hende.” (ll.

Jeg-fortælleren gør, at vi som læsere forstår situationen i novellen fra mandens perspektiv. Dette gør, at vi får sympati for ham og ikke for kvinden.

Mandens synsvinkel

Novellen fortælles fra mandens synsvinkel. Dvs. at vi som læsere ser det af begivenhederne, som manden ser, og hverken mere

Side 6

6 eller mindre. Vi har kun adgang til mandens indre tanker og følelser og ikke til kvindens:

Jeg stod ved vinduet og kikkede ned på trafikken, der bevægede sig langsomt forbi nedenfor. Hvis jeg hævede blikket, kunne jeg se min kones spejlbillede i vinduet. Jeg er en tolerant mand, sagde jeg til mig selv. Jeg kan komme igennem dette her. Jeg begyndte at tænke på min kone, på vores samliv […] (ll. 26-29)

Dette gør, at manden beskrives indefra, mens kvinden kun beskrives udefra i novellen. På den måde vil læseren igen identificere sig med manden frem for kvinden.

Direkte tale

I novellen benyttes direkte tale i høj grad. Dvs. at manden og kvindens samtaler fremstilles vha. deres direkte udsagn sat i citationstegn:

"Jeg ved ikke mere, hvad jeg skal tro," sagde jeg. "Jeg vil helst tro på, hvad du siger." "Så gør det!" sagde hun. "Tro mig - det er det eneste, jeg beder om. Jeg har sagt sandheden. Jeg ville ikke lyve om sådan noget. Hør nu her. Sig, det ikke er sandt, skat. Sig, at du ikke tror på det." (ll. 16-20)

Den direkte tale gør, at handlingen forekommer meget nærværende, og at vi derfor bliver draget ind i novellens univers.

Datidsfortælling

Novellen er holdt i datid. Manden, der er fortæller, ser tilbage på begivenheden og fortæller den fra et senere tidspunkt. Dvs. at der er forskel på den fortalte tid (den tid, hvorunder novellen udspiller sig) og fortælletiden (den tid, fortælleren fortæller fra).

Fortælleren (manden) befinder sig i ’nutiden’ og fortæller om noget fra ’datiden’ i den fiktive verden:

Hun tog frakken af og lagde den over en stoleryg.

"Jeg ved ikke mere, hvad jeg skal tro," sagde jeg. "Jeg vil helst tro på, hvad du siger."

Brud på datidsformen: Én gang i novellen bryder fortælleren med datidsformen:

Jeg elsker hende. Jeg havde lyst til at tage hende i mine arme, knuge hende ind til mig, sige til hende, at jeg troede på hende. Men løgnen, hvis det var en løgn, var kommet imellem os. (ll. 21-23) Dette ene brud på datidsformen er vigtigt at bemærke sig. Ved at skrive ”Jeg elsker hende” udtaler fortælleren sig pludselig i nutid. Dvs. han giver læseren et indblik i sin situation i nutiden, altså i fortælletiden. Samtidig må denne nutidsform ”elsker” forstås som en såkaldt ’inklusiv nutid’, dvs. en nutidsform som inkluderer al tid, både fortid, nutid og fremtid.

Side 7

7

In media res

I novellen begynder handlingen ’in medias res’, hvilket betyder

’midt i handlingen’. Der er ikke nogen indledning til fortællingen, og derimod er det som om, vi som læsere ikke har fået begyndelsen på historien med:

"Det er løgn," sagde min kone. "Hvordan kunne du tro på sådan noget? Hun er jaloux, andet er det ikke." Hun kastede hovedet tilbage og blev ved med at stirre på mig. Hun havde endnu ikke taget hat og frakke af. (ll. 1-4)

I novellen har denne ’in medias res’-teknik to primære effekter:

• Levende handling: Handlingen virker meget levende og nærværende, fordi der ikke er nogen ’tung’ indledning, men vi i stedet hopper lige midt ind i handlingen.

• Manglende informationer: Det, at vi kommer ind midt i handlingen gør, at der er en række ting, som ikke står i novellen, og som læseren derfor selv må regne ud. Fx:

− Hvad er det, en veninde har fortalt manden og som

kvinden benægter? Har kvinden været manden utro?

− Hvilken situation går forud? Er kvinden kommet fra

arbejde, og har manden gået derhjemme hele dagen?

Skift fra nøgterne beskrivelser til sanselige og erotiserende beskrivelser

Karakteristisk for Løgnen er det, at Raymond Carver i første del af novellen beskriver situationen forholdsvis nøgternt og uden særlig mange sanseindtryk. Derimod er sidste del af novellen præget af meget sansepirrende og erotiserende beskrivelser af kvinden og af hele situationen.

Den nøgterne fremstillingsform i begyndelsen af novellen:

Hun rystede på hovedet ad min tåbelighed. Så tog hun nålen ud af hatten, trak handskerne af, lagde det hele på bordet. Hun tog frakken af og lagde den over en stoleryg. (ll.13-15)

Den sansemættede fremstillingsform mod slutningen af novellen:

Tæppet fjedrede, plysagtig blødt var det, og det ophidsede mig. Jeg kravlede langsomt over til sofaen og lod hagen hvile på en af puderne. Hun lod hånden glide gennem mit hår. Hun smilede stadig væk. Der glinsede saltkorn på hendes fyldige læber. (ll. 84-87) Dette fortælletekniske skift i sproget i novellen peger på nogle ændringer i novellens indhold:

• Kvinden går fra at argumentere mere eller mindre rationelt og til at spille på sin kvindelighed over for manden.

Side 8

8

• Manden (fortælleren) går fra at se forholdsvis nøgternt på situationen til at være stærkt sanseligt og erotisk påvirket. Usikker og svag

• Hele novellen går fra at dreje sig om sandhed og løgn

(rationelt niveau) til at dreje sig om forholdet mellem kønnene (sanseligt og emotionelt niveau).

Personkarakteristik

Novellen er centreret om de to personer, manden og kvinden, og derfor kan det være en god idé at lave en karakteristik af disse to personer som en del af i din analyse.

Manden Men jeg følte mig også svag. (ll. 80-81)

Manden kender vi mest til, fordi vi har et indre blik på ham.

Arbejdsløs?

I novellen er der visse ting, der tyder på, at manden går derhjemme og sandsynligvis er arbejdsløs. Han har brugt sin dag på at læse en bog og ellers ikke det store, og han er stadig iført sine morgensko, selvom det virker til at være aften:

Jeg stod der i morgensko… (ll. 6-7)

"Der var en politibetjent her i eftermiddags med en arrestordre […]

Og ejendomsbestyreren selv ringede for at sige, at der ville blive lukket for vandet en halv time mellem tre og halv fire[…]” (ll. 64-67) "jeg fik læst ikke så lidt i Tolstojbogen i dag," sagde jeg. (l.72) Manden virker forholdsvis usikker og svag i forhold til kvinden.

På trods af, at det er kvinden, der er under anklage, føler han nærmest, at det er ham, der har gjort noget galt, og han vil helst bare glemme det hele:

Jeg følte mig dårligt tilpas. Jeg stod der i morgensko og åbnede og knyttede hænderne, følte mig lidt til grin og lidt udstillet på trods af omstændighederne. Jeg egner mig ikke til at spille inkvisitor. Nu ønskede jeg, at det aldrig havde nået mine ører, at alting kunne have været som før. (ll. 6-10)

Det snurrede i mine fingre, og blodet begyndte at løbe stærkere.

Elsker kvinden

Manden elsker kvinden. Dette ses især af, at han, i modsætning til resten af novellen, formulerer dette i nutid:

Jeg elsker hende. Jeg havde lyst til at tage hende i mine arme, knuge hende ind til mig, sige til hende, at jeg troede på hende. (ll.

21-22)

Godtroende og tolerant

Manden viser sig at være forholdsvis godtroende og tolerant.

Han ender med at tro på sin kones forklaring, og selv da hun afslører, at hun faktisk har løjet for ham, bliver han ikke sur eller rasende, men reagerer meget tolerant og forstående:

Side 9

9

"Er det sandt?" sagde jeg. Jeg satte mig i en af stolene ved vinduet.

Hun nikkede. Hun holdt stadig væk hænderne for ansigtet. Jeg sagde: "Hvorfor benægtede du det så? Vi lyver aldrig for hinanden.

Har vi ikke altid fortalt hinanden sandheden?" "Jeg var ked af det," sagde hun. Hun så på mig og rystede på hovedet. Jeg skammede mig. Du kan ikke forestille dig, hvor jeg skammede mig. Jeg ville ikke have, at du skulle vide det." "Jeg tror, jeg forstår," sagde jeg.

Kvinden

Kvinden kender vi kun fra det ydre blik, som manden har på hende. Derfor kender vi hende ikke så indgående som manden

og kan kun give en karakteristik ud fra, hvordan manden oplever − Men i samme øjeblik satte min kone sig ned på sofaen,

hende:

Selvstændig og udad reagerende

Kvinden virker som en stærk og selvstændig person, der sætter sine meninger klart igennem og som reagerer meget impulsivt og følelsesladet:

"Det er løgn," sagde min kone. "Hvordan kunne du tro på sådan noget? Hun er jaloux, andet er det ikke." Hun kastede hovedet tilbage og blev ved med at stirre på mig. Hun havde endnu ikke taget hat og frakke af. Hun var rød i hovedet over beskyldningen.

"Du tror på mig, ikke? Du tror da ikke på det der?" (ll. 1-4) Omskiftelig personlighed

Kvinden skifter holdning to gange i novellen. Først benægter hun sin uskyld, dernæst indrømmer hun, at veninden har ret, og endelig siger hun igen, at veninden løj. Desuden skifter hun ligeledes væremåde to gange, svarende til hendes påstande.

• Først reagerer hun meget voldsomt og benægter alt:

− "Hun er en mær, det er lige, hvad hun er. Du tror da ikke, at

en ven, uanset hvor ussel en ven det er, ja, selv en tilfældig bekendt, ville fortælle sådan noget" (ll. 11-12)

• Dernæst virker hun mere rolig og afbalanceret, da hun indrømmer, at hun har løjet: skjulte ansigtet i hænderne og sagde: "Det er sandt, Gud forlade mig. Det er sandt, alt hvad hun sagde. Det var løgn, da jeg sagde, at jeg ikke vidste noget om det." (ll. 44-46)

• Endelig spiller hun meget på sin kvindelighed og forfører manden på en meget sanselig måde. Her er hun meget blid og kærlig over for manden:

− "Kom herover, min lille muzhik," sagde hun. (l. 82)
− "Lille Pasha," sagde hun. "Kom her, din lille tyksak. […] Kom

her, læg dit hoved ved mors bryst." (ll. 89-90)

Manipulerende

Kvinden er meget manipulerende over for manden. Dette er hun på tre måder:

Side 10

10

• Hun lægger ord i munden på manden ved at bruge ”du” som subjekt. På den måde manipulerer hun manden til at tro, at det, hun siger, faktisk er hans holdning:

− "Du ved, det er dumt, dette her. Du ved, at jeg siger

sandheden." (ll. 24-25)

• Hun spiller på hans følelser for hende ved at klæde sig af på en erotisk måde og ved at sige søde og forførende ord til ham. På den måde kan hun rent følelsesmæssigt overbevise ham om, at hun er uskyldig, selvom hun selv har indrømmet at have løjet:

− ”hvordan er din dag gået, skat? Sådan i det hele taget,

mener jeg. Du ved, hvad jeg mener." Hun holdt cigaretten mellem læberne og rejste sig et øjeblik for at træde ud af sit skørt. "Sådan," sagde hun.” (ll.60-63)

− ”Hun havde taget undertøjet af nu. Hun anbragte sig med

benene oppe under sig og satte sig til rette” (ll. 77-78)

• Hun gør selv det, som hun anklager andre for at gøre. Det, hun anklager veninden for, kan vendes mod hende selv, men det fatter manden ikke, fordi han rent følelsesmæssigt er fuldstændig manipuleret: egentlig er løgn og sandhed: Har kvinden været manden utro

− "Hun er en mær, det er lige, hvad hun er. Du tror da ikke, at eller ej? I vores fortolkning er det tydeligt, at kvinden rent

en ven, uanset hvor ussel en ven det er, ja, selv en tilfældig bekendt, ville fortælle sådan noget, en lodret løgn (ll. 11-13)

− ”Der er nogle mennesker, der ligefrem synes, det er en sport

at lyve." (ll. 92-93)

For kvinden virker det netop som lidt af en sport at lyve for manden.

Løgn og sandhed som tema

En mulig indgangsvinkel til analysen af Løgnen er at tage ’løgn og sandhed’ op som tema, og undersøge hvorledes dette tema gennemspilles i novellen. Her viser vi en række elementer, som du kan tage op i en analyse med fokus på ’løgn og sandhed’.

Løgnen som tema

Løgn er helt klart et centralt tema i novellen. Dels er titlen ”Løgnen”, og dels er ”Det er løgn” den første sætning i novellen.

I det hele taget bliver forskellige former af ordet ”løgn” brugt rigtig mange gange i novellen.

Hvad er løgn og sandhed i novellen?

I novellen kan det være vanskeligt at finde ud af, hvad der faktisk har været utro. Det tyder disse elementer i novellen på:

Side 11

11

• Rasende over beskyldningen

Kvinden bliver rasende over beskyldningen. Hvis hun har uskyldig, kunne hun vel tage det meget mere roligt, og forklare sin mand det hele stille og roligt. I stedet farer hun op og skyder skylden på deres veninde.

• Indrømmelsen

Da kvinden fortæller, at veninden faktisk har ret, virker hun meget mere rolig. Og hvorfor skulle hun indrømme at være skyldig, hvis hun ikke er det?

• Manipulerende

Da kvinden til sidst alligevel erklærer, at veninden har løjet, gør hun det på en meget manipulerende måde. Hun tiltrækker manden erotisk, og ligesom en mor, der opdrager sit barn, giver hun manden skyld for at han troede på veninden. Kvinden taler ikke sandheden her, men manipulerer med manden:

− "Lille Pasha," sagde hun. "Kom her, din lille tyksak. Troede vi

virkelig på den slemme dame, den slemme løgn? Kom her, læg dit hoved ved mors bryst. Sådan. Luk nu dine øjne. Ja, sådan.

Hvordan kunne du tro på sådan noget? Jeg er skuffet over dig.

Det kender du mig da alt for godt til." (ll. 89-92)

Tvivl hos læseren

Et af de vigtigste virkemidler i novellen er, at den sætter læseren i tvivl. Hvad er sandhed, og hvad er løgn i novellen? Og hvad handler det hele overhovedet om? Kvinden skifter forklaring to gange i løbet af novellen, men hvilken forklaring er den rigtige?

Læseren bliver ligesom manden i tvivl om, hvad der er sandt og falsk. Mandens tvivl bliver også læserens tvivl, fordi læseren har mandens synsvinkel:

"Jeg ved ikke mere, hvad jeg skal tro," sagde jeg. (l. 16) ”Jeg begyndte at tænke på min kone, på vores samliv, på sandhed versus opspind, ærlighed i modsætning til falskhed, illusion og virkelighed.” (ll. 29-30)

Tvivlen gør, at læseren kommer til at reflektere over selve forholdet mellem løgn og sandhed.

Kan løgnen være bedre end sandheden?

Et emne, der spilles på i novellen, er spørgsmålet om, hvorvidt løgnen nogle gange kan være bedre end sandheden? Dette tema kommer frem flere gange i løbet af novellen:

• Ønsker ikke at vide sandheden: Selvom manden i begyndelsen af novellen har en mistanke om, at kvinden rent faktisk har været utro, ønsker han, at han aldrig havde fået det at vide. Dvs. han ønsker, at folk bare havde løjet for ham og ikke fortalt sandheden:

− Nu ønskede jeg, at det aldrig havde nået mine ører, at alting

kunne have været som før. (ll. 9-10)

Side 12

12

• Sandheden kan være skadelig: Manden nævner, at der i biografien om Leo Tolstoj står, at sandheden i Rusland skabte meget uro og oprør. En tolkning af dette udsagn kunne være, at sandheden nogle gange ikke er til det bedste:

− Jeg tænkte på biografien om Leo Tolstoj, der lå på

sofabordet, det, han sagde om sandheden, den furore han havde vakt i det gamle Rusland. (ll. 31-33)

• Løgnen som det bedste for parret: Novellen slutter i løgnen, hvor kvinden bilder manden ind, at det er veninden og ikke hende selv, der er løgneren. Både kvinden og manden virker gladere for denne løgn end for sandheden om, at kvinden har været utro. Parret lever måske bedre sammen ved at opretholde en illusion end ved at se sandheden i øjnene?

Løgnen kommer imellem dem - og samler dem igen

I novellen er det tydeligt, at løgnen ødelægger intimiteten mellem manden og kvinden. Pga. løgnen kan de ikke være fysisk tæt på hinanden:

Jeg havde lyst til at tage hende i mine arme, knuge hende ind til mig, sige til hende, at jeg troede på hende. Men løgnen, hvis det var en løgn, var kommet imellem os. (ll. 21-23)

Kvindens nye løgn til sidst i novellen fører dem sammen igen.

Idet kvinden bilder manden ind, at han er hendes hund eller barn, og at hun er uskyldig, kan de igen være tæt på hinanden:

"Lille Pasha," sagde hun. "Kom her, din lille tyksak. Troede vi virkelig på den slemme dame, den slemme løgn? Kom her, læg dit hoved ved mors bryst. Sådan. Luk nu dine øjne. Ja, sådan.” (ll. 89-92) Forholdet mellem mand og kvinde som tema

En mulig indgangsvinkel til analysen af Løgnen kan også være at tage forholdet mellem mand og kvinde op som tema, og undersøge hvorledes dette tema gennemspilles i novellen. Her viser vi en række elementer, som du kan tage op i en analyse med fokus på forholdet mellem mand og kvinde.

Kvinden dominerer over manden

Kvinden dominerer tydeligvis over manden. Det er kvinden, der hele tiden fortæller, hvad manden skal tro. Først siger hun, at det hele er løgn, og manden tror det. Dernæst siger hun det modsatte, og manden tror det. Og til sidst manipulerer hun ham fuldstændigt til igen at tro, at anklagen mod hende er løgn. Hele novellen igennem er det hende, der er stærk, og som styrer handlingen, mens han er passiv og usikker.

Side 13

13

Omvendte kønsroller

I novellen er de traditionelle kønsroller vendt om. Traditionelt er det kvinden, der går hjemme og passer huset og venter på, at manden kommer hjem. Men i novellen er det manden, der går derhjemme, og kvinden, der kommer hjem (fra arbejde?).

Traditionelt siges manden også at være det aktive køn og kvinden at være det passive køn, men i novellen er det ligeledes omvendt. Kvinden er den handlekraftige, mens manden er den, som er følsom og tænker over tingene.

Manden som kvindens hund

Novellen siger noget om, hvilken magt kvinden kan have over manden i kraft af sin seksualitet. Kvinden i novellen er i stand til at få manden til at tro hvad som helst i kraft af sin erotiske tiltrækningskraft. Hun skaber ham billedligt talt om til en lille svag hund, som hun kan klappe og kontrollere, som hun vil:

Det snurrede i mine fingre, og blodet begyndte at løbe stærkere.

Men jeg følte mig også svag. […] "Jeg vil have sandheden at vide," sagde jeg utydeligt, jeg var nu nede på alle fire. Tæppet fjedrede, plysagtig blødt var det, og det ophidsede mig. Jeg kravlede langsomt over til sofaen og lod hagen hvile på en af puderne. Hun lod hånden glide gennem mit hår. (ll. 80-86)

Mor-barn-forhold

Til sidst er forholdet mellem manden og kvinden blevet til et forhold mellem mor og barn. Kvinden er som en mor, der fortæller sit barn (manden), hvad der er rigtigt og forkert. Ved sin kønsmæssige manipulation har kvinden således skabt et udpræget magtforhold, hvor hun er den stærke og manden er den svage:

"Lille Pasha," sagde hun. "Kom her, din lille tyksak. Troede vi virkelig på den slemme dame, den slemme løgn? Kom her, læg dit hoved ved mors bryst. Sådan. Luk nu dine øjne. Ja, sådan. Hvordan kunne du tro på sådan noget? Jeg er skuffet over dig.” (ll. 89-92)

Tolkning/Budskab

Forholdet mellem manden og kvinden er en løgn

En fortolkning af novellen kunne være, at det ikke bare er den konkrete situation, der er en løgn, men at hele forholdet mellem manden og kvinden bygger på en løgn. Manden elsker virkelig kvinden, men det lader ikke til at kvinden elsker ham. Hun er ham utro og manipulerer rundt med ham, som det passer hende.

Hvis man læser novellen sådan, kunne nogle pointer være:

• Forholdet er en løgn: Den løgn, der er kommet imellem manden og kvinden, er ikke bare den konkrete løgn om at

Side 14

14 kvinden har været utro, men en større løgn om hele deres kærlighedsforhold. i det senmoderne gør manden svag og uselvstændig. Han

• Kan kun være sammen i løgnen: Kun i løgnen kan de elske hinanden, nemlig i kvindens løgn til slut i novellen, hvor manden er en hund eller et barn og hun er moren.

Forholdet mellem kønnene i det senmoderne

En fortolkning af novellen kan være, at den handler om forholdet mellem kønnene i den senmoderne kultur. Novellen er skrevet i begyndelsen af 1970’erne, hvor kønsforholdet for alvor var ved fordele som muligt.

at skifte og kvinden blev mere selvstændig og gjorde sig uafhængig af manden. Carvers novelle kan forstås som en kritik af de ændrede kønsforhold. Hvis man læser novellen på denne måde, kunne budskaber være:

• Kvinderne dominerer: De ændrede kønsforhold betyder, at magtforholdet mellem mænd og kvinder bliver vendt om, sådan at kvinder kommer til at dominere over mænd.

Kvinden bliver den ’mandlige’ og manden bliver den

’kvindelige’. Kvinden er nu blevet det stærke køn, og manden er blevet det svage køn.

• Manden er svag og uselvstændig: De ændrede kønsforhold bliver ligesom et barn eller en hund, der gør alt hvad kvinden siger, og som ikke er i stand til at sætte sin egen vilje igennem. Han er helt afhængig af kvinden.

• Negativt syn på den moderne kvinde: Carver synes at have et meget negativt syn på den moderne kvinde. Ifølge novellen bruger kvinden sin nye magt og selvstændighed til at manipulere manden med og til at skaffe sig selv så mange Fiktion og virkelighed (løgn og sandhed)

En anden fortolkning af novellen er, at den mest af alt handler om, hvordan vi helt eller delvist lever vores liv i en fiktion, hvilket er en slags løgn. Men den er en løgn, som vi ofte tyer til i vore liv:

• Lever sammen i en fiktion: Til sidst skaber kvinden en stærk fiktion om, at manden er en hund og hun er ejeren, eller at hun er moren og han er barnet. I denne fiktion er alting godt: Manden kan stole fuldt og fast på hende, som en hund stoler på sin ejer, eller som et barn stoler på sin mor.

• Novellen er en ’løgn’: Selve novellen er en fiktion, som ikke fortæller ’sandheden’ om verden, men fortæller en ’løgn’,

Side 15

15 som omvendt kan have noget sandt i sig. På den måde viser selve novellen, at det ikke er så let at skelne mellem løgn og sandhed.

• Fiktionen kan forføre: Ligesom kvinden forfører manden til slut i novellen, kan fiktionen (fx novellen) forføre læseren til at tro noget helt andet, end hvad der er sandheden.

Genremæssig perspektivering

Ifølge opgaveformuleringen skal du give en genremæssig perspektivering af Løgnen. Den genremæssige perspektivering skal ligge i forlængelse af din analyse, dvs. den skal have en naturlig forbindelse til din øvrige artikel. Vi viser her, hvad en genremæssig perspektivering kan indeholde.

NB: Du kan vælge at komme med den genremæssige perspektivering til sidst i din artikel, men du kan også skrive den løbende undervejs.

Genretræk

Det er oplagt, at den genremæssige perspektivering ser på typiske genretræk i teksten. Dvs. at du viser, hvordan man ser i teksten, at det er en novelle, og hvilken effekt de typiske genretræk har.

Èt koncentreret handlingsforløb

Novellegenren koncentrerer sig typisk om ét handlingsforløb, hvor der fokuseres på en konflikt eller et problem. I Løgnen er der netop ét klart afgrænset handlings-forløb, og der er ikke noget overflødigt fyld i teksten. Handlingen er koncentreret om konflikten mellem manden og kvinden.

Det koncentrerede handlingsforløb gør, at læserne på trods af tekstens korte omfang, bliver draget ind i fiktionens verden og når at identificere sig med personerne.

Personer i fokus

Novellen fokuserer typisk på en eller flere personer og en udvikling, de gennemgår i novellen. Løgnen fokuserer i høj grad på manden, og hvordan hele situationen påvirker ham. Han gennemgår i novellen en udvikling fra at være forholdsvis selvstændig i begyndelsen og stille sig kritisk over for kvinden og til at være helt uselvstændig til slut.

Side 16

16

Personfokuset gør igen, at læseren kan identificere sig med personerne i teksten og tænke med over novellens problemstillinger.

In medias res

In medias res - det at læseren kommer ind midt i handlingen - er et typisk genretræk ved novellen. Se s. 7 i dette guldnotat.

Vendepunkter i novellen (point of no return)

Det er karakteristisk for novellegenren, at den ofte indeholder et vendepunkt eller et såkaldt ’point of no return’, hvor handlingen tager en overraskende vending eller en afgørende drejning. I Løgnen er der ét eller to vendepunkter, alt efter hvordan man ser på det:

• Indrømmelse af løgnen: Et afgørende og overraskende vendepunkt er der, hvor kvinden indrømmer at have løjet.

Vendepunktet markeres rent sprogligt af formuleringen

”men i samme øjeblik”. Dette er en typisk formulering til at angive et vendepunkt. ”Men” angiver et brud med det forgående, og ”i samme øjeblik” angiver det dramatiske i situationen. Fra dette punkt kender vi som læsere sandheden i historien:

− Men i samme øjeblik satte min kone sig ned på sofaen,

skjulte ansigtet i hænderne og sagde: "Det er sandt, Gud forlade mig. Det er sandt, alt hvad hun sagde. Det var løgn, da jeg sagde, at jeg ikke vidste noget om det." (ll. 44-46)

• Manipulationen: Et andet vendepunkt kan siges at være dér i teksten, hvor kvinden genvinder fatningen og begynder at manipulere med manden. Manden ser her på kvinden på en ny og mere sensuel måde. Fra dette punkt bliver manden spundet længere og længere ind i kvindens erotiske magt:

− ”Så rettede hun sig op og trak sin sweater over hovedet.

Hun rettede på håret. Hun tog en af cigaretterne på bakken.

Jeg holdt lighteren for hende og blev et øjeblik forbavset ved synet af hendes slanke, blege fingre og velmanicurerede negle. Det var nærmest, som om jeg så dem på en ny og afslørende måde.” (ll. 56-59)

Vendepunkterne i novellen er en slags dramatiske højdepunkter, der skubber handlingen videre i en bestemt retning, og som er med til at fastholde læserens opmærksomhed og interesse.

Iøjnefaldende slutning

Novellen har ofte en iøjnefaldende afslutning. I Løgnen er slutningen i høj grad opsigtsvækkende, idet manden sidder på gulvet som en hund, og kvinden igen forsøger at bilde ham ind,

Side 17

17 at veninden har løjet, på trods af at hun lige har indrømmet det modsatte.

Den iøjnefaldende slutning gør, at læseren får noget at tænke over til sidst. Hvad betyder slutningen? Hvad vil novellen sige?

Osv.