Fremstilling af miljøvenlig regnvandstønde

Side 1

Regnvandstønde

M o h a m m e d S a a d o g S t e f a n

V i k k e l s ø

O d e n s e T e k n i s k e G y m n a s i u m

2 . e – l æ r e r : M o r t e n G r o v e

0 6 / m a j / 2 0 1 1

Resumé

”Grundvand er en livsvigtig ressource; det er derfor vigtigt at beskytte og begrænse forbruget af grundvand”. I husholdninger bruges grundvand til drikkevand, toiletskyl, bad, opvask, tøjvask, madlavning, havevanding og meget mere. Det er noget af de punkter der bliver nævnt i teknologioplægget der omhandler grundvand. Vi vil derfor gerne begrænse forbruget af grundvand, ved at udnytte regnvandet. Til det har vi så fremstillet en regnvandstønde med mekanisk filter og UV-lys.

Teknologi B - Eksamensprojekt

Vand

Grundvand

Side 2

1

Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................................................................................................ 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Projektbeskrivelse ......................................................................................................................................... 3 Dokumentation .......................................................................................................................................... 4 Nøgleproblem ............................................................................................................................................ 5 Problemtræ................................................................................................................................................ 5 Problemformulering .................................................................................................................................. 6 Besvarelse af Problemformulering .................................................................................................................... 7 Overordnet spørgsmål ................................................................................................................................... 7 Årsager ........................................................................................................................................................... 8 Virkninger ...................................................................................................................................................... 9 Viden ................................................................................................................................................................ 11 DPU-Processen ................................................................................................................................................ 12 Problemet .................................................................................................................................................... 12 Problemanalyse ........................................................................................................................................... 13

Produktprincip/research ............................................................................................................................. 14

Specifikation – Design Breaf ........................................................................................................................ 18 Skitsefase 1 .............................................................................................................................................. 19 Skitsefase 2 .............................................................................................................................................. 21 Teknologi Analyse ............................................................................................................................................ 23 Teknik .......................................................................................................................................................... 24 Viden ............................................................................................................................................................ 24 Organisation ................................................................................................................................................ 25 Produkt ........................................................................................................................................................ 26 Værkstedsforløb .............................................................................................................................................. 27

Materialeliste / værktøjer ........................................................................................................................... 28

Produktion af produkt ................................................................................................................................. 28 Færdige resultat af produktet ................................................................................................................. 32

.Test af produkt ............................................................................................................................................... 33 Forsøg 1 ................................................................................................................................................... 33 Forsøg 2 ................................................................................................................................................... 33 Miljøvurdering ................................................................................................................................................. 34

Side 3

2

1: Målsætning for miljøvurdering ................................................................................................................ 34

2: Afgrænsning af det system, der skal vurderes ........................................................................................ 34

3: Opgørelse af systemets miljøbelastning ................................................................................................. 38 Meka-analyse .............................................................................................................................................. 42

4: Vurdering af systemets miljøbelastning .................................................................................................. 43 Teknologivurdering .......................................................................................................................................... 45 Konklusion ....................................................................................................................................................... 46 Evaluering og arbejdsindsats ........................................................................................................................... 48 Kilder ................................................................................................................................................................ 49 Forord

Vi kan ikke undvære vand. Vand er ressoursen til alt liv. Hver dag bruger vi vand til at drikke, lave mad og vaske os. Vi leger og bader i vandet og rejser til steder for at opholde os ved vandet. Vand er det mest dominerende element på jorden, uden den vil vi ikke kunne være her og lave teknologi projektet.

Denne rapport handler om et projekt, der hjælper med at udnytte regnvandet og dermed spare på vandforbruget. Vores produkt vi skal fremstille skal være en slags regnvandstønde som kan bruges i det huslige. Der skal være indbygget en slags filter som kan rense vandet så det kan bruges som drikkevand. Den regnvandstønde vi primært sigter efter, er at erstatte de regnvandstønder som ikke har indbygget filter. De regnvandstønder som ikke har indbygget filter for at rense vandet, kan være skadelig for mennesker at bruge i det huslige. Vi fokuserer også på at komme med et miljøvenligt produkt.

Denne rapport kan bruges af dem, der gerne vil fremstille regnvandstønder på miljøvenlig måde.

Udover det kan den hjælpe med udviklingen af produktet håndværkmæssigt, da vores ikke blev så avanceret som dem der bliver fremstillet i firmaer. Rapporten kan også bruges som dokumentation over hvorvidt regnvandstønden er miljøaktiv og hjælper med at spare på grundvand.

Til sidst vil vi gerne takke vores lære Morten Grove og andre som har hjulpet og støttet os gennem forløbet.

Side 4

3

Indledning

I dette projekt fik vi udleveret et oplæg, der handlede om emnet vand.

Vi kunne vælge mellem 4 forskellige cases, regnvand, grundvand, søer/åer og havet.

Vi valgte at arbejde på emnet ’’grundvand’’. Vi vil komme ind omkring forskellige løsninger, men vi vil primært kun beskæftige os med udviklingen af en regnvandstønde. Vi vil også komme ind på forskellige samfundsmæssige, miljømæssige vinkler samt produkt udvikling og teknologiske analyser og vurderinger.

Projektbeskrivelse

’Brainstorm

Side 5

4

Dokumentation

´´(Vandressourcer i Europa – indsatsen mod vandknaphed og tørke) peger på, at selv om

Sydeuropa fortsat oplever de største problemer med vandknaphed, er belastning af vandområder også ved at blive et stigende problem i visse dele af Nordeuropa. “Vi lever over evne, når det drejer sig om vand. Den kortsigtede løsning på knapheden på vand har været at indvinde stadig større mængder overflade- eller grundvand. Overudnyttelse er ikke bæredygtig. Det har en meget stor virkning på kvaliteten og mængden af det resterende vand og på de økosystemer, der er afhængige af det,” sagde Professor Jacqueline McGlade, EEA’s administrerende direktør. “Vi bliver nødt til at reducere efterspørgslen, minimere mængden af det vand, vi udvinder, og øge effektiviteten af anvendelsen.´´

Kilde: http://www.eea.europa.eu/da/pressroom/newsreleases/torke-og-overforbrug-af-vand-i-

europa

´´ Drikkevandet i Danmark er truet. Både af forurening og af overforbrug. Der er stor uenighed om hvordan forureningen af vores drikkevand skal håndteres - og dermed om, hvordan vi sikrer vores drikkevand. Uenigheden skyldes blandt andet at forskellige tungtvejende interesser spiller ind. Og at der i nogen grad har manglet præcis viden til at kunne sætte ind. Uanset hvordan man vælger at løse problemerne med forurening, vil det få konsekvenser - det kan være for landbruget, for forbrugerne, for vandværkerne, for samfundsøkonomien, for vandkvaliteten og for miljøet. ´´

Kilde:http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=319&toppic=kategori7&language=dk

´´Det er især landbruget, der bruger meget grundvand til kunstvanding. Der er store regionale forskelle på hvor der bruges mest vand, men på verdensplan udgør kunstvanding ca. 70% af det samlede vandforbrug (op til halvdelen dækket af grundvand), mens 20% bruges af industrien og

10% bruges i private hjem.´´

Kilde: http://www.geus.dk/viden_om/gv07-dk.html

• ´´Omkring 65% af Europas drikkevand er grundvand.

• 60% af Europas byer har et overforbrug af grundvandsressourcer.

• 50% af vådområderne betragtes som “truede” på grund af overforbrug af grundvand.

• Kunstvandede jordarealer i Sydeuropa er steget med 20% siden 1985.´´

Kilde: http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/pdf/waterislife_da.pdf

’’Irrigiation through groundwater should be reduced to maintain ecological balance and cut irrigation cost in the agriculture sector, reports BSS.

Experts suggested increased use of surface water for irrigation to avoid adverse impact on ecology.

They feared that overuse of groundwater would make adverse impact on environment and agriculture sector.

Groundwater level is declining gradually in the country as irrigation still depends largely on groundwater, Chief Geologist of BADC Khandaker Fazal Hasan told BSS.´´

Side 6

5

Kilde:http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.newstoday.co
m.bd%2Findex.php%3Foption%3Ddetails%26news_id%3D22438%26date%3D&anno=2

´´På globalt plan udgør vand forbruget kun 10 til 20 % af de totale globale ferskvand ressourcer. Men vandressourcerne er meget ulige fordelt og kan ikke på en omkostnings effektiv måde transporteres over lange afstande. Omkring 40 % af verdens befolkning lever allerede i flodbassiner med mindre end

2000 m3 af vand per person per år til alle formål, inklusiv kravene fra de naturlige økosystemer. I sådanne områder vil vandmangel i øget omfang begrænse udviklingsmulighederne.´´

Kilde: http://www.bu.dk/pages/73.asp

Nøgleproblem

Vi har overforbrug af vores grundvand på verdensplan.

Problemtræ

Side 7

6

Problemformulering

Overordnet spørgsmål

• Hvad vil det sige at vi har overforbrug af grundvand? Hvordan kan vi løse problemet?

Virkning

• Hvilken betydning har det for samfundet, at vi har overforbrug af grundvand?

• Hvilken betydning har det økonomisk for samfundet at grundvandet evt. vil udtømmes?

Årsager

• Hvad er årsagerne til at vi har overforbrug af grundvand?

• Hvordan kan vi gøre folk mere bevidste om overforbruget af grundvandet?

’Tidsplan

Side 8

7

Besvarelse af Problemformulering

Overordnet spørgsmål

• Hvad vil det sige at vi har overforbrug af grundvand? Hvordan kan vi løse problemet?

Vi har overforbrug af grundvand, det vil sige at vi bruger mere vand end vi har brug for og bruger mere vand end det naturen kan fremstille. Hvis man har overforbrug af vand, vil de medføre til negative konsekvenser på længere sigt. Grundvand er en begrænset ressource, derfor skal vi passe godt på det, for de kommende generationer. I Danmark får vi vores drikkevand op fra grundvandet, som ligger nede i vores undergrund som store vandreserver. Når vi pumper grundvandet op så påvirker vi den også, samtidig med forurener industriet og landbruget også grundvandet.

Der er stor forskel på hvor meget grundvand der er på verdensplan, og hvor tilgængelig ressoursen er. I nogle lande dannes der slet ikke nyt grundvand, hvorimod nogle steder dannes der masser af nyt grundvand. [1] ”Nogle steder dannes der masser af nyt grundvand, og andre steder næsten intet” På hele jorden, er der kun 2,5 % ferskvand, der findes som grundvand, floder, søer, is kapper, vandløb og andre våde områder. ”Af alt vand på jorden er kun 2,5% ferskvand” Grundvand svare til

97 % af ferskvandsressourcen, derfor er det godt at opfinde noget, der gavner grundvandet.

Mængden af grundvand i hele verden er meget ulige fordelt. I Danmark er vi et af de lande, der har meget grundvand, og der dannes meget nyt grundvand. Men i andre lande og især i områder hvor der er tørt klima, som f.eks. Nordafrika og Mellemøsten, bliver der ikke dannet lige så meget grundvand som der bliver brugt, derfor kan det risikeres at vandressourcen udtømmes. ” Mange andre steder og specielt i lande med tørt klima, som f.eks. Nordafrika og Mellemøsten, bliver der ikke dannet lige så meget grundvand længere som der bliver brugt, og derfor vil de områder, hvor vandressourcen udtømmes, brede sig.”

1

http://www.geus.dk/viden_om/gv07-dk.html

Side 9

8

Der er stor behov for rent vand i verden, men grundvand ressourcen er faldene på grund af vores overforbrug af vand samt forurening. Der er mange lande i dag der har brug for drikkevand, og mere end 30 lande har i dag mangel på vand. Landbruget er den eneste der bruger meget grundvand til kunstvanding. Kunstvanding udgør 70 % af samlede vandforbrug, og halvdelen er grundvand. 20 % i Industrien og 10 % bruges i det hjemlige. Derfor er der stor behov for at finde en løsning, hvorpå vi kan formindske vores vandforbrug. ”Behovet for rent vand er stigende i verden”.

For at man kan løse problemet er det en god ide at man sætter priser til den mængde vand, der anvendes. Regeringer og politikker har også stor indflydelse på borgerne, de kan sagtens vejlede borgerne, for at minimere vandforbruget. Udvikling af vandingsmetoder kan også blive forbedret.

Det kan forbedre effektiviten af vand anvendelsen i det hjemlige og landbruget. For at få minimeret vandforbruget, skal man også gør folk opmærksomme på at vandforbruget stiger. Der skal også laves nogle metoder, hvorpå man kan se vandspild fra vandforsyninger. I nogle områder er der også ulovlige indvinding af vand. Der bør sættes overvågning og sikkerheder , nogle regler og love, hvis man bruger vandet ulovligt. [2]

” Ulovlig indvinding af vand, ofte i landbruget, er udbredt i visse områder af Europa.” En vigtig løsning er også at man kan opsamle regnvandet, der hjælper med at reducere vandforbruget i forskellige områder.

Årsager

• Hvad er årsagerne til at vi har overforbrug af grundvand?

Befolkningen stiger kraftigt og der bruges mere vand gennem tiderne på grund af befolkningsvæksten. Mange mennesker tager ikke hensyn til hvor meget vand de bruger, de mener at vand altid findes samt en billig ressource. Mange folk har idag ikke så meget viden om grundvand, de tror at havet er kæmpe stor, så der altid findes vand. Grundvand udgør ca. 1 % af vandets kredsløb og 2,5 % ferskvand, som findes som grundvand, floder, søer, is kapper, vandløb og andre våde område. Det andet er bare havvand som ikke kan drikkes. Vi mener at problemet

2

http://www.eea.europa.eu/da/pressroom/newsreleases/torke-og-overforbrug-af-vand-i-europa

Side 10

9 om overforbrug, skyldes mennesker, der er ikke har så meget viden om vand og specifikt drikkevand.

• Hvordan kan vi gøre folk mere bevidste om overforbruget af grundvandet?

Vi kan gøre folk mere bevidst om problemet med overforbrug af grundvandet, ved at køre verdensdækkende kampagner, som omhandler problemerne ved dette. Det kan være i form af avis artikler, fjernsyns kampagner, plakater og igennem internettet. Det er vigtigt, at nå en så stor befolkningsgruppe som overhovedet muligt, og påvirker dem til at tænke over problemet med grundvandet, og få dem til at fokusere på problemet, så vi kan nedsætte mængden af grundvand vi bruger i det daglige til det minimale.

Det har dog økonomiske og klimamæssige konsekvenser, da der skal fremstilles rigtigt mange ting til en sådan kampagne. Det er derfor nødvendigt, at gøre det så rent og billigt som muligt.

Virkninger

• Hvilken betydning har det for samfundet, at vi har overforbrug af grundvand?

Samfundsmæssigt har overforbruget af vores grundvand mange negative konsekvenser.

Verdens overforbrug af grundvand er forårsaget af, at vi er flere mennesker på Jorden, som har behov for rent vand, og at nogle mennesker overforbruger og misbruger det vand vi har til egne fornøjelser.

For et land som Kina er rent vand et problem. I Kina findes kun 7 % af verdens ferskvand, som skal inddeles imellem over 1 milliard mennesker, i et samfund der stadig vokser støt.

Landbruget i Kina er også afhængig af grundvandet. [3]

I dele af Kina er der bygget ”Qanats”, som er en persisk opfindelse der stammer helt tilbage til 1000 år f.Kr., som er underjordiske tunneler der er bygget ind i bjerge eller bakker der leder grundvandet ud til lavtliggende byer, hvor vandet bliver udnyttet til bl.a. vanding af marker og som drikkevand.

3

Viden fra faget teknologi historie.

Side 11

10

I og med at klimaet er ved at ændre sig til det varmere, vil behovet for vanding af landbruget vokse. Det vil resultere i et overforbrug af vores grundvand og der skal findes en løsning på problemet, da grundvandet i Kina i forvejen falder med 2-3 meter årligt. [4]

Saudi Arabien er et af de lande som snart kan mærke konsekvenserne af overforbruget af deres grundvand. De bruger deres grundvand så hurtigt, faktisk tre gange så hurtigt, som deres grundvand dannes. Derfor vil de om ca. 50år ikke have mere grundvand [5].

Kina og Saudi Arabien er dog ikke de eneste lande i verden der døjer med samme problemer. Også i Europa i Spanien har de, sidste år oplevet store tørke perioder, som resultat af den globale opvarmning. Det har fået den konsekvens at grundvand i Spanien er en mangelvare pga.

overforbrug. Derfor er de allerede begyndt at importere vand udenlands, hvilket ikke gavner CO -

2 udslippet. Forskere i FN’s klimapanel forudsiger endvidere at gennemsnits temperaturene i Spanien vil stiger med 7 grader over de næste 60 – 90 år. Og det hjælper heller ikke på Spaniens

forbrug af vand.^{6}

Spanien, Saudi Arabien og Kina er gode eksempler på, at man bliver nødt til at gøre noget for enten, at reducere forbruget af vores grundvand eller, at opfinde alternative teknologier som kan løse problemet med overforbrug af grundvandet.

Hovedsageligt har overforbruget af grundvandet konsekvenser for samfundets økonomi og det enkelte menneskes helbred. [7] I dag bliver spildevand renset med vha. maskinger og kemikalier, som derefter kan bruges som drikkevand. Disse maskiner og kemikalier skal dog, lige som mennesket, bruge energi for at kunne gøre det, som det er fremstillet til at kunne gøre.

4

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:MqcvfDadodAJ:www.landbrug.dk/smmedia/Kina-

rapport__vers_2_pdf%3Fmb_GUID%3DA986AAAB-A9F0-4078-B380-

CECEB549CEA4.pdf+Kina+Landbrug&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESjCPDNV02T_HTQNhtuEycDDXdMxuy9dJhqG4nNWgIt9v4cNjfQp8S0XsQyM

F3UDdfCwOxj_00XsYs6RPsMzV-KWGv4R9AG08QZyorB1lMJr41UrJCHycrKsdFSlYdqSSmlLi8_5&sig=AHIEtbT0j4mYIawfNSLrfnOCifgnWfvfXA
5

http://www.naturkultur.org/printtekst.asp?printfil=t2w_vdd_vand6.asp

6

http://viden.jp.dk/klima/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=146274

7

http://da.wikipedia.org/wiki/Rensningsanl%C3%A6g

Side 12

11

Maskiner som skal koge og destillere spildevand vil bruge meget energi, hvis mængden af grundvand slipper op. Den energi får man fra forskellige energifremstillende værker, som f.eks.

kulkraftværker og atomkraftværker. Disse to metoder er dyre, især atomkraftværker, at fremstille, og på hver sin måde skadelig for det enkelte samfund.

Kulkraftværker udleder meget CO som er skyld i den globale opvarmning. Atomkraftværker er for

2, det enkelte samfund meget dyre at fremstille, og hvis ulykken sker slippes radioaktive stråling ud.

Begge af disse energiformer kræver brændstoffor at kunne lave energi. Problemet er bare at begge udnytter begrænset ressourcer. Derfor ikke en holdbar løsning i længden, som det ser ud i dag med så meget ”uren” energi.

Økonomisk set er det derfor en dyr investering for det enkelte samfund at fremstille disse kraftværker, som skal kunne sende energi ud til de maskiner, som skal kunne rengøre vandet, da vores overforbrug af grundvandet har resulteret i mangle på rent vand.

Det har den betydning for samfundet at vi bliver nødt, at udvikle teknologi til rensning af spildevand til genbrug som er renligt, effektivt energimæssigt og billigt at fremstille for det enkelte samfund, eller udnytte andre former for vandkilder, da grundvandet er truet af forurening og overforbrug.

Viden

Vi vil gerne fortælle lidt om regnvand og grundvand. Man bør først vide hvad man arbejder med, for ellers vil man ikke kunne se, hvorfor det f.eks. er vigtigt at spare på grundvandet og istedet undytte regnvandet

8

Regn er en form for nedbør og opstår når vanddråber falder fra skyer og ned til jorden. Vandet bliver opvarmet i havet, så fordamper vandet og stiger opad. I atmosfæren afkøles vanddampen og bliver til skyer, og på et tidspunkt begynder skyerne at regne. Vanddråber der kommer ned i tør og varm luft, kan de undertiden fordampe før de når overfladen. Ved lave temperaturer kan de faldende vanddråber fryse til is. Regnmængden bliver angivet i mm pr. år. En nedbørsmængde på

1 mm svarer til 1 liter, målt over et areal på 1 m^{2}.

8

http://da.wikipedia.org/wiki/Regn

Side 13

12

Regn er i grunden destilleret vand, derfor er den helt ren. Men regn er i virkeligheden også fyldt med andre stoffer. Vanddråberne opfanger og opløser støvpartikler og forskellige luftarter undervejs, så regnvand får PH på 4,5 og indhold af salpetersyre, svovlsyre og kulsyre.

9

Grundvand er vand der findes under jorden og kan bruges til drikkevand og kunstvanding.

Grundvandet er renset fordi den bliver filtreret gennem flere jordlag. Grundvandet findes i grundvandsmagasiner. Grundvandet kommer dels fra regn og kunstvanding. Dybden på grundvandsmagasiner varierer fra sted til sted. Hele grundvandet udgør ca. 0,7 % af den totale vandmængde i vandets kredsløb. Grundvandet findes i jordbunden. Jordbundet består af mineraler, organisk materiale og mellemrum. Det mellemrum kan være fyldt med vand eller luft.

Når mellemrummene er fyldt med vand, kalder man den, den mættede zone.

Der dannes altid ny grundvand, men der dannes ikke lige så meget grundvand overalt. Klimaet og geologien spiller en ny rolle i forhold til dannelse af ny grundvand. Nedbøren er f.eks. ikke ens i alle lande, og det har så betydning for, hvor meget grundvand der dannes. Jordlagene spiller også en rolle. I nogle lande forbruger man mere grundvand end der bliver dannet nyt grundvand. Derfor skal man være omhyggelig når man tænder for vandhanen.

10

Formålet med at have et UV-lys er at det dræber bakterierne i vandet. Dette er fordi uv-strålerne går ind i DNA'et i bakterierne og muterer DNA'et. Dette kan bakterierne ikke holde til og dør.

DPU-Processen

Problemet

Mange mennesker tænker ikke over den mængde vand de bruger, derfor har mange husholdninger overforbrug af vand. Overforbrug af grundvand kan medføre negative konsekvenser. Vi har derfor valgt at løse en del af problemet, der kan få mennesker til at bruge vandet effektivt. Vi har udtænkt os forskellige ideer, der kan løse problemet om overforbrug af grundvand. Regnvand kommer direkte oppefra, og den bliver ikke udnyttet så meget. Derfor vil vi

9

http://www.geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm

10

http://www.silhorko.dk/drikkevand/rent_drikkevand/bakterier.aspx

Side 14

13 fremstille et produkt, der kan formindske overforbruget af grundvand, og dermed udnytte regnvandet der kommer direkte fra himlen.

Problemanalyse

Problemet består præcist i, at vi vil fremstille et produkt der kan opsamle regnvandet. Vi fokusere også på at regnvandet, skal have drikkevandskvalitet og ikke kun til toiletskyl, vask, haver osv.

Målgruppen er alle dem der har overforbrug af vand, det kan være husholdninger, landbruger, industrier osv. Hvis vi skal frem med vores budskab, så er medierne en god kilde, der kan overbevise målgruppen om problemet. Nogle lande er ikke så meget påvirket af overbrug af grundvand, fordi der pumpes mere vand op end der bliver brugt. Men i andre lande er det modsat og især Nordafrika og Mellemøsten, bliver der brugt mere vand end der bliver pumpet, og det kan medføre at grundvandet bliver udtømt, derved vil det medføre til negative konsekvenser. Men stadigvæk behøver man ikke at have overforbrug af vand, selvom man har en rigelig ressource.

I mange lande er der mindre nedbør, derfor er det en nødvendighed for at det regner, så man kan udnytte regnvandet. Mindre nedbør i mange lande skyldes udledning af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer. ’’ Fortsætter vi den uhæmmede udledning af drivhusgasser fra afbrændingen af fossile brændsler går det galt med verdens klima. 3 milliarder mennesker vil blive ramt af mangel på vand på grund af mindre nedbør og udtørrende floder, mens andre områder vil blive lide under for meget nedbør’’

http://www.drivhus.dk/korthyt-99/kortn28.html

Befolkningsvækst og vandforbruget af vand er fordoblet . Den kræftige befolkningsvækst og vandforbrug vil betyde mangel på vand. Det er idag et af det meste alvorlige problem.’’ I den periode er Jordens befolkning tredoblet og det samlede forbrug af vand syvdoblet. Det stigende befolkningstal kombineret med et øget vandforbrug og udsigt til nogle kraftige ændringer af klodens klima betyder, at mangel på vand vil blive et af det 21. århundredes mest alvorlige ressourceproblemer.’’

http://viden.jp.dk/klima/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=3219

Side 15

14

I den ovenstående figur, kan man se at landbruget udgør over 1/3 del er verdens vandforbrug.

Vandforbruget i landbruget bør formindskes. ’’næsten en fjerdedel af verdens befolkning lever i et udviklingsland, som mangler den nødvendige infrastruktur til at tage vand fra floder og grundvandsmagasiner (kendt som en økonomisk vandmangel)’’

http://www.climate.org/topics/water.html

En mulig produkt der kan afhjælpe problemet, kunne være et produkt der udnyttede regnvandet.

Det kunne f.eks. være en regnvandstønde, dræningsanlæg i jorden, et stort reservoir, der var fordelt i forskellige byer, som opfanger regnvandet, og sende det videre ud til byens huse.

Produktprincip/research

Målgruppen/brugeren

For at finde vores målgruppe vil vi benytte os af forskellige modeller og research.

Målgruppens behov for vores problem er et alternativ til benyttelse af grundvand. Dvs. En ny teknologi der kan erstatte det nuværende overforbrug af grundvand. Denne teknologi skal kunne udnytte enten havvvand, vand fra søer og åer, floder eller regnvand og gør det så rent, at det kan benyttes i det huslige uden risiko for sygdomme og, så tæt på kvaliteten af grundvand som muligt. Målgruppen har også behov for et produkt der kan udnytte disse faktorer på en økonomisk så billig måde som muligt. Det mener vi da vi vil ramme en så bred målgruppe så overhovedet muligt. Teknologien skal være let benyttelig for brugeren så enhver person skal kunne udnytte dens funktioner uden hjælp fra eventuelle faglærte.

Problemet skal kunne blive benyttet af alle de sociale lag, som har tag over hovedet. Teknologien der skal udnytte andet vand end grundvand skal forsyne de mennesker der socialt har det svært, samt mennesker der socialt har det nemmere. Dem der har det socialt svært er tit meget pengepresset. Derfor vil det være godt med et alternativ til benyttelsen af grundvand, der gør livet nemmere og billigere for den enkelte person.

Side 16

15

Mange mennesker tænker ikke på overforbruget af grundvand, derfor er det uetisk at man har stor vandforbrug. Hvis man hverdag har overforbrug af vand så vil det føre til afhængighed af et stort vandforbrug. Man vil f.eks. lade vandhanen stå åben uden benyttelse eller skru helt op for vandet når man skal i bad. Målgruppens værdier og normer, som mennesker med god etik og moral er dem der kan løse vores problem.

Vi vil fokusere på det private marked, fordi vi mener at forbrugerne har et større overforbrug af vand som ikke bliver benyttet og derfor bare er spild af penge og grundvand.

Hvis man bruger minerva-modellen, så rammer vores produkt alle målgrupper, men hovedsagligt vil vi mene at det er det grønne segment der er vores hovedmålgruppe. Det grønne segment er meget glad for naturen og meget miljøbevidste. Derfor vil de mene at det vil være godt at udnytte regnvandsressourcen på en så miljøvenlig måde som muligt, og derved spare på grundvandet.

Konkurrenter

Konkurrenterne til vores produkt er konkurrenter der fremstiller regnvandstønder. Et firma som dette er multikøb.dk. De har produceret regnvandstønder som er designmæssige okay og enkelt. Problemet med denne tønde

Side 17

16 er at den ikke er egnet til brug i det huslige i og med at den ikke kan rengøre vandet. For at udkonkurrer denne regnvandstønde, vil vi producere end regvandstønde, der indeholder filtre der kan rense vandet, så det kan bruges i det huslige.

Deres vejledende pris for denne regnvandstønde er 299 kr. Materialvalg for denne tønde er ifølge hjemmesiden ikke bestemt. Den ser ud som om den er fremstillet af en billig plast type. Den tønde er lavet til udendørs brug og opsamler kun det regnvand der falder direkte ned til tønden. Et andet teknisk løsningselement er at der er konstrueret en aftapningshane i bunden af tønden. Deres løsning formæssigt er at gøre den oval. Funktionen for dette produkt er at opsamle og oplagre regnvand og derefter hælde det ud igen. Deres produkt kan kun benyttes til vanding af haver, da deres vand ikke er egnet til det huslige som ikke inkludere vanding af haver.

Et andet produkt med samme funktion er denne regnvandstønde lavet af træ. Den vejledende pris er 1995 kr. Dette produkt er fremstillet af træ og metal som holder træpladerne sammen. Den tekniske løsning er ligesom den forrige. Dens form er en cylinder der er bredere på midten end i enderne. Funktionen for denne regnvandstønde er det samme som den forrige at den skal kunne opsamle og oplagre vand, hvorefter det kan benyttes. Den er tungere at bære rundt på end det andet eksempel.

Myndigheder

I og med vi har valgt at se på overforbrug af grundvand på verdensplan, skal vi forholde os til miljøforhold fra hele verden. Vi kan ikke nå at undersøge alle landes krav. Derfor vil vi fokusere på kontinenternes generelle holdning til miljøforhold.

EU har strenge krav til at bekæmpe miljøproblemer, og vores ide kan godt være en del af løsningen af problemet. Grundvand er menneskets aller vigtigste kilde, derfor er der nogle krav man skal overholde, når man tænder for vandhanen.

’’EU har nogle af de strengeste miljøkrav i verden. De er blevet udviklet over lang tid og dækker mange forskellige områder. I dag er de prioriterede indsatsområder at bekæmpe klimaændringerne, bevare biodiversiteten, begrænse sundhedsproblemerne som følge af forurening og udnytte naturressourcerne mere ansvarligt. Det overordnede mål er at beskytte miljøet, men indsatsen kan også bidrage til økonomisk

vækst ved at styrke innovation og iværksætteri.’’ Kilde: http://europa.eu/pol/env/index_da.htm

Side 18

17

I Afrika og Asien er der mange fattige mennesker, og nogen af dem har ikke råd til rent drikkevand, derfor er vores ide en bæredygtig udvikling for fattige mennesker.

’’Målet med vores arbejde i Afrika og Asien er, at fremme en samfundsudvikling, hvor brugen af naturressourcerne bliver bæredygtig og fører til en forbedret levestandard for regionernes fattige

mennesker.’’ Kilde: http://www.wwf.dk/dk/Menu/Det+g%C3%B8r+WWF/Milj%C3%B8+%26+udvikling

USA har stor indflydelse for de andre landesamfund i verden. USA kan godt hjælpe med at løse problemet, og dermed rådgive og hjælpe andre fattig lande med rent drikkevand. Hvis problemet skal løses, så skal der samarbejdes.

’’ The drinking water we receive from our local drinking water utilities or individual wells comes from ground water, streams, rivers, springs or lakes in a watershed. Although most water requires some treatment before use, protecting this source water is an important part of providing safe drinking water to the public.

Protecting drinking water sources usually requires the combined efforts of many partners such as public water systems, communities, resource managers and the public.’’

Kilde: http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en|da&u=http://www.epa.gov/

Sydamerika lider af alvorlige miljøproblemer. De har brug for en teknologi, der kan udnytte de store mængder nedbør, som sydamerika rammes af, især regnskoven.

”Urban fattigdom og kaotisk byvækst, tab af biodiversitet, forringelse af de marine økosystemer og vand-og luftforurening er blot nogle af de alvorlige miljøproblemer, der fortsat med at plage Latinamerika og Caribien, FN's miljøprogram sagde torsdag i en ny global rapport.”

kilde: http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en|da&u=http://ipsnews.net/news.asp%3Fidnews%3D39811

MELLEMAMERIKA ? AUSTRALIEN ?

Produktet

Regnvandstønen skal kunne oplagre vand. Oplagring af vand er en meget gammel teknologi. Der havde været mange teknologier hvor man kunne oplagre vand. 5000 år tidligere havde der været brugt reservoir til kunstvanding af landbruget.

Produktet er lavet til alle dem, der er miljøbevidste, og kan hjælpe med at reducerer forbruget af

Side 19

18 grundvand. Produktet skal være velegnet til det huslige som drikkevand og andre sager. Produktet kan også være velgnet til vanding af haver.

Produktet skal være vandtæt så vandet ikke løber ud fra tønden. Produktet skal kunne formes på mange forskellige måder, efter hvad man har lyst til. Den skal bare fange målgruppens opmærksomhed. Men den simpleste og kendte form, er en cylinder.

Produktet kan laves af forksellige typer materialer. Plast, træ og metal er tre mulige materialer man kan fremstille produktet med. Træ har bestemt levetid og kan ikke tåle vandet så meget. Metal er en tung materiale og derfor vil det være svært at bære den rundt. Plast er den mest bæredygtig material, den har lang levetid, samt at den er lettere end træ og metal og det kan godt tåle at være udendørs i langtid.

Koncept

Folk bruger for meget vand, men hvad er det for noget vand de for meget af? Konceptet kunne være grundvand. Der skal bruges noget andet en direkte grundvand, for at spare for grundvand. Vandhanen må ikke bruges så meget. Derfor er regnvandstønden en erstatning for vandhanen med grundvand. Men man kan jo ikke bruge regnvandstønden hvis det ikke regner. Derfor er der behov for våde områder.

Specifikation – Design Breaf

• Hårde krav

- Regnvandstønden skal forsyne husholdninger med gratis vand, som kommer direkte ned fra tagrenden.

- Den skal kunne rense vandet, så den kan bruges som drikkevand.

- Den skal være let at bære på, så den må ikke veje så meget.

- Den skal være en del til løsningen for overforbrug af grundvand

- Den skal kunne filtrere vandet som kommer ned fra tagrenden.

- Den skal være let at bruge

• Bløde krav

- Den skal se flot ud, så folk får lyst til at købe det.

- Den må ikke være meget stort, da den kommer til at fylde så meget i huset.

- Den skal være lukket fra oven.

- Der skal tilføjes noget til tønden, hvis vandet bliver fyldt helt op.

- Materialerne må ikkke være skarpe nogle steder, så den ikke gør skade.

Side 20

19

Skitsefase 1

I vores skitse fase 1 har vi tegnet og skitseret alt, vi tog ikke højde for hvor godt det er, alle ideer skulle tegnes, de dårlige, de gode osv. Vi har til sidst udvalgt de bedste ideer fra skitse fase 1

Side 21

20

Side 22

21

Bedste forslag

Vi har her udvalgt de bedste forslag fra skitsefase 1. De tre modeller er realistiske og kan godt fremstilles i virkeligheden. De ville også opfylde de hårde krav.

Skitsefase 2

I skitse fase 2 startede vi forfa, denne gang skulle de være realistiske og de skulle dermed opfylde de hårde og blødekrav.

Side 23

22

Vurdering

VI kan vurdere de tre skitser ud fra dens funktion og udseende. Den første til venstre, kan fylde meget, og på samme tid kræver der er ikke så meget plads til den i huset. Et muligt materiale til skitsen til venstre kunne være træ. Den opfylder både de hårde og bløde krav. Den anden skitse er meget simpelt, den kan fremstilles af plast, den opfylder også kravene. Den trejde skitse, kan fremstilles ud fra forskellige materialer plast, træ og metal.

.Detaljeringsfasen

Med vores produkt har vi udtænkt at vi skal kunne udnytte regnvandet i det huslige og derved spare på grundvandet. Til dette vil vi udvikle en regnvandstønde der er sammensat med tagrenden

2

3

1

Side 24

23 på et hus. Dermed kan vi udnytte et forholdsvis stort areal af regnvand, kontra hvis kun tønden skulle opsnappe nedbøren.

Vores produkt består af tre dele. Den første del er selve tønden. Den anden del er et to delt filter.

Det tredje er et UV-lys.

1) Vores tønde som skal være vores vandbeholder vil vi sammensætte vha, et rør fra tagrenden og derved fylde det med regnvand. Vi har besluttet at tønden skal stå indendørs , da der er risiko for flere skader udendørs end indendørs og risiko for algedannelse.

2) Vores to delte filter består af først et grovt filter, der skal sortere større genstande fra regnvandet, som bliver opfanget af taget, og falder ned i filtret. Det andet filter er et meget meget fint filter, som har til formål, at sortere de mindre genstande og instekter fra vandet, som det giventvis vil opfangen på turen ned til vores 2 delte filter.

3) Da vandet meget sandsynligt stadig vil indeholde bakterier, som vores filtre ikke kan frarense, vil vi installere en kassen, som indeholder et UV-lys. Denne kasse skal være i forlængelse med røret som transportere vandet fra tønde. Vi har valgt at gøre det sådan, da jo før vandet bliver gjort bakteriefrit jo mindre er sandsynligheden for at vandet opfanger bakterier efter.

Efterfølgende kan vandet blive ført ud til de huslige apparater der bruger vand.

Teknologi Analyse

En teknologianalyse er et værktøjsmodel der hjælper med at skabe et overblik over den teknologimæssige udvikling af et produkt.

Teknologinnalysen består af fire elementer: viden, teknik, organisation og produkt, som oftest illustreret som et puslespil.

Puslespillet, til venstre, viser hvordan de fire elementer supplerer og støtter hinanden. Mangler man det ene del, kan puslespillet ikke gå op.

Side 25

24

Teknik

Til at fremstille regnvandstønden skal der bruges nogle materialer. De nødvendige materialer for at kunne bygge en regnvandstønde er:

- Plastplade, som er grundlaget for vores regnvandstønde. Plastpladen skal rundformes. Så der skal bruges bestemte værktøjer og metoder for at gør dette. En metode kunne være at vi spændte vores plastplade med rem, og så stille og roligt begynde at spænde remmen om plastet, så den bliver rund. Så svejser vi den sammen til sidst. Der er andre metoder til at rundforme plastpladen, men de kræver så at man har specielle maskiner til det. Vi bliver nødt til at gøre det som den metode beskrevet ovenpå, da skolen ikke har de maskiner der kan rundforme plastpladen. Der skal bruges værktøj der kan svejse plast og det kan skolen godt skaffe. For de meste skal der bruges menneskekraft for at kunne spænde remmen om plastet. Når vi har rundformet plastpladen, skal vi bruge en hulmaskine, for at lave et hul for vores aftapningshane. Vores regnvandstønde skal placeres indenfor, derfor skal der være udløb fra tagrenden og direkte til regnvandstønden. Alternativt hvis fremstilling metoden for plast ikke virkede, har vi valgt at fremstille det ud af træ. Det skal så være kasseformet.

- Aftapningshanen, skal kunne bruges til at slukke og tænde for vandet. Vi skal bruge to aftapningshaner. En til vores regnvandstønde, og den anden til vores UV-lys filter.

- UV-lyset skal bruges til at fjerne bakterier, der kommer ned fra tagrenden.

- Vandledninger skal vi bruge for at kunne føre vores vandmængde fra regnvandstønden til det sted vi gerne vil have.

Viden

For at kunne fremstille produktet kræves der en del viden. Den viden opdeles i tre grupper:

- Kunnen som er empirisk baseret viden. Ved fremstilling af produktet skal vi have håndværkmæssig viden, for ca. det hele skal udføres med hånden. Vi kommer til at bruge hulmaskiner og svejseværktøjer, og det er noget der ikke kræver meget teoretisk viden.

Side 26

25

Man skal bl.a. have viden om hvordan de forskellige værktøjer fungere, viden om sikkerheden i værkstedet og viden om de forskellige materialer.

- Indsigt som er teoretisk baseret viden. For at kunne arbejde med plast, skal man have viden om plasttyper. Man skal bl.a. have viden om f.eks. varmebukning og koldformning for at kunne bukke plast. Det er nemlig ikke alle plasttyper, som er lige anvendelige. Nogle kan let bukkes og nogle kan kun bruges til bestemte ting osv. Så man skal kende plasttypen før man går igang. Vi har fundet ud af at PP plast er velegnet til bukning over varmetråd, den kan også varmebukkes vha. af varmepistol. Den kan vel også bøjes frem og tilbage utallelig gange. Man skal også have kendskab til træ typer, hvis den skal fremstilles ud af træ.

En anden ting som man skal brug teoretisk viden til er størrelsen af regnvandstønden. Man skal for det første bestemme hvor meget regnvand, tønden skal indeholde. Derefter kan man lave en matematisk optimering, og derefter finde målene til produktet.

- Intuition er viden der har med kreativetet at gøre. Vi har i vores design bestemmelse af produktet brugt vores kreativetet. Vi har tegnet mange skitser som ikke var baseret på noget teori eller empirisk viden. Vi fik valgt de bedste ideer, der kan fremstilles i realiteten.

Men vi synes også at selve designet kræver en idé om hvilke former og farver folk kan lide, for at fange vores målgruppe. Vi har ikke så meget alternativ viden om hvordan man kan bukke plastplader uden vi bruger varmebukning. Men vi har bare valgt at bruge vores kreativetet og sans. At bruge en rem og en trailer til at bukke en plastplade og så svejse det sammen, er ikke noget man laver i industrier og værksteder. Det er noget vi har fundet på, da skolen ikke har de bestemte værktøjer og maskiner til at bukke plastpladen på den rigtig måde.

Organisation

For at udføre arbejdet er det anbefalet at arbejde i en gruppe, da arbejdet er omfattende kræver

mere end en hånd for at spænde og svejse samtidig. Svejsning og bukning/spænding af

plastpladen foregår samtidig, derfor er det horisontal. Det samme er det for træ. Når træpladerne skal skæres, skal der være en der afmærker og præcisere skæringspunktet og en der saver med stiksav. Men udover disse har vi noget vertikale delprocessor, hvor vi skal lave huller på

Side 27

26

plastpladen/træpladen, bygge en kasse til vores UV-lys, tilsætte aftapningshane til vores tønde

osv.

Gruppen fordeler arbejdet i de steder hvor der er vertikalt delprocessor og efter samler vi de færdig dele sammen. De nødvendige materialer bliver bestilt af lærene og værktøjer er nemt at skaffe fra skolen. Vi kommer til at arbejde i maskinværsktedet.

I den nedenstående flowdiagram kan man se organisationen efter værkstedsforløbet. Det var meningen at produktet skulle fremstilles af plast, men begrund af forsinket materiale, blev vi nødt til at lave det ud af træ.

Produkt

Vores produkt skal kunne erstatte brugen af vandhanen når det regner. Det skal også kunne bruges som drikkevand, derfor har vi vores UV-lys for at rense vandet fra bakterier og urenheder.

Side 28

27

Men ellers har vores regnsvandstønde samme funktion som de andre regnvandstønder, det eneste vi har mere er UV-lyset og det mekanisk filter.

Værkstedsforløb

Indledning

Vores værkstedsforløb blev meget hektisk allerede fra starten af. Som det første fandt vi forholdsvis meget hurtigt ud af, at vores PP-plast plader ikke var ankommet. Endvidere kunne vores filtre ikke bestilles. De eneste materialer vi havde til rådighed var UV-lyset, aftapningshanen og vandslangerne.

Vi begyndte, at ligge en plan for hvad vi skulle få dagen til at gå med. Vi var allerede foran rapportmæssigt, og følte vi skulle arbejde hårdt for at nå at lave vores produkt til deadline. Vi ville derfor gerne i gang med at konstruere produktet tidligt. Grundet manglede ressourcer var dette problematisk.

Vi bestemte os derfor først, at tage i Harald Nyborg for at finde materialer der kunne bruges som vores filter. Vi fandt aldrig det vi gerne ville finde, og fordi vi var blevet meget tidspresset fandt vi materialer der mindede, så meget om dem vi havde bestilt som muligt. Det grove og fine filter bestod henholdsvis af et dørslag og et vaske net. Den samlede pris var dog positivt meget lavere end vores bestilte. Den samlede pris lød på 25kr.

På vej til Harald Nyborg og tilbage igen diskuterede vi om vi skulle begynde, at lave en nødløsning i tilfælde af plasten skulle komme for sent eller slet ikke komme. Vi konfronterede vores værkstedlærer Morten Grove omkring vores tanke om en nødløsning. Dette fandt han, som en god idé. Vi havde allerede en lille idé om, hvordan vi skulle gribe det an. Efter lidt tid besluttede vi os for at vi ville lave vores produkt i træ, dog i en helt anden form. I byg værkstedet havde vi ikke de ting og maskiner der skulle til for at lave en tønde af træ. Vi var derfor

Side 29

28 nødsaget til at tænke i andre retninger. Vi besluttede os for, at lave en beholder i form af et rektangel, hvor højde var langsiden.

Selve UV-lys kassen og vandslangerne skulle have den samme form og funktion som på den originale tegning.

Det endte med, at vores plast ankom alt for sent. Derfor har vi gjort hvad vi kunne for, at genskabe den samme funktion i vores regnvandstrækassebeholder, så godt vi kunne.

Materialeliste / værktøjer

• Krydsfiner

• Søm

• Skruer

• Sav

• Stiksav

• Lim

• Lim pistol

• Plastikposer

• Dørslag

• Vaskepose

• Boremaskine

• Hængsel

• Beslag

• UV-lys

• Vandslanger

• Hobbykniv

• Sakse

• Passer

• Lineal

• Vinkelmåler

• Aftapningshane

• Velcro

• Loddeapparat til plast

• Kopbor

Produktion af produkt

Arbejdstegning til plasttønden

Side 30

29

Disse tegninger illustrerer vores idé til hvordan vi skulle producere vores regnvandstønde af PP-plast.

Vi havde på forhånd regnet ud, hvordan vi skulle skære plast pladerne ud, så vi ikke stod i det problem at vi skulle måle op i øjeblikket vi startede i værkstedet. Vi havde også forudset, at selve tønden, som er i form af en cylinder, ikke ville have helt den form. Med de maskiner og den tid vi havde, ville det være hurtigst og den bedste løsning indenfor den tidsramme, at trække enderne rundt, med det resultat, at vores tønde ville have en form som en regndråbe (kan ses nederst i venstre hjørne på billedet til venstre).

Det mekaniske filter

Vores mekaniske filter består af tre hoveddele.

Den første er et dørslag. Vi rev håndtagene af dørslaget, da vi mente det ikke passe ind, eller ville gavne som filter.

Den næste hoveddel er vaskeposen. Denne skulle placeres lige under og holdes sammen med hoveddel tre.

Hoveddel tre er velcro. Vi har både en for- og bagside af velcroen. Vi snoede den rundt i hullerne i siden på dørslaget, satte vaskeposen udenpå, og satte det sidste stykke velcro ovenpå. Dette er for at holde vores filter sammen.

Udskæring af regnvandskassen

Side 31

30

Denne proces var nok den nemmeste. Vi tegnede stykkerne op, som skulle skæres. Derefter lavede vi de to huller, hvor vores mekaniske filter skulle placeres og, hvor vores aftapningshane skulle være.

Vi brugte en stiksav til at skære træpladerne. Hullet til filteret blev lavet ved, at vi først lavede et mindre hul i midten af den tegnede cirkel, hvor hullet skulle være. Derefter udnyttede vi en stiksav til at save hullet ud med. For lave hullet til aftapningshanen brugte vi en boremaskine og et kopbor for at lave hullet.

Det skal lige siges at begejstringen imellem os ramte et højdepunkt, da vores filter passede perfekt ned i hullet.

.Sammensætning af regnvandskassen

Til at sammensætte vores regnvandskasse brugte vi 145 søm, som er slået i med håndskraft vha.

en hammer. Vi lavede endvidere nogle hjørne- og bundstykker af samme materiale, krydsfiner, for at give den noget at stå på. Vi valgte også at der skulle lave en indgang i form af en dør. Dette valgte vi, da vi ville give brugeren en fair mulighed for at skifte isolationen. Dette fik vi desværre ikke taget noget billede af. Men vi savede en plade krydsfiner i den størrelse åbningen havde. Så skruede vi et hængsel på for at det kunne åbne og lukke.

Side 32

31

Sammensætning imellem regnvandskasse og filter, beslag og aftapningshane

Efter vi havde sammensat vores regnvandstønde besluttede vi os for at sætte aftapningshanen, filteret og beslag på vores regnvandstønde.

Filteret satte vi bare ned, da vi allerede vidste den passede lige i.

Hullet til aftapningshanen brugte lidt tid på at finjustere med et sandpapir inden vi kunne sætte den i.

Beslaget blev skruet fast. Der opstod dog et problem. Skruerne var for lange og gik igennem.

Derfor begyndte vi at nedslibe disse skruer helt ned til træet, så de skarpe kanter ikke stak frem.

Konstruktion af vandisolation

Vi skulle lave noget vand isolerende for at holde vandet inde i vores regnvandskasse. Til dette besluttede vi os for at bruge plastikposer, som vi skar ud. Det var så meningen at vi skulle lodde vores plastikposestykker sammen. Problemet var bare, at loddeapparatet ikke var stor nok. Den var begrænset af, at den kun kunne gøre det op til en vis længde. Men da vi skulle bruge en længde der var længere end hvad den kunne var vi nødsaget til at finde på noget andet.

Mulighederne var meget begrænset og vi var frustreret. Der var ingen anden måde at isolere med plast på i værkstedet udover at lime det sammen for at illustrer vores ide. Det skal siges vi godt ved at lim langt fra er optimalt, da det er giftigt og vi ville aldrig bruge det, men vi ville lave

Side 33

32 isoleringen, så den fyldte hele kassen. Vi ville lave vores kasse helt vandtæt og dette vurderede vi som den eneste måde, hvorpå vi kunne gøre det med plast stykkerne.

Dette var nok det mest tidskrævende og vores sind var ved at komme gevaldigt i kog.

Konstruktion af UV-lys kasse

Kassen til vores UV-lys lavede vi på samme måde, som med regnvandskassen. Vi vurderede at den skulle fylde så lidt som overhovedet muligt, for at give mere plads til brugeren.

Vi savede alle siderne ud med en stiksav og borede hullerne med en boremaskine med kopbor.

Færdige resultat af produktet

Side 34

33

Billede af det færdige produkt. Der er nogle små ændringer i vores færdige produkt, som resultat af testresultater, som kommer efterfølgende i rapporten.

.Test af produkt

Forsøg 1

Vores første test af vores produkt fungerede langt fra optimalt. Der gik ikke langt tid før vandet begyndte at sive ud af vores regnvandskasse. Vi kunne se, at det var limen der ikke var påført ordentligt.

Forsøg 2

Vi var fast besluttet på, at lave vores regnvandskasse vandtæt. For at gøre dette tog vi meget simple midler i brug. Vi tog vores sammenlimet plast ud af vores regnvandskasse og satte en sort affaldsplastikpose i. Dette forsøg lykkedes og vandet sivede kun ud igennem aftapningshanen når vi åbnede for den.

Til sidst var det planlagt at lave bakterie test af vandet. Vi skulle bruge UV-lys til det. Men da vi skulle hente UV-lyset, fik vi vide at den ikke var vandtæt. Derfor kunne vi ikke lave den test. Der findes nogle UV-lys som kan sættes ned i vandet, og vores hypotese var at det ville rense vandet så

Side 35

34 godt så muligt. For at man kan lave UV-lys test, skal man filtrer vandet før UV-stråling og det kunne vores mekanisk filter. Det er fordi UV-behandling kræver fjernelse af organismer i vand, for at forbedre sterilliserings effekt som er behandling til fuldstændig fjernese af mikroorganismer.

Bakterierne begrænses meget vha. af UV-stråling, fordi mikroorganismerne er meget følsomme over for UV-lys. Med en bølgelængde på 254 nm (nanometer) dræber UV-lyset bakterier, vira, alger og svampe ved at nedbryde mikroorganismernes DNA.

11

Miljøvurdering

1: Målsætning for miljøvurdering

Vi ville gerne lave miljøvurderingen ud fra vores alternativ produkt og så sammenligne med et andet produkt fundet på nettet.

Formål Formålet med miljøvurdering er at kunne vurdere hvilket af de to produkter (Regnvandstønde fremstillet af træ med filter og regnvandstønde fremstillet af plast uden filter ) der er mest effektiv og miljømæssigt. De to produkter skal kunne bruges til at opsamle regnvand.

Resultatet kan bruges til produktudvikling. Det resultat jeg får, skal kunne visse en miljømæssig synsvinkel.

Jeg vil fokusere på hele produktionen, for at vurdere hvad der sker i de forskellige processer.

2: Afgrænsning af det system, der skal vurderes

Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse vores opgave ved brug af MEKA-princippet, for at den ikke bliver for omfattende. Vi skal afklare de materialer, energi, kemikalier og andet.

Primært formål Det primære formål er at produktet skal kunne erstatte brugen af vandhanen, og dermed spare på grundvand.

11

Miljøvurdering – Eksempel (OTG)

Side 36

35

Funktionelle enhed Det ene produkt har som funktion, at kunne opsamle regnvand, der kommer ned fra tagrenden og så rense det med filter, så det kan bruges som drikkevand. Det andet produkt, har som funktion at kun opsamle regnvandet uden filtering.

Flowdiagram Træ regnvandstønde med filter

Fabrikant: Mohammed og Stefan

Materialer: Træplader (nåletræ), Aftapningshane, Grovfilter (rustfrit stål), Finfilter (Polyester), UV-lys og søm

Mål (l*b*h): 520 * 520 * 760 mm

Vægt: 17,76 kg

Side 37

36

Side 38

37

Flowdiagram Plast regnvandstønde

Fabrikant: www.nettobuild.dk

Materialer: Polypropylene, aftapningshane (plast)

Vægt: regnvandstønden (8 kg), aftapningshane

(100 g)

Side 39

38

3: Opgørelse af systemets miljøbelastning

Funktionel enhed Træ regnvandstønden har som funktion at kunne oplagre regnvand og filtrer det, da det kommer direkte ned fra tagrenden. Plast regnvandstønden kan kun oplagre regnvand, uden filtering.

Data-indsamling Træ regnvandstønden

Basis data Hele træ materialet vejer 17,32 kg . Aftapningshanen (PP) vejer 76 gram. Grovfilteret (rustfrit stål) vejer 108 g. Fin filteret (polyethylen) vejer 36 g. Sømmene vejer 96,6 g.

Holdbarheden for materialerne eksl. Træ vurderes som meget lang. Træ kan vi ikke fastslå, men det kommer an på hvor den bliver placeret henne. Hvis den bliver sat udenfor kan den blive udsat for fugt, men hvis den var indedørs, så vil vi vurdere den som lang holdbarhed.

Råvare-udvikling Til råforarbejdning af træ dvs. skovning og træfældning, medgår der 4

MJ/kg, da vi har nåletræ. 4 MJ/Kg * 17,32 kg = 69,28 MJ

Transport ca. 30 km med lastbil over 16 ton diesel, 17,8 g/t km,
fra skov til savværk. 17,8 g/t km * 0,01732 ton * 30 km = 9,2488 g

diesel

Til råforarbejdning af polypropylen som er fremstillet ud af rå-olie og naturgas, medgår der ca. 0,55 kg rå-olie og 0,55 kg naturgas til

fremstilling af 1 kg plast-materiale. 0,55 kg * 0,076 = 0,0418 kg hhv. Rå-

olie og naturgas til fremstilling af plast til aftapningshanen.

Transport ca. 500 km med lastbil fra Mærsk olie platform i Nordsøen til tankanlæg i Esbjerg, der har forbindelse til olieraffinaderi.

Side 40

39

Olietankeren vurderes til at forbruge som en bulkcarrier dvs. 1,26 g/t
km. I alt 1,26 * 500 km * 0,000076 ton lig med 0,04788 g fuel olie.

Materiale-Fremstilling Bearbejdning af træ, dvs. afbarkning og opskæring i halvfabrikata,

vurderes til at koste det samme, dvs. 4 MJ/Kg. 4 MJ/Kg * 17,32 kg =

69,28 MJ

Transport fra savværk til producent ca. 30 km med lastbil over 16 ton

diesel, 17,8 g/t km, dvs. 17,8 g/t km * 0,01732 ton = 0,3082 g diesel.

I aftapningshanen medgår der 80 MJ/kg, da det er fremstilling af
polypropylen. 80 MJ/Kg * 0,1 kg = 8 MJ

Transport fra raffinderi til producent ca. 170 km med stor lastbil 16

tons. 17,8 g/t * 150 km * 0,0001 ton = 0,267 g diesel

Til fremstilling af grovfilter (rustfrit stål) medgår der 46 MJ/kg dvs . 46
MJ/kg * 0,108 kg = 4,96 MJ

Transport fra metal bearbejdning (formstøbning, valsning osv) til

producent ca. 180 km med stor lastbil 20 tons. 17,8 g/t * 180 km *
0,000108 ton = 0,34 g diesel

Til fremstilling af finfiltreret (polyethylen) medgår der ca. 75 MJ/kg. dvs.
75 MJ/kg * 0,036 kg = 2,7 MJ

Transport fra raffinderi til producent ca. 170 km med stor lastbil 16

tons. 17,8 g/t * 150 km * 0,000036 ton = 0,09612 g diesel

Til fremstilling af sømmene (jern) medgår der ca. 35 MJ/kg dvs. 35
MJ/kg * 0,0966 kg = 3,381 MJ

Side 41

40

Transport fra metal bearbejdning (formstøbning, valsning osv) til

producent ca. 160 km med varebil. 127 g/t * 160 km * 0,0000966 ton =

1,962912 g diesel

Produktion Det energi der er brugt til fremstilling af regnvandstønden vurderes til at være ca. det samme som i materiale-fremstilling. Opskæring af

træplader i bestemte mål vurderes til 4 MJ/kg . dvs 4 MJ/Kg * 17,32 kg
= 69,28 MJ.

Til boring af hul på træpladen, skal der bruges en boringmaskine, og den maskin bruger energi. Men alt i alt vurderes det til at være ca. 87

MJ

Transport fra producent til forhandler ca. 6 km, med stor lastbil 16 tons.

17,8 g/t * 6 km * 0,01776 ton = 1,89 g diesel

Brug I forbindelse med bruge af produktet, medgår der ikke kostbare ressourcer. Den skal bare kunne opsamle regnvand.

Transport ca. 5 km fra forhandler til forbruger i bil under 3,5 tom. 127,6

g/t km * 5 km * 0,01776 ton = 11,33088 g diesel

Bortskaffelse Alt brændbart materiale skal brændes her i Danmark. Energibesparelse

er 14,7 MJ/Kg. dvs. 14,7 MJ/kg * 17,32 kg = 254,604 MJ

Transport ca. 5 km fra forbruger til genbrugsstation med bil under 3.5 ton.

127,6 g/t * 5 km * 0,01731 ton = 11,04 g diesel

Side 42

41

Data-indsamling Plast regnvandstønde

Basis data Plast-regnvandstønden er fremstiller af polypropylen (PP). Den vejer 8

Kg

Holdbarheden vurderes som meget lang tid.

Råvare-udvikling Til råforarbejdning af polypropylen som er fremstillet ud af rå-olie og naturgas, medgår der ca. 0,55 kg rå-olie og 0,55 kg naturgas til

fremstilling af 1 kg plast-materiale. 0,55 kg * 8 kg = 4,4 kg hhv. Rå-olie

og naturgas til fremstilling af plast til regnvandstønden.

Udvinding af råolie/naturgas. 46.3 MJ/Kg *4,4 kg = 203,72 MJ

Transport ca. 500 km med lastbil fra Mærsk olie platform i Nordsøen til tankanlæg i Esbjerg, der har forbindelse til olieraffinaderi.

Olietankeren vurderes til at forbruge som en bulkcarrier dvs. 1,26 g/t
km. I alt 1,26 * 500 km * 0,008 ton lig med 5,04 g fuel olie.

Materiale-Fremstilling Til fremstilling af polypropylen medgår der ca. 80 MJ/Kg.dvs. 8 kg * 80
MJ/kg 640 MJ

Transport fra raffinderi til producent ca. 170 km med stor lastbil 16

tons. 17,8 g/t * 150 km * 0,008 ton = 21,36 g diesel

Produktion Det vurderes at energien medgået til produktion af en regnvandstønde med bearbejdning af halvfabrikata til færdigt produkt er i samme orden som produktion af halvfabrikata, dvs. 640 MJ

Transport fra producent til forhandler ca. 140 km med stor lastbil 20

tons. Forbrug 17,8 g/t. Dvs. 17,8 g/t * 140 km * 0,008 ton = 19,936 g

diesel

Side 43

42

Brug I forbindelse med bruge af produktet, medgår der ikke kostbare ressourcer. Den skal bare kunne opsamle regnvand.

Transport ca. 5 km fra forhandler til forbruger

i bil under 3,5 tom. 127,6 g/t km * 5 km * 0,008 ton = 5,104 g diesel

Bortskaffelse ved forbrænding af polypropylen indvindes ca. 40 MJ/kg. dvs. 40 MJ/kg
* 8 kg = 320 MJ pr. regnvandstønde

Transport ca. 5 km fra forbruger til genbrugsstation med bil under 3.5 ton.

127,6 g/t * 5 km * 0,008 ton = 5,104 g diesel

Meka-analyse

Træ- Fremstilling Brug Bortskaffelse regnvandstønde

M (Materialer) Træ: 17,32 kg Regnvand Træ forbrænding

Fornybar ressource affald: 0 kg aftapningshane: 0,076 kg CO -neutral

Grovfilter: 0,108 kg

Fin filter: 0,036 kg

Søm: 0,0966 kg

2

E (Energi) Træ-regnvandstønde i alt Transport i alt 11,33 254,604 MJ

498,735 MJ g diesel Transport = 11,04 g

Transport i alt 27,2821 g diesel diesel

K (Kemikalier) - - -

A (Andet CO -udledning fra maskiner CO neutral i

2 2- der benyttes. atmosfæren

Sikkerhed

Side 44

43

4: Vurdering af systemets miljøbelastning

Oversigt Træ regnvandstønden har som funktion at kunne oplagre regnvand og filtrer det, da det kommer direkte ned fra tagrenden. Plast regnvandstønden kan kun oplagre regnvand, uden filtering.

Emballage Der skal bruges mere materialer til at fremstille træ-regnvandstønden, men den afgøre ikke den miljømæssige forstand, da plast-regnvandstønden kræver meget mere energi til at fremstille.

Træ-tønden Fremstilling: 498,735 MJ

Transport: 27,2821 g diesel

Begge produkter kan genindvindes.

Resultat: Energi forbrug på 498,735 MJ

Plast- Fremstilling Brug Bortskaffelse regnvandstønde

M (Materialer) Polypropylene: 8 kg Forbrænding

ikke fornybar resource Regnvand Affald = 0 kg.

begrænset resource og bidrager til CO

2

E (Energi) Diesel i alt 1803,73 MJ Transport i alt 5,104 g Indvinding = 320

Transport i alt 56,544 g diesel diesel MJ

Transport =

5,104 g

K (Kemikalier) - - -

A (Andet CO -udledning fra maskiner der CO -udledning i

2 2 benyttes. atmosfæren

Sikkerhed

Side 45

44

Denne ressource (træ) er ubegrænset, den er fornybar ressource. Da træ altid kan plantes. Træ er samtidig stort set CO2 neutralt. Men den kan være lidt irriterende at bære på, da den er tungere end plast.

Plast-tønde Fremstilling: 1803,73 MJ

Transport: 56,544 g diesel

Resultat: Energi forbrug på 1803,73 MJ

Plast bidrager til CO og kan være skadeligt for miljøet. Dette er ikke

2 fornybar ressource, derfor er begrænset. Dvs. at materialet vil være dyre end træ-materialet. Det gode ved det er at den er let at bære på.

Fælles Begge produkter påvirker miljøet ved deres fremstillingsprocesser.

Råolien/Naturgas til fremstilling af plast kommer ofte langvejs fra, og

det kan have voldsomme konsekvenser for miljøet. Træ-tønden skal bruge mere materialer, for at gør det vandtæt, men hele energiforbruget for træ-tønden er meget mindre end energi forbruget for plast-tønden.

Valg Ude fra disse mange målinger, kan vi vurdere på at plast-tønden kræver meget mere energi og den er bidrager til CO

2

. Det vil ikke være godt for miljøet at masse producere plast-tønden, for ellers vil det medføre negative konsekvenser i fremtiden. Plast-tønden har ingen filtering som kan rense vandet.

I vores træ-regnvandstønde har vi lavet en mekanisk filter. Hele produktionen samlet er meget mindre end plast-tønden, og det vil være bedre at masse producere den. Men under fremstillingen af træ-tønden, skal den gennem længere processer fordi den består af flere materialer, og de processer kan være CO -udledene. Men når hele

2 verden vil bruge træ istedfor plast, vil man formindske CO udslippet og

2 spare på energi. Derimod er plast-tønden ikke miljøvenlig.

Man kan altid reducere CO

2

-udslippet i de maskinder der bruges til

Side 46

45 fremstillingen af træ-tønden. Derfor vurdere vi at træ-tønden er meget mere miljøvenlig end plast-tønden.

Teknologivurdering

Vores produkt er ikke udelukkende positivt, det har også negative sider. For at tage det positive først, så skaber den en ekstra vandkilde til private husstande i form af regnvand, der bliver filtreret. Dette regnvand kan bruges til fx vanding af have og i toilettet. Vi fandt ud af at regnvand der kommer i kontakt med tagrenden og taget bliver blandet med kemi-rester, derfor kan ikke indtages.

Det negative er at den ikke helt skåner miljøet. Som så mange andre ting under fremstilling, så udleder vores produkt også CO2.

Hovedematerialet i vores produkt er PP-plast. Sammenlignet med træ så udleder fremstillingen af plast mere CO2. Til gengæld holder den også længere samtidig at homonforstyrelsen er nogenlunde den samme. Det er fordi, hvis man skal lave en 100% vandtæt trævandstønde, så skal den smøres med stoffer der også er homonforstyrende.

Til gengæld når vores tønde er fremstillet og sat på plads i hjemme, så spare man både penge og CO2-udslip. Man spare penge hvis man bruger vandet i toilettet, vanding af have eller vaskning af bilen. Alene er det ikke meget, men hvis alle gjorde dette ville besparelserne være meget større.

CO2-udslippet kan også blive formindsket. Maskinerne der skal grave, pumpe og rengøre grundvandet skal gøre dette bliver påvirket mindre. Igen det er ikke meget hvis kun en person gør dette, men hvis alle mennesker gør dette bliver det er en okay besparelse.

Ved at udnytte regnvandet vil man også tænke på miløet omkring grundvandet. Grundvandet er en begrænset ressource og vi har nået det punkt, hvor overforbruget bliver for stort på verdensplan. Derfor er det så vigtigt, at vi lærer at udnyttet regnvandet der komme ned som nedbør bedst muligt, så vi spare mest muligt på det rene vand vi har i undergrunden.

Plast forurener hvis man lader det ligge i naturen eller smider det væk. Man kan ikke gøre så meget for forureningen, selvom man ser det som et problem, er det svært at finde en løsning til problemet. Der er mange grunde til det. Bl.a. mange forbruger har ikke tid nok til at tænke miljøet,

Side 47

46 og tænke på forurening. Måske kan det være at de miljøvenlige produkter koster mere end det almindelige produkt, og derfor ser forbrugeren ikke forskellen på miljøet men på prisen.

Staten har indført en række afgifter, som kaldes de grønne afgifter. Meningen med disse afgifter er at påvirke forbrugerne og virksomheder til at tænke på miljøet, og tage hensyn til miljøet og foretage miljøvenlig beslutninger.

De grønne udgifter udgør 4,1 % af Danmarks BNP i 2010. Danmarks BNP er i dag på 309,6 mia.

USD, som er 1732 milliarder danske kroner. 4,1 % af det svarer til 71,012 milliarder kroner.

Danmark er et af de lande der gør meget for at sænke CO2-udledningen, derfor har de høje afgifter som er med til at begrænse-CO2-udledningen, ved selvfølgelig at sænke forbruget, og fremstille miljømæssige produkter.

kilde: http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/675.html

Mange forhandler vil købe vores træ-regnvandstønde med filter , hvis det opfylder forbrugerens interesse. Man skal altid vurdere, hvis forbrugeren vil købe produktet til at gavne miljøet. Vores produkt bliver lidt dyre end plast tønde uden filter, da vores indeholder materialer som kan rense vandet fra bakterier. Hvis forbrugeren ikke vil købe vores, da der findes nogen billigere, så vil forhandlerne ikke købe produktet fra producenterne. Men hvis teknologien indføres med stort succes, vil der komme flere og flere producenter, og der vil være stor efterspørgsel efter Regnvandstønden med filter. På den måde kan det være godt for dem der leder efter arbejde.

Befolkningens holdninger til teknologien kommer an på hvilket målgruppe man taler om. I minervamodellen er det det grønne segment der har størst interesse for teknologien, da de er meget glade for naturen og miljøbevidste.

Konklusion

Vi kan konkludere at vi har fundet ud af hvad overforbrug af grundvand er. Dvs. at vi bruger mere grundvand end naturen producere. Man kan f.eks. løse problemet, ved at udnytte regnvand istedfor grundvand. Årsagerne til overforbrug af grundvandet, er at befolkningen stiger og der bruges mere grundvand. Vi kan gør folk mere bevidste om problemet, ved at køre verdens dækkende kampagner. At vi har et overforbrug betyder for det enkelte samfund at alternative

Side 48

47 måder til at få rent vand skal skabes. Dette har økonomiske konsekvenser for det enkelte samfund.

I DPU-processen kan vi konkludere at vi fik skabt en ide som vil formindske overforbruget af grundvand, ved at udnytte regnvandet. Vores løsning for at formindske overforbruget af grundvand, er at undytte regnvandet vha. af en regnvandstønde med mekanisk filter og UV-belysning til at dræbe bakterier.

Vi kan konkludere, at vores forsøg på at gøre regnvandet så rent at det kan indtages at mennesker mislykkeds, fordi at når regnvandet kommer i direkte kontakt med tagrenden og taget bliver vandet blandet med kemi-rester fra taget og tagrenden. Vi kan konkludere at problemet nødvendigvis ikke vil blive løst, ved at stille regntønden under åben himmel og får regnvanden direkte fra himlen af, da regnvand kan indeholde svovlsyre og salpetersyre. Vi kan endvidere konkluderer, at regnvandet der komme igennem vores regnvandsbeholder kan benyttes i toiletter, vanding af haver og vaskning af biler. Men udover det så opfylder vores produkt de hårde krav.

I Teknologi analyse kan vi konkludere at vi fik bestemt teknik, viden, organisation og produkt til vores løsning og det materialer der er brugt til at fremstille produktet. Vi har kendskab til viden der skal bruges til at fremstille produktet. Organisation af produktet er bestemt ved fordeling af de horisentale og vertikale delprocesser.

Vi kan konkludere at vores værkstedsforløb ikke gik som håbet. Vi fik slet ikke skabt det produkt vi ville. Vi kan dermed konkludere at når materialerne ikke kommer til tiden, bliver man nødt til at tænke hurtigt for at finde en løsning der vil afhjælpe samme problem.

Vi kan konkludere at vores filter ikke fungerede, som vi ville have det til, da det aldrig kom. Vi var dermed nødsaget til at skynde os at købe delene. Vaskeposen som vi købte skulle erstatte et meget finere filter som vi havde tiltænkt os at bruge.

Vi kan endvidere konkludere, at selvom vi ikke fik vores materialer, så fik vi konstrueret et produkt med samme formål som vores originale idé dog af et andet materiale, krydsfiner.

Vi kan konkludere, at det er meget vanskeligt at gøre træ vandtæt. Vi havde idéen til at gøre plast isolationen tæt, men i og med lodde apparatet ikke kunne, blev vi nødsaget til at gøre noget

Side 49

48 andet. Vi snød lidt i forhold til at bruge lim, som vi godt vidste er giftigt at indtage, men det lykkedes os alligevel ikke at gøre den vandtæt, da der var mange huller i plast isolationen.

Hvis vores regnvandsbeholder derimod var lavet af plast, som den originale idé var, så ville vi sansynligvis ikke have samme problemer med at gøre den vandtæt, i det arealet der skulle gøres vandtæt ville blive formindsket meget til kun hjørnerne.

Vi kan konkludere at vores konstrueret produkt i forhold til vores oprindelige idé er mere sundhedsskadeligt, da det indeholder lim.

I miljøvurdering kan vi konkludere at fremstilling af plast-regnvandstønde kræver meget mere energi end en træ-tønde og samtidig bidrager til mere CO under fremstillingen.

2

I teknologi vurdering kan vi konkludere at vores produkt har både negative og positive konsekvenser. De positive konsekvenser er at vores produkt skaber en ekstra vandkilde til husstande. De negative ved det at den under fremstillingen skal under forskellige processer og disse processer bidrager til CO som ikke skåner miljøet.

2

Evaluering og arbejdsindsats

Mohammed: Jeg synes at hele forløbet gik rigtig godt, selvom vi var lidt presset i sidste uge, så synes jeg at vi havde rigtig godt styre på det. Jeg havde en meget aktivt gruppe partner, som hele tiden støttede mig og gad mig lysten til at arbejde med fornuft. Stefan lavede altid tingene til tiden, han kom med rigtig mange ideer som jeg har brugt i min del. Han var rigtig meget seriøs med opgaven, han havde ordnet hans tid, så han ikke bliver presset af noget andet.

Stefan: Mohammeds arbejdsinsats har været forrygende. Både i de individuelle faser og gruppe faserne mener jeg mohammed har gjort et kæmpe stykke arbejde. Lige fra starten af har han været fuldt ud fokuseret på opgaven og taget denne opgave hundrede procent seriøst. Jeg mener gruppearbejdet ikke kunne være meget bedre. Vi kunne diskutere hårdt imod hinandens meninger og have det sjovt sammen på samme tid uden vi blev useriøse. Mohammed er virkelig en person man kan regne med. Han lavede sine opgave til tiden og på en meget tilfredsstillende måde set fra min synsvinkel af. Selvom vi blev meget presset i værkstedet forblev Mohammeds hoved koldt og fokuserede på nye løsninger. Alt i alt kunne jeg ikke drømme om en bedre person at arbejde i gruppe med.

Side 50

49

Kilder

http://www.eea.europa.eu/da/pressroom/newsreleases/torke-og-overforbrug-af-vand-i-europa

http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=319&toppic=kategori7&language=dk

http://www.geus.dk/viden_om/gv07-dk.html

http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/pdf/waterislife_da.pdf

http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.newstoday.com.bd%2Fi
ndex.php%3Foption%3Ddetails%26news_id%3D22438%26date%3D&anno=2

http://www.bu.dk/pages/73.asp

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:MqcvfDadodAJ:www.landbrug.dk/smmedia/Kina-

rapport__vers_2_pdf%3Fmb_GUID%3DA986AAAB-A9F0-4078-B380-

CECEB549CEA4.pdf+Kina+Landbrug&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESjCPDNV02T_HTQNhtuEycDDXdMx

uy9dJhqG4nNWgIt9v4cNjfQp8S0XsQyMF3UDdfCwOxj_00XsYs6RPsMzV-

KWGv4R9AG08QZyorB1lMJr41UrJCHycrKsdFSlYdqSSmlLi8_5&sig=AHIEtbT0j4mYIawfNSLrfnOCifgnWfvfXA

http://www.naturkultur.org/printtekst.asp?printfil=t2w_vdd_vand6.asp

http://viden.jp.dk/klima/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=146274

http://da.wikipedia.org/wiki/Rensningsanl%C3%A6g

http://da.wikipedia.org/wiki/Regn

http://www.geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm

http://www.drivhus.dk/korthyt-99/kortn28.html

http://viden.jp.dk/klima/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=3219

http://www.climate.org/topics/water.html

http://europa.eu/pol/env/index_da.htm

http://www.wwf.dk/dk/Menu/Det+g%C3%B8r+WWF/Milj%C3%B8+%26+udvikling

http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en|da&u=http://www.epa.gov/

http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en|da&u=http://ipsnews.net/news.asp%3Fidnews%3

D39811

Miljøvurdering – Eksempel (OTG)

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/675.html