Et eksempel fra HTX 3. år
Rapport om næringssaltbelastning | Teknologi B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og produkt i teknologi og teknikfag på htx
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 3. år, Teknologi B, 89 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder teknologi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: SOP i teknologi.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
NÆRINGSSALT-
BELASTNING
Miljøeffekter
Side 2
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 2 | 89
Abstract
This project is surrounding the subject of environmental issues of which we’re going to deal with, with the production of a technological solution to our environmental issue, nutrient enrichment. The first thing we got to know about our technological solution was that we couldn’t carry out the solution.
Anyway we will write about how we theoretically would carry out the solution. We went through analytical tools, idea-generating techniques, audience analysis and competitor analysis to develop our product. The development of our product is shaped in the light of the results of our quantitative com-pilation of data from user surveys. By this we could make a product that would perfectly fit in with out user’s needs.
In this project we did a lot of focus on the user and our competitors. A lot of companies are making products dealing with the effects of nutrient enrichment. Therefor with had to invent a technological solution to nutrient enrichment, of which fitted to our user’s needs according to solve the environ-mental problem and that the product should not be too expensive. Because we made it possible to make a solution meeting the two conditions, we didn’t only think about competitors and marketing in Denmark, but internationally.
To reflect back at why we started this project, we’ll go through our product’s influence to environ-mental pollution, and how we can improve our product so that it’ll do as less harm as possible under production. Despite our product is going to solve nutrient enrichment in lakes near farms, it can’t support another environmental issue like greenhouse effect.
As a conclusion to our course, we evaluate and consider how well this course was compared to pre-vious. We also sum up on what conclusions we made throughout the report and what we gained by writing this report.
Titelblad
Uddannelsessted: HTX Køge, EUC Sjælland
Fag: Teknologi B
Projektoplæg: ”Miljøeffekter”
Udleveringsdato: 22. januar 2016
Afleveringsdato: 3. marts 2016
Projektforløb: uge 3-9 2016
Udarbejdet af: Casper Roth Andersen, Kevin Grenaae Meyer, Simon Berner Borch og [navn fjernet]
2.a
Lærer: Carina Olsen (cgol)
Side 3
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 3 | 89
Forord
Denne rapport er skrevet i forbindelse med et teknologiprojekt omhandlende ”Miljøeffekter”, hvor vi skulle vælge en miljøeffekt og finde frem til en teknologisk løsning, som er med til at løse eller mindske miljøeffektens negative påvirkning af miljøet. Vi har fået opgivet miljøprojektet i forbin-delse med en større forståelse for vores valgte miljøeffekts, næringssaltbelastning, effekt på både miljøet og samfundet, men også således vi lærer at løse en problemstilling med en teknologisk løs-ning. Desuden skal løsningen ikke udføres i dette forløb, men vi vil dog beskrive vores produkt som skulle den realiseres i værksted.
Hensigten er at udvikle et produkt, som skal kunne gøre en forskel med nutidens næringssaltbelast-ninger i søer ved landbrugsområder, samt gøre den interessant for brugeren, så hans interesse for søer og dens økosystemer holdes ved lige. Vi håber at kunne få skabt en større forståelse for vigtigheden af den erkendelse, som er nødvendig, når landmænd overgøder markerne og det påvirker omkring-liggende søer.
En speciel tak til:
Carina Olsen – engageret vejleder i faget Teknologi B
Poul Seebach – hjælp med forståelse af biologiske koncepter
Charlotte Marie Madsen – hjælp med forståelse af kemiske koncepter
Tro og loveerklæring
"Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.”
Underskrifter:
Casper Roth Andersen Li Fei Tang
Kevin Grenaa Meyer Simon Berner Borch
Side 4
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 4 | 89
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT .............................................................................................................................................. 2 TITELBLAD .............................................................................................................................................. 2 FORORD ................................................................................................................................................. 3 TRO OG LOVEERKLÆRING ....................................................................................................................... 3 INDLEDNING .......................................................................................................................................... 7 PROJEKTBESKRIVELSE ............................................................................................................................. 8 TEMA ............................................................................................................................................................. 8 PROBLEMOBSERVATION ..................................................................................................................................... 8 PROBLEMTRÆ .................................................................................................................................................. 9 PROBLEMAFGRÆNSNING .................................................................................................................................... 9 PROBLEMFORMULERING .................................................................................................................................. 10 PROBLEMANALYSE ............................................................................................................................... 12 REDEGØRELSE AF MILJØEFFEKTER ...................................................................................................................... 12 Hvad er næringssaltbelastning?............................................................................................................. 12 Andre miljøeffekter ................................................................................................................................ 23 PRODUKTET OG BRUGEREN............................................................................................................................... 25 Analyser brugerens behov...................................................................................................................... 25 Undersøgelse af brugerens ønsker ......................................................................................................... 25 Bearbejd de indsamlede data ................................................................................................................ 26 Undersøgelse af hvilke muligheder brugeren har nu ............................................................................. 28 Brugertilfredshed ................................................................................................................................... 28 PRODUKTET OG KUNDEN .................................................................................................................................. 29 Kundesegmenter .................................................................................................................................... 29 Målgruppens størrelse ........................................................................................................................... 30 Beskrivelse af sø-lystfiskere ................................................................................................................... 32 IDENTIFICER KONKURRENTER ............................................................................................................................ 32 TEKNOLOGIVURDERING SOM HELHEDSVURDERING ................................................................................................ 35 Konkurrent Bioreco 300 ......................................................................................................................... 35 IDEGENERERING ................................................................................................................................... 40 KIE-MODELLEN .............................................................................................................................................. 40 K – det kreative rum ............................................................................................................................... 40 I – det innovative rum ............................................................................................................................ 41 E – det entreprenante rum ..................................................................................................................... 44 UDVIKLING AF PRODUKTLØSNING ........................................................................................................ 46 KRAV TIL PROCESSEN ....................................................................................................................................... 46 LØSNINGSFORSLAG ......................................................................................................................................... 46 VIDEN TIL LØSNINGSFORSLAGENE ...................................................................................................................... 46 UDVÆLG EN PRODUKTLØSNING ......................................................................................................................... 47 BESKRIV FORDELE OG ULEMPER VED DEN VALGTE LØSNING ..................................................................................... 48 HELHEDSORIENTEREDE TEKNOLOGIVURDERING .................................................................................................... 48 LOVE, REGLER OG PATENTER ............................................................................................................................. 49 KONSTRUKTIONSFASEN ....................................................................................................................... 49 FREMGANGSMÅDE TIL FREMSTILLING AF JERN(III)KLORID ....................................................................................... 51 ENHEDSOPERATIONER ..................................................................................................................................... 51
Side 5
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 5 | 89
REDEGØR FOR DE KEMISKE REAKTIONER I PROCESSEN ............................................................................................ 51 Valgt udstyr ........................................................................................................................................... 51 Kemikalieliste ......................................................................................................................................... 51 TEGNING AF KEMISTANG .................................................................................................................................. 52 VÆRKSTED ........................................................................................................................................... 52 VÆRKSTEDSFORLØB TIDSPLAN OG AKTIVITETSPLAN................................................................................................ 52 SAML OG KLARGØR MATERIALER OG UDSTYR ........................................................................................................ 53 FREMGANGSMÅDE.......................................................................................................................................... 53 JUSTER FORSØGSPARAMETRENE ........................................................................................................................ 53 FREMGANGSMÅDE.......................................................................................................................................... 54 TEST PROTOTYPEN UD FRA DE STILLEDE KRAV ....................................................................................................... 54 DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE ................................................................................................. 55 KONKURRENCESTRATEGI .................................................................................................................................. 55 PRODUKTIONSFORM ....................................................................................................................................... 56 FREMSTILLINGSTEKNOLOGI ............................................................................................................................... 56 Teknologianalyse ................................................................................................................................... 57 VÆRDIKÆDEN ................................................................................................................................................ 59 MILJØOVERVEJELSER ............................................................................................................................ 61 LCA ............................................................................................................................................................. 61 Forslag til løsning: Transport af plastikstangen ..................................................................................... 62
Forslag til løsning: Materiale mPR/kg for jer(III)chlorid ......................................................................... 62
Forslag til løsning: Energi for udvinding af jern(III)chlorid ..................................................................... 62 MARKEDSFØRING ................................................................................................................................ 62 REDEGØR FOR PRODUKTSTRATEGI ...................................................................................................................... 62 Emballage .............................................................................................................................................. 63 REDEGØR FOR KOMMUNIKATIONSSTRATEGI OG MARKEDSFØRINGSPLAN ................................................................... 64 Promotion – kommunikation ................................................................................................................. 64 FREMSTIL MARKEDSFØRINGSMATERIALER OG MARKEDSFØRINGSPLAN ...................................................................... 65 Hjemmeside ........................................................................................................................................... 65 Visitkort ................................................................................................................................................. 65 Annonce ................................................................................................................................................. 65 TEKNOLOGIVURDERING SOM KONSEKVENSVURDERING ....................................................................... 66 TEKNOLOGIANALYSE ........................................................................................................................................ 66 Produktet ............................................................................................................................................... 66 Organisation .......................................................................................................................................... 66 Teknik .................................................................................................................................................... 66 Viden ...................................................................................................................................................... 67 Samfundsmæssige konsekvenser ........................................................................................................... 67 Positive og negative konsekvenser......................................................................................................... 68 Løsningsforslag ...................................................................................................................................... 69 EVALUERING ........................................................................................................................................ 69 PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................ 70 KONKLUSION ....................................................................................................................................... 70 BILAG................................................................................................................................................... 71 BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE .......................................................................................................................... 71
Side 6
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 6 | 89
Tidsplan ................................................................................................................................................. 74 BILAG 2: LITTERATURLISTE ............................................................................................................................... 75 BILAG 3: LOGBØGER ........................................................................................................................................ 77 BILAG 4: TEKNISK TEGNING ............................................................................................................................... 86 BILAG 5: LCA ................................................................................................................................................ 87 BILAG 6: MEKA SKEMA .................................................................................................................................... 88
Side 7
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 7 | 89
Indledning
Hvad forventer folk af produkter, som kan løse problemet med næringssaltbelastning i søer? Hvordan skal produktet udformes, hvilke behov skal det dække og hvor meget må den kost, for at kunne vække interesse hos forbrugeren? Dette er nogle spørgsmål, som vi meget gerne vil have svar på. Samme spørgsmål ville blive stillet for alle andre produkter på markedet, om vi så snakker om fly, telefoner, møbler eller vandkander. Vi tror på, at spørgsmålene ikke er umulige at få svar på, men at det blot kræver hårdt arbejde og tålmodighed for at finde svarene.
I forhold til dette projekt, må vi allerede nu indse, at vores produkt kun er en teori, som vi ikke har mulighed for at kunne realisere i værksted. Vi vil dog på baggrund alligevel beskrive fremgangsmåde, materialer og andet under produktionen af produktet. Vi håber på, at produktet kan realiseres eller bruges som inspiration til virkelige virksomheder, som kan gøre brug af teknikken og grundtanken bag produktet, og endda bruge det som udgangspunkt til et produkt mod næringssaltet fosfat.
Vi vil ligesom så mange andre opnå en så bred målgruppen som muligt, men stadig begrænser vi os.
Hvis man vil nå alle målgrupper, når man ingen målgrupper. Vi har haft mulighed til at lave internet-forbrugerundersøgelser til at finde ud af, hvem målgruppen er, hvad deres behov er, samt hvorhen deres viden om næringssaltbelastning rækker. Desværre rammer man aldrig helt i plet, for som vi ser på vores målgruppen bestående af sø-lystfiskere i alderen 18-65 år, kan vi ikke være sikre på, at vores undersøgelse har ramt alle aldre. På baggrund af dette har vi desuden taget fat i en sø-lystfisker, som kan give os en mere personlig opfattelse og beskrivelse af behov ift. næringssaltbelastning og pro-duktet. Vi vil sætte os for mål for vores produkts udseende, funktion og miljørigtighed. Produktet,
kemistænger, skal passe ind i naturen og kunne stoppe/ delvist stoppe næringssalte i at nå søer. Især
sidstnævnt er vigtigt, for som der i dette projekt fremgår, må vores produkt ikke gøre skade mod andre miljøeffekter. Hvis den gør det, kan den ikke kun gøre lokal skade, men også globalt.
Side 8
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 8 | 89
Projektbeskrivelse
Tema
Vi har i dette projekt kunne vælge imellem flere miljøeffekter. Vi har kunnet vælge imellem forsu-ring, næringssaltbelastning, drivhuseffekt, erosion, fotokemisk ozondannelse, plastikøer og toksicitet.
Vi valgte næringssaltbelastning, da vi kom frem til, at det var hvad interesserede os mest. For det første er det et problem, som eksisterer tæt på os, der bor her i Danmark. Vi er et stort landbrugsland, og derfor påvirker næringssaltbelastning en del økosystemer i og omkring søer, i højere eller mindre grad pga. landbruget. Næringssaltbelastning ser vi også som et mindre kompliceret problem, som vi som studerende vil have en bedre sandsynlighed for at finde en løsning på.
Problemobservation
I en rapport lavet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der omhandler vandmiljøproble-mer, redegøres der for hvor mange søer der bliver forurenet af næringssaltbelastning fra forskellige kilder. Der bliver opstillet forskellige konkrete problemer, som gør disse næringssaltbelastninger til realiteter. Især næringssaltbelastninger er især et problem ud fra, at søerne bliver belastet med for-skellige næringssalte fra landbruget.
http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Slutrapporter/del-1-1.dec-med-logo.pdf
Ud fra disse problemobservationer, som bliver beskrevet i rapporten af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan vi se, at det er et reelt problem med næringssaltbelastning. Vi kan ud fra rapporten se, at vi er nødsaget til, at gøre noget ved problemet. Hvorfor er det at vi i første omgang gøder så meget at næringssaltbelastning bliver et problem? Kan vi ikke gøde mindre på markerne, så der ikke er nok fosfater og nitrater til, at det kan blive skyllet ud i søerne med regnvandet, eller så jorden selv kunne optage næringssaltene?
Side 9
Rapport om næringssaltbelastningen
Butikker og andet
Problemtræ som lever af lystfiske-
Problemtra re mister penge, ar-
bejdepladser forsvin-
der osv.
Planter oa dvr i søer Det bliver mindre at-
lys traktivt at fiske i søer
re som nu er forurenede
‘@kosystemer ved land-
. brugsomrader overbe-
Nogle- —p» lastes med naeringssal-
problem te.
Arsag
Landmænd overge- Kunder vil altid have Kunstgednin-
der markerne, afgro- det billigste produkt, gen(neeringssaltene)
derne kan ikke opta- hvilket oftest er kunst- ender i stillestående
ge alt gadningen gødet. vand ved udskylning.
Samfundet bygger på Kunstgødning er bedre
penge, og rigdom er end husdyrgødning
lig lykke.
Problemafgrænsning
Problemtræ
Planter og dyr i søer
dør pga. for lidt sollys
og ilt, arundet over-
f vækst
Virkning
Nøgle- —p»
problem
Årsag
Landmænd overgø- Kunstgednin-
der markerne, afgro- gen(neeringssaltene)
derne kan ikke opta- ender i stillestående
ge alt gødningen vand ved udskylning.
Kunstgødning er bedre
'end husdyrgødning
Side 9|89Side 10
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 10 | 89
Problemformulering
Vi vil i denne rapport belyse problemet med næringssaltbelastning, og hvordan vi vil løse dette med en teknologisk løsning. For at kunne give et bud på en mulig løsning, vil vi gennemgå følgende:
Problemanalyse
• Miljøeffekter
- Hvad er næringssaltbelastning?
- Hvad forårsager næringssaltbelastning?
- Hvad sker der, når næringssaltbelastning opstår?
- Hvad er problemer med de nuværende økosystemer ved landbrugsområder, som overbe-lastes med næringssalte?
- Hvordan har næringssaltbelastning påvirket samfundet og dets medlemmer?
- Hvilke andre miljøeffekter findes der?
- Hvad forårsager næringssaltbelastning?
- Hvad sker der, når næringssaltbelastning opstår?
- Hvilke kredsløb findes der for de stoffer, som indgår i jorden og vedligeholder den?
- Er vi mennesker selv skyldige i næringssaltbelastning og andet forurening?
• Produktet og brugeren
- Hvem har problemet?
- Hvilke kunder har dette behov?
- Hvilke muligheder har kunden?
- Hvornår er behovet dækket/ hvornår er kunden tilfreds?
• Produktet og kunden
- Hvem er kunden?
- Hvad er målgruppens størrelse?
• Analyse af konkurrenter
- Findes der løsninger til problemet?
- Hvem er konkurrenterne? (identificer konkurrenter)
- Hvilke behov opfylder kunden?
- Hvem er den største konkurrent?
- Hvordan er den største konkurrents løsning?
Idegenerering
• Hvordan skal vi finde på løsninger?
• Hvordan skal vores løsning se ud og kunne?
• Hvad skal løsningen bestå af ift. dele?
• Hvad skal løsningen kunne?
• Hvad kan gå galt for løsningen?
• Kunne brugeren være interesseret i løsningen?
• Kan løsningen gøres bedre?
• Kan løsningen sælges til en anden virksomhed?
Udvikling af produktløsning
• Hvilke løsninger findes til den kemistængernes kemiske del?
Side 11
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 11 | 89
• Hvilke krav stilles til løsningen?
• Hvor meget fosfat indeholder jorden?
• Hvilke fordele og ulemper er der ved den valgte løsning?
• Hvordan påvirker løsningsteknologien brugeren og samfundet?
• Har brugeren råd til løsningen?
• Hvilke love, regler og patenter gælder for løsningen?
Konstruktionsfasen
• Hvordan fremstilles løsningens kemiske del?
• Hvordan udregner vi, hvor meget af forskellige stoffer vi skal bruge?
• Hvilke processer skal fremstillingen igennem?
• Hvad for udstyr skal bruges til fremstillingen?
Værkstedsbeskrivelse
• Hvordan koordineres lektioner til værksted, fremstilling af løsningen?
• I hvilket værksted skal løsningen laves?
• Hvilke materialer og kemikalier skal bruges?
• Hvordan udføres fremstillingen i praksis?
Den internationale konkurrence
• Har andre nogen fundet en løsning til næringssaltbelastning?
• Hvordan adskiller vores løsning sig til deres, og hvis er bedst?
• Hvilken strategi skal vi bruge til at sælge produktet?
• Hvad er løsningens produktionsform?
• Hvordan skal løsningen fremstilles, med hvilke maskiner?
• Hvordan skal vores virksomhed være?
Miljøovervejelser
• Hvilke processer skal løsningen igennem under produktion?
• Er løsningen genanvendelig og hvis ikke, hvordan skal den bortskaffes?
• Hvordan belaster produktionen miljøet?
• Hvordan står vores produkt ift. konkurrentens?
• Er kemikalierne farlige?
• Hvordan kan vi gøre vores produktion mere miljøvenlig?
Markedsføring
• Hvordan skal der kommunikeres til målgruppen?
• Hvordan skal emballagen til produktet være?
• Hvordan skal vores/ virksomhedens logo se ud?
• Med hvilke reklameringsmetoder vil vi nå kunden?
Teknologivurdering som konstruktiv vurdering
• Hvilke funktioner har produktet ift. brugerens og samfundets behov?
• Hvad indebærer problemstillingen?
• Hvilke fordele findes der ved produktet?
• Hvilke konsekvenser findes der ved produktet?
• Hvilke løsninger findes der ved problemstillingen?
• Hvordan ses samfundet ift. forslag til løsninger?
Side 12
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 12 | 89
Problemanalyse
Redegørelse af miljøeffekter
Der findes mange forskellige miljøeffekter, som er globale, altså de gør indflydelse for hele verdens miljø. Ud af de mange effekter har vi valgt følgende: toksicitet, drivhuseffekter, ozonnedbrydning, øer med affald, forsuring, nærringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse og erosion. Vi har i dette projekt udvalgt at gå i dybden med nærringssaltbelastning som miljøeffekt. Stadig vil vi redegøre for ovenstående miljøeffekter, deres årsag og konsekvenserne heraf.
Hvad er næringssaltbelastning?
Næringssaltbelastningen går egentligt ud på en ubalance i økosystemer. Eksempelvis ved, at en land-mand gøder sine marker med gødning, kommer noget af den gødning uheldigvis til at flyde til en sø.
Algerne i den sø begynder at gro uhæmmet og skygger for plantelivet under dem. Ud over det, så synker alger til bunds, når de dør og opsuger ilt som fiskene i søen lever af. I værste tilfælde kan disse
1 alger altså rydde en hel søs biologiske mangfoldighed
. Fordi vi beskæftiger os med næringssaltbe-lastning, vil vi gå i dybden med denne ift. de andre miljøeffekter.
Kilde / Årsag
Årsagen til næringssaltbelastning er ofte en øget tilførsel af nitrogen og fosforforbindelser. Den stør-ste årsag til den øgede tilførsel næringssalte er landbrugets brug af husdyrgødning og kunstgødning på markerne. Der sker så en efterfølgende udvaskning og nedsivning af næringssaltene i jorden. Næ-ringssaltene ender i grundvandet, i søer og i de indre farvande. En vigtig del af nitrogenudvaskningen relateres til brugen af nitrogenholdige gødningsstoffer og antallet af besætninger. Foruden menne-skeskabte udledninger fra landbruget kommer en vigtig nitrogenbelastning fra forskellige punktkilder som spildevand renseanlæg, industri, fiskeopdræt og sparsomt bebyggede områder, hvor der ikke sker en rensning af spildevandet. Det meste af fosforbelastningen af overfladevandet kan tilskrives udled-ninger fra punktkilder, specielt kommunalt og industrielt spildevand. Kun en lille del af den industri-
2 elle sektor er ansvarlig for hovedparten af spildevand, der indeholder fosfor.
Belastning / Forløb
Algerne som bruger de tilførte nitrogen og fosfor forbindelser som gødning, bliver så store så de bliver en for stor mundfuld for de dyr som normalt lever af alger. Siden algerne ikke bliver spist (eller bare ikke i et højt nok omfang), opsuger de i et stort omfang alle søens (hvis det er tilfældet) ressour-cer. Algerne overtager tilstrækkeligt meget sollys, så de planter på bunden af søen (algerne ligger på overfladen) ikke får nok lys til at gennemfører en fotosyntese til at bibeholde deres liv. Når algerne dør, falder de til bunds i søen, og mens de “visner” optager de ilt fra søen. Ilt som fiskene rigtigt ville have brugt til deres respiration og dermed overlevelse.
1
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio-
ner/2005/2-7/html/kap08.htm 2
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio- ner/2005/2-7/html/kap08.htm
Side 13
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 13 | 89
Det er åbenlyst en stor belastning for det liv der lever under vandet, med alt det næringsstof som vi mennesker, uden at ville det, tilfører vandet (søer, have, floder osv.), og deraf kommer ordet nærings-
3 saltbelastning.
Effekt / Virkning
Brugen af husdyrgødning og kunstgødning på markerne i rigtige mængder fører til gode afgrøder, men tilfører man for meget gødning på markerne, kan hverken de eller afgrøderne bruge al gødningen, som består af nitrogen og fosforforbindelser. Disse vil da sive ned i søer eller grundvandet. Grund-vandet vil bliver forurenet med stoffer, som kan være farlige at indtage i for store mængder. Hvad der sker i søer kan forstås ved følgende, ”en berigelse af vandmiljøet med næringssalte, der fører til en øget produktion af plankton, alger og højere akvatiske planter. Med tiden fører dette til en reduk-tion i vandkvaliteten og i udnyttelsesværdien, som er i området”. Altså, udsættes en sø for mange næringssalte, vil økosystemet blive ødelagt, idet algerne vil synke til bunds og bruge ilten der til nedbrydning. Hvis det friskiltede vand fra overfladen ikke når til bunden, vil iltkoncentration ved bunden blive reduceres, indtil dyrene der enten flytter sig eller dør.
Næringssaltbelastning har sine effekter på naturens gang og mennesket, idet et ødelagt økosystem kan føre til tab af levesteder (fx fisk, som ikke kan leve i urent vand), tab af fiskefangst og ikke mindst tab af arter. Altså sker der også tab af økosystemer. Danmark er kendt for natur og vilde dyr, men når der sker næringssaltbelastning, ødelægges de økosystemer, som holder fiskelivet i gang. Dør disse, dør de fugle, som spiser fiskene også. En efter en dør alle indvirkende i økosystemet, som ligger til grundlag for Danmarks kulturelle værdier.
Løsninger til næringssaltbelastning
Den åbenlyse løsning ville være, at landbruget i mindre grad eller helt undgår at skulle bruge kunst-gødning. Dette er hvad der allerede sker, når landmænd dyrker økologisk.
En anden løsning ville være at pumpe ilt ned i vandet. Denne løsning er billig og effektiv. Dette giver naturen en chance for selv at håndtere overgødskningen, mens havets økosystem kan revitalisere død havbund. Dette virker bedst i områder hvor volumen er begrænset. Med en reduceret vandtæthed øges sandsynligheden for, at vand uden for fjorden flyder ind og udskifter vandet helt eller delvist.
En tredje billig løsning kunne være at lade områderne være, og lad det hvile. Forbud mod muslinge-skrab og trawlerfiskeri i fjordene. Derved vil det organiske materiale langsomt omsættes og bindes.
For hver gang, der rodes i materialet, begynder processen forfra.
En fjerde bæredygtig løsning kunne være at de store mængder organisk materiale graves op og spre-des på landbrugets marker. Hermed kan tilføres humus til jorden, og de vigtige næringsstoffer blandt andet fosfor og kali, kan tilbageføres til landbrugsjorden. I forbindelse med opgravningen kan der eventuelt plantes ålegræs, der kan være med til at modvirke fremtidige belastninger af vandmiljøet.
Næringssalte og gødning
3
Teknologi HTX-grundfag - miljøafsnit: side 100 nederst til 101 øverst
Side 14
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 14 | 89
Jordens indhold
Der findes helt naturligt følgende mineraler i jorden: K, Zn, Fe, Mg, Se, Cu, Cr, Mn og Mo. Der findes også stofferne: H, C, P, S, Cl og B. Disse er de livsnødvendige grundstoffer, som planter og afgrøder skal bruge for at fungere. Hvad der typisk findes i gødning, er hvad man kalder NPK-gød-
ning^{4}. Man tilsætter lige netop disse tre stoffer i jorden, fordi det er hvad jorden mest mangler. Hvislandmanden planter afgrøder i en jord, hvor der ikke er nok af de tre stoffer, vil afgrøderne bliver små og svage samt mere modtagelige for sygdomme.
Gødning
Der findes to typer gødning, kunstgødning og husdyrgødning. Som nævnt før, snakker man ofte om NPK-gødning. NPK-kunstgødning er meget mere koncentreret end husdyrgødning med 21% N, 3% P og 10% K. Husdyrgødning ligger blot på 0,8% N, 0,3% P og 0,4% K. Begge gødningstyper inde-holder salte med næringsrige ioner. NaNO
3 3 2
, fra fuglegødning fra Chile, Ca(NO
) lavet kunstigt i
Norge, KNO^{-}, salpeter, og NH NO fra dyregødning.3 4 3
Kunstgødning
Det er meget effektivt at bruge kunstgødning til marker, men overdreven brug af det, kan let frem-bringe planter, som indeholder meget vand og begrænset tørstof. I disse planter kan der nemt opstå gode vilkår til fordel for parasitter og sygdomme – altså dræber det planten. En klar fordel ved kunst-gødning er, at det er let at transportere, let at fordele samt let at producere, altså billigt at købe. Ulem-perne ved kunstgødning er bl.a., at gødningen kan forårsage svidninger på planternes overjordiske dele, forsyner ikke jordbundens organismer med organisk stof og repræsenterer et skjult forbrug af fossile brændstoffer, fordi det er en meget energikrævende proces at udvinde fosfor fra fosforholdige bjergarter.
Husdyrgødning
Husdyrgødning er ikke nær så effektivt som kunstgødning, men er derimod mere fordelsagtig for afgrøderne. Det er en klar fordel at bruge bruge husdyrgødning, fordi det ligesom kunstgødning, sør-ger for en forbedret vækst, men også en større modstandskraft. Hvorfor man fravælger husdyrgødning er bl.a. pga. lugten (gylle), højere produktionsudgifter samt mere arbejdskrævende, idet gødningen skal sprøjtes eller pløjes ned i jorden, så ammoniakken ikke forsvinder op i luften.
Samlet set er begge gødningsformer i for store mængder usundt for planter og marker, men en balance
mellem de to giver den perfekte balance, således der ikke forurenes/ sker mindre forurening ved mar-
kerne samtidig med stort udbytte. At tilsætte gødning til jorden vil altid være en chance at tage, fordi der fx ved kraftig regnvejr eller overgødning, kan ske en forurening ved grundvandet eller vandløb.
4
http://danishagroshoppen.dk/produkter/npk-14-3-15-goedning--25-kg?dfw_tracker=8153- 5&gclid=CjwKEAiAxfu1BRDF2cfnoPyB9jESJADF-MdJG2KZpLarTuVm-
tjVCi6Gmqpk9QV9b9uDpKS9ZlaEkVRoCFQnw_wcB
Side 15
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 15 | 89
Søers reaktion med næringssaltbelastning
Vi har mange gange før nævnt, at når næringssaltene i gødning kommer i kontakt med søer eller andre vandløb, vil der sker hurtig algeblomstring. Dette fører til iltmangel i søen, så dyr og planter enten dør eller må tilpasse sig miljøet – ved iltmangel dør de dog oftest. Næringssaltbelastning forårsager tab af plante- og dyreliv i vandområder, men hvad der egentlig ligger til grund for dette, og hvilke andre påvirkninger næringssaltbelastning gør ved en sø, vil vi kigge nærmere på. Vi vil derfor kigge
5 på følgende faktorer :
pH
Når en sø udsættes for næringssaltbelastning, kan der sker hurtigt algeblomstring. Algerne udfører fotosyntese, hvis biprodukt øger søens pH-værdi. Nogle sarte arter vil dø af den stigende pH-værdi,
hvis den er over 9, mens nogle få hårdføre arter kan overleve samt opleve vækst^{6}. En anden form forændring af søens pH-værdi er, hvis indholdet af CO
2 er højt. Dette kan ses ved reaktionsskemaerne forneden:
CO reagerer med vandet, og der dannes kulsyre:
2
𝐶𝑂_{2} (𝑎𝑞) + 𝐻_{2} 𝑂(𝑙) → 𝐻_{2} 𝐶𝑂_{3} (𝑎𝑞)Den dannede kulsyre frigiver H-ioner og danner hydrogenkarbonat:
𝐻_{2} 𝐶𝑂_{3} (𝑎𝑞) → 𝐻^{+} (𝑎𝑞) + 𝐻𝐶𝑂_{3}^{−} (𝑎𝑞)Den dannede hydrogenkarbonat kan igen frigive H-ioner og danne karbonat:
𝐻𝐶𝑂_{3}^{−} (𝑎𝑞) → 𝐻^{+} (𝑎𝑞) + 𝐶𝑂_{3}^{2−} (𝑎𝑞)Hvad der sker er, at jo flere H-ioner der findes i vandet, jo mere surt bliver det, og jo lavere pH-værdi
bliver der^{7}. Hvis pH-værdien kommer under 5, vil der igen være arter, som dør, og andre, som tagerfordele af det – der vil dog stadig ske et stort dødstal.
Opløse ilt/ ilt (O)
2
Mængden af opløst ilt i vand varierer. I søer er næsten alle organismer afhængige af ilt – fisk, hvir-velløse dyr, planter, bakterier o. lign. Derfor vil ingen af disse overleve, hvis der ingen ilt er til stede.
Som der kan ses til venstre, er der ingen konstant for mg/L oxygen, fisk generelt har brug for. Man
kan derfor ved aflæsning hurtig konstatere, hvilke fisk, som dør hurtigst.
5
http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:XaTBkvPyCNsJ:www.uic.edu/clas- ses/bios/bios101/eutrophicationmurray.PPT+&cd=4&hl=da&ct=clnk&gl=dk
6
http://www.ehow.com/info__eutrophication-affect-ph.html
7
http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt
Side 16
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 16 | 89
Opløseligheden af ilt er afhængig af temperatur, saltindhold og tryk. For det første formindskes opløseligheden af ilt ved tempera-turstigning. For det andet formind-skes opløseligheden af ilt også ved en forøget indhold af salt i vandet, hvorfor ferskvand indeholder 20% mere ilt end saltvand. For det tredje er opløseligheden af ilt afhængig af trykket i søen, jo højere tryk, jo mere oxygen.
Der er forskellige mængder oxygen, en bestemt fiskeart skal have for at overleve. Dette kan ses i billedet til venstre, hvor den krævede
mængde oxygen angives i mg/L. Hvis der er sker et svind i disse, på
baggrund af ændring på de tre faktorer, kan arten af fiske bringes i fare.
Ammoniak/ ammonium-ion
Både ammoniak NH og ammonium-ion NH^{+} er opløsningsprodukter af protein fra dyr og planter.3 4
Det naturlige indhold af disse i kroppen er under 1 mg/L. Hvis søger udsættes for næringssaltbelast-
ning, betyder det en forøgelse af ammoniak og ammonium-ioner i søen. Disse vil blive optaget af dyr og planter, hvor der enten sker algeblomstring eller forgiftning.
Nitrat/ nitrit
Når der sker næringssaltbelastning i søer, vil der findes nitrat og nitrit som næringssalte. Disse kan ligesom ammoniak og ammonium-ionerne påvirke livet i søer, da en for stor mængde af stofferne kan
føre til døden. Det naturlige indhold af nitrat og nitrit i søer er mindre end 1 mg/L, hvor de levende organismer vil dø, hvis de udsættes for mere end 10 mg/L.
Fosfat
Grunden til, at der så let kan ske algeblomstring i søer, er pga. det lave indhold af fosfat i søvandet.
Det naturlige indhold af fosfat i søer er 0,01 mg/L. Dette stof er sammenlignet med de andre meget
småt, hvorfor der ved højere indhold nemt dannes alger.
Side 17
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 17 | 89
Kemiske kredsløb
8 For landmanden er ilt, kul, nitrogen, fosfat og vand meget vigtige stoffer
. De har alle deres egne naturlige kredsløb, som vi vil beskrive. Dette giver et indblik i, hvordan naturen selv har klaret sig uden menneskets indgreb (gødning og vanding).
9 Vandkredsløb (H O-kredsløb)
2
Vands kredsløb består af fire meget simple processer, som sikrer det et evigt og dynamisk kredsløb.
Vand kommer ned til jorden i form af regn og sne. Ved kontakt med jorden, siver der både vand ned til grundvandet og vandløb og have, men noget af vandet bliver også optaget af blomster og planter.
8
http://www.dalum-larsen.dk/fysik/Kompendium%20i%20fy- sik%20og%20kemi%202009%20web-filer/Kemi-%20og%20fysikhaandbog%202013%20novem-
ber.pdf 9
http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx
Side 18
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 18 | 89
Det vand, som befinder sig på overfladen, vandløb og have, vil med tiden fordampe. Også vand, som befinder sig på blade af træer og planter, vil fordampe op i atmosfæren. Hvad der sker her er, at vanddampen fortættes, når det stiger højt til vejrs og kommer op i kolde luftlag, hvor vanddampen gør sig synlig som skyer. Når skyerne stiger højere til vejrs, udsættes de for lavere temperatur. I skyerne forener de mikroskopiske vandpartikler sig efterhånden til dråber eller iskrystaller. Disse vil så igen falde over jorden, og succesen fortsætter så igen.
10 Kuldioxid-ilt-kredsløb (CO -O -kredsløb)
2 2
Når man snakker om enten kuldioxids eller ilts kredsløb, løber de ind i hinanden. Luftens indhold af kuldioxid kommer bl.a. fra vores og dyrs udåndingsluft, vulkanudbrud og menneskets forbrænding af fossile brændstoffer. Planter optager kuldioxid gennem luften og ind i plantecellerne. De har des-uden brug for vand, som de optager gennem rødderne i jorden, og fordeler til cellerne. Når solen skinner på plantecellerne, tilføres de solenergi, og der sker en kemisk reaktion. Dette kan ses forne-den, en proces kaldet fotosyntese:
6𝐶𝑂_{2} + 6𝐻_{2} 𝑂 + 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖 → 𝐶_{6} 𝐻_{12} 𝑂_{6} + 6𝑂_{2}Ved fotosyntese bruger planten kuldioxid, vand og solenergi til at danne glukose og ilt. Glukosen oplagrer den i rødder, blade og frugt.
Som der ses i reaktionsskemaet foroven, dannes der ilt ved fotosyntese. Den omvendte proces af fotosyntese kaldes respiration:
𝐶_{6} 𝐻_{12} 𝑂_{6} + 6𝑂_{2} → 6𝐶𝑂_{2} + 6𝐻_{2} 𝑂 + 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖I cellerne hjælper ilten med at nedbryde kulhydrat, fedt og protein. Ved brug af ilt dannes der to forbindelser, kuldioxid og vand. Kuldioxid udskilles igennem lungerne ved udånding, mens vand udskilles gennem kroppens fordampning eller igennem urinvejene.
11 Nitrogen-kredsløb (N-kredsløb)
Nitrogen/ kvælstof er det man kalder et makronæringsstof, et grundstof, som indgår i relativt store
mængder i opbygningen af organisk stof. Nitrogen bevirker i planters vækst, hvis ikke der er nok nitrogen i jorden, vil planten ikke vokse sig maksimalt. Ikke kun er nitrogen med til væksten af plan-ten, den er bl.a. også en vigtig del af alle aminosyrer som i forskellige kombinationer danner proteiner.
Nitrogen udgør også en vigtig bestanddel af arvematerialet DNA, RNA og det energibærende stof
ATP^{12}.10
http://www.holismen.dk/Naturfag/Kredsloeb/kredsloeb.htm
11
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof#nitrifikation
12
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof#g%C3%B8dning
Side 19
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 19 | 89
På billederne ses nitrogens kredsløb. På venstre billede ses, hvor nitrogen N fra atmosfæren fikseres
2
(reduceres) til ammoniak NH i jorden af. Dette stof optager planten til bl.a. celleopbygning. Ved
3
nedbrydning af dødt organiske materiale bliver frit kvælstof N og ammonium-ioner NH^{+} frigivet.2 4
Her vil bakterier omdanne ammonium-ioner NH^{-} til nitrit NO^{-} og videre til nitrat NO^{-}. Dette kan4 2 3 optages af planten og bruges til opbyggelse af aminosyrer og dernæst til proteiner, som der ses på højre billede. Den del, som ikke optages, vil blive udvasket eller omsat til frit kvælstof N af bakterier.
2
13 Fosfor-kredsløb (P-kredsløb)
Fosfor er et vigtigt stof, som indgår i alle levende organismer, fordi det bl.a. bevirker som byggesten for arvematerialet DNA og RNA, men også er en del af det energibærende stof ATP, ligesom nitro-gen.
Fosfor forekommer kun i jord og vand, som der også kan ses på billedet. For at fosfor kan optages i
planter, er det nødsaget at forekomme på formen PO^{3-}, fosfat. Dette stammer fra fosforholdige bjerg-4 arter, som er en langsom proces, hvorfor der kun finde små mængder fosfor til planter, og derfor det er en del af den gødning man tilsætter afgrøder.
13
https://bio.systime.dk/index.php?id=265
Side 20
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 20 | 89
Når fosfor er organisk, er det når planter har fosfaten indbygget i deres egne molekyler. Kun på denne måde er det muligt at videregive fosfor i græsningsfødekæden. Planteædere og rovdyr kan på denne måde få dækket deres fosforbehov. Fosforen kommer igen ned i jorden ved nedbrydningen af dødt organisk materiale. Når fosfor ved kontakt med jorden omdannes til fosfat, vil det på trods af dets tungtopløselighed, udvaskes til vandet. Her vil det lægge sig på bunden af havet som sedimenter.
Som der ses på billedet, vil fosfaten indgå i havets fødekæder. Når fuglene får øje på en fisk og spiser den, vil den flyve tilbage på jorden, hvor dens ekskrementer, indeholdende fosfat, vil lægge sig lagvis.
Fosfaten kan så blive optaget af planter og brugt til livscyklussen for denne.
Næringssaltbelastnings påvirkning af samfundet og dets medlemmer
Danmark er et landbrugsland, hvor 65% af Danmarks areal består af landbrug og gartneri, hvorfor landmænd gør stort brug af både husdyr- og kunstgødning. Fordi byerne vokser, flere skove bliver plantet og der bliver lavet naturgenopretninger, er landbrugsarealet langsomt begyndt at blive mindre.
På baggrund af dette bruger landmænd mere gødning, således de får flere afgrøder, så de kan dæk-kende deres indtægter med samme salg inden for et mindre areal. Det overskydende gødning, som består af næringssalte, siver både ned i grundvandet og påvirker omkringliggende landskab. Ikke nok med, at træer og planter kan blive udsat for denne overgødning, siver næringssaltene i gødningen ned i søer. Det søerne udsættes for, kaldes næringssaltbelastning.
Næringssaltbelastning er et problem, som ikke kun påvirker en bestemt folkegruppe, men som er en overordnet trussel mod Danmarks natur. Dem, som det principielt går ud over er de naturlige folk.
Interessen for planter og træer, fuglelivet, biller og lignende. Mest af alt vil næringssaltbelastning i søer gå ud over lystfiskere. Når først landmændene gøder markerne med både kunst- og husdyrgød-ning i overdosis, er det uundgåeligt, at omkringliggende landskab og økosystemer ikke vil blive på-virket. At landmænd får mindre jord at dyrke afgrøder på gør, at de falder for fristelsen om at bruge kunstgødning, som i for stor dosis, fordi det er meget mere effektivt end husdyrgødning, hurtigt kan gå hen og ødelægge dyrelivet omkring landbruget. Næringssaltbelastning er ikke kun grundet land-mændenes overgødning eller forkert brug af gødningstyper, men også fabrikkers spildevand, som frit løber ned i naturområder, vandområder, og ødelægger økosystemer der. Vi ser dog kun på nærings-saltbelastning i søer ved landbrugsområder, og vi vil derfor ikke beskæftige os med næringssaltbe-lastning fra fabrikker, heller at det forurener grundvandet.
I år 2000 blev “Wilhjemudvalget” nedsat, et udvalg, som havde til opgave at gøre status over Dan-marks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen, til dels foranlediget af OECD's vurderinger og anbefalinger vedrørende Dan-
14 marks naturbeskyttelsespolitik . Udvalget skulle komme med forslag til, hvorledes dansk landbrug,
fiskeri og skovbrug i højere grad kan tilgodese krav og ønsker til en bedre naturkvalitet. Der var heraf seks anbefalinger, som Naturrådet mente, at regeringen kun fulgte et af. Ved finansloven i 2002 blev
14
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Naturbeskyttelse/Wilhjelm-
udvalget
Side 21
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 21 | 89 der bl.a. skåret ned på naturgenopretningen, skovplantningen og bekæmpelsen af iltsvind og fiske-
død^{15}. På daværende tidspunkt var det allerede et stort problem, idet der var tilgang af plante- ogdyrearter.
Flere og flere søer bliver årligt ramt af næringssaltbelastning. 85% af søerne alene i Kalundborg blev vurderet til ikke at kunne opfylde regionplanens målsætning for 2015. Det skyldes, at søerne specielt bliver overbelastet med fosfat. Dette er et voksende problem, der har effekt på mange økosystemer hele landet over. I løbet af de sidste 30-40 år er næringssaltene blevet værre, og ofte er de blevet
16 fordoblet, som følge af lokale tilførsler
. Det har øget den tilsvarende algemængde og dette har stærk forurenings påvirkning på dyr- og planteliv og generelt økosystemerne omkring landområder.
I forbindelse med næringssaltbelastning kan der opstå lugtgener i nærheden af søerne. Dette skyldes dårlige iltforhold i vandet som følge af en høj koncentration af alger. Ved dårlige iltforhold vil vandet kunne lugte råddent og der vil dannes bobler i bunden som vil stige op. Den naturlige iltning af søen
17 kan ikke følge med iltforbruget til nedbrydningen/forrådnelsen - og der opstår iltmangel . Dette er
hvad der så resulterer i fiske- og plantedød.
En måde at stoppe næringssaltbelastning på er ved at tage et jordprøveudtag, hvor man måler næ-ringsindholdet af marken. Dermed kan finde ud af hvilket og hvor meget næringsstof jorden mangler for at give det optimale udbytte samtidig med, at man ikke overbelaster jorden med unødige nærings-salte. Problemet med denne teknologi er at, jordprøveudtag er dyre. Det er også dyrt at fremstille den rigtige gødning på baggrund af de målte data. Landbruget er i forvejen presset, og da det er landmæn-dene selv, der skal betale, er det sjældent en mulighed for landmændene. Situationen med nærings-saltbelastning er derfor ikke en miljøeffekt, den enkelte landmand selv burde gør noget ved. For at
forhindre/ delvist forhindre næringssaltbelastning, bør landmænd, kommuner og selve regeringen
tage stilling til problemet og ikke lade det gå ud over de, som faktisk nyder naturen.
Landmanden og forbrugeren
Næringssaltbelastning er ikke kun et problem, som landmanden skal have skylden for. Nok ville man ikke se så tungt på landmanden for problemet, men stadig ville han stå til ansvar for at overgøde eller bruge forkert gødning til markerne i håb om et godt udbytte. Institut for Fødevare- og Ressourceøko-nomi på Københavns Universitet har i en rapport konkluderet, at vi danskere bør spise mindre kød
for at skåne miljøet^{18}. Det lyder umiddelbart underligt, at forurening har sine kilder i vi menneskerskødforbrug, men faktisk er det helt logisk, at kød er en trussel for miljøet.
19 Når vi spiser et kilo kød, svarer det til at udsætte miljøet for 130 kilometers kørsel i bil . Opdræt af
svin og kvæg er mere skadeligt for miljøet end transportsektoren, lyder det fra en rapport fra FN’s
15
http://www.fyens.dk/erhverv/Regering-svigter-miljoeet-mener-Naturraad/artikel/234590
16
http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Slutrapporter/del-1-1.dec-med-logo.pdf
17
http://www.tav.dk/index.php/generelt-om-soer/almindelige-problemer-i-soer
18
http://ing.dk/artikel/rapport-spis-mindre-koed-og-skaan-miljoeet-164032
19
http://ing.dk/artikel/dansk-kodspiser-rekord-er-en-katastrofe-klimaet-102926
Side 22
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 22 | 89
20 fødevare- og landbrugsorganisation . 30% af verdens landareal, svarende til 70% af alt landbrugs-
21 land, bruges til opdræt af husdyr
. Hvad husdyrene kræver og skaber af problemer er:
• For at dyrene kan græsse, rydder man skovområder
• 1/3 af alt dyrkbart land, bruges til at dyrke foder til dyrene i landbruget • Verdens fattigstes hungersnød fortsætter, fordi de rige lande hellere bruger 1/3 af alt dyrkbart
land, til foder for husdyr
• Ko prutter og bøvser metan, hvis drivhuseffekt er 25 gange større end CO^{22}2
Det værste er, at vi ikke blot kan skære ned for kødforbruget. Vores mejeriprodukter består hovedsa-geligt af mælk fra køer. Altså, selvom vi ikke spiser selve dyrene, er vi stadig afhængige af hvad de eller bringer af goder. Som der kan ses forneden, er mælk et produkt af køer, et meget forurenede produkt:
For at vi forbrugere kan få mælk på bordet, kræver det flere processer. Bl.a. skal der importeres sojabønner, som skal transporteres over havet, som derefter skal køres til den enkelte gård. Her kan køerne spise bønnerne og tappes for mælk. Mælken skal derefter til et mejeri, hvor det behandles.
Herefter kan mælken, som er fx pakket i karton, med lastbiler transporteres til supermarkeder. Her kan forbrugeren med lethed købe mælken. Imellem processerne med transport og produktion, sker der en masse CO -udslip.
2
Næringssaltbelastning er altså ikke et problem skabt af landmænd, som skal løses af de enkelte kom-muner ift. køb af løsningsmetoder til at rette op på problemet. Vi er alle skyld i næringssaltbelastning.
Det er et problem alle i samfundet bør tage stilling til, da vi alle udgør problemet. Hvis vi vil have ost, mælk, kød eller andre mejeriprodukter på bordet, bliver vi nødt at opdrætte husdyr. Disse kræver foder. Fordi husdyrene er planteædere, vil de få føde fra markerne. For at landmanden får mest ud-bytte over areal, må han bruge gødning. Et for stort brug af gødning er selvfølgelig ikke tilladt, men hellere det end mindre afgrøder. Det er svært for landmanden ikke at overgøde, når landbrugsarea-lerne gøres mindre, så der er mere plads til os mennesker. Her er det altså, at næringssaltbelastning
20
http://ing.dk/artikel/koer-og-svin-forurener-mere-end-biler-74783
21
http://www.vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf
22
http://www.vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf
Side 23
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 23 | 89 opstår. Grundvandet påvirkes desuden med forurening af næringssaltene. Vi passive borgere, som er hverken landmænd eller fabriksejere, er altså medskyldige i forurening af miljøet. Alle de behov vi ønsker skal opfyldes, fører til vores egen undergang. Næringssaltbelastning er blot en af mange mil-jøeffekter, som vi i fællesskab skal tage ansvar for og udføre handling for.
Andre miljøeffekter
Toksicitet
Toksicitet er når man indtager/ udleder noget, som enten er giftigt for naturen eller for mennesker.
Der findes tre slags toksicitet; human toksicitet, økotoksicitet og persistent. Med andre ord er toksi-citet et stof, som kan gøre skade på andre levende organismer.
Årsagen til toksicitet er forurening fra kraftværker, hvor forureningen foregår gennem luften i form af gasser. På fabrikker, hvor de fx producer plastik, vil der udledes giftige gasser under produktionen, disse flyver så ud gennem skorstene, vinduer og døre.
Hvad toksicitet kan bringe af konsekvenser er forskelligt afhængigt af toksicitetens sammenhæng.
Desuden findes konsekvenserne enten lokalt eller regionalt. Fx kunne det være lokalt, således der løber giftigt spildevand ned i en sø, altså konsekvensen er tab af dyre- og planteliv samt ødelæggelse af samtlige økosystemer. Regionalt kunne det fx være, at giftige stoffer sivede ned til grundvandet, således dette på stor plan ikke er drikbart.
Drivhuseffekter
Drivhuseffekten er en miljøeffekt, der kommer ud af vores overforbrug af fossile brændstoffer i form af forskellige former for transport, produktion og forbrænding. Betegnelsen er for den globale tem-peraturstigning, som sker, fordi der både sker naturlig og menneskeskabt dannelse af stoffer og for-bindelser, som ikke kan komme ud af atmosfæren. Disse stoffer er bl.a. kuldioxid og metan.
Som konsekvens for belastningen sker en global opvarmning, som medfører ekstreme vejrsituationer.
Temperaturen stiger og falder forskellige steder, der sker naturkatastrofer og vandstanden stiger, fordi isen smelter.
Ozonnedbrydning
Ozonnedbrydning er en miljøeffekt, som er opstået, fordi der ikke længere er balance mellem dan-nelse og nedbrydning af ozon, da der nu nedbrydes mere end der dannes. Ozonlaget er det atmosfæ-riske lag, som beskytter jorden mod solens UV-stråler, denne er begyndt at blive nedbrudt af forskel-lige menneskeskabte kemikalier. Disse inkluderer blandt andet CFC, der blev fundet i sprayflasker og airconditions inden Montreal-traktaten. CFC-gasser er kemiske forbindelser, som består af klor, flour og kulstof. CFC-gasserne er tidligere blevet brugt som kølemidler fx til køleskabe eller som rensemiddel. Grunden til at CFC-gasserne er så forurenende er deres kemiske inaktivitet. Deres leve-tid er ca. 100 år og derfor kan de nå ud til stratosfæren.
Hvad konsekvenserne ved ozonnedbrydning er, at solens UV-stråler skinner direkte ned på jorden og på alle de levende organismer, således der vil ske mutationer for fx planter. Desuden vil mennesket blive mere udsat for hudkræft.
Side 24
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 24 | 89
Øer med affald
Øer med affald opstår, når man producerer plastikprodukter indeholdende ”Bisphenol A”, som er et ikke-genanvendeligt materiale. Når produktet ikke længere er brugbart dumpes det i havet. Der bliver produceret 3.175.146 tons af denne plastik om året. Fordi materialet ”Bisphenol A” heller ikke kan nedbrydes i naturen, forbliver det på havene og samler sig til små øer.
Konsekvenserne ved dette er, at fiskene i havet spiser plastikken og dør af det. Ifølge FN's miljøbe-skyttelsesprogram UNEP dør 100.000 pattedyr i havet hvert år af plastikaffald, mens flere end en million havfugle må lade livet.
Mikro-plastik kan ikke optages i dyrenes væv, det vil sige. at når mikro-plastik sætter sig fast på plankton, således andre dyr æder dette plankton, går plasticen videre til næste dyr. Fordi vi mennesker også spiser fisk, kan vi måske også allerede have en hvis mængde plastik i os.
Forsuring
Forsuring er en miljøeffekt, hvor det mest regnes for at være regn med en hvis surhedsgrad, syreregn.
Årsagen til dette er pga. menneskets brug af fossile brændstoffer. Ved afbrænding af disse, dannes svovldioxid og nitrogenoxid, som yderligere kan reagere med vand. Altså vil der som førnævnt falde syreregn, syrehagl eller syresne.
Hvad forsuring gør sig af konsekvenser er, at jorden, som bliver udsat for det sure vand, vil blive sur, således den ikke kan dyrkes eller afgrøderne bliver forgiftede med stoffer, som allerede findes i jor-den. Altså syreregn kan ødelægge planter, træer, søer o. lign., ved at tilføre stoffer til dem, som enten giver den en overbelastning eller direkte er giftige for dem. Dette fører yderligere til ødelagte økosy-stemer, fordi fx søer bliver så sure, at fiskene dør.
Fotokemisk ozondannelse
Ozon dannes i troposfæren under påvirkning af sollyset, når nitrogenoxider er tilstede. Når VOC'er
(flygtige organiske forbindelser, eksempelvis carbonatomer) også er tilstede, kan der produceres pe-roxyradikaler. Peroxyradikaler er meget reaktive og toksiske forbindelser, og tilstedeværelsen af pe-roxyradikaler kan resultere i en stigning af ozonkoncentrationen via et komplekst reaktionsmønster.
Ozon er et sekundært forurenende stof, da der praktisk talt ikke er noget ozon tilstede i kildeemissio-nerne, som stammer fra menneskelig aktivitet.
Årsagen til fotokemisk ozondannelse er forøget brug af processer der hæver mængden af røg og dampe der indeholder usymmetriske molekyler (H
2 2 4
O, CO
, CH
…). Langt de fleste af disse processer er fra forbrænding af fossile brændsler. Forbrændingsmotorer kan også være en kilde til forurening af indendørsluften i kontorer, skoler, sygehuse, hoteller, indkøbscentre og butikker med tilhørende garage. Biltrafikken har ansvaret for en markant forøgelse af koncentrationen af stoffer i gas- og partikelform udendørs, men fabrikker spiller også en enorm rolle.
Hvad konsekvenserne ved fotokemisk ozondannelse er, at de ligger sig lavt i atmosfæren og holder varmen inde, en regional effekt. Der sker altså en opvarmning, som vi kender til i dag, hvor fx Ind-landsisen er begyndt at smelte pga. dette fænomen.
Side 25
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 25 | 89
Erosion
Erosion er naturlig nedslidning af materiale, som man fx kender fra Møns klint, hvor man tydeligt kan se kalk og jord blive løsnet og skride ned ad skrænten. Nedslidning skyldes is, syre, vand og vind, som slider på klipper, jord o. lign., og derved er med til at ændre landskabet. Førhen var dette fæno-men ikke så slemt, men flere skovområder er blevet fældet, således naturens kræfter kan gøre større indflydelse.
Hvad erosion gør af konsekvenser er, at det gør vores landbrug svære at dyrke, således der sker en tilbagegang af produktionen. Desuden vil ødelæggelsen af land føre til sværere områder for dyr at finde føde i.
Produktet og brugeren
Analyser brugerens behov
Når man tager ned til sin lokale sø, efter at havet købt en tilladelse til at fiske dernede, det kunne eksempeltvist havet været på den lokale tank, håber man selvfølgeligt på at få fangst. Det er uanset om man er fuldstændig nybegynder til at fiske, eller om man har fisket i mange år og har lært de gode teknikker.
Det er noget andet at tage til en sø som er lavet til at tiltrække nybegyndere, altså en sø som drives af ejerne og hvor der tilsættes fisk, det føles alt for presset for mange, og derved er naturligt holdet søer det bedre valg. Det viser sig også at den almene lystfiskers motiver til at fiske i høj grad er den afstresning det giver, samt naturen der omringer en og spændingen for om man fanger noget. Alle disse nøgleelementer for hvad der er interessant ved at fiske, bliver lidt udvasket når man skal fiske i
en sø omringet af familier med små børn som er der fordi det er meget lettere at få fangst der.^{23}Miljøministeriet er i høj grad opmærksom på den truende næringssaltbelastning, og har dybdegående beskrevet den på deres hjemmeside. Næringssaltbelastningen ift. fiskeri bliver dog kun nævnt en gang, og det er ift. hvordan fiskeopdrættere bidrager til problemet, altså forværring af det.
Undersøgelse af brugerens ønsker
For at undersøge lystfiskeres viden om og problemer med hensyn til næringssaltbelastning www.sur-veymonkey.com. Specielt vil vi undersøge om lystfiskere oplever problemer med forurening af søer som følge af næringssaltbelastning og om der et reelt ”marked” inden for løsning af næringssaltbe-
lastning. Vi opsøgte det største danske lystfiskerforum (http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/),
23
http://www.soedoktoren.dk/beluftning.htm
Side 26
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 26 | 89 hvor vi oprettede et opslag og opfordrede forummets brugere til at deltage. Målgruppen er bred inden for lystfiskere, da den hverken er aldersbestemt eller kønsopdelt.
Bearbejd de indsamlede data
Der var i alt 23 brugere, som deltog i undersøgelsen. SurveyMonkeys egen grafiske opstilling giver et godt billede af fordelingen ved de forskellige spørgsmål. Det er også muligt at se, hvor mange der har svaret ved de enkelte valg.
Side 27
Rapport om næringssaltbelastningen
Hvor har du set en forurenet sø henne
Besvaret: 20 Sprunget over: 3
Ved du, hvordan forurening påvirker en so’
Besvaret: 22. Sprunget over: 1
Ved
forholdene Der øren
mm RR Ved at fangeren. man kun
Vandet er
‘grumset
I byparker som fe
‘Seen giver en
Ved områder,
‘som ligger. Fiskene vokser
sig meget store
Andet (angiv Det ved jog
venligst)
Forklar andre
% 80% 90% ‘muligheder
10% 20% 30% 40% «= 50% — 60% 70%
30%
10% 2% 40% sok 80% 70% BOK 90% 100%
‘Svarvaig
Ved landbrugsområder 70,00% 4 182%
Der er en forholdene lite fishebestand
Ved skovområder 30,00% 18.10%
‘Ved at man kun fanger en bestemt type fish
I byparker som fx Ørstedsparken 55,00% " Vandet or grumset "
‘Ved områder, som ligger langt fra landbrugsområder 15,00% Seen giver en stank 10
Besvarviser 5.00% Fiskene vokser vig meget store
Andet (angiv venligst) mam
Det ved jog ikke
Respondenter i alt 20 Forklar andre muligheder Besvareiser Cr
Sp.7 [ tapes || exaponer ~ Respondenter at: 22
Ved du, hvad nzringssaltbelastning er?
Hvad skyldes nzringssaltbelastning?
Besvaret: 22 Sprunget over: 1 Besvaret: 21 Sprunget over: 2
Landmandens
overskud af. mmm
az
Spildevand fra
industrielle
mm
-
porden omkring
søen afgiver.
o%
10% 20% — 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Det ved ie jeg
FE
2 Andet (angiv
venligst)
10
tak o% 190%/
10% © 20% — 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
‘Svarvalg
Landmandens overskud af gødning 47.62% 10
19.05%
Spildevand tra industrielle områder
Jorden omkring seen afgiver pludseligt en masse næringssalte 476%
42.86%
Det ved jeg ikke
Andet (angiv venligst) Besvareiser 14.29%
Respondenter i alt: 21
Side 27|89Side 28
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 28 | 89
Alle som har svaret på undersøgelsen er lystfi-skere. Dette ved vi da allerede i starten, her fik vi sorteret ikke-lystfiskere fra. En stor del af de ad-spurgte lystfiskere er fra 22-60 år og de fisker et par gange om måneden, nogle også oftere.
Undersøgelsen viser, at over 60% ved hvordan en forurenet sø ser ud, og at de flere gange har ople-vet en forurenet sø på egen hånd. Langt de fleste har oplevet en forurenet sø i landbrugsområder og byparker. Langstørste delen af lystfiskerne i vores undersøgelse ved, hvordan en sø bliver på-virket af forurening. Der er en ligelig fordeling i hvor mange lystfiskere, der ved hvad nærings-saltbelastning er, hvad det skyldes og hvad man kan gøre for at mindske næringssaltbelastning.
Der er altså et klart problem i, at så mange lystfi-skere har oplevet en forurenet sø. Meget tyder på at det er spildevand fra marker og bymiljøer, der forårsager forurenede søer. Blandt lystfiskerne er der en god viden omkring hvilke symptomer, der opstår ved en forurenet sø. Der er en overraskende stor del af lystfiskerne der ikke ved, hvad man kan gøre ved nærringssaltbelastning.
Undersøgelse af hvilke muligheder brugeren har nu
Lystfiskerne kan ikke direkte gøre noget ved en sø, et indre farevand eller en å, som er blevet forurenet med nærringssalte. Lystfiskerne kan dog kontakte den kommune, hvor søen ligger, og få dem til at hjælpe med at ”pumpe liv i økosystemet” igen. Da vandet bliver iltfattigt ved nærringssaltbelastning, er der forskellige muligheder for at ilte vandet. Hvis det er en sø, er det muligt at pumpe ilt ned i vandet med en eldreven pumpe til omkring 6000 kr. Her oven i, kommer strømmen, som koster ca. 5
kr. i døgnet^{24}. Hvis der derimod er tale om et forurenet vandløb eller en å, kan man konstruere etunaturligt fald eller sving i åen eller vandløbet. På den måde bliver vandet iltet, når vandet rammer kanterne med fart, som hermed skaber små iltbobler. Da søerne, de indre farvande og åerne ofte er offentlige naturområder, må man ikke selv forsøge at løse problemet. Det er kommunen, der skal stå for en løsning af problemet. Der er endnu heller ikke nogen umiddelbar løsning på nærringssaltbe-lastning før symptomerne på iltsvind opstår, udover offentlig regulering af gødning i landbruget.
Brugertilfredshed
Kerneydelse Ydelsesmæssige egenskaber Attraktive egenskaber
24
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Servicemenu/Publikationer/Lyst-
fiskeri_i_Danmark.pdf
Side 29
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 29 | 89
Skal forhindrer udryddel- Opsamler overskydende næringssalte Efter opsætning kræves mi-sen af fisk i stillestående vand (eller sænke kraftigt). ende vand og belaster økosystemet i Blander sig ikke unødven-fra gødning, inden det når til stillestå-vandet. digt med naturen (de kunne nimal udskiftning.
farves som træer eller lign.).
Produktet og kunden
Problemet med næringssaltbelastning er et fælles problem for hele Danmarks befolkning og dets na-turfolk, fordi det er et problem, som kan påvirke os alle i bl.a. et udtyndet dyreliv eller stank fra iltmanglende søer. Vi har dog valgt at være mere specifikke, da vi antager næringssaltbelastning som et problem for økosystemer i søer ved landbrugsområder. Derfor har vi valgt vores målgruppe til at være sø-lystfiskere i alle aldre. Dette skyldes, at når der sker næringssaltbelastning i søer, vedrører det ikke lystfiskere i en bestemt alder, om det så er pensionister eller unge, men alle lystfiskere, fordi ingen kan fiske i en sø uden fisk. For at få et bedre overblik over vores målgruppe, må vi først vide, hvor stor en del af befolkningen, lystfiskere egentlig udgør. Først inddeler vi vores målgruppe efter
segmenter med Gallup og Minervamodellen^{25}.Kundesegmenter
Vores målgruppe er alle lystfiskere, hvorfor segmentering af disse vil være ad en bred vifte. Vi vil dog begrænse disse til at være lidt under og lidt over alderen for fisketegn. Vores målgruppe findes i segmenterne:
Det fællesskabsorienterede segment
I dette segment findes befolkningsgruppen øst for Storebælt og især i København og Frederiksberg, i aldersgruppen 40-59 år. Segmentet ser tungt på medmenneskelighed, omsorg, økologi og sundhed, og består hovedsageligt af kvinder, hvorfor helse, miljøforurening og ernæring er interesseområder og en karakteristika for segmentet. På omsorgsområdet går segmentet også indenfor integration af flygtninge, hvorfor segmentet bl.a. findes hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.
Det traditionelle segment
Segmentet består hovedsageligt af de ældre i befolkningen, som er skeptiske over for teknologien.
De mener, at udviklingen går for stærkt, og at de foretrækker de traditionelle værdier. De ældre er ofte ufaglærte, og har derfor blot beskæftiget sig med håndarbejde, hvorfor de i fritiden vægter på hjemlige sysler, havearbejde og fiskeri. De ældre er også ofte kirketilhængere, hvorfor Socialdemo-kraterne og Kristendemokraterne finder deres vælger blandt disse.
Det traditionelle-fællesskabsorienterede segment
25
http://hhxelev.dk/minerva-modellen/
Side 30
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 30 | 89
Personerne i dette segment repræsenterer befolkningsudsnittet af ældre i 50+ år. Disse går meget op
i ernæring og sundhed. Segmentet går også ind for, at det er de bredeste skuldre, som skal bære de tungeste byrder, således ældre bliver behandlet bedre. Miljø, økologi og helse er kerneområder, hvor personerne undgår alle produkter tilsat kunstige tilsætningsstoffer. De køber vare af miljøvenlige produkter.
Det violette segment
I dette segment findes befolkningsgruppen i alderen 15-29 år, som der på billedet forneden, hvor disse udgør det violette område. hovedsageligt mænd, som er af mellemindkomst. Disse lægger vægt på gør-det-selv arbejde og traditioner, hvorfor interessen for fiskeri er udbredt i segmentet.
Målgruppens størrelse
I rapporten “Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere” af Fødevaremini-steriet fra marts 2010, er en tabel over antal lystfiskere i befolkning, dog er det et afrundet tal. Der er også udregnet hvor stor en andel lystfiskere udgør af den danske befolkning. Som der ses i tabellen, udgør lystfiskere i Danmark godt 616.000 mennesker i alderen 18-65 år, hvilket svarer til en befolk-ningsandel på 17,7%. Vi antager da, at andelen er nogenlunde den samme år efter år, med mindre præcision, da tallet er fra 2010 på trods af, at vi befinder os i 2016.
Side 31
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 31 | 89
En anden tabel af Fødevareministeriet viser, hvor lystfiskere bor i Danmark. For større præcision er der også angivet, hvor stor andel af totalbefolkningen, der bor i regionerne Hovedstad, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I de fem regioner er der forskellige andele lystfiskere ift.
bosatte i diverse regioner, hvorpå vi kan danne os et bedre overblik over, hvor der findes flest lystfi-skere. På denne måde ved vi ved salg, hvor vi helst skal satse på vores produkt af en løsning til næringssaltbelastning, vha. reklamering.
Hvad begge tabeller viser, er antal lystfiskere på 18-65 år fordelt over Danmarks fem regioner. Før beskrev vi, at fordi disse udgjorde 17,7% af daværende Danmarksbefolkning, og vi derfor så en løs-ning til næringssaltbelastning som oplagt, men antallet af lystfiskere er inden for et interval. Altså, eftersom vores målgruppe er alle lystfiskere, bør problemet med næringssaltbelastning teoretisk set strække sig til flere end de 17,7%, fordi den første tabel ikke tager forbehold for lystfiskere under 18 år og over 65 år.
I 1996 fik Gallup til opgave at undersøge for Fiskeriministeriet, hvor mange lystfiskere, der var i Danmark. Grunden til, at de i denne rapport ligesådan som i rapporten for Fødevareministeriet, angi-ver antal lystfiskere i aldersgruppen 18-65 år er fordi, at det er denne aldersgruppe, som er omfattet af loven om fisketegn. I undersøgelsen står der, at der ifølge Danmarks Statistik i 1996 var et befolk-ningstal på 5,275 mio. mennesker, hvor 1,1 mio. af dem var yngre end dem, som deltog i undersøgel-sen om potentielle fisketegnsløsere. Yderligere var der 700.000, som var ældre end den øverste al-dersgrænse for fisketegnet, de ældre over 65 år. Tilbage var de 3,475 mio. personer, som man tog udgangspunkt i for statistikken. Ifølge Gallups undersøgelse viste det sig, at ud af de 3,475 mio.
mennesker i Danmark, indbefattede kun 600.000 dansker sig med fisketegn. Dette betyder altså, at der var 600.000 danskere i aldersgruppen 18-65 år, som var lystfiskere, hvilket ligger ret så tæt på tallet for Fødevareministeriet med 616.000 lystfiskere. Derudover var der juniorfiskere og pensio-nistfiskerne, som fisker gratis, hvorfor de ikke ligger inde med et fisketegn. Disse udgjorde godt
50.000 mennesker, altså der var i 00 lystfiskere.
Undersøgelsen fra 1996 kommer med data, som vi ikke kan forholde os til og tage udgangspunkt i, men stadig kan vi bruge den ekstra viden om, at de registrerede lystfiskere ikke er de eneste lystfiskere i Danmark, men at der også er lystfiskere uden for aldersgrænsen. Vi husker da også at nævne, at ikke alle køber fisketegn. Nogle fisker måske ikke så tit, og ser derfor ikke fisketegn som nødvendigt. Der er derfor flere usikkerheder for vores målgruppes størrelse, men det, at de udgør omkring de 17% af Danmarks befolkning, giver os en god fornemmelse af størrelsen.
Side 32
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 32 | 89
Til sidst skal vi huske, at 17% af befolkningen er lystfiskere, men at kun 25% ud af disse er nogle, som fisker i søer. Dette svarer altså til en andel på 4,25% af Danmarks befolkning på den tid. Vi antager dog stadig, at problemet er stort nok til at investere i til en løsning. Desuden er næringssalt-belastning ikke kun et problem for lystfiskere, som har til hoppy at fiske, men også en ulempe for naturen.
Beskrivelse af sø-lystfiskere
Alle lystfiskere ønsker en ren og flot natur, om de så fisker i havet, åer eller søer. Havde de selv et valg, ville det ikke være noget problem at holde naturen ren, men det er desværre de offentlige myn-digheder, som gennem miljøbeskyttelse, investeringer, forbedrede levesteder for fisk osv., sikrer mu-ligheder for lystfiskeri i Danmark.
I en rapport af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, “Lystfisker i Danmark” dokumenteres, at de tre største motiver for lystfiskere er spænding, afstresning og glæden ved at færdes i naturen.
Derudover er der også de lystfiskertyper, som fisker for at fange fisk (mad) og for at hygge med familie og venner. Der fandtes i Danmark i 00 lystfiskere, hvoraf 25% af disse fiskede i søer, svarende til 154.000 lystfiskere eksklusiv de ikke registrerede.
Søfiskere fisker mellem 1 og 5 dage om året. Hvad disse fiskede efter var udsatte ørreder, som de betalte for at fiske, rovfisk, som var i både gratis og medlemsejede søer og til sidst medefisk, disse blev dog sat ud igen, fordi ingen spiser dem.
De kendetegnende fiskesteder for søfiskere afhænger af adgang til fiskevandet, fiskenes størrelse, naturoplevelsen, fiskevandets kvalitet, fangstmulighederne og antallet af lystfiskere på stedet. Igen er naturen en meget vigtig faktor, hvor vejret dog har noget at sige. En vindstille, varm og solrig dag ville være det perfekte fiskevejr, hvor fiskere kan sidde og slikke sol eller køle lidt af i skyggen af et omkringliggende træ.
Som der i segmenterne er beskrevet, ligger søfiskeres indkomst på ca. 8% over befolkningens gen-nemsnitsindkomst, hvorfor fiskerne hovedsageligt består af ældre og middelklasseliggende yngre.
Gennemsnitsalderen for lystfiskere er højere for hele befolkningen, fordi de ældre udgør så stor en andel, da fiskeri er en mere traditionel hoppy såvel som erhverv.
Identificer konkurrenter
Når man snakker om næringssaltbelastning, findes der en masse produkter, som er til at løse de pro-blemer der opstår ved næringssaltbelastning. Forbrugeren vil selvfølgelig helst finde et produkt, som både passer til en prisklasse, som ikke er alt for dyr, men som også lever op til krav, som måske ikke har så meget med problemet af gøre. Derfor findes der både produkter på land og i vand, hvor det overordnede problem de løser, er ilttilførsel i søer og andre vandløb. Disse kan ses som følgende.
Side 33
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 33 | 89
Et eksempel på en pumpe er Davey’s New Promaster VSD Pool
Pump^{26}. Pumpen kan reguleres ift. fart og er meget stille. Desuden erpumpen energisparende og behøver kun rengøring mellem store inter-valler. Pris ukendt.
Et eksempel på en vindmølle er Koenders Free Air Windmills. Vindmøllen har til funktion at forbedre vandkvaliteten, da vandet ved næringssaltbe-lastning kan afgive en stank. Hvis vandet iltes, kan blomstringen af alger stoppes. Pris ca. 8760 kr.
For helt at kunne identificere vores konkurrenter, udfører vi skydeskivemodellen. Denne model bruges, når man skal finde ud af, hvem ens egentlige konkurrenter er. Som der ses på bil-ledet, viser den fire elementer, hvis betydning ligger i elemen-terne; samme produkter til samme målgruppe, samme kategori af produkter, produkter til samme behov og alle produkter.
Disse elementer vil vi undersøge, ved at opstille nedenstående skema.
Konkurrenceniveau Udbydere af
Samme produkt: Ingen.
Samme produktkategori: - Yasunaga luftpumpe^{27}
- BioReco 300^{28}
- Koenders Free Air Windmills^{29}
- Vertex Water Features^{30}26
http://www.davey.com.au/promaster-variable-speed-drive-pool-pump.html
27
http://www.cbvand.dk/pdfs/cb-vand-og-miljoe-beluftning.pdf
28
http://www.ljm.dk/bioreco.aspx
29
http://www.koenderswindmills.com/koenders_windmills_freeair.html
30
http://www.cbvand.dk/pdfs/cb-vand-og-miljoe-beluftning.pdf
Side 34
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 34 | 89
Samme behov dækkes: Produkter, som forhindrer forurening. Fx PureSOx af Alfa Laval^{31}(røgrenser).
Alle produkter: Nalgene drikkedunk^{32}.Vurdering af konkurrenter
Alle konkurrenter er forskellige ift. vores produkt, da der endnu ikke er nogle, som har fundet en løsning til at stoppe de overflødige næringssalte i at sive ned i grundet og søer. Derudover anser vi især BioReco 300 og Koenders Free Air Windmills som de største konkurrenter, fordi de begge er meget effektive metoder at ilte en sø med.
Analyse af behov produktet opfylder
Vores løsning til næringssaltbelastning, kemistænger, opfylder det førsteprioriterede behov for bru-geren; at der ikke sker fiskedød eller anden forurening i søer. Med vores løsning vil der ikke ske overproduktion af alger i søer, som er forårsaget de næringssalte landmænd eller fabrikker (spilde-vand) påvirker åer og andre vandløb med, hvor disse salte kan blive ført til søer.
De to hovedkonkurrenter vi har valgt os er, som der nævnes i “Vurdering af konkurrenter”, BioReco
300 og Koenders Free Air Windmills. Produkterne har begge til formål at forsynes diverse søer eller vandløb med ilt, hvorpå de også gør en bedre vandkvalitet. Mens BioReco 300 dækker behovet for ilttilførsel til søer, har den også har et velbygget design med tre orange bøjer, den er lettilgængelig at flytte, består af holdbart materiale samt er billig i drift. Koenders dækker også behovet med ilttilførsel til søer, hvor den derudover reducerer skadelige bakterier i vandet, forhindrer isdannelse, kører på vindenergi og har et friskt design af en lille vindmølle.
Vores løsning til næringssaltbelastning skal udover at forhindre næringssalte i at nå søer, som derefter fører til det problem, at vandet skal iltes, opfylde behov, som vores konkurrenter ikke opfylder, såle-des de prioriterer vores produkt. Ligesådan som vi vil få vores produkt solgt, vil kunderne gerne få deres behov opfyldt. Vi vælger derfor følgende behov, som kemistængerne også skal opfylde, således de gøres mere eftertragtede:
- Farve og mønster, som får kemistængerne til at falde i et med naturen
- Kemistængerne er ikke forurenende af materiale
- Kemistængerne er bæredygtige, fordi de holder i lang tid og materialet kan genbruges
- Produktet kan sættes op og genopfyldes af brugeren
31
http://www.alfalaval.com/microsites/puresox/index.htm
32
http://www.spejdersport.dk/nalgene-drikkedunk-wide-mouth-1-ltr.aspx
Side 35
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 35 | 89
Teknologivurdering som helhedsvurdering
Konkurrent Bioreco 300
Vi har flere forskellige konkurrenter, når det kommer til at løse problemet med næringssaltbelast-ning. Der er nemlig flere forskellige metoder til at få søen tilbage i stand igen. Nogle metoder be-nytter sig af at pumpe ilt ned i vandet og andre benytter sig af fiskedræt, hvor fiskene slippes ud i vandet. Begge metoder er brugbare, men vi tager udgangspunkt i at analysere iltpumpen som pro-dukt.
Der er forskellige iltpumper på markedet, og mange af dem minder i store træk om hinanden. Det vil også sige, at der er flere konkurrenter, som vi skal kæmpe mod ift. salg af produkt. Nogle pumper benytter sig af, at man placere en lille iltpumpe på bunden af søen, som derfra blæser bobler til over-fladen af vandet. Der er også andre typer pumper der f.eks. ligger i overfladen og laver hydrauliske bevægelser vertikalt, som der trækker vandet op fra bunden af søen og derfra tilføre ilt til vandet.
Produktet der især udføre disse hydrauliske bevægelser i overfal-den af vandet, er en Bioreco 300. Bioreco 300 er et produkt af
LJM.dk eller Lind Jensens Maskinfabrik. Produktet består af for-holdsvis få dele og der er blevet sørget for, at Bioreco 300 kører på lavt energiforbrug og er derfor miljøvenlig og billig i drift.
Bioreco 300 kan bruges til bl.a. søer, hvor at der er næringssalt-belastning, som medfører iltmangel, til opdræt af fisk, da den danner små bobler til iltning af vandområder, den kan bruges i in-dustri og til spildevand.
Produkt
Bioreco 300’s teknik lavet af nogle ret så basale materialer. Men der er dog også noget teknik ind-blandet, da den har digitalt ur, fjernstyring og andre elektriske funktioner.
33 Bioreco 300 består hovedsagelig af :
- Metal der er rustfrit og syrefast stål
- Forbindelseskabler til strøm
- En 230 v 50hz motor
- Plastic (orange bolde)
Redegørelse for den viden der tilknytter sig produktet
Jern
Jern er med i det periodiske system med betegnelsen Fe. Jern er et grundstof og materiale, som vi i mange år har brugt til at bygge stærke og holdbare konstruktioner og produkter ud af. Jern udvindes af jernmalm, som man kan så igennem nogle forskellige rensningsprocesser gøre det til råjern.
Jern kan bruges til de fleste bygninger og konstruktioner. Jern bruges til at bygge biler, skibe og f.eks.
33
http://www.ljm.dk/media/68562/BioReco-DK_pdf
Side 36
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 36 | 89
Eiffeltårnet. Grunden til at jern bruges i så stor stil er bl.a. pga., at det nemt udvindes og prisen derfor ikke er særlig høj på materialet.
Stål består af jern (Fe). Stål dannes ved, at man tager jernet igennem to raffineringsprocesser, hvor der fjernes urenheder f.eks. svovl og fosfor. Derefter tilføjes der nogle legeringsmidler, der forstærker nogle egenskaber hos stålet. Det er også derfor det bliver så stærkt og har så god en slidstyrke.
Jern nedbrydes ved korrosion eller tæring. Men det mest normale er, at jern også nedbrydes stille af rust. Rust sker når, at jern er i kontakt med ildholdigt vand. Man kan dog male jernet med noget
34 rustbeskyttelse for, at jernet skal holde længere .
Ledning
En ledning består af kobber, som er omringet af plastik. Kobber er det 29. grundstof i det periodiske system og dermed et af verdens byggesten. Kobber har det kemiske symbol Cu og i sin rene form optræder dette som et overgangsmetal som et skinnende metal med sin rødlige karakteristiske farve.
Kobber er særdeles godt til at lede strøm, men også varme. Kobber bruges derfor også til at lede strøm i form af ledninger.
Kobber er et af de metaller vi har brugt i mange år til at bygge ting. Det blev brugt for mere en 5000
35 f.Kr. og hører dermed også til oldtidsmetallerne
. Kobber findes i jordskorpen og udvindes af sul-fidmineraler. Årligt udvindes der 17 mio. ton kobber fra malmen (2012) og det er dermed det 3. mest udvundne metal efter jern og aluminium. Omkring 40% af vores kobber genvindes fra affald og skrot.
Der hvor der udvindes mest kobber årligt er lande som fx Chile, Peru, Kina og USA.
Plastik består af en række forskellige materialer, som man har blandet sammen. Disse materialer vil være stoffer som er baseret på mineralolie (råolie). Plastik er ganske smart til at producere alverdens ting, da det har en god egenskab i holdbarhed, men også at det kan formes, mens plastikken er fly-dende. Det smarte ved plastik er også at den kan ”skræddersys” til det, som man skal bruge det til.
Plastik består nemlig af nogle basispolymer, hvoraf den er dannet, det er hermed muligt af bruge forskellige mængder af de forskellige materialer til give det forskellige egenskaber. ”Plastik” eller ”plastique” betyder formbar.
Motor 230v
I dette tilfælde bruges der en 230v motor til at køre Bioreco 300. Den elektriske motor/maskine om-
danner elektrisk energi/strøm om til en mekanisk effekt eller omvendt. Som i vores tilfælde er der
tale om en motor, da den skaber mekanisk effekt^{36}. Denne mekaniske effekt bruges så til at laveboblerne i vandet med Bioreco 300. En motor består typisk af en eller flere forskellige metaller.
34
2. Udgave Teknologi - en håndbog, nyt teknisk forlag
35
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber
36
http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Elektriske_maskiner/elek-
triske_maskiner
Side 37
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 37 | 89
Plastic PVC
PVC plastik eller Polyvinylchlorid er et af de mest brugte plastikmateria-ler. PVC plastik består af polymer, der fremstilles ved radikalpolymeri-sation af vinylchlorid. Denne proces foregår ved masse-, suspensions- el-ler emulsionspolymerisation. PVC plastik er godt at bruge, da det kan være et hårdt materiale, som der ikke har noget imod kontakt med vand.
Redegørelse for teknikken
Støbning af plastik
En sprøjtestøbeteknik er faktisk så simpel, som det kan være at producere plastik. Den er baseret på en simpel teknik, som løber på fire forskellige enheder.
De fire enheder er sprøjteenheden, en lukkeenhed, styreenhed og et maskinstativ.
Processen starter med at der tilføres en kold form plastik, som varmes rigtig højt op og presses ind i en kold for. Formen, der indeholder køleelementer, køler plastikken ned, og herefter kan formen tages af og man har nu det ønskede form lavet af plastik.
Rustfrit stål
Rustfrit stål er betegnelsen for den for den mængde stål, som indeholder et minimum på 11,5% krom.
Når jern legeres (legering er blanding mellem to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst en er metal) med mindst 11,5% krom, reagerer kromet i stålet med ilten i luften og danner en beskyttende passiv hinde på stålet bestående af kromoxid.
Rustfrit stål kan bestå af forskellige legeringer og kvaliteter, som har et større eller mindre indhold af:
• Ferrit
• Krom mindst 11,5 %
• Nikkel
• Molybdæn
37 Der kan også bruges andre legeringselementer alt efter hvad formålet er.
Støbning af rustfrit stål
Præcisionsstøbning foregår først efter, at man har udført voks-udsmeltnings-metoden. Der bruges en aluminiumform til fremstillingen af voksmodel, der siden dyppes flere gange i keramisk vælling, til at man så har opbygget den ønskede lagtykkelse. Keramikken hærdes derefter i en ovn, hvor at voksen også smeltes. Metallet hældes i keramikformen, som går til grunde efter støbningen. Der kan også
38 støbes med rustfrit stål i denne proces.
37
http://www.inox.dk/dyn/files/normal_items/226-file/Viden%20om%20rustfri.pdf
38
http://www.secure.dk/?id=806&c=Blank%20Page
Kemiske formel for Polyvi-nylchlorid (PVC).
En sprøjtestøbemaskine der kan producere
den ønskede form/produkt af plastik.
Side 38
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 38 | 89
Arbejdsprocessen
Flowdiagram over hvordan arbejdsprocessen er for at få et Bioreco 300 produkt.
Tegning Materialeind- Materia- Materialer Materia- Et pro- Et færdigt af produkt køb 🡪 lerne produ- sendes til lerne pakkes dukt sen- produkt
🡪 ceres 🡪 firma 🡪 eller samles des til kø- kan sam-
🡪 beren 🡪 les
Diskussion af teknologiens fordele og ulemper
Ved dette Bioreco 300 produkt er der en masse fordele og ulemper. Vi har dog kun valgt, at gå ud fra top 4 ulemper og fordele.
Fordele til Bioreco 300 Ulemper til Bioreco 300
Multifunktionel og kan bruges til bl.a. søer, fi-skedræt, vandløb og industri.
Kan ikke overkomme søer større end ca. 1 ha sø.
En maskine, der ikke fylder særlig meget og er produceret i langtidsholdige materialer.
Udseendet er ikke særlig kønt.
Grøn energi og miljøvenlig. Bioreco 300 kan ikke selv opsættes, men kræver en professionel neddykning af motor og til op-sætning.
Har et lavt energiforbrug og koster derfor ikke mange penge årligt. tjekkes for olie og andet (dette koster).
Bioreco 300 kræver et årligt eftersyn og skal
Bioreco 300 har den stærke fordel, at det kan bruges til mange forskellige ting fx fiskedræt, vandløb og industri. Dette gør produktet ganske multifunktionelt, og de har derfor en masse kunder, som kan bruge deres produkt. Dette gør så også produktet mere salgsbart, hvilket er en kæmpe fordel. Bioreco
300 er også et rimelig miljøvenligt produkt i og med, at der ikke bruges særlig meget strøm årligt.
Det er især disse to fordele, som vi kan lære noget af. Hvis vi sørger for, at det bliver en multifunkti-onel ide, som vi kan bruge flere steder end bare ved søerne, så har vi et væsentligt større omfang af kunder. Vi kunne f.eks. få kemistængerne til at fungere ved søer, vandløb og åer. Så ville det også være en klar fordel, hvis vi kunne sørge for, at man ikke behøver at skifte stængerne ud årligt. Det kunne være, at vi skulle sørge for, at kemistængerne ville holde i flere år ad gangen, før de så skal skiftes.
Bioreco 300’s ulemper er klart, at den ikke kan klare søer eller lignende på arealer større end 1 ha.
Det ville være her, at vi ville kunne sørge for at kemistængerne afdækker et større område. Det ville gøre, at vi fik solgt kemistænger til dem med større søer nær deres marker eller andre søer, som belastes af næringssalte. Bioreco 300 er også nødt til at blive opsat af en professionel, dvs. den ikke kan opsættes af køberen selv. Hvis vi kunne sørge for, at kemistængerne er nemme at opsætte, ville det især være nemt for fiskerne at sætte dem op. Det vil så resultere i, at vi får solgt stænger til folk, som der er opmærksomme på, at der er en overbelastet sø, som de kan redde.
Side 39
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 39 | 89
Organisation
LJM eller Lind Jensens maskinfabrik er en maskinfabrik med mere end 50 års erfaring og har derfor en del erfaring på deres fagområder som specielt er smede- og maskinarbejde. Fabrikken er eget af Ejgil Lind Jensen og har været det siden 1. oktober 1964 og ligger i Højmark, ved landevejen mellem Ringkøbing og Skjern. Fabrikken startede med at være Ejgil som 21-årig alene, der købte sin første drejebænk efter at have afsluttet maskinarbejderuddannelsen. Det var dog i starten ikke en fabrik, men bare autoværkstedet hos sine forældre, som blev brugt til at udføre arbejde.
I en alder af 21 år gik arbejdet vidt for sig og Ejgil var den eneste medarbejder hos det, som senere blev til LJM. Ejgils første gennembrud var et udmugningsanlæg, som han fik solgt til et andet firma.
I 1967 fik LJM sin første medarbejder, og derfra er mange flere kommet til. Efter 10 år havde fabrik-
ken mere end 3200m^{2} og ca. 35 ansatte. LJM har i dag omkring et par hundrede ansatte og sælgersine egne produkter til over 40 lande verden rundt. Et af hovedpunkterne hos LJM er grøn energi og en ren fremtid. I 1988-89 havde virksomheden med ca. 80 medarbejdere i Højmark en omsætning på hele 38 milliarder kroner. Det er i de sidste 25 år vokset helt op til 197 milliarder kroner i 2013 og der er nu mere end 150 ansatte i Højmark. Eksporten er i årenes løb vokset til 60-70 procent af den samlede omsætning og det er især nabolandene Norge, England og Tyskland er køber stort ind.
LJM har også udvidet deres territorium en del efter at der blev så godt salg i butikken. Til 25 års
jubilæum i 1989 havde LJM 8000m^{2} under tag. I 2008 skete endnu en udvidelse med tre bygninger
på 1776m^{2} under tag til endnu en svejsehal og andet. I dag har Lind Jensens
Maskinfabrik i alt 14.970m^{2} under tag. Dette er fordelt på i alt ca. 15 haller spredt over et samlet
grundareal på 47.821m^{2}.^{39}Skema over udvidelser og ansatte
Årstal | Ansatte | Udvidelser (fulde antal | Eksport
kvm)
1964 1 (Ejgil Lind Jensen, Starter i eget værksted, 289 0 lande grundlægger) kvm
1966 | 2 (Ejgils ven Johannes | 289 kvm | ?
kommer til)
1968 | Ca. 5-10 stk. | 420 kvm | ? 1974 (10 års jubilæum) | Ca. 35 | 3200 kvm under tag | Slut 1970’erne om-
kring 5 lande.
1989 (25 års jubilæum) | Ca. 100 | 8000 kvm under tag | Til omkring 12
lande
2008 (sidste udvidelse) | Et sted mellem 100-150 | 9776 kvm | ?
ansatte
I dag Ca. 150 Samlet areal på 14970 kvm Eksport til over 40 på et grundareal af 47821 lande kvm
39
http://www.ljm.dk/media/91508/50aars_jubilaeumsbog.pdf
Side 40
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 40 | 89
Idegenerering
KIE-modellen
K – det kreative rum
KIE-modellen er som en del af idegenereringen. Vi vil derfor i det kreative rum bruge to idegenere-ringsmetoder til at finde på en teknologisk løsning til næringssaltbelastning. Vi vil derfor udføre to idegenereringsmetoder: tombolaen, et spil, hvor man bruger billede-, rolle- og ordkort til at associere
og negativ/ positiv brainstorm, hvor man finder på en masse positive løsninger til miljøeffekten, for
derefter at vende løsningerne negativt, således de kun gør problemet værre.
Tombolaen
- Vha. spil kan man spille om hvordan man standser nærringssaltbelastning
- Man burde tænke på en måde at spare nærringsalte ligesom med vand
- Forske i en fremtid hvor landmænd ikke bruger næringssalte. Og hvordan verden ser ud med for meget næringssaltbelastning.
- Færre geder i søen -> flere algespisere -> færre alger
- Piske vandet ved at lade fitnessinstruktører løbe igennem det -> mere ilt
- Sætte naturen i lænker -> stramme love
- Skræmme landmændene væk med creepy mannequindukker
- Man kunne bruge vulkanaske som gødning til markerne i stedet for kunst – eller husdyrgød-ning
- Man skal ikke sive mere, end naturen kan optage
- Man kunne sætte et ”monster” i jorden som skræmmer/æder de overflødige næringssalte
- ”Ilt-termometer/overskudssalt termometer” -> pumpe vand/flere fiske/gødning begrænses
Negativ/positiv Brainstorm
Negativ:
- Gød dobbelt op
- Masse spildevand
- Overforbrug af mad
- Flere rovfisk
- Mere forurening -> mere regn -> mere udvaskning
- Mindre beplantning omkring søen
- Mere algevariation i søer
- Flade åer og vandløb -> mindre ilt
- Ingen fiskeri begrænsning
- Tage ilt fra vandet
- Flere landmænd
Positiv:
- Mindre gødning
Side 41
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 41 | 89
- Mindre spildevand
- Forhindre madspild
- Færre rovfisk
- Mindre forurening -> mindre regn -> mindre udvaskning
- Mere beplantning omkring søen
- Mindre alge variation i søer
- Flere ”sving” i åer og vandløb -> mere ilt
- Fiskeri begrænsning
- Pumpe ilt i vandet
- Færre landmænd og landbrug
I – det innovative rum
I det innovative rum vil vi analysere, undersøge og vurdere forskellige løsninger ud for visse egen-skaber. Dette gør vi ved at opstille et vurderingsskema, morfologi og til sidst scorecard, hvor vi væl-ger den enelige løsning.
Vurderingsskema
Vi vurderer her de fem løsninger ud for de egenskaber, vi ønsker vores produkt skal kunne. Dette gør vi ved at opstille et skema med løsninger og egenskaber, hvor vi vurderer løsninger med point fra 1-
5.
Ønskede | Miljørigtig | Realiserbar | Billig pris | Forhindre nærrings- | Har vi en | Sum
egenskaber – grøn, - Kan det lade - Ift. kon- saltbelastning - Effekt kunde miljøvenlig sig gøre kurrent - Salgbar
∑P
Løsning 1 | 3 | 5 | 4 | 4 | 4 | 20
(Kemistænger)
Løsning 2 | 3 | 3 | 2 | 3 | 2 | 13
(Ionkasse)
Løsning 3 | 5 | 2 | 1 | 4 | 1 | 13
(Osmose mem-bran)
Løsning 4 | 1 | 5 | 4 | 4 | 2 | 16
(Ukrudtsmid-del mod alger)
Som der ses i vurderingsskemaet, har Løsning 1 fået flest point. Dette er midlertidigt den løsning, som vi vælger, og vi vil derfor begrunde vores point-givning til løsningen ved bl.a. at sammenligne med de andre løsninger.
Vores løsning har vi givet 3 point i miljørigtighed, fordi løsningen ikke er så miljørigtig i produktion, men miljørigtig under brug. Derfor har vi hverken givet den færre eller flere point end 3, da dette ligger lidt midt imellem.
Side 42
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 42 | 89
Under realiserbarhed, har vi givet løsningen 5 point, fordi løsningen sagtens kan fremstilles ved sam-spil af diverse værksted og kemilaboratorie. Dette er også grunden til, at vi for Løsning 3 kun har tildelt den 2 point, fordi det ikke nødvendigvis er muligt at fremstille en osmose membran som pro-dukt og heraf løsning.
At løsningen skal være billig, er den bedste mulighed for at vi kan sælge produktet i stor mængde.
Folk har til vane at overveje prisen af et produkt før de køber det, altså hvis både vores løsning er realiserbar og billig, ville folk garanteret overveje løsningen nøje. Desværre kan vi ikke 100% garan-tere et billigt produkt, men blot rimeligt, hvorfor vi har tildelt løsningen 4 point. Vi har netop givet løsningen ikke mindre end 4 point, fordi selv hvis ikke løsningen er billig, vil den stadig ligge til en lavere pris end vores konkurrenter.
Løsningen skal selvfølgelig kunne forhindre miljøeffekten næringssaltbelastning, men om løsningen gør det helt 100%, kan vi ikke garantere. Dette skyldes, at kemistængerne kan forhindre næringssal-tene i jorden, men kun til en bestemt dybde. Desuden kan kemistængerne kun forhindre næringssal-tene i at trænge ned i en sø, hvis man køber nok af stængerne, som så kan dække et større område. Vi kan derfor ikke give løsningen 5 point, da vi kun delvist kan løse næringssaltbelastning.
Til sidst har vi givet os den frihed at give løsningen med kemistængerne 4 point. Dette har vi gjort på baggrund af de andre egenskaber. Vi har førhen defineret målgruppen, og vi anser dem for at være forholdsvis acceptable over for vores løsning, fordi den er forholdsvis miljørigtig, realiserbar, er ikke så dyr og kan nogenlunde forhindre næringssaltene i at sive ned i søer. Fordi løsningen kan gå hen at blive dyr, hvis man skal dække behovet for at stoppe næringssalte over et stort areal, har vi ikke givet løsningen fuldt point ved salgbarhed.
Morfologi
Varianter Løsninger
Materiale | PLA plastik | Træ | Glas | Kobber | Plastik Størrelse | 0,5 m | 1 m | 3 m | 3,5 m | 4 m
(højde) + ned
i jorden
Str. diameter | 0,15 m | 0,2 m | 0,25 m | 0,3 m | 0,5 m Farve | Rød | Blå | Brun | Grøn | Sandgul Højde | 2m | 3m | 3,2m | 4m | 5m
Rød | Gul | Blå PLA | Træ | Glas 2,5 m | 3 m | 5 m 0,15 m | 0,2 m | 0,25 m Grøn | Sandgul | Blå
Ud fra vurderingsskemaet, fik Løsning 1, kemistængerne, flest point, hvorfor vi har lavet en morfo-logi ud for denne og denne alene, da løsningerne er vidt forskellige. Ud fra morfologien har vi valgt
3 løsninger, som er repræsenteret i farverne rød, gul og blå. Vi kan nu allerede fortælle, at den røde
Side 43
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 43 | 89 løsning lyder som en god løsning. Dette skyldes, at den røde løsning består af PLA, et holdbart ma-teriale, er 2,5 meter høj, således den både kan komme langt ned i jorden og samtidigt være synlig på jordoverfladen. Eftersom vi har lavet morfologien ud for Løsning 1, har løsningen også en stor dia-meter, således den kan indeholde en del næringssalte. Til sidst passer kemistængerne også meget godt ind i naturen i farven grøn. Vi vil derfor tage udgangspunkt i denne løsnings mål og design som løsning imod næringssaltbelastning.
Scorecard
Ønskede Sum
egenska- ∑PV
ber
Miljørigtig | Realiserbar | Billig pris | Forhindre nær- | Har vi en – grøn, | - Kan det lade | - Ift. konkur- | ringssaltbelast- | kunde miljøvenlig | sig gøre | rent | ning - Effekt | - Salgbar
Vægtning fra 1-5
5 | 4 | 2 | 5 | 5
Løsning 1
(Kemis-tænger)
4 5 3 4 4 86
20 | 20 | 6 | 20 | 20
Løsning 2
(Ionkasse)
4 | 3 | 2 | 3 | 2 | 61
20 | 12 | 4 | 15 | 10
Løsning 3
(Osmose membran)
5 | 2 | 1 | 4 | 1 | 60
25 | 8 | 2 | 20 | 5
Løsning 4
(Ukrudts-middel mod alger)
1 | 5 | 4 | 4 | 2 | 63
5 | 20 | 8 | 20 | 10
Vi har vægtet egenskaberne fra 1-5 (2-5), altså hvor 1 står for mindre nødvendig og 5 for meget
nødvendig. ”Miljørigtig” har vi vægtet til 5, da produktet ikke må deltage/ påvirke andre miljøeffek-
ter. ”Realiserbar” har vi vægtet til 4, fordi løsningen skal kunne udføres i virkeligheden. Den er ikke vægtet til 5, fordi man stadig kan bruge ideen bag løsning, hvis det var tilfældet, at løsningen ikke kan fremstilles. ”Billig pris” har vi vægtet til 2, fordi vi mener, at det er vigtigere løsningen virker end den er billig. ”Forhindre næringssaltbelastning” har vi vægtet til 5, fordi alle vores løsninger bygger på at forhindre næringssaltbelastning, altså er denne egenskab meget vigtig for løsningen.
”Har vi en kunde” har vi vægtet til 5, da vi som producenter prøver at opfylde kundens behov, således de køber produktet. Uden at tage i betragtning af, at vi som producenter måske selv er en del af målgruppen, vil vi ikke have fornøjelse af andet end indtjenesten af produktet, fordi produktet skal være salgsbart.
Vi havde i vurderingsskemaet fundet frem til, at Løsning 1, kemistænger, var den løsning, som levede
bedst op til egenskaberne/ kravene. Vi har her i scorecardet vægtet egenskaberne, som vi har brugt til
at give point til løsningerne i vurderingsskemaet. Ved at multiplicere vægtning med point har vi fun-det frem til den afsluttende sum point, hvor Løsning 1 har fået flest point af de fire løsninger. Dette
Side 44
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 44 | 89 passer meget godt med vurderingsskemaet, hvor denne også havde fået flest point. Vi kan altså kon-kludere, at Løsning 1 må være den løsning, som vi vælger til at løse næringssaltbelastning.
E – det entreprenante rum
Vi vil her i det entreprenante rum tage vores valgte løsning og ”tage action” på løsningen. Dette gør vi ved at finde forskellige personer, som inden for hvert sit fagområde kan hjælpe os med vores løs-ning, hvordan den bl.a. forbedres. Disse personer tager vi selvfølgelig kontakt til. Vi vil også udføre en risikostafet, hvor vi kigger på alt der kan gå galt.
Risikostafet (sur-smiley ned)
Ide/emne
Kemistænger
Ideen er ikke hensigtsmæssig, fordi…
Den kræver nøje placering og passer heller ikke helt perfekt med naturen
Det er ikke en god løsning, fordi…
Placering kræver en del planlægning, da der også skal samarbejdes med landmænd
Det duer ikke, fordi…
Den har ikke en så stor diameter, så den skal hurtigt udskiftes/ tømmes
Det kan ikke lade sig gøre, fordi…
Der er ikke nogen økonomisk fordel, fordi der ingen støtte er
Nej – og hvis…
En mejetærsker kommer og ødelægger kemistængerne, skal landmanden købe nye, da hærværk ikke er usandsynligt
Det går aldrig godt, fordi…
Mennesker er grådige og vil ikke bruge penge på vores kemistænger, men mange er også skeptiske overfor nyere teknologi, hvorfor de ikke vil vælge vores produkt
Ideen er svær at gennemføre, fordi…
Vi har ikke viden nok om de kemiske reaktioner, som kemistængerne skal gøre sig som funktion, og fordi der ingen økonomisk opbakning er
Det går bare ikke, fordi…
Stængerne skal udskiftes, og det bliver for dyrt for landmændene at skulle udskift/ tømme stæn-
gerne tit og ofte
Nej, det går bare ikke, fordi…
Vores viden indenfor kemi ikke er stor nok, og vi ikke kan forhindre hærværk
Netværk
Nr. Fordi… Hvem tager kontakt?
1 Lars Friberg For at finde ud af, om de kunne være interesse- Casper
(landmand) rede i kemistængerne og investere i dem
2 Claus Meyer For at finde ud af, om de kunne være interesse- Kevin rede i kemistængerne og investere i dem
Side 45
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 45 | 89
3 Charlotte Marie For at finde ud af, om det er muligt at fremstille Judith
Madsen produktet, samt heraf få inspiration til produk-
(kemilærer) tet.
Svar fra netværk
Spørgsmål til Lars Friberg:
Vi har om miljøproblemer og har valgt emnet næringssaltbelastning, som du nok er klar over mest bliver forårsaget af gødning (mest kunstgødning) på markerne. Vi har så fundet på et produkt, som er nogle stænger med en kemisk blanding i, man sætter rundt om søer tæt på landbrugsområder, derved neutraliserer de det meste ag næringssaltet der passerer forbi som indeholder fosfat og for-hindre massiv plantevækst i søer (og derved også forhindrer døde forurenede søer). Hvad ville du sige til at investere i dem hvis man forestiller at det kunne fungere?
Svar:
Så længe det er billigt, let at sætte op og ikke forstyrrer mine afgrøder.
Spørgsmål til Claus Meyer (lystfisker):
Kunne du være interesseret i at investere i kemistænger for at få rense forurenede fiske - søer og åer?
Svar:
Da jeg hverken ejer en sø eller en å ville jeg som enkelt person ikke være interesseret i at investere i kemistænger. Men jeg vil heller ikke fiske i forurenede søer og åer, så jeg ville derfor gerne betale lidt mere for at fiske i en ren sø eller å hos et privatejet fiskeristed. Hvis det er en offentlig sø eller å, ville jeg kontakte kommunen hvor søen ligger, og prøve at få dem til at gøre noget ved forureningen.
Også der ville jeg være interesseret i at betale en form for fiskerigebyr, hvis det var nødvendigt.
Spørgsmål til Charlotte Marie Madsen (kemilærer)
Vil det være muligt, at fosfationer fra jorden kan reagere med jern(III)klorid på fast form?
Svar:
Jeres kemistænger er en mulig løsning til næringssaltbelastning i form af fosfationer, fordi fosfationer og jern(III)klorid ved reaktion omdannes til jernphosfat, som er et tungtopløseligt stof.
Vi vil med disse svar gøre os opmærksom på videreudvikling af vores produkt, efter større erfaring af Charlotte kemilærer. Desuden vil de givne svar være en fordel for os ift. salg af produktet, da lystfisker Claus Meyer godt kunne være interesseret i at give sin andel for at have adgang til en ren og sund sø, som enten er blevet hjulpet med næringssaltbelastning eller blevet forhindret i at ske.
Side 46
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 46 | 89
Udvikling af produktløsning
Krav til processen
De tekniske krav til produkter, der anvendes til bekæmpelse af næringssaltbelastning er generelt ikke definerede, men produktet må ikke påvirke andet levende i naturen. Vi vil bekæmpe næringssaltbe-lastning, ved at stoppe fosfat i at sive ned i søer.
Kravene til bekæmpelse af næringssaltet fosfor:
• Må ikke påvirke andre levende organismer i naturen.
• Må ikke skabe anden form for forurening.
• Skal reducere indholdet af nærringssalte
Løsningsforslag
• Fosfat fjernes ved at tilsætte aluminiumsklorid (AlCl)
3
• Fosfat fjernes ved at tilsætte Jernklorid (FeCl)
3
• Fosfat fjernes ved at tilsætte Calciumcarbonat (CaCO)
3
Viden til løsningsforslagene
Aluminiumklorid som fosfatfjerner
Ved at tilsætte aluminiumsklorid (AlCl
3
) i jorden kan man fjerne fosfat-ioner. Dette gøres allerede
40 ved rensning af spildevand på rensningsanlæg.
Det er umiddelbart uprøvet ved fjernelse af fosfor i jorden. Aluminiumsklorid består af aluminium opløst i koncentreret saltsyre.
Jernklorid som fosfatfjerne
Processen hedder kemisk rensning og foregår blandt andet ved rensning af spildevand hvor fosfat
fjernes. Der tilsættes her jernklorid (FeCl) som reagere med fosfat ioner (PO^{3-}) og danner jernfosfat3 4
41 (FePO ), som kan ses i reaktionsskemaet nedunder:
4
𝐹𝑒^{3+} + 𝑃𝑂_{4}^{3−} → 𝐹𝑒𝑃𝑂_{4}Fosfat danner tungtopløselige forbindelser med de fleste metal-ioner, derfor fjerner man fosfat ved at tilsætte jern(III)klorid. I tabellen kan man se nogle ionforbindelsers opløselighed i vand. L betyder letopløselig og T betyder tungt-opløselig. Som vi kan se her er reaktionen mel-lem Jern og fosfat tungtopløselig:
40
http://www.vandetsvej.dk/Kemisk-rensning-54.aspx
41
http://www.vandetsvej.dk/Kemisk-rensning-54.aspx
Side 47
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 47 | 89
Denne proces bliver brugt til rensning af spildevande da det er den billigste, nemmeste og bedste. Det stof der bliver dannet i reaktionen (jernfosfat). Jern(III)fosfat er i modsætning til jern(II)fosfat ikke
42 giftigt for dyr og planter.
Der SKAL både være et højt indhold af nitrat og fosfat for at der kan ske en algevækst. Så hvis der kun er et højt indhold af en af de to salte sker der ikke en algevækst. Derfor kan man nøjes med kun
43 at fjerne en af de to nærringssalte.
Calciumcarbonat som fosfatfjerner
Inden for lægevidenskaben bruges calciumcarbonat (CaCO
3
) som fosfat binder hos nyrepatienter i
44 dialysebehandling. Ligesom jernklorid dannes der også tungtopløselige forbindelser når Calcium
(Ca^{2+}) reagere med fosfat-ioner (PO^{3-}).4
Test af jordens fosfatindhold
For at finde ud af hvor meget fosfatfjerner vi skal tilsætte, en vis mængde jord for, at få fjernet en vis mængde fosfat, skal vi teste jordens fosfat indhold inden, og efter vi tilsætter fosfatfjerneren. Til at
teste jorden indhold af fosfat kan man bruge et ”NPK Soil Test Kit”.^{45}Udvælg en produktløsning
Inden vi udvælger, hvilken af de tre løsninger vi vil arbejde videre med, stiller vi to krav til løsningen.
Det er, at:
1. Der skal være færrest mulige toksiske påvirkninger af naturen
2. Der skal være færrest arbejdsmiljømæssige risici ved håndtering
Aluminiumsklorid reagere kraftigt med baser, så der kræves passende forholdsregler. Det kan forår-
46 sage irritation af øjne, hud og luftveje hvis det indåndes eller kommer i kontakt med huden. Alumi-
niumsklorid er også giftigt for dyr. Denne arbejdsmiljømæssige risici og toksin for dyr udelukker at fjerne fosfor ved at tilsætte aluminiumsklorid.
Vi vurderer ud fra sikkerhedsdatabladet at calciumcarbonat har en større arbejdsmiljømæssig risici
47 48 end jern(III)klorid. Derudover skal behandlingen ved calciumcarbonat gentages efter nogle år i
modsætning til jern(III)klorid.
Valget bliver derfor at bruge jern(III)klorid til at fjerne fosfor og dermed behandle nærrings-saltbelastning.
42
http://npic.orst.edu/factsheets/ironphosphategen.html
43
http://www.water-research.net/index.php/phosphate-in-water
44
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilstande-og-syg-
domme/behandlinger/dialyse/ 45
http://eartheasy.com/soil-test-kit
46
http://www.cdc.gov/niosh/ipcsneng/neng1125.html
47
http://avogadro.chem.iastate.edu/MSDS/CaCO3.htm
48
http://avogadro.chem.iastate.edu/MSDS/FeCl3-6H2O.htm
Side 48
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 48 | 89
Beskriv fordele og ulemper ved den valgte løsning
Ulemper: Jern er en ikke fornybar ressource
Fordel: En bedre miljø – og sikkerhedsprofil. Effektiv behandling
Helhedsorienterede teknologivurdering
”Bekæmpelse af nærringssaltbelastning”
Bestem de funktioner, teknologien har i forhold til brugerens og samfundets behov
Bekæmpelse af nærringssaltbelastning kan være en ressourcekrævende teknologi, da der ofte skal produceres tonsvis af kemikalier for at reducere nærringsaltskoncentrationen i enten jorden eller søer og åer. Det kan dermed også være en meget dyr fornøjelse for de enkelte kommuner, hvis belastnin-gen bliver meget høj. Derfor ville det være en både økonomisk og samfundsmæssig fordel at måle jordens nærringssaltkoncentration og bekæmpe den, inden koncentrationen bliver for høj.
Teknologien kan også være med til at hjælpe Danmarks udkantsområder som ofte er beriget med mange søer og vandløb. Grumsede og ”beskidte” søer kan være medvirkende til at holde potentielle ny tilkommende væk. Det kan dermed blive en investering for kommunerne at have klare og tillok-kende søer og vandløb.
Dyr - og plante rige, sø - og å områder lokker også sports og lysfiskere til. Også der kan udkantskom-munerne kickstarte turismen da det ofte er naturen der adskiller udkantskommunerne fra byområ-
derne.^{49}Foreslå forskellige teknologier, der dækker behovene
Der findes flere forskellige teknologier der delvis løser problemet med nærringssaltbelastning. Nogle er mere ressourcekrævende end andre og nogle prøver at løse problemet med den høje nærringsalt-koncentration i jorden, mens andre løser den i vandet og nogle løser problemet med iltsvind og den høje alge koncentration i vandet.
En teknologi hvor på man løser problemet med den høje nærringsaltkoncentration i vandet er hvor
50 51 man smider flere tusindtons aluminiumklorid i vandet og som binder sig til fosforen.
Der er en øjeblikkelig effekt, men problemet med denne teknologi er at der er risiko for toksiske bivirkninger, arbejdsmiljømæssige risici ved håndtering og behandlingen skal gentages efter nogle år.
En anden teknologi som bliver brugt til bekæmpelse af iltsvind i vandet er blåmuslinger. Muslinger kan bruges til at rense vand for kvælstof, fordi de lever af alger og optager næringsstoffer såsom
52 kvælstof fra vandet. Muslingerne renser vandet og forebygger iltsvind helt naturligt.
Men de kan ikke klare problemet alene, da der skal en stor mængde muslinger til. For mange muslin-ger kan også skade bunden af søen eller åen.
49
http://politiken.dk/indland/ECE2539428/fremtidsforsker-paa-mols-naturen-kan-redde-udkants-
danmark/ 50
http://ulnits.dk/biologi/nordborg-so-under-behandling/
51
http://www.orbicon.dk/Nyheder.396/S%C3%B8-renses-med-aluminium.69.aspx
52
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/blamuslinger-kan-redde-de-danske-fjorde-fra-iltsvind
Side 49
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 49 | 89
Forbrugerens økonomi
Bekæmpelse af nærringssaltbelastning er ofte meget dyr, og det er derfor ikke det enkelte individ der er brugeren, men større landbrug, sø ejere eller kommuner der skal betale.
Løsningen med blå muslinger er en umiddelbar god og ikke toksisk løsning, men den er dyr. Et anlæg koster 1,3 millioner kroner i etablering og producerer gennemsnitligt 1.000 ton muslinger - eller hvad
53 der svarer til 10 ton kvælstof.
Men for fiskeri ejere som ejer søer hvor lystfiskere betaler for at komme og fiske, kan det være den eneste løsning. De færreste lystfiskere vil betale for at fiske i en forurenet sø. Men hvis sø ejeren ikke har råd må de lukke søen eller søge hjælp ved kommunen.
Det er altså en nødvendig teknologi for kommunen og sø ejerne, som på den lange bane kan blive en form for investering.
Love, regler og patenter
54 I Danmark er der nogle love om kemiske stoffer og produkter. På retsinformation.dk er hele lovbe-
kendtgørelsen, som er delt op i 13 kapitler. I forhold til godkendelse af bekæmpelsesmidler, som er det vores produkt omhandler gælder følgende b.la:
”§ 33. Bekæmpelsesmidler, jf. bilag 1 til loven, skal før import, salg eller anvendelse være godkendt af miljøministeren. ”
Derudover gælde følgende:
”§ 35. Godkendelse kan ikke meddeles til bekæmpelsesmidler, som ikke er tilstrækkelig effektive til det ansøgte formål, eller som i forbindelse med anvendelsen eller den dermed forbundne håndtering og opbevaring er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være særlig farlige for sundheden eller særlig skadelige for miljøet”
Der er altså en lang række regulativer og regler der skal overholdes før produktet endeligt kan blive solgt.
Der findes ingen patenter på produkter der bekæmper næringssaltbelastning. Dog hvis vi selv skal producere den jern(III)klorid der skal fjerne fosfat-ionerne, findes der nogle patenter på specielle og
55 56 57 specifikke, processer og fremgangsmåder af jernklorid.
Konstruktionsfasen
http://www.lenntech.com/phosphorous-removal.htm
Vejledning til lignende forsøg
https://www.youtube.com/watch?v=iWpfHkWr5DY
KREBS SWISS: Chemical Plants – Iron (III) chloride Solution (FeC 3)
53
http://ing.dk/artikel/spaendte-biologer-snart-ved-vi-om-muslinger-kan-stoppe-iltsvind-116717
54
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132161#Kap7
55
http://www.google.com/patents/US8071067
56
https://www.google.com/patents/US4207201
57
http://www.google.com/patents/US2096855
Side 50
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 50 | 89
http://www.krebs-swiss.com/gpifecl3.htm
Vi vil nu beskrive hvordan, vi fremstiller jern(III)klorid til fjernelse af fosfor-ioner. Konstruktionsfa-sen er altså baseret på det kemiske grundlag, hvordan vi i realiteten forhindrer næringssaltbelastning.
Fremstilling af 1000 g Jern(III)klorid (FeCl)
3
Vi starter med at beregne hvor meget af reaktanterne, vi skal bruge:
2 𝐹𝑒 + 6 𝐻𝐶𝑙 🡪 2 𝐹𝑒𝐶𝑙_{3} + 3 𝐻_{2}𝑚 344 𝑔 674 𝑔 1000 𝑔
𝑀
55,845 36,461 𝑔 𝑔 𝑚𝑜𝑙 𝑚𝑜𝑙
162,204_{𝑚𝑜𝑙}^{𝑔}𝑛 6,17 𝑚𝑜𝑙 18,49 𝑚𝑜𝑙 6,17 𝑚𝑜𝑙
Først starter vi med at finde de to reaktanters molære masser. De kan slås op i en tabel:
𝑀 ( 𝐹𝑒) = 55,845 𝑔/𝑚𝑜𝑙 𝑀 ( 𝐻𝐶𝑙) = 36,461 𝑔/𝑚𝑜𝑙
Vi ved at vi vil fremstille 1000 g jern(III)klorid og kan dermed beregne stofmængden for vores 𝐹𝑒𝐶𝑙 :
3𝑛 ( 𝐹𝑒𝐶𝑙_{3}) = = = 6,17 𝑚𝑜𝑙𝑚 ( 𝐹𝑒𝐶𝑙_{3}) 1000 𝑔
𝑀 ( 𝐹𝑒𝐶𝑙_{3}) 162,204 𝑔/𝑚𝑜𝑙Ved at se på koefficienterne kan vu nu finde stofmængden for henholdsvis 𝐻𝐶𝑙 og 𝐹𝑒 som dannes ved oxidering af 6,17 𝑚𝑜𝑙. Stofmængde forholdet mellem stofferne i reaktion skemaet svarer til for-holdet mellem koefficienterne i det afstemte reaktionsskema: 𝑛(𝐻𝐶𝑙)
𝑛(𝐹𝑒𝐶𝑙_{3})) 6 𝑛(𝐹𝑒) 2
= = 3 = = 1 dvs.
2 𝑛(𝐹𝑒𝐶𝑙 2
3𝑛 ( 𝐻𝐶𝑙) = 3 ∗ 𝑛 ( 𝐹𝑒𝐶𝑙_{3}) = 3 ∗ 6,17 𝑚𝑜𝑙 = 18,49 𝑚𝑜𝑙
𝑛 ( 𝐹𝑒) = 1 ∗ 𝑛 ( 𝐹𝑒𝐶𝑙_{3}) = 1 ∗ 6,17 𝑚𝑜𝑙 = 6,17 𝑚𝑜𝑙Nu kender vi stofmængden af 𝐻𝐶𝑙 og 𝐹𝑒, hvorefter vi kan beregne masserne:
𝑚 ( 𝐻𝐶𝑙) = 𝑛 ( 𝐻𝐶𝑙) ∗ 𝑀 ( 𝐻𝐶𝑙) = 18,49 𝑚𝑜𝑙 ∗ 36,461 𝑔/𝑚𝑜𝑙 = 674,35 𝑔
𝑚 ( 𝐹𝑒) = 𝑛 ( 𝐹𝑒) ∗ 𝑀 ( 𝐹𝑒) = 6,17 𝑚𝑜𝑙 ∗ 55,845 𝑔/𝑚𝑜𝑙 = 344 𝑔
Dermed ved vi hvor meget jern og saltsyre vi skal bruge for at fremstille 1000 g Jern(III)klorid. Vi er ikke interesserede i at finde ud af hvor meget brint der bliver produceret som restprodukt.
Alt efter hvor effektivt forsøget er og dermed hvor meget produkt vi for fremstillet, kan man justere massen af reaktanterne således at man for et præcist udbytte på 1000 g. Dette skal forsøg skal fortages flere gange for at finde den rigtige mængde reaktanter til 1000 g produkt.
Side 51
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 51 | 89
Fremgangsmåde til fremstilling af jern(III)klorid
Vi opstiller nu fremstillingsprocessen i punktform og i et flowdiagram.
1. Bland 344 g ståluld med 674 g saltsyre
2. Pres ståulden ned således at den er dækket fuldstændig af HCl
3. Lad blandingen stå i 30 minutter
4. Filtrer eventuelle rester fra ved hjælp af en tragt og filterpapir.
Flowdiagram:
Input Proces Output
Ståluld og saltsyre Nedpresning
Oxidere
Filtrer Jern(III)klorid
Enhedsoperationer
De enhedsoperationer der indgår i fremstillingsprocessen er:
Nedpresning
Formålet er, at stålulden skal få fat i saltsyren så der kan ske en kemisk reaktion. Hertil anvendes en spatel.
Oxidere
Blandingen står uberørt i 10 minutter, formålet med dette er at den kemiske reaktion skal forløbe.
Stålulden oxidere med saltsyren.
Filtrer
Formålet med at filtre blandingen, er at der kan være nogle små rester fra stålulden som ikke er ble-vet opløs ordentligt. De bliver filtreret fra på den måde.
Redegør for de kemiske reaktioner i processen
Jern(III)klorid dannes ved at jern og saltsyre reagere med hinanden. Som restprodukt dannes der brint som er en brændbar gas.
Valgt udstyr
Jern(III)klorid:
• Bægerglas
• Spatel
• Tragt
• Filterpapir
• A-fod
Kemikalieliste
• Ståluld
• HCl
Side 52
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 52 | 89
Tegning af kemistang
Fordi vi under konstruktionsfasen har valgt at redegøre for vores produkts, kemistænger, kemiske indhold, har vi ikke beskrevet eller fremvist kemistangens udseende. Billeder af denne ses forneden, men hvor man kun ser det ydre af kemistangen. For at få et indblik i den indre del af kemistangen, findes der i ”Bilag 4” tekniske tegninger og nærmere illustrationer af den indre del.
Værksted
Værkstedsforløb tidsplan og aktivitetsplan
Der er 18 værkstedslektioner til rådighed.
Lektion | Aktivitet 1, 2 | Fremstilling af jern(III)klorid
3, 4 Justering af reaktanter, for størst udbytte
5, 6 | Test af jordens fosfatindhold 7, 8 | Dosering af Jern(III)klorid 9, 10 | Test af jordens fosfatindhold
11, 12 Test af jordens fosfatindhold -2
13, 14 | Dosering af Jern(III)klorid -
15, 16 Test af jordens fosfatindhold - 2
17, 18 Beregning af optimal dosering af jern(III)klo-rid
Side 53
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 53 | 89
Saml og klargør materialer og udstyr
Til fremstilling af jern(III)klorid
Kemikalier Ståluld (Fe)
Saltsyre 12 M (HCl)
Udstyr Bægerglas 100 mL
Spatel
Tragt
Filterpapir
A-fod
Fremgangsmåde
• Bland 34,4 g ståluld med 67,4 g saltsyre i bægerglas
• Pres stålulden ned således, at den er dække fuldstændig af HCl
• Lad blandingen stå i 30 minutter
• Filtrer eventuelle rester fra ved hjælp af en tragt, A-fod og filterpapir.
Juster forsøgsparametrene
Der udføres 4 forsøg, hvor vi prøver at optimere udbyttet (jern(III)klorid) ved at ændre på forholdet mellem reaktanterne (saltsyre og ståluld). På den måde bliver processen mere effektiv. Forholdet ændres til 1:2 og 1:3 for begge reaktanter.
Forsøg 1.
𝑆𝑡å𝑙𝑢𝑙𝑑 = = 17,2 𝑔
34,4𝑔
2
𝑆𝑎𝑙𝑡𝑠𝑦𝑟𝑒 = 67,4 ∗ 2 = 134,8 𝑔 𝐽𝑒𝑟𝑛 ( 𝐼𝐼𝐼) 𝑘𝑙𝑜𝑟𝑖𝑑 =?
Forsøg 2.
𝑆𝑎𝑙𝑡𝑠𝑦𝑟𝑒 = = 33,7 𝑔
67,4 𝑔
2
𝑆𝑡å𝑙𝑢𝑙𝑑 = 34,4 𝑔 ∗ 2 = 68,8 𝑔 𝐽𝑒𝑟𝑛 ( 𝐼𝐼𝐼) 𝑘𝑙𝑜𝑟𝑖𝑑 =?
Forsøg 3.
𝑆𝑡å𝑙𝑢𝑙𝑑 = = 11,13 𝑔
34,4𝑔
3
𝑆𝑎𝑙𝑡𝑠𝑦𝑟𝑒 = 67,4 ∗ 3 = 202,2 𝑔 𝐽𝑒𝑟𝑛 ( 𝐼𝐼𝐼) 𝑘𝑙𝑜𝑟𝑖𝑑 =?
Forsøg 4.
𝑆𝑎𝑙𝑡𝑠𝑦𝑟𝑒 = = 22,46 𝑔
67,4 𝑔
3
𝑆𝑡å𝑙𝑢𝑙𝑑 = 34,4 𝑔 ∗ 3 = 103,2 𝑔 𝐽𝑒𝑟𝑛 ( 𝐼𝐼𝐼) 𝑘𝑙𝑜𝑟𝑖𝑑 =?
Side 54
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 54 | 89
Hvis et af de fire forsøg producerer en større mængde jern(III)klorid end den først antagende teoreti-ske mængde, vælges den proces til fremstilling af jern(III)klorid.
Dernæst undersøges hvor meget jern(III)klorid der skal doseres til en vis mængde jord og jordens fosfatkoncentration.
58 Til undersøgelse af jern(III)klorid dosering (fosfat test sæt)
Kemikalier Svovlsyre (fosfat test sæt)
Jern(III)klorid
Jord
Udstyr Bægerglas 500 mL
Spatel
Tragt
Filterpapir
A-fod
Fremgangsmåde
• Bægerglasset fyldes op med 500 mL jord
- Fosfattest sæt: o Rens og rengør testrøret med vand o Fyld testrøret med 5 mL jord fra bægerglasset o Hold røret vertikalt og tilføj 6 dråber fra ”fosfat test flasken #1”. Sæt låg på og ryst i 5 sekunder.
o Hold igen røret vertikalt og tilføj 6 dråber fra ”fosfat test flasken #2”. Sæt låg på og ryst i 5 sekunder.
o Vent 3 minutter indtil farven har udviklet sig.
o Find testresultatet ved at sammenligne farven i test røret med farven fra fosfat farve
kortet. Resultatet angives i ppm (mg/L).
- Dosering af jern(III)klorid o Nu tilsættes en vis mængde af vores jern(III)klorid til bægerglasset med 500 mL jord.
o Der ventes 30 min.
- Hele den ovenstående fremgangsmåde gentages, men denne gang tilsættest en ny mængde af vores jern(III)klorid til bægerglasset med 500 mL jord.
- Ud fra de 2 forsøgs måltedata beregnes den optimale dosering af jern(III)klorid til fjernelse af fosfat-ioner.
Test prototypen ud fra de stillede krav
Krav til jern(III)klorid i vores kemistænger:
• Skal reducere nærringssaltkoncentrationen i jorden
• Skal kunne anvendes i åer og vandløb
58
http://www.apifishcare.com/pdf/Phosphate_Test_Kit_63L_Insert.pdf
Side 55
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 55 | 89
• Skal ikke toksisk påvirke dyre - og plantelivet
Allerede i ovenstående forsøg finder vi ud af om nærringssaltkoncentrationen bliver reduceret i jor-den. Vi kan ikke selv teste om der er nogle toksiske bivirkninger på dyr og planter. Først og fremmest, da det kan tage lang tid at undersøge toksiske bivirkninger (måneder) og dernæst da vores målte data ville være meget usikkert grundet de mange fejlkilder der ville opstå.
Men vi kan teste om det kan anvendes i åer og vandløb, på følgende måde:
• Der opstilles en simulation af et vandløb, med en bund af jord, og vand der bevæger sig i en retning.
• Dernæst måles fosfat indholdet før og efter tilsætning af jern(III)klorid
Dermed kan vi så konkludere om vores kemistænger med jern(III)klorid kan anvendes i åer og vand-løb.
Den internationale konkurrence
Konkurrencestrategi
Som der ses på skemaet, er der to trekanter, en i lilla og en i blå. Den lilla trekant er for os og vores produkt, mens den blå er for hovedkonkurrenten Bioreco.
Vi har placeret vores konkurrencestrategi ud for differentiering og bred målgruppe, da vi som før-nævnt har en bred målgruppe, både i aldersgruppe og i mængde, og at vi vil udføre vores unikke produkt med professionalisme og omhu. Produktet vil da opnå en kvalitet og egenskaber, som vil løse problemet, næringssaltbelastning, bedst muligt sammenlignet med vores konkurrenter. Desuden skal vores produkt stilles ud for differentiering, da brugeren da vil være mindre opmærksom på prisen og vælge vores kemistænger ud for egenskaber og evt. behov de opfylder som fx god tilpasning i naturen og genbrugelighed af materiale. På baggrund af disse behov, vil folk være villige til at give en ikke så billig pris ligesom med økologisk mælk sammenlignet med normal mælk. Da er folk også villige
59 til at betale ekstra, fordi de ved økologisk er godt .
59
https://virksomhedb.systime.dk/index.php?id=3414
Side 56
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 56 | 89
Vi har placeret Bioreco’s blå trekant ud for snæver målgruppe og lavere omkostninger, fordi deres formål er at løse problemet med iltsvind i en sø, men heller ikke går ind for alt for dyr produktion eller materiale, da dette gør produktet dyrt. Også har de gjort produktet således, at det har et lavt energiforbrug, så folk gider købe det. Deres målgruppe er dog snæver sammenlignet med vores, hvor-for vi satser på en bred målgruppe, som skaffer os en større indtægt samt er en fordel for miljøet.
Produktionsform
Vi kommer til at have en ordrestyret produktion, det har en hel del fordele ift. lagerstyret når man snakker om vores produkt. Vi kan ikke vide hvor mange der vil blive købt siden det er noget nyt og specielt, dermed kan man sikre at der ikke vil blive tabt for mange penge ved kun at producere på ordrer. 3D-Printeren kan printe forskellige produkter, og derfor er den meget fleksibel, den behøves nemlig ikke kun at være til for at printe vores produkt, og kan begynde på vores produkt hvornår det skulle være.
En 3D printer kræver ikke mennesker til processen, medmindre fejl opstår som i alle andre tilfælde af masseproduktion. Derved kan vi, ud over tidselementet, konkludere at vi serieproducerer stæn-gerne, når vi bruger 3D printning til det, samtidigt med at det er relativt få teknologier der skal bruges.
Ud fra det skulle man tro at vi havde valgt masseproduktion over serieproduktion, da vores målgruppe er stor, men ikke stor nok ift. efterspørgsel, til at vi kan producerer og få solgt så mange produkter.
Men selvom at vores målgruppe er lille, laver vi ikke produktet specielt til hver enkelt behov, men et
60 generelt produkt til et generelt behov og derfor vælger vi ikke enkeltstykproduktion .
Fremstillingsteknologi
Fremstillingsteknologien vi vil udnytte til at få produceret vores kemistænger er 3D-printning. Dette er en nem og forholdsvis billig metode til, at få printet vores kemistænger. Der kræves ikke en særlig stor bemanding omkring en 3D-printer, da den blot skal have af vide, hvad den skal printe og efter tid vil vores produkt (kemistængerne) være klar. Det der så skal være arbejde og organisering på skal være at en eller to personer kan arbejde med 3D-printeren. Der vil også skulle bruges en person som kan håndtere at arbejde med de filer, som 3D-printeren skal bruge til at fremstille produktet. 3D-printeren ProX400, som vi vil bruge kan også printe med PLA plast, som er et miljøvenligt plast produkt. Dette vil også gøre produktionen mere grøn. PLA plastikken vil vi bruge til at producere
kemistangens rør/beholder.
Til kemistængerne skal der også bruges vores kemiblanding. Det vil være en eller to personer, som der vil beskæftige sig med dette område. Vi har sørget for, at den kemiblanding (Jern(III)klorid), som der bruges til kemistængerne ikke er en farlig blanding og vi kan derfor nemt selv blande denne blanding op. Fordelen ved ikke at være så mange ansatte, er en klar fordel for opstarten af dette projekt, da vi starter med lavt budget.
60
Selvom man teoretisk ville have let ved enkeltstykproduktion på en 3D printer
Side 57
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 57 | 89
Teknologianalyse
Produktet er en ProX400 (3D-printer), som der består af nogle simple materialer og en avanceret computerteknik, som der gør det muligt at printe produkterne og vores kemistænger. Produktet er forholdsvis nyt og er den største i sin klasse med småbrødrene ProX100, 200 og 300. ProX400 er en meget fin 3D printer som der printer forskellige metaller og plastik. Printeren har en fin finmekanik og vi kan hermed også lave vores kemistænger helt fine, pæne og holdbare og det bliver hermed heller ikke skrøbelige kemistænger.
3D printeren ProX400 består hovedsageligt af følgende dele:
- Skærm til berøring og håndtering af opstart
- Hjul og tandhjul (metal - jern/rustfrit stål) - Skinner (metal og højst sandsynligt jern/rustfrit stål) - Printtube (jern/rustfrit stål)
- Forsyning af PLA plastik til støbning
Redegørelse for den viden der tilknytter sig produktet
Skærm
Skærmen bruges primært til håndtering og opstart af maskinen. Det er herpå man kan indstille hvor tykt der skal printes og andre detaljer om det færdige produkt. Skærmen består af primært af nogle forskellige metaller og så noget elektricitet til at få vist grafikken på skærmen.
Tandhjul, skinner og printtube
Tandhjul, skinner og printtuben består primært af jern, som er med i det periodiske system med be-
61 tegnelsen Fe og udgør hele 6,2% af jordens overflade og dermed det fjerde med udbredte grundstof .
Jern er et grundstof, som vi bruger meget i dag da det er et holdbart og stærkt materiale, som der kan bruges til at bygge holdbare konstruktioner. Jern udvindes af jernmalm og jernmalmen kan så igen-nem forskellige rensningsprocesser laves til råjern, som vi kan bruge til vores konstruktioner eller dele til maskiner.
Stål består af jern (Fe). Stål dannes ved, at man tager jernet igennem to raffineringsprocesser, hvor der fjernes urenheder f.eks. svovl eller fosfor. Der tilføjes så nogle legeringsmidler, der forstærker nogle egenskaber hos stålet og derfor kan stålet f.eks. blive ekstra slidstærkt.
Jern nedbrydes ved korrosion eller tæring. Men det mest normale er, at jern også nedbrydes stille af rust. Rust sker når, at jern er i kontakt med ildholdigt vand. Man kan dog male jernet med noget rustbeskyttelse for, at jernet skal holde længere.
PLA plastik til støbning
Dette står i teknologivurdering som konsekvensvurdering under teknologianalysen.
61
https://da.wikipedia.org/wiki/Jern
Side 58
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 58 | 89
Redegørelse for teknikken
Rustfrit stål
Rustfrit stål er betegnelsen for den for den mængde stål, som indeholder et minimum på 11,5% krom.
Når jern legeres (legering er blanding mellem to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst en er metal) med mindst 11,5% krom, reagerer kromet i stålet med ilten i luften og danner en beskyttende passiv hinde på stålet bestående af kromoxid.
Rustfrit stål kan bestå af forskellige legeringer og kvaliteter og disse kvaliteter afhænger af indholdet af følgende elementer:
• Krom mindst (11,5 %)
• Nikkel
• Ferrit
Der kan også bruges andre legeringselementer, dette afhænger af hvad formålet med materialet er.
Organisation
3D Systems hedder firmaet bag ProX400^{62}. Det er et firma som hovedkvarter i Rock Hill, SouthCarolina og sælger generelt 3D systemer som eksempel ProX400. 3D systems sælger også andre produkter som f.eks. dele til computere og biler, men deres speciale er dog 3D printere, specielle
dele/komponenter af ingeniører, solide printforme og et computerprogram. Firmaet startede tilbage i
1986 i Valencia, Californien, USA. Det gør også at de efterhånden har noget ekspertise vi kan bruge til at printe den perfekte kemistang med en ProX400. Firmaet havde i 2007 en kæmpe udvidelse af
deres hovedkvarter og har nu omkring 7.400 m^{2} hvor halvdelen er til undersøgelser og laboratorier
og omkring 1.700 m^{2} er til 3D printer og andre 3D systemer og produktion. 3D systems har ogsåkøbere i mere end 80 lande verden over og mere end 2100 medarbejdere i 25 lande verden over bl.a.
England, Kina, Frankrig og Japan. Firmaet indgik bl.a. også en aftale/partnerskab i 2012 med en 90
63 årig tegne og maleskole omkring at bruge 3D printere til skoleundervisning
. Det er noget de vil prøve at få mere udbredt at bruge 3D printere i hverdagen.
Ansatte Udvidelser Eksport Samarbejder Firma ind-
(samlet areal) komst sam-let
1986 (opstart?????
af firma)
2007? 7400 m^{2} Verden rundt??
2012? 7400 m^{2} Verden rundt Skole for kunst i?fremtidig kate-gori
62
https://www.3dsystems.com/
63
https://en.wikipedia.org/wiki/3D_Systems
Side 59
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 59 | 89
2016 (i dag) 2100 7400 m^{2} tror Verden rundt Mange forskel- (2014) 26,3ikke der er ble- lige firmaer og millioner $.
vet yderligere andet.
udvidet
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/3D_Systems
Værdikæden
Vi opstiller her en værdikæde til planlægning og styring af aktiviteter, som vedrører virksomheden og fremstilling af produktet. De enkelte led i kæden er afhængige af hinanden. Ved at organisere og udføre aktiviteterne i kæden bedre end konkurrenterne, kan virksomheden få flere fordele, som ender op i bl.a. færre ressourcer og større overskud. For at gennemføre værdikæden, har vi svaret på hvert af leddene forneden. Disse er opdelt i støtteaktiviteter og primæraktiviteter.
Støtteaktiviteter
Virksomhedens infrastruktur
”Virksomheden” bag vores kemistænger har en indlandsinfrastruktur. Vi samarbejder kun inden for landegrænserne i begyndelsen, men vi har også en interesse for at markedsføre produktet internatio-nalt eller med nabolandene. Teknologien til fremstilling af kemistænger giver effektivitet.
Ledelse og personaleledelse
Vi lægger stor vægt på at tilbyde gode arbejdsforhold, lønforhold og karriereudvikling. Der skal være en klar skelnen mellem arbejds- og privatlivet.
Ledelsens arbejde er at delegere ansvar og opgaver, men også at vise sin tillid til personaleledelsen og andre medarbejdere. Han skal stå fast i sine beslutninger og grundværdier, således der ingen tvivl er, hvem der bestemmer. Da vil personaleledelse og medarbejdere orientere sig efter ham. Fordi vores
Side 60
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 60 | 89 produktion består af flere områder, vil der være en overordnet ledelse i form af en person. Derudover vil der for de forskellige områder være en ledelse inden for varemodtagelse, 3D-print, fremstilling af jern(III)klorid og ordremodtagelse. Den overordnede ledelse skal sørge for at holde møder, holde hele arbejdspladsen orienteret med nye forslag o. lign.
Personaleledelse skal administrere de menneskelige ressourcer på arbejdspladsen ved at ansætte, ud-vikle og motivere medarbejderen.
Teknologiudvikling
Produktionen af kemistænger sker blot ved 3D-printeren, og der indgås derfor ingen aftaler i bl.a.
investering i produktionsapparater.
Indkøb
Kemistængerne består udelukkende af PLA plastik. Da vi har valgt at udføre produktionen med 3D-printere, vil indkøb af materiale til 3D-print også foregår gennem dem. For at styrke effektivitet og konkurrencedygtighed, vil der løbende ske nye aftaler med 3D-printer-firmaer, men vi vil først gøre handel med ProX 400, som er kendt for at kunne printe i alt plastik, rustfrit stål, værktøjsstål, titanium
og krom kobolt og printe i høj kvalitet^{64}.Primære aktiviteter
Varemodtagelse
Vi vil bestille både 3D-printer og plastikmateriale hos firmaet 3D Systems, som efterfølgende vil placeres i firmaet. Der vil være medarbejdere, so står for varemodtagelsen her. Her vil desuden være plads til samling af 3D-printeren, opbevaring af plastikmateriale og produktion af kemistængerne.
Produktion
Produktionen af kemistænger er for os en fordel. Ved brug af 3D-printeren, sparer vi både tid og penge på at fremstille kemistængerne sammenlignet med, hvis man brugte traditionelle støbeformer.
Dette gør produktionen effektiv og billig, og kemistængerne kan hermed sælges til en lav pris sam-menlignet med andre produkter i kategorien mod forurening.
Forsendelse
Vi samarbejder med detailkæder, som sørger for både fysisk salg og salg over nettet. Da vi også selv sælger produktet over nettet, vil både vi og detailbutikkerne sørge for modtagelse af ordrer, pakning og levering af varer. Som en virksomhed, vil vi modtage, pakke og levere ordren i firmaet, hvor kemistængerne fremstilles. Ordrer vil modtages og pakkes her, mens leveringen foregår gennem post-huset. Kunden kan også vælge at få produktet tilsendt til hjemmet.
Markedsføring
64
http://www.metal-supply.dk/announcement/view/43348/ny_metal_3d_printer_til_produk-
tion#.Vrss8_HnkgQ
Side 61
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 61 | 89
For at sælge vores kemistænger, samarbejder vi med detailkæderne Harald Nyborg, jem & fix og Aktiv Fritid. Målgruppen er hovedsageligt mænd, hvorfor vi har valgt at sælge vores produkter i detailbutikker, hvor målgruppen typisk vil handle ind til andet udstyr.
Køb af kemistænger skal foregå både ved fysisk handel i detailbutikkerne, eller gennem nethandel hos både detailbutikkerne og os som producenter.
Service
Sker der skade ved kemistængerne, garanterer vi ingen reklamation. Hvis kemistængerne er defekte, tilbyder vi reparation eller reklamation.
Miljøovervejelser
De 3 største miljøbelastninger vi har vurderet, er sat ring om her, resten af vores MEKA og LCA (for at se miljøbelastningernes effekt) kan findes i bilag som ”Bilag 5” og ”Bilag 6”.
LCA
Side 62
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 62 | 89
Forslag til løsning: Transport af plastikstangen
Vores plastikstang er rettere let, set i modsætning til det Jern(III)chlorid som skal i, så transporten er et kæmpe spild hvis man ser på hvor lidt der rent faktisk transporteres.
Det man kunne gøre, ville være at lave nogle aftaler med transportselskaber om at de kunne tage
stænger med på vejen til deres egene destinationer, hvis/når de har plads, så altså vores produkt vir-
tuelt ville forurene intet på transport.
Man kunne også vælge at køre på bioethanol, som er neutralt ift. at det tages fra planter og træer, som ikke forurener, men suger forurening når de vokser. Så når det brændes af i køretøjet, afgiver det
ligeså meget som det optog da det var i træerne.^{65}Dette ville også være med til at dæmpe drivhuseffekten, da det brændstof som ellers ville slippe ud ikke slipper ud, se bilag 5: LCA.
Forslag til løsning: Materiale mPR/kg for jer(III)chlorid
Da jern er dårligt at udvinde og det at det er i kort forsyning, kunne man vælge at genbruge det til vores produkt i stedet, det kræver kun resurser som vi allerede har brugt og ikke nye som skal udvin-des, så vi altså løber tør for resurser langsommere.
I stedet for genbrug ved traditionel omsmeltning som hentydet ovenfor, kunne man fiske jern op fra de søger som det hvaner i, skyldet vores produkt, på den måde ville vores produkt teoretisk være selvforsynende.
Idet at udvindingen resulterer i drivhusgasser og erosion, som man kan se i vores bilag 5: LCA, ville dette forslag også dæmpe dem, da mindre olie ville tages fra jorden idet at mindre energi skulle kræ-ves.
Forslag til løsning: Energi for udvinding af jern(III)chlorid
Det kræver tydeligt hvis alt for meget energi at udvinde jern(III)chloriden, hele 827 MJ for bare at have nok til en stang, derfor kan der igen blive foreslået at genbruge jern til produktionen, i stedet for at udvinde det. Igen kunne man også være selvforsynende, og genbruge det jern(III)chlorid man slip-per ud i søerne.
Idet at udvindingen også her resulterer i drivhusgasser og erosion, som man kan se i vores bilag 5:
LCA, ville dette forslag også dæmpe dem, da mindre olie ville tages fra jorden idet at mindre energi skulle kræves.
Markedsføring
Redegør for produktstrategi
Vi er kommet frem til at vælge vores logo, ud fra hvad vores produkt har med at gøre. Vi beskæftiger
3− 3-
os med fjernelse af overskydende fosfat (𝑃𝑂 ) vha. jern(III)ioner(Fe ) - jern på engelsk er ferrous.
465
http://www.climateminds.dk/?id=710
Side 63
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 63 | 89
Derved kom vi frem til navnet PherrOus. På den måde lyder det som jern på engelsk, idet at ph lyder som f, ligesom i eksempeltvist navnet Phillip. Samtidigt ville der være fosfat i navnet, i form af, at vi
gør p og o stort så den danner PO som i 𝑃𝑂_{4}^{3−}. Vi har også lavet noget informationssøgning for atsikre logoets originalitet, ingen har noget lignende. Der er dog visse tekster i fx tv-serien ”Breaking
Bad”^{66} som har lignende tema med bogstaver fra det periodiske system.I logoet har vi integreret de bokse som findes i det periodiske system for at gøre sammenhængen mere åbenlys, samtidigt kan man se at vi har noget med kemi at gøre, ligesom vores produkt har. Hvis man så har rigtigt meget styr på næringssaltbelastning, kommer man til at regne ud hvad vi laver helt specifikt. Logoet er også lavet efter KISS-modellen (Keep It Simple Stupid), som betyder at det ska Emballage
Emballagen, som produktet skal leveres i, skal inddeles i transportemballage og detailemballage. Transportemballa-
gen skal være som på billedet, træemballage/ trækasser.
Disse vil sikre produktet i at blive ødelagt, idet de også skal have detailemballage. Detailemballagen skal i sig ikke være salgsfremmende, for købsadfærden hos kunderne bygger på, at de har fået fokus på produktet via kommuni-kationsmidler. Emballagen bliver derfor udført i en lang pap-kasse af dobbelt bølgepap, som giver kunden en fornemmelse af sikkerhed og professionalisme. Med emballagen følger en brugs-anvisning, der beskriver, hvordan produktet skal monteres.
66
http://www.amc.com/shows/breaking-bad
Side 64
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 64 | 89
Redegør for kommunikationsstrategi og markedsføringsplan
Promotion – kommunikation
For at vi kan sælge vores produkt så effektivt som muligt, så har vi brug for en kommunikationsstra-tegi og markedsføringsplan. Men det menes, at vi skal vide hvordan vi vil have fat i kunden og hvor-dan vi på den mest effektive måde kan sælge vores produkt. Det vil gøre det nemmere for os at sælge produktet, hvis at vi har en ide omkring, hvordan vi vil fange kunden. Hvis ikke vi har en kommuni-kationsstrategi og en markedsføringsplan, så kan vi ende med ikke at få solgt vores produkt og dermed gå konkurs.
Kommunikationsstrategien kan have flere forskellige kommunikationsformer, som man kan bruge til markedsføringen af sit produkt. Bl.a. Reklame, sales promotion, PR - public relations og personligt salg. For at få den mest optimeret og effektive markedsføring, kan man bruge et miks af disse fire former. Det vil sørge for, at man rammer kunden på flere forskellige måder og dermed også sikre sig, at alle kunderne vil have hørt om produktet.
Vi har valgt at bruge 3 af fire kommunikationsstrategier til at sælge vores produkt. Vi bruger person-ligt salg, sale promotion og PR - public relation og undlader reklame i første omgang, da reklame simpelthen er for dyrt at komme i gang med til at starte med, som et nyetableret firma. De 3 valgte kommunikationsstrategier er ikke så dyre og dermed nemme at komme i gang med. Kommunikati-onsstrategien er et af de fire P’er i markedsføringsplanen, som består af Product (produkt), Price
(pris), Promotion (kommunikation) og place (salgskanal).
Personligt salg: Som personligt salg kan vi tage brug af messer, udstillinger, telefonsalg eller via mails (spammails). Det vil selvfølgelig betyde, at vi skal vide hvem kunden er, da vi tager kontakt direkte til kunden. Men dette er en nem og billig metode til, at få fat i kunden. På denne måde vil vi også kunne forklare direkte til kunden, hvad vores produkt går ud på, samt sælge produktet personligt til kunden. Vi kan også igennem personligt salg udlevere visitkort og andre nyttige informationer til at kontakte os og få andre informationer om produktet. Evt. kunne der også deles brochure ud.
Sale promotion: Ved en sale promotion (salgspromovering) kan vi give kunden et starttilbud eller et gratisprodukt. Det vil gøre at kunden kan afprøve produktet og se hvordan det fungerer. Dette kan gøre at kunden senere køber en større pakke af vores produkt. Dette er også en billig kommunikati-onsform og da vi kan give prøver på produktet vil flere kunder afprøve produktet og det vil dermed blive mere udbredt.
PR - public relation: For at blive udbredt hurtigere og skabe et godt offentligt billede kunne vi lave en hjemmeside med alt den information om produktet og os som firma, som der ville være nødven-digt. Der kan også nemt reklameres på nettet, når først man har en hjemmeside.
Det er med public relation også muligt at få annoncer i aviserne, det kunne være lokalavisen eller i vores tilfælde en avis for fiskere eller landmænd, som har med næringssaltbelastning at gøre. Vi vil hermed komme direkte igennem til kunden.
Side 65
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 65 | 89
Fremstil markedsføringsmaterialer og markedsføringsplan
Hjemmeside
Virksomheden har oprettet en hjemmeside www.phosfortheearth.dk, hvor det er hensigten, at lystfi-skere skal kunne få information om kemistængerne, hvor man kan købe dem samt kontakte os, virk-somheden. Her skal de desuden kunne ringe til os og spørge yderligere ind til, om kemistængerne passer til deres jord eller andre spørgsmål. Mest af alt skal de kunne kontakte os, hvis der sker skade ved kemistængerne, eller at de er defekte. Ved at have en hjemmeside.
Visitkort
Vi valgte også at designe et visitkort som kunne uddeles til events som f.eks. forelæsninger, foredrag og andre begivenheder hvor miljøet kunne komme på tale. Til disse begivenheder kunne det være at kunder eller folk som kender potentielle kunder kunne give beskeden videre.
Annonce
For at bedre og billigere at kunne tiltrække opmærksomhed fra kunden, har vi valgt at sætte små
67 annoncer i aviser, som kunne spottes, men som stadig ligger til en forholdsvis lav pris . Disse skal
bl.a. indeholde logo, billede af kemistænger, pris og evt. kontaktnummer. Lokalaviser er ofte ret tynde dvs. få siders materiale, og selvom annoncen er lille, vil den stadig have en betydning i lokalavisernes
67
Lav som i at den ikke ændre budgettet betydeligt, så vi skal skære andre ting
Side 66
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 66 | 89 plads. Her ses eksempeltvist Køge bugt lokalavis på venstre side og Berlingske på højre side, størrel-sesforskellen ses tydeligt. Man skal endda have det i baghovedet at Køge bugt avisen er relativt stor ift. andre lokalaviser som f.eks. Solrød lokalavis.
Teknologivurdering som konsekvensvurdering
Teknologianalyse
Produktet
Vores produkt, kemistænger, består af to meget simpelt materialer. Produktionen af selve kemistæn-gerne foregår kun over én maskine, hvilket gør det nemt og billigt at fremstille selve skallen. Den kemiske del af produktet er også meget enkel og billigt at fremstille.
Vores kemistænger består af:
- PLA til selve skallen kemistængerne
- Fe Cl (jern(III)klorid) til den indre kemidel
3 2
Organisation
Organisationen bag kemistænger er Casper, Kevin, Simon og Judith. Vi går til daglig på EUC Sjæl-land, HTX Køge. Vi er fire friske gymnasiestuderende omkring de 18 år, som under dette projekt-forløb har dannet gruppe og fremstillet vores produkt imod næringssaltbelastning i en sø. Vores ke-mistænger er vores første opfindelse, som vi håber på at få stor succes med.
Teknik
Hvad en 3D printer gør er at lave tredimensione-rede solide objekter fra en digital fil. Printeren har en tud, hvor der kommer det materiale ud, som objektet skal består af, i vores tilfælde PLA plast.
Når man først har lavet en digital figur i et CAD program fx Autodesk eller fået 3D scannet en fi-gur, kan man ”printe” figuren ud til virkelighed, ved at tuden sprøjter det valgte materiale ud af tu-den og lægger lag for lag af materialet på hinan-
68 den, så det til sidst danner den ønskede figur. Hver lag kan ses som en tynd horisontal skive.
En 3D printer er elektricitetsdrevet og behøver ikke umiddelbart menneskearbejde andet end ved indtastning på printeren. En nærmere beskrivelse kan findes under ”Den internationale konkurrence” i fremstillingsformen, hvor der er en teknologianalyse af vores valgte 3D printer.
68
http://3dprinting.com/what-is-3d-printing/
Side 67
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 67 | 89
Viden
PLA plast
PLA er en bioplast, som er en form for plast fremstillet af stivelse fra afgrøder som fx majs eller sukkerroer. PLA er en forkortelse af PolyLactic Acid, og pla-sten bruges verden over i mange forskellige typer ift. egenskab. Den har en for-del ved et relativt lavt smeltepunkt på omkring 160 grader, hvilket giver print-ning af PLA plast et lavt energiforbrug, hvorfor plasten er passer perfekt til vo-res produkt.
Fremstilling af PLA foregår først ved, at man fermenterer majs eller andre råmaterialer til mælkesy-rer. Derefter polymeriseres mælkesyren til polymælkesyre, som er hvad PLA står for blot oversat til dansk.
PLA belaster ikke miljøet på samme måde ved fremstilling som så mange plasttyper, som fx består af olie som råmateriale. Desuden kan PLA nedbrydes til sine kemiske grundelementer, så den faktisk er bæredygtig og går ”fra vugge til vugge”, da PLA kan returneres til fabrikken efter at have tjent sin
69 formål. Plasten kan så genbruges dog med lavere kvalitet
. PLA er gennem de seneste år blevet mere og mere efterspurgt, lige fra materialer til automobile interiører til indpakning af madvarer og kos-
metik^{70}.Jern(III)klorid
Jern(III)klorid er er et jernsalt med molarmassen 162,2 g/mol. Far-
ven af stoffet er meget mørkt ved solid form, og saltet er meget op-løseligt i vand samt har en stor oxideringsevne. Jern(III)klorid er me-get brugt ift. drikkevand og spildevand. Når små doseringer af jern(III)klorid reagerer med vand, vil stoffet reagere med stoffer og
71 dannet bundfald samt absorbere findelte faste stoffer.
Ved fremstilling af jern(III)klorid, som man kan se under ”Kon-struktionsfasen”, skal man bruge ståluld og saltsyre. Ved at blande ståluld og saltsyre, lade saltsyren dække stålulden og lade det stå i
30 min., har man ved filtrering af stålulden fået fremstillet jern(III)klorid.
Samfundsmæssige konsekvenser
Vores produkt er med til at løse/ mindske et problem, som både er en trussel mod dyre- og plantelivet
ved landbrugssøer, men også en trussel mod den enkelte borgers interesseområde, søfiskeri. Ved at indføre denne nye teknologi, som modvirker spildevand og landmandens gødningssalts, fosfor, ind-virkning på søer omkring landbrugsområder. Ved at løse dette problem, vil endnu et landområde ikke
69
http://greencreative.dk/pages/hvad-er-pla
70
http://www.hitachi.com/businesses/infrastructure/product_site/ip/process/pla.html
71
http://www.krebs-swiss.com/gpifecl3.htm
Side 68
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 68 | 89
”dø hen” forstået på den måde, at hvis både dyre- og planteliv dør, vil søen fx langsomt omdannes til jordområde, således fiskelivet der uddør.
Som nævnt før, vil fiskedød i en sø betyde, at lystfiskere interesserede i søer ikke længere kan dyrke deres interesser. Fordi Danmark består af så meget vild natur, er søfiskeri også et erhverv. Hvis en sø tørrer ud pga. de manglende omstændigheder for en sø, ville dette erhverv påvirkes. Dette medvirker i både arbejdsløshed hos erhvervsfiskere, men også spolering af fiskeinteresse. Hvis søer bliver ved
72 at blive udsat for næringssaltbelastning, vil forretninger som fx Aktiv Fritid
få et mindre salg af fiskestænger, fisketøj, gummistøvler, blink osv., fordi der bliver færre og færre, som kan gøre brug af førnævnte. Men med vores teknologiske løsning på næringssaltbelastning, i form af omdannelse af fosforioner i jorden til ikke-farlige jernfosfationer, vil chancen for fiskedød i søer falde.
Ved at vi fremstiller kemistænger, vil det vi ikke kun støtte op om mindre forurening, lystfiskers interesser i søer og dyre- og planteliv i og omkring søer. Vi vil sætte flere arbejdspladser på markedet, hvilket garanterer mindre arbejdsløshed. Modsat bidrager vi på sin vis til drivhuseffekten, fordi vi ved at komme op med et nyt produkt, der skal udvindes råvarer til, fremstilles, transporteres og re-klameres med, vil få brugt drivhusgasser. Desværre er dette en nødvendighed, i så fald i de allerfleste gange, men da produktet bidrager så vel til en anden miljøeffekt mere end det skader drivhuseffekten, pga. bæredygtighed og genanvendelse af produktet, ser vi ikke så tungt på drivhusgasudslippet.
Ved at komme vores produkt på markedet, vil det føre til større konkurrence for produkter af sammen kategori, altså af samme formål. Hvis vi bruger en masse penge på at starte en virksomhed op med produktet, som så må lukke ned igen pga. konkurrence, og i så fald låner en masse penge af banken for at starte virksomheden op, kan vi måske stå i så meget gæld, at vi ikke umiddelbart kan betale det tilbage igen. Dette kan påvirke samfundet på den måde, at hvis vi, som stod bag virksomheden gik konkurs, ville vi ikke have råd til at betale for andre udgifter. På den måde kunne det måske frem-bringe stress og depressioner, hvilket fører til arbejdsløshed og kontanthjælp. På den måde ville vi blive en stor byrde for samfundet.
For at kemistængerne skal kunne optimale, har vi valgt at gøre dem meget lange, men af et materiale, som ikke vil skade jorden. På den måde påvirker kemistængerne ikke jorden og dens indhold af dyrs liv ift. fx forgiftning.
Positive og negative konsekvenser
Positive konsekvenser Negative konsekvenser
Kemistængerne kan selv sættes op
Kemistængerne er ikke så lette
Kemistængerne kan genopfyldes med Kemistængerne er svære at få op af jorden igen jern(III)klorid af brugeren
Kemistængerne vil ikke være særlig dyre, fordi de er billige i fremstilling regnorme
Kemistængerne kan forstyrre livet for dyr i jorden fx
72
http://www.aktivfritid.dk/
Side 69
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 69 | 89
Kemistængerne fylder ikke særlig meget og minder mest om en træstamme
Forbrugeren skal selv være opmærksom på, hvornår der skal genopfyldes kemiske indhold
Kemistængerne bruger intet energi under brug jorden
Kemistængerne er lange og besværlige at stikke ned i
Kemistængerne er bæredygtige, fordi de kan genopfyldes med kemikalier, som om-danner fosfor, og deres materiale kan gen-bruges
Løsningsforslag
Konsekvens Løsning
Kemistængerne er ikke så lette
Ved at bruge et andet materiale og et mere effektivt kemisk stof, som vejer mindre, kunne kemistængerne blive lettere
Kemistængerne er svære at få op af jorden igen med nogle håndtag, ville de være meget lettere at få op af jorden
Kemistængerne er helt glatte, men hvis vi fik lavet kemistænger igen
Kemistængerne kan forstyrre Måske ved at bruge et andet materiale som fx kunne føles som livet for dyr i jorden fx regn-orme noget naturligt som fx en stor sten
Forbrugeren skal selv være op-mærksom på, hvornår der skal genopfyldes kemiske indhold stof tilbage
Ligesom med et timeglas, så kunne man sætte sådan et lignende op, hvor det ville vise tomt, når der ikke var mere af det kemiske
Kemistængerne er lange og be-sværlige at stikke ned i jorden
Ved at lave kemistængerne af et andet materiale og evt. gøre det mere effektivt, så det ikke behøver være så langt, da den kun er lang, idet den ikke når alle fosforionerne, hvis ikke stangen går langt nok ned i jorden
Evaluering
Vi synes, at projektforløbet har været spændende og udfordrende, fordi vi fik til opgave selv at tænke os frem til en teknologisk løsning, som teoretisk set skulle kunne løse problemet med næringssaltbe-lastning i søer. Det sværeste i projektet var nok at finde på en løsning, som virkede. Inden vi valgte en af mange miljøeffekter, sad vi fire i gruppen og diskuterede, hvad for nogle løsninger der kunne være til miljøeffekterne. Da vi fandt ud af en løsning til næringssaltbelastning, valgte vi den. Det var ret spændende at skulle sidde at diskutere det, som skulle vi virkelig fremstille et produkt, som faktisk modvirkede næringssaltbelastning.
Under de lektioner vi fik på skolen til at arbejde med rapporten, fik vi skrevet meget af rapporten i fællesskab. Det var på en måde ret nyt, fordi man så alle sammen skulle deltage i undervisningen.
Dette var fx under KIE-modellen, hvor vi alle skulle byde ind med ideer til et produkt. Det var meget godt, at vi alle arbejdede sammen sammenlignet med det, at vi plejer at inddele rapporten groft, såle-des hvert gruppemedlem fik sin opgave. Det gjorde det dog svært på baggrund af dette at lave en
Side 70
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 70 | 89 tidsplan, som kan ses under bilag som ”Bilag 1”, fordi man så ikke kunne sætte gruppemedlemmernes navne på, hvem som lavede hvad, hvilket gav en måske lidt unfair fordeling af arbejde, samt ikke viste hvem der havde lavet hvad.
Alt i alt syntes vi, at det var lærerigt med rapportskrivningen, fordi vi ikke kun fik lært det at skrive fx en LCA, men også lærte det faglige bag det. Under problemanalysen skrev vi desuden en masse om de biologiske processer bag gødnings salte o. lign. Dette gav os tværfaglig viden, som også er en vigtig del af en teknologirapport.
Vores gruppearbejde har fungeret som det skulle, og vi vil formentlig også finde sammen i denne gruppe ved andre teknologiprojekter. Vi har alle overholdt tidsplanen, hvor det har været muligt, så der har ikke været så meget hastværk på, da vi også har hjulpet hinanden indbyrdes. Vi synes alle sammen, at vi i fællesskab har fået skrev en god rapport, et godt resultat.
Perspektivering
Vi har haft et spændende og dynamisk projektforløb, hvor vi har lært at anvende nye idegenererings-værktøjer, som vil sætte et nyt præg på arbejdsprocesser i dette fag teknologi og andet tværfagligt arbejde.
I det tideligere projekt har vi arbejdet med KIE-modellen, men i dette projekt har vi arbejdet med idegenereringsmetoden på anerledes vis. Her skulle vi både i fællesskab idegenerere med billede- og tekstkort, men også skulle vi snakke med andre end vejlederen. Vi skulle bl.a. skrive til virksomheden LJM, som står bag produktet Bioreco 300, for at spørge dem om de ville være interesseret i vores produkt, hvis det skulle realiseres. Det var meget anerledes arbejdsmetoder, som vi i fremtiden vil få gavn af at kende til og evt. bruge igen.
Vi skulle i dette projekt finde på en teknologisk løsning til miljøeffekten næringssaltbelastning. Mod-sat de andre projektforløb, skulle vi ikke udføre produktet i værksted, men vi skulle alligevel beskrive produktet i produktion, som skulle vi faktisk lave det. Det var meget anerledes at skulle tænke sig til, hvordan produktet skulle fremstilles, når ikke vi skulle lave det. Dette gav os en bekræftelse på, at man sagtens kan producere et produkt teoretisk, hvilket vi i fremtidige projekter måske kan udsættes for, hvorfor vi kan bruge erfaring fra dette projekt til fremtidige projekter.
Konklusion
Efter dette miljøprojekt om nærringssaltbelastning, er vi i stand til at konkludere på flere ting. Først og fremmest, at der er et reelt problem med nærringssaltbelastning og forurenede søer, åer og vandløb.
Nærringssaltbelastningen rammer samfundet hårdt, lystfiskeret og landmændene bliver alle påvirket.
Derfor ser vi lystfiskere som vores primære målgruppe, men også kommuner, landbruget og sø ejere skal ses som potentielle kunder.
Side 71
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 71 | 89
Derudover kan vi konkludere, at der ikke bliver gjort nok fra de større instansters side for at løse problemet med nærringssaltbelastning. Her tænker vi bl.a. på regulering af gødning og kvælstof. De nuværende teknologier der er på markedet løser kun de virkninger, der opstår ved nærringssaltbelast-ning og ikke selve problemet. Løsningerne er enten ineffektive eller også forårsager de nye miljøef-fekter. Derfor er der et klart behov for vores produkt.
Ved hjælp af vores kundeanalyse og forskellige idegenereringsværktøjer kom vi frem til fire ideer, hvor de tre blev sorteret fra på baggrund af forskellige egenskaber. Derfra blev tre nye ideforslag udviklet på baggrund af den valgte ide. Her blev den endelige teknologiløsning valgt grundet en bedre miljø – og sikkerhedsprofil end de to andre løsningsforslag. Løsningen blev at bruge kemistænger der indeholdte jern(III)klorid som skulle fjerne fosfat-ioner. Kemistængerne skal stå i vandløb der fører hen til søer eller åer fra marken.
Vores konkurrencestrategi er differentiering ved en bredmålgruppe. Da vi har et unikt produktet som skal opnå en høj kvalitet samtidig med at vi har en bred målgruppe. Vi producerer selv vores produkt da det bl.a. giver os en økonomisk fordel og en fleksibilitet. Selve kemien fremstiller vi selv, mens stængerne fremstilles i 3D printer. For at få vores produktet solgt, har vi en markedsføringsplan som indeholder firmanavn, logo, emballage, kommunikation, hjemmeside, visitkort og annonce. Alt dette skal sikre at vores produkt bliver bekendt i de rigtige miljøer og kommer ud på markedet og bliver en succes.
Bilag
Bilag 1: projektbeskrivelse
Problemobservation
I en rapport lavet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der omhandler vandmiljøpro-blemer, redegøres der for hvor mange søer der bliver forurenet af forskellige næringssaltbelastnin-ger. Der bliver opstillet forskellige konkrete problemer, som gør disse næringssaltbelastninger til realiteter. Især næringssaltbelastninger er især et problem ud fra at søerne bliver belastet med for-skellige næringssalte fra landbruget.
http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Slutrapporter/del-1-1.dec-med-logo.pdf
Ud fra disse problemobservationer, som der bliver beskrevet i rapporten af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan vi se at det er et reelt problem med næringssaltbelastning. Vi kan ud fra rapporten se, at vi er nødsaget til, at gøre noget ved problemet. Hvorfor er det at vi i første omgang gøder så meget at næringssaltbelastning bliver et problem? Kan vi ikke gøde mindre på markerne, så der ikke er nok fosfater og nitrater til, at det kan blive skyllet ud i søerne med regnvandet, eller så jorden selv kunne optage næringssaltene?
Side 72
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 72 | 89
Problemtræ
Problemafgrænsning
Side 73
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 73 | 89
Problemformulering
Vi vil i denne rapport belyse problemet med næringssaltbelastning, og hvordan vi vil løse dette. For at kunne give et bud på en mulig løsning, vil vi gennemgå følgende:
Redegørelse af miljøeffekter
• Hvilke miljøeffekter findes der?
Analysere kunder
• Hvem har problemet?
• Hvilke kunder har dette behov?
Problemanalyse
• Hvad forårsager næringssaltbelastning?
• Hvad sker der, når næringssaltbelastning opstår?
Analyser konkurrenter
• Findes der løsninger til problemet?
KIE-modellen
• Hvordan skal vores løsning se ud?
• Hvad skal løsningen bestå af? Ift. dele?
Produktspecifikation
• Hvad skal løsningen kunne?
• Hvad skal løsningen bestå af ift. materiale?
• Hvilke krav er der for løsningen?
Værkstedsbeskrivelse
• Hvordan fremstilles løsningen?
• I hvilket værksted skal løsningen laves?
Miljøvurdering
• Hvor skal materialerne til løsningen importeres fra?
• Hvilke processer skal løsningen igennem under produktion?
• Er løsningen genanvendelig og hvis ikke, hvordan skal den bortskaffes?
Den internationale konkurrence
• Har andre lande fundet en løsning til næringssaltbelastning?
• Hvordan adskiller vores løsning sig til deres, og hvis er bedst?
Markedsføring
• Hvordan skal der kommunikeres til målgruppen?
• Hvordan skal emballagen til produktet være?
• Hvad skal produktet være?
• Hvor skal produktet sælges?
Teknologivurdering
• Hvilke funktioner har produktet ift. brugerens og samfundets behov?
• Hvilke konsekvenser finder der ved produktet?
Side 74
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 74 | 89
Tidsplan
Belbins grupperoller
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Idégenerator
Formidler Analysator
Kontaktskaber Specialist
Koordinator Opstarter
OrganisatorAfslutter
Simon
Casper
Judith
Kevin
Gruppen
Side 75
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 75 | 89
Gruppekontrakt
Projekt: projekt omhandlende miljøeffekter
Gruppe: Casper, Kevin, Simon og Judith 2.a
Forventninger
Vores forventninger til hinanden er, at alle er generøse og laver sit arbejde til tiden. Alle skal kom-munikere og give hinanden konstruktiv kritik. Desuden skal vi alle inddrage hinandens viden i rap-porten. Til sidst skal alle møde op til undervisningstimerne, ved sygdom kontaktes gruppemedlem-mer. Bliver disse ikke overholdt, er man ikke længere en del af gruppen. Ved dette får alle lov til at tage gruppens arbejde og arbejde videre med det i en anden gruppe eller selvstændigt.
Produktforslag
Idé 1: kemisk stang
Idé 2: beholder til fosfat- og nitrationerne
Idé 3: skraldespand, som ikke er søen
Idé 4: skraldespand til søerne
Bilag 2: Litteraturliste
A/S, C. (2010). Lystfiskeri i Danmark. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Aabling, T. (24. Februar 2012). tav.dk. Hentet fra http://www.tav.dk/index.php/generelt-om- soer/almindelige-problemer-i-soer
Achim Hartmann, A. K. (1980). Patentnr. US4207201 A. Canada.
Bos, G. H. (28. Februar 2014). denstoredanske.dk. Hentet fra
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber
Bureau, R. (27. Februar 2002). Regering svigter miljøet, mener naturråd. Hentet fra
http://www.fyens.dk/erhverv/Regering-svigter-miljoeet-mener-Naturraad/artikel/234590
Dalum-Larsen, F. (2013). Kemi- og fysikhåndbog. København.
Departementet for Ministeriet for Fødevarer, L. o. (2003). DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR VANDMILJØPLAN III. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
ELKJÆR, J. B. (08. Februar 2015). Politiken.dk. Hentet fra
http://politiken.dk/indland/ECE2539428/fremtidsforsker-paa-mols-naturen-kan-redde-udkantsdanmark/ Hans Marker, L. M. (16. Februar 2010). bio.systime.dk. Hentet fra https://bio.systime.dk/index.php?id=265 Hansen, T. H. (30. Februar 2013). Ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/rapport-spis-mindre-koed-og-
skaan-miljoeet-164032
Side 76
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 76 | 89
Heide, K. F. (2014). 2. Udgave Teknologi - en håndbog. Nyt teknisk forlag.
Hersbøll, S. (2014). Lind Jensens Maskinfabrik 50 år. Lind Jensens Maskinfabrik.
holismen.dk. (u.d.). Hentet fra http://www.holismen.dk/Naturfag/Kredsloeb/kredsloeb.htm
JR-H. (02. Februar 2011). Den store danske . Hentet fra
http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Elektriske_maskiner/elektriske_m
askiner
Knud Erik Bang, G. S. (2007). virksomhedb.systime.dk. Hentet fra
https://virksomhedb.systime.dk/index.php?id=2105
Krister Eskilsson, J. C. (2009). Patentnr. US8071067 B2. US.
Larsen, P. (2005). Problemer og teknologi . Systime.
Lehmann, H. (2008). Kød & Klima. Dansk Vegetarforening.
LSer, B. o. (09. Februar 2009). denstoredanske.dk. Hentet fra
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Naturbeskyttelse/Wilhjelm
udvalget
Lykkegaard, A. M. (10. April 2014). Videnskab.dk. Hentet fra http://videnskab.dk/miljo- naturvidenskab/blamuslinger-kan-redde-de-danske-fjorde-fra-iltsvind
MacIntosh, M. (12. februar 2008). Ehow.com. Hentet fra
http://www.ehow.com/info__eutrophication-affect-ph.html
Miljøstyrelsen. (2005). Næringssaltbelastning. Miljøstyrelsen.
Mortensen, K. U. (23. Februar 2011). Ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/spaendte-biologer-snart-ved-
vi-om-muslinger-kan-stoppe-iltsvind-116717
Nørgaard, M. B. (Februar. 10 2009). skoven-i-skolen.dk. Hentet fra http://www.skoven-i- skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof#nitrifikation Rahn, A. (30. Februar 2006). Ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/koer-og-svin-forurener-mere-end-biler-
74783
Simonsen, T. R. (30. Februar 2009). ing.dk. Hentet fra http://ing.dk/artikel/dansk-kodspiser-rekord-er-en-
katastrofe-klimaet-102926
Thorndike, L. E. (1937). Patentnr. US2096855 A. UNITED STATES.
Thuesen, C. E. (12. Februar 2009). geus.dk. Hentet fra http://www.geus.dk/DK/popular- geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx Virtuelgalathea3.dk. (u.d.). Hentet fra http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt
Side 77
Rapport om næringssaltbelastningen
Bilag 3: logbøger
erereurse SYSTE Ny oF Yu Su vue,
Dag: 22-01-2016
Gruppearbejde om:
-
Opstart på rapport
-
Projektbeskrivelse
— 0095
Der var masser af godt
arbejde, da vi startede
på projektbeskrivelse. ERE
Lidt skeptiske var vi, da
vi skulle finde løsning til
næringssaltbelastning.
HRM
om tT
Nej, vi opdelte
projektbeskrivelsen og
tog hver en del.
pt |
Ja, vi er godt begyndt.
| | |
| Det bedste var:
At vi fik snakket ordentligt med hinanden, om hvad vi skulle arbejde om.
Hvad modarbejdede os - i at klare os bedre?
Der var en del larm i klassen, fordi alle grupper snakkede sammen højt.
a
Hvad kan vi gore bedre næste gang?
Vi kunne finde et lokale og arb de der. Vi kunne også gå mere | dybden med emnerne
0 C 0 d
end blot 2
Side 77|89Side 78
Rapport om næringssaltbelastningen : Simon, Kevin, Casper & Judith ★ ? Dag: 28-01-2016 Gruppearbejde|om: - Projektbeskrivelse Nej Lidt ★ Rimeligt ★★ Helt ★★★ 1. Vi har alle budt ind og bidraget til gruppearbejdet. Ja, vi aftalte, at dele arbejdet op. Helt: x 2. Vi har været positive overfor hinanden og overfor de svar vi er kommet med. Vi var alle meget positive overfor hinanden, da vi lavede produktforslag. Helt: x 3. Vi har lyttet til hinanden og har ikke afbrudt den, der taler. Vi har været meget positive over for hinanden, men det kan ikke lade sig gøre ikke at afbryde hinanden. Rimeligt: x 4. Vi har ventet på hinanden. Ja, hvor vi skulle bruge hinandens stof. Helt: x 5. Vi har et godt resultat. Vi fik afleveret og er glade for resultatet. Helt: x Antal stjerner i alt: ★ ? 14 Det bedste var: At vi, på trods af Kevin smuttede kort tid, fik lavet et godt stykke arbejde og at alle var gode til at byde ind med arbejde. Vi er gode til at arbejde under pres, da vi har mange ting, vi skal have skrevet. ? Hvad modarbejdede os - i at klare os bedre? Kevin var væk omkring 1 times tid, da han skulle til lægen. ? Hvad kan vi gøre bedre næste gang? Sørge for at vi alle er til undervisningen. Vi skal have lavet nogle lektier til næste gang, da vi har mange ting, som vi skal have lavet. Side 78|89
Side 79
Rapport om næringssaltbelastningen
revers Cvaiwel ng at Yi upp veJjver
Dag: 29-01-2016
Gruppearbejde om:
-
Teknologivurdering
-
Problemanalyse
— 90095
Vi opdelte gruppen i to,
således der var opdelt
gruppearbejde. Eee
Ja, vi har alle været
positive, men vi har også
givet hinanden
konstruktiv kritik til
svarene.
BENN
mm TTT
Vi har lavet meget
sammen, sa ja.
pt |
Vi er startet godt pa
vores opgaver.
HEN
! Det bedste var:
At vi fik arbejdet godt | gruppen med et godt resultat.
Hvad modarbejdede os - | at klare os bedre?
At vi valgte at isolere et gruppemediem, sé vi mere effektivt kunne udføre opgaverne.
a
Hvad kan vi gore bedre næste gang?
At arbejde mere effektivt, mindre snak, således vi ikke spildte tid og fik mere ud af
a b d
Side 79|89Side 80
Rapport om næringssaltbelastningen
rere SYG Ng or yreppeUr eens
Dag: 4-02-2016
Gruppearbejde om:
-
Idegenerering med KIE-
modellen
— 0095
Der var masser og godt
gruppearbejde i de
forskellige
ide enererin: sovelser. aa
Ja, vi var mest positive
over for hinanden, især
fordi det var et krav til
øvelserne.
pt
Ja, nærmest. Vi kom
hver ind med ideer, som
alle flitti ide til Pt
Vi har lavet meget
sammen, og har ikke
kunnet fortsætte uden at
vente på hinanden.
HEN
Vi har fået nogle gode
ideer til løsning til vores
miljøeffekt,
næringssaltbelastning. HEN
! Det bedste var:
Der var en god positiv energi pga. de gode og livlige øvelser.
Hvad modarbejdede os - i at klare os bedre?
Nogle af de opgaver vi fik var ret unødvendige og gentagene
MH
Hvad kan vi gøre bedre næste gang?
Hvis vi kunne arbejde og komme på mere seriøse ideer, mindre pjat.
a
Side 80|89Side 81
Rapport om næringssaltbelastningen
Dag: 5-02-2016
Gruppearbejde om:
.
Konstruktionsfasen
— 0099
Godt samarbejde,
selvom vi var opdelt efter
opg {ty
Ja, vi er altid positive.
|
Vi var trods alt opdelt i
mindre grupper, saledes
jo, vi lyttede til hinanden Pt
Vi provede at na sa
meget som muligt, derfor
ventede vi ikke som
sadan p hinanden. HRM
Vi fik sat os godt ind i
konstruktionsfasen, men
skulle også samle
rapport, men vi har et
godt resultat. BENN
| Det bedste var:
At vi fik en super god ide til løsni
|
Hvad moda ded os - i at klare os bedre?
Simon var nødt til at forlade, inden sidste modul.
Hvad kan vi gøre bedre næste gang?
e med at plan gg
Vi skal arbe tiden vi har til at arb
Side 81|89Side 82
Rapport om næringssaltbelastningen Elevernes evaluering af gruppearbejdet : Simon, Kevin, Casper & Judith ★ ? Dag: 9-02-2016 Gruppearbejde om: - Den internationale konkurrence Nej Lidt ★ Rimeligt ★★ Helt ★★★ 1. Vi har alle budt ind og bidraget til gruppearbejdet. Ja, vi har alle været med til at arbejde på den internationale konkurrence. Helt: x 2. Vi har været positive overfor hinanden og overfor de svar vi er kommet med. Lidt middelmådig kommunikation i starten, men det blev bedre. Lidt: x 3. Vi har lyttet til hinanden og har ikke afbrudt den, der taler. Ja, det gik nogenlunde. Rimeligt: x 4. Vi har ventet på hinanden. Nej, forstået på den måde, at vi delte opgaven op. Dette var vi dog enige om. Helt: x 5. Vi har et godt resultat. Vi havde lidt problemer med at forstå opgaven, så der blev ikke skrevet så meget brugbart. Lidt: x Antal stjerner i alt: ★ ? 10 Det bedste var: At vi fik forstået opgaven, inden vi gik hjem. ? Hvad modarbejdede os - i at klare os bedre? Der var dårlig koncentrationsevne og lidt dårlig kommunikation. ? Hvad kan vi gøre bedre næste gang? Søge lidt viden på nettet om opgaven samt hjælpe hinanden videre, hvor man sidder fast. www.jan-soelberg.dk 2010 Jan Soelberg, Ulla Poulsen og 8.c Side 82|89
Side 83
Rapport om næringssaltbelastningen
GOG : Simon, Kevin, Casper & Judith 7?
Dag: 11-02-2016
Gruppearbejde om:
- Miljovurdering/
miljgovervejelser
- KIE-modellen
- Løsningsforslag
Ja, vi har alle været
meget engagerede i at fa
lavet noget samt arbejdet
flittigt og effektivt.
Fa afbrydelser, men
ellers gik det udmærket.
Ikke rigtig, vi arbejdede
lidt individuelt, men hjalp
også hinanden.
Vi kom godt i gang med
miljavurderingen/|
miljgovervejelserne og
andre opgaver. Sa ja.
i
At vi fik genopfrisket miljøvurderingen/ miljøovervejelserne, så vi kunne arbejde mere
Hvad modarbejdede os - i at klare os bedre?
At forstå opgaven samt finde oplysninger til at udføre den. Koncentrationsevnen var
også lidt ringe. Simon gik også før tid.
JO
Hvad kan vi gøre bedre næste gang?
Skynde os at spørge Carina om råd og skrive flere noter til hendes præsentation.
FEER
www.jan-soelberg.dk Jan Soelberg, Ulla Poulsen og 8.c
2010
Side 83|89Side 84
Rapport om næringssaltbelastningen
- -
Dag: 12-02-2016
Gruppearbejde om
Markedsføring
eee
Ja, vi arbejdede alle
sammen bl.a. brudt ind til
logoets udseende, alle
undtagen Simon. P|
Ja, især da vi skulle
udforme logoet.
aan
Nej, selvfølgelig ikke.
Den der taler, når altid at
tale ud ||
Vi startede med at følges
ad med logoet, men
fordelte efterfølgende
an
Vi blev næsten færdig
med logoet, ellers fik vi
også begyndt godt på de
andre opgaver under
markedsføring.
[Det bedste Var] mme
2 ===
Hvad modarbejdede os - i at klare os bedre?
Det, og som b modarbejde dningsfuld mest men og samtigi vi brugte. mest tid på var se til logoet. selve Vi prod ville <te have, at det var
skulle det p Get var svært.
+
Hvad kan vi gøre bedre næste gang?
Finde p 2 nogen idegenereringsmetoder til hurtigere at finde p d et logo, eller trække
ISD a0 LETNELLE et anc ogoe!
i) )
www_jan-soelberg.dk Jan Soelberg, Ulla Poulsen og 8.c
2010
Side 84|89Side 85
Rapport om næringssaltbelastningen
Elevernes evaluering af gruppearbejdet
a 3-03-2016
Gruppearbejde om:
Teknologivurdering som
=| [sees
konsekvensvurdering
Afslut af førhen opgaver
Start på SO-forløb
Ja, vi arbejde alle med
hver vores del, men vi
spurgte ind til hinanden
om hjælp o g vejledning REN
Ja, konstruktiv kritik og
hjælp er altid godt samt
gode og brugbare svar
på usikkerheder. ptt
Nej, selvfølgelig ikke.
Den der taler, når altid at
tale ud. aan
Nej, vi lavede hver vores
del, hvor den som|biev
færdig, hjalp med andet
arbejde Pt
Vi skulle blive færdige
med rapporten i dag, så
vi skyndte os at fa det
manglende pa plads. Vi
er okay tilfredse.
Bann
] Det bedste var
At vi fik afsluttet et forløb, som vi har brugt så lang tid på. Under arbejdet, fik vi alle
cet TOC gled ers q
Hvad modarbejdede os - | at klare os bedre?
De krav, som vores produkt burde leve op til, men som det ikke rigtig gjorde, da vi så
Skulle bruge tid at rette op på samt omskrive
Hvad kan vi gøre bedre næste gang?
Blive færdige med rapporten en dag eller to før, så alt var som det skulle være samt
a være mere opmærksomme p hinandens arbejde, alle skal Ife aftaler!
www jan-soelberg dk Jan Soelberg, Ulla Poulsen og 8.c 2010
Side 85|89Side 86
Rapport om næringssaltbelastningen Bilag 4: teknisk tegning Alle enheder i mm 2 1 B B A A 2 1 Venstre side Højre side Låg 1:20 157.00 151.00 157.00 23.00 Top Bund Side Side A-A Størrelsesforhold 1 : 20 Side 1:20 Bund 1:20 150.00 2600.00 2500.00 150.00 100.00 75.00 Ø 0.5 Hul A A Top 1:10 150.00 140.00 70.00 4 3 2 1 D D C C B B A A 4 3 2 1 157.00 Top Bund A A 100.00 150.00 157.00 157.00 151.00 120.50 100.00 70.00 140.00 5.00 3.00 23.00 SECTION A-A SCALE 1 : 12 2500.00 2600.00 Side 86|89
Side 87
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 87 | 89
Bilag 5: LCA
LCA’en handler kun om kemistænger (som inkluderer kemien indeni)
Råvarer | Produktion | Brug | Bortskaffelse | Transport Udvinding af olie | Printning 🡪 | Selve skallen skal | Renses 🡪 energi | Lastvogn 🡪 🡪 Energi 🡪 for- | Energi 🡪 for- | bruges virtuelt | 🡪 forbrænding | CO2, NOx og brænding af kul | brænding af kul | uendeligt, men | af kul 🡪 | SOx 🡪energi
🡪 CO, NO og 🡪 CO, NO og skal nok skiftes ud CO2, NOx og 🡪 drivhusef-
2 x 2 x
SO 🡪drivhusef- SO 🡪Drivhusef- efter slid fra jor- SOx 🡪 drivhus- fekt og ressour-x x
fekt og ressourcer | fekt | den og løbende | effekt og ressour- | cer.
/ vand. Men ellers cer.
Udvinding af olie | er det i teorien:
🡪 erusion Genbruges ved
Udvinding af | (elektrolyse) 🡪 | forbrænding af brint (elektro- | Energi 🡪 for- | kul 🡪 energi 🡪 lyse) 🡪 Energi | brænding af kul | CO2, NOx og
🡪 forbrænding 🡪 CO, NO og SOx 🡪drivhusef-af kul 🡪 CO, SO 🡪drivhusef- fekt og ressour-
2 x
NO og SO fekt og ressourcer cer.
x x
🡪drivhuseffekt
og ressourcer | Udvinding af klor Udvinding af klor | Energi 🡪 for- (elektrolyse) 🡪 | brænding af kul
Energi 🡪 for- 🡪 CO, NO og brænding af kul SO 🡪drivhusef-
🡪 CO, NO og fekt og ressourcer
2 x
SO 🡪drivhusef-x fekt og ressourcer
Udvinding af brint omsmeltning 🡪
2 x
(elektrolyse) 🡪
2 x x
Funktionelle enhedssammenligninger
Kemistængernes funktionelle enheder kan sammenlignes med følgende produkter, ift. at de skal kunne begrænse næringssaltbelastningen:
Yara N-Tester™
Yara N-tester er en håndholdt måleenhed, som bruges til at måle hvor meget gødning jorden på marken skal have. Dette produkt er i sin brug og fremstilling mindre miljøbelastende, men virknin-gen hindrer ikke næringssaltbelastningen ligeså meget som kemistængerne. Da de kun fortæller så-dan ca. hvor meget gødning landmanden manden skal bruge, nogle steder, så skabes problemet med
73 næringssaltbelastning stadigvæk, om så i mindre grad.
73
http://www.yara.dk/godning/varktojer-og-services/n-tester/
Side 88
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 88 | 89
Man kan også argumentere for at der vil være en mental barriere fra at bruge Yara, da den skal bru-ges hver eneste gang inde brug af gødning. Vores produkt sætte op en gang og holder til overskue-ligt mange gødninger af marken.
Sammensætning med tilknyttede fremstillingsprocessor
Komponenter Antal Materialer Vægt(kg) Fremstillingspro- Hjælpestoffer cesser
Stangen 1 PLA plast 7,77 3D printning (en slags støbning)
Kemiblan- 1 Jern(III)chlorid 27,85 Kemisk reaktion Saltsyre, vand ding og jern.
Materiale/kompo- Proces Hjælpestoffer
nent Enhed Mængde
Hele produktet
Genfyldning kg 27,85 Jern(III)chlorid
Komponent Proces Hjælpestof-fer
An- Enhed Mængde del
PLA plast 1 Omsmeltning, PLA kg 7,78>^{74}Jern(III)chlo- 1 rid
Transportform Afstand, km Mængde(benzin), kg
Transport af råvarer til Kemi- 500 40 stangen, bil
Transport af jern, bil 200 25
Transport af fyldte stænger til 100 20 lager, bil
Transport af produkt til bru- 9 4 ger, bil
Transport af tomme stænger til 12 5 bortskaffelse
Bilag 6: Meka skema
En kemistang vejer ca. 7773 gram.^{75} 5 MJ/kg
Materiale/råvare Pro- Brug Bortskaffelse Transportduk-tion
74
Mindre end dette (>) fordi noget af det forsvinder gennem brug
75
Har værdier fra stivelse og pvc naturgas
Side 89
Rapport om næringssaltbelastningen
S i d e 89 | 89
Materialer PLA plast: 7,77kg * Opfyldning PLA plast: Benzin: mængder og 0,2kg/kg = 1,554 Jern(III)chlo- 7,77kg*0,02 1513,5[km]/24[ ressourcefor- kg rid mPR/kg=0,03 km/l)=63[liter]
brug PLA plast: mPR
1,554kg*0,02mPR/ kg=0,031mPR
Energi | PLA plast:
7,77kg*5MJ/kg=38
,9 MJ
Kemikalier
(CAS nr.)
Andet | Der er ingen belast-
ning på arbejderne
76 Jern(III)chlorid fyld vejer ca. 27.846 gram.
Materiale/råvare Produktion Brug Bortskaffelse Transport
Materialer Jern(III)chlorid: PS Benzin:
mængder og 27,846 kg * plast:0,028kg* 621[km]/24[km/ ressourcefor- 0,99kg/kg = 27,568 0,02mPR/kg=0 l)=25,88[liter]
brug kg,00056mPR
Jern(III)chlorid:
27,568kg*0,08mP R/kg=2,205mPR
Energi Jern(III)chlorid: Jern(III)chl
27,568kg*30MJ/kg orid: =827 MJ 27,568kg*2 0MJ/kg=55
1,4 MJ
Kemikalier | 7705-08-0
(CAS nr.)^{77}Andet | Der er ingen belast-
ning på arbejderne
76
Har værdier fra maskinestål’s jern
77
http://www.kemibrug.dk/searchpage/search.tkl?entrytype=mul- tibox&kquery=jern%28III%29chlorid&searchfield=TERMSALLNAMESANDLO- CAL&kquery1=jern%28III%29chlorid&kquery2=&kquery3=&startmdate=&endmdate
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.