Miljøvurdering af sodavandsemballage (glasflaske og plastflaske)

Side 1

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

1

Miljøvurdering

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Materialer .......................................................................................................................................................... 2 Plastikflaske ....................................................................................................................................................... 2 Produktion ..................................................................................................................................................... 2 Distribution .................................................................................................................................................... 2 Brug ............................................................................................................................................................... 3 Bortskaffelse .................................................................................................................................................. 3 Glasflaske ........................................................................................................................................................... 3 Produktion ..................................................................................................................................................... 3 Distribution .................................................................................................................................................... 5 Brug ............................................................................................................................................................... 5 Bortskaffelse .................................................................................................................................................. 6 Transport til produktet ...................................................................................................................................... 6 Flaskens vej fra råvarer til den har været ude ved forbrugeren til den er tilbage på bryggeriet...................... 6 Sammenligning af de to produkter .................................................................................................................... 7 Konklusion ......................................................................................................................................................... 7 Kilder .................................................................................................................................................................. 8

Side 2

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

2

Indledning

Brugte plastikflasker bliver til nye plastikflasker, og brugte glasflasker bliver til nye glasflasker, så simpel er genanvendelse. Når brugte emballager bliver til nye, er vi med til at sikre, at materialerne kommer ind i en slags evighedscyklus, hvor de bliver genanvendt igen og igen. Når vi som forbruger afleverer tomme plastflasker og glasflasker, bliver det som en ny råvarekilde for ny produktion. Det er en god ting at genanvende, fordi det gælder om at få verdens resurser til at række så langt som overhovedet muligt. Vi vil komme med en miljøsammenligning af en plastikflaske og vores alternativ, som er en glasflaske. Vores vurdering er lavet som en livscyklusvurdering, hvor vi går ind og ser på produktion, distribution, brug og bortskaffelse. Vi vil finde ud af hvilke af de to produkter der er mindst belastende for miljøet. I vores miljøvurdering ser vi på hvilke materialer, der ikke kræver så meget energi at producere, og i sidste ende hvad der bedst kan betale sig med hensyn til miljøet. Miljøvurderingen vil ikke komme ind på etiketter, skruelåg og kapsel.

Materialer

En plastikflaske fra Egekilde 50 cl. Vægt uden indhold 0,0292 kg. A-PET plast.

En glasflaske fra Nikoline 25 cl. Vægt med indhold + kapsel 520 g. Vægt uden indhold + kapsel 265g.

Disse to materialer, vil vi beskæftige os med i denne miljøvurdering.

Plastikflaske

Produktion

For at producerer et kilo PET plast(Polyethylenterephthalat), bliver der brugt 80 MJ/kg. Det vil sige, at der

bliver brugt 2739,73 MJ til at producerer en Egekilde flaske. Når man brænder PET plast bliver der

udvundet 30 MJ/kg. Det kan man trække fra de 80 MJ/kg, fordi det går tilbage til udgangspunkt.

Plastik fremstilles ud fra råolie og naturgas, der til bliver der til sat nogle kemikalier, som gør at man kan fremstille forskellige plasttyper.

Produktionen af en Egekilde plastikflaske produceres ved at anvende gamle flasker bliver smeltet tilbage til en flyende masse eller en helt ny masse, som ikke har været støbt om til andre plastik flasker eller produkter. En lille del af massen bliver lagt i en støbeform, som er et aftryk af den ønskede flaskes form. I dette tilfælde en afstøbning at Egekildes flaske. Plast massen bliver blæst ud til siderne i flasken. Når plastikken dækker hele den ønskede overflade i formen, sættes den til afkøling, så at vand, læskedrikke og lignende kan hældes på flasken på bryggeriet. Egekildes flasker er lavet af noget meget tyndt plastik, derfor bliver de smeltet om til nye flasker. Hvis vi havde valgt en flaske i hård plast, ville de blive renset, derefter sendt til påfyldning, fx Faxe Kondi og Pepsi.

Distribution

Fra producenten til forbrugeren og tilbage igen, bliver en Egekilde plastikflaske transporteret enten med lastbil, varevogn eller en personbil.

Transporten fra producenten og til forhandler af en plastikflaske vil foregå i kasser eller så er de bundet sammen med noget folie. Der går en masse plads til spilde, fordi flaskerne ikke er særlig praktiske med en slank hals, med dåser er de nemmere at stable og spildpladsen er så minimal at det næsten ikke spiller

Side 3

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

3 nogen rolle. Vores Egekilde flaske er ikke særlig tung, det gør, at de mange flasker ikke vejer så meget, og

letheden spiller også en rolle i, hvor meget CO
                                     2

, der bliver udledt i atmosfæren.

Transporten fra forhandler til producenten bliver flaskerne presset sammen til baller, så de mange tomme flasker ikke fylder særlig meget under transporten, og for at lastbilen kan transportere flere kg plastik.

Produktion, transport og bortskaffelse af vand på plastflasker forurener atmosfæren med lige så meget kuldioxid, som elforbruget fra de cirka 3200 husstande i for eksempel Tommerup på Fyn forårsager på et år.

Derfor har vand på flaske også en bagside.

Brug

Ved brug af en plastflaske, er det svært at sætte tal eller teori på. Forbrugeren kan have flasken i lang tid før den bliver sendt videre i systemet. Fx i 2008 var returprocenten for genpåfyldelige emballager på 102 %.

Det var primært, fordi at forbrugerne returnerede flere flasker og dåser end der blev solgt.

Bortskaffelse

Før processen begynder med at genanvende eller bortskaffe en plastikflaske, skal den afleveres til en forhandler som sælger den pågældende flaske. Derfor skal returflasker tilbage til producenten før at processen kan begynde. Når de sammenmaste flasker kommer til producenten, bliver de vasket, sådan at når plast massen er smeltet sammen, at der ingen er urenheder.

Plastflaskerne bliver enten smeltet om, hvor de først bliver til spåner, for at smeltningen bliver bedre, eller så bliver de brændt under kontrolleret afbrænding. De flasker som skal til afbrænding bliver ikke vasket, da det er ikke nødvendigt. Bortskaffelsen og genanvendelse af plastflasken er miljøvenlig, og er derfor er den god til brug af emballage.

Plast 2008 2007 2006 2005

93 % 93 % 88 % 88 %

Dette returprocents skema, er informationer fra ”Dansk returretssystems A/S” hjemmeside.

Glasflaske

Produktion

Produktionen af en glasflaske, på det nu lukke Holmegaard, produceres på følgende måde:

Til fremstilling af glas anvendes salt, kalk, soda og glasskår.

Skemaet nedenunder, materialeforbrug g pr. kg færdigproducerede flasker.

Materiale Materialeforbrug g pr. kg færdigproducerede flasker

Sand 237 g/kg
Kalk 62 g/kg
Soda 62 g/kg
Skår heraf 700 g/kg
byggeriskår 444 g/kg
Øvrige skår 256 g/kg
Natriumsulfat 2,1 g/kg

Side 4

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

4

Anthrasitkul 0,86 g/kg
Coboltoxid 0,08 g/kg
Sulfosæbe 0,08 g/kg

Polyoxyethylenstearat Ingen data, desværre.

Vand Cirka 0,5 liter/kg

Dette skema er informationer fra kilde nr. 6, se side 7.

Sandet bliver opgravet i Øresund, og bliver sejlet til Amager. Så længe sandet bliver transporteret indeholder sandet cirka 10 % vand. Men efter sandet har lagt til dræning indeholder det cirka 4 % vand. Det sidste vand bliver fjernet ved tørretromle, før det bliver transporteret videre til Holmegaard. (Holmegaard er en fabrik som lavede flasker før i tiden, men er nu gået konkurs).

Kalken som skal bruges til at fremstille glasflasken, bliver udgravet i et kalkbrud i Fakse. Når det er blevet udgravet, knuses, tørres, formales og sigtes, inden det kan anvendes til glasproduktion.

Soda og natriumchlorid som er de næste materialer som er med i processen, har vi desværre ingen viden om.

De skår som skal bruges til den nye flaske, kommer fra andre glasemballager. Produktionen af en glasflaske.

Det første der sker, når man skal fremstille en glasflaske er at der skal udvindes sand og kalk af jorden og køres til et flaskeri. Efter dette skal der hentes Soda, natriumsulfat, antracit kul, coboltoxid og sulfo(sæbe).

Alle disse materialer kommer til glasværket og bliver opbevaret i siloer. Alle materialerne bliver blandet sammen i en anden silo og når det er blevet blandet, kommer massen til at hedde menge.

Menge kommer over i nogle store ovne som er cirka 1500 grader og smelter mengen. Ovnene bliver drevet af enden naturgas eller elektricitet.

Efter det har været i ovnene bliver massen ført videre til en saks, som klipper massen over i den mængde som skal bruge til en flaske.

Massen skal nu formes som en flaske. Flaskerne skal formes med trykluft, først i en for form, hvor mundstykket til flasken bliver lavet og til sidst i en færdigform. Glasflaskerne er blevet kolde på ydersiden, men flaskerne er stadigvæk varme på indersiden. For glasset ikke skal sprænge, så opvarmer man flaskerne til 550 grader, hvor de efter bliver afkølet med kølerør. Når flaskerne er blevet afkølet skal de have en coatning på ydersiden. Coatningen gør det nemmere at transportere flaskerne på transportbånd, uden brug af sæbe, som de gør på tapperierne. Coatningen fjernes første gang flasken bliver skyllet i vand, da det bare er et tyndt lag og det er lavet af polyoxyethylenstearat, som er vandopløselig.

Nu skal flaskerne pakkes i kasser og sættes på paller, så de kan komme videre på et tapperi.

Materiale Energiforbrug til Anbefalet Genvinding Forbrænding Deponering fremstilling bortskaffelse

Glas 8MJ/Kg Genvinding Velegnet Uproblematisk Uproblematisk

Kalk, soda, sand osv. har vi desværre ingen informationer om.

Side 5

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

5

Skemaet oven over, viser vejen for råmaterialerne til glasværket.

Distribution

Fra et tapperi, transporteres sodavands flaskerne, som er lavet af glas til depoter med en lastbil. Der står flaskerne og venter på de bliver hentet af en anden lastbil og bliver kørt du til forretningerne. Når lastbilen har afleveret flaskerne, tager han retur flaskerne med tilbage.

Brug

Ved brug af en glasflaske, er det svært at sætte tal eller teori på. Forbrugeren kan have flasken en gang til før den bliver sendt videre i systemet. F.eks. i 2008 var returprocenten for genpåfyldelige emballager på

102 %. Det var primært, fordi forbrugeren returnerede flere flasker og dåser end der blev solgt.

Side 6

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

6

Bortskaffelse

Glasflaskerne kan genbruges. Det kræver blot at flaskerne bliver afleveret i en flaskeautomat eller på anden måde bliver returneret. I Danmark har vi et retursystem, hvor tomme flasker og dåser bliver afhentet af dansk returretssystem. De henter løbende de tomme emballager i butikkerne og kører dem til mellemlagre rundt om i Danmark. Efter bliver de fragtet med større lastbiler til terminalen i Hedehusene eller Løsning, hvor flaskerne sorters. Glasflaskerne bliver frasorteret og bliver hældt i containere. Fra terminalerne bliver glasflaskerne kørt til værker, som efter sorterer glasset i farver og smelter det om. De brugte flasker bliver til f.eks. syltetøjsglas, drikkeglas eller nye glasflasker. Hvis alle returnerede deres tomme flasker, sparer man på jordens ressourcer, da de ikke skal til at starte helt fra bunden med at lave alle flasker. F.eks. man

har et lavere CO_{2} udslip mindre affald og bedre udnyttelse af naturens ressourcer, ved at genanvende

glasflaskerne.

Returprocenten er steget i løbet af de sidste år. Neden for kan du se et skema som viser returprocenten for de sidste 4 år.

Glas 2008 2007 2006 2005

93 % 91 % 87 % 87 %

Dette returprocents skema, er informationer fra ”Dansk returretssystems A/S” hjemmeside.

Transport til produktet

Selve produktet skal på en meget lang rejse fra råvarer til forbrugeren. Selve rejsen kræver meget benzin og olie til de transportmidler (oftest lastbiler), som skal hente og aflevere flaskerne. Det går også udover vores

CO_{2} udslip. I det skema, som er neden under, viser hvor mange km og hvilket køretøj som fragter varen.

Transportmiddel Brændstofforbrug Udnyttelse

Varebil/personbil< 3,5t, 127,6g/t Km 500kg nyttelast, cirka 40 %

diesel, motorvej

Lastbil, 3,5-16 t, diesel, 77g/t km 2t nyttelast, cirka 40 %

motorvej

Lastbil> 16t, diesel, 17,8g/t km 16,5t nyttelast, cirka 70 %

motorvej

Flaskens vej fra råvarer til den har været ude ved forbrugeren til den er tilbage på bryggeriet.

1. Råvarer transporters med lastbiler og skibe til et bryggeri.

2. Flaskerne er nu lavet og skal til bryggeriet. Flaskerne bliver transporteret med lastbiler.

3. Fra bryggeriet skal de fyldte flasker til et depot, hvor de igen bliver transporteret med lastbiler.

4. Fra depotet, skal flaskerne videre ud i forretninger, hvor de igen bliver transporteret med lastbiler.

5. Fra forretningen skal flaskerne hjem til forbrugeren. Bliver transporteret end i bil, på gå ben eller på cykel.

Side 7

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

7

Nu skal flaskerne tilbage til bryggeriet igen!

1. Fra forbrugeren til butikken. Bliver transporteret end i bil, på gå ben eller på cykel.

2. Fra forretningen, bliver de tomme flasker transporteret til depoter, hvor de venter på en anden lastbil kommer og henter dem så de kan komme videre.

3. Fra depoterne kommer flaskerne til en terminal, enden i Hedehusene eller Løsning.(Transport er igen en lastbil)

4. Fra terminalen kommer flaskerne til et værk, hvor de bliver sorteret og smeltet op til nye flasker.

Sammenligning af de to produkter

Fordele og ulemper ved en glasflaske og plastikflaske:

Fordele ved en glasflaske | Fordele ved plastikflaske | Ulemper ved en | Ulemper ved en

glasflaske. | plastflaske.

Kan returneres og | Kan returneres og | Den er kegleformet, og | Væsken kan smage af

genbruges utallige gange smeltes om til nye flasker derfor ikke særlig let at pakke tæt. Så derfor er kegleformet, men den

det endnu dyrere at | vejer ikke særlig meget.

transportere.

plastik. Den er

Alt den transport flasken | Alt den transport flasken

skal igennem før på den

står på bordet hjemme | står på bordet hjemme

hos en forbruger og til

den er tilbage på | den er tilbage på
tapperiet. | tapperiet.

skal igennem før på den hos en forbruger og til

Flaskerne bliver knust til Der bliver ikke støbt nye Brug af kemikalier til

skår. Kapsel, låg m.m. | flasker (hård plastflaske). | rensning af flaskerne
bliver sorteret fra. | Plastspåner bliver vasket | (hård plastflaske).
Skårene bliver knust igen. | inden smeltning. | Kemikalierne forurener

Bruger ikke kemikalier. ved udslip.

Produktion af glasflaske | Produktion af plastflaske | Brandværdi af glas | Brændværdi af plast

MJ/kg MJ/kg MJ/kg MJ/kg
8 MJ/kg 80 MJ/kg 30 MJ/kg

Delkonklusion

Vi kan konkludere ud fra vores miljøvurdering at glasflasken, er mere miljøvenlig og bruger ikke så meget energi, som plastflasken. Ud fra vores informationer om energi og miljøvenligfakta, kan vi se at for at

producere et kilo PET plast bruges der 80 MJ/kg, minus 30 MJ/kg, som er brandværdien. Så PET plast ender

Side 8

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.v Teknologi

8

på 50 MJ/kg og 8 MJ/kg til at producere et kilo glas. Mange steder ligner flaskerne hinanden, fx

transportering af flasker og brug.

Kilder

http://www.dansk-retursystem.dk/content/dk
http://www.dansk-retursystem.dk/content/dk/miljo/returprocenten_er_vigtig
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kunststoffer,_polymerkemi,_plast_og
_gummi/plast
http://vindebyvand.dk/dmdocuments/vand_paa_flaske.pdf
http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/1999/htm
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1994/6-7/pdf/6-7.pdf
http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:PkbrOyJ8FnoJ:https://www.itslearning.com/epo
rtfolio/view/ViewItemFile.aspx%3FPortfolioID%3D1830%26PortfolioItemID%3D3891%26PortfolioItemFileId
%3D58440%26Customer%3Desaars+milj%C3%B8vurdering+af+plastflaske&cd=5&hl=da&ct=clnk&gl=dk