Olie i Grønland

Side 1

Olie i Grønland?

Der er startet flere olie efterforskninger i Grønland. I sommeren 2006 blev der foretaget olie efterforskning i Østgrønland, og der blev observeret olie udslip fra havbunden i Disko bugten. Hvad ligger der bag undersøgelserne og hvad skal der til at man kan udvinde olie i Grønland?

Det grundlægende krav for tilstedeværelse af olie

Hvis der skal være olie er der bestemte geologiske grav. Der er 3 betingelser som skal opfyldes før man begynder at bore efter olie.

1. Kildebjergart

Indeholder afsat biologisk materielle

2. Eksistens af reservoir

Omsætning af biologisk materielle, tryk og temperatur

3. Reservoir er forseglet

Ler, bevarelse af olie

HTX 3. år

- Plante, plankton, alger materieller og forbrændingskvaliteter

Der kan ske afr på landjorden og på havbunden. Det er ditritus, dødt organisk materielle i form af, plante rester, alger, og pollen. Når de afsættes kommer der et nyt lag ovenpå, derved begynder den organiske materielle at synke.

Organisk materielle indeholder ofte, som

senere bliver brændbare, kulstof (H/C) og ilt,
og kilde bjergarten er det (O/C).

Kvaliteten kommer derfor meget an på hvilken af er sket ved. Som sædvanlig er olien fra havbunden større kvalitet da, produktets kemiske sammensætning indeholder mire ilt end på terrestrisk sted, hvor kul indholdet er større.

Alger og planktons kemiske sammensætning er C H og C H. Plante resternes kemiske

5 12 6 12 sammensætning er CH, hvor forholdet

4 mellem en Carbon atom og en brintatom er mindre.

Efter afsætningen indeholder kildebjergarten

1-2 % afsat materielle hvor den sjældent kommer op på 5-6 %. Den afsættet materielle skal nødvendigvis gå igennem flere faser før man kan udvinde olie.

Side 2

Om

- temperatur, dybde og år

Når der er sket en afsætning af organisk materielle, kan der begynde organisk omsætning. Laget skal synke ned til 3 til 4 km dybde, samtidig med at laget sænker stiger temperaturen. Gas dannelsen sker ved 5 til 6 km dybde. Når temperaturen er ved 50 ºC, ved 1 km dybde starter den første omdannelse. Hvor den organiske materielle omdannes til Kerogen.

Anden fase af omdannelsen begynder ved 80-

165 ºC, hvor Korogen bindingerne spaltes til mindre molekyler, derved for stoffet lavere vægtfylde. Gas dannelsen sker ved 120-165

ºC.

Processen kan foregå i 100-200 millioner år.

Der er dog en lille sandsynlighed for at alt de der bliver forseglet i løbet af tiden, omdannes til olie. En lille del opfylder det rette betingelser for dannelse af olie.

For det første skal laget ikke synke så meget at temperaturen i laget overstiger 200 ºC.

Eller indsynkning kan stoppe, og derved ikke opnå den rette temperatur der skal til. Der kan komme forkastninger som forhindrer omsætningen.

Olien kommer til overfladen ved boringer, kan gassen kondenseres til kondensat, en bezinlignende stof. Dette kommer an på hvilken dybde olien er genereret og hvilken sammensætning den har.

Forsegling

- Permeabilitet og porøsitet

Når der er dannet organisk lag , er der nød til at ske en forsegling. Da olien er lettere end vand, begynder den dannede olie at migrerer.

Den kan migrere igennem sandsten.

Kornstørrelserne og porerummet er under 1 mm. Oven på sandstenen bør der være et ler af høj permeabilitet, hvor olien ikke kan sive igennem. Derved dannes der en fælle.

Porøsiteten i porerummet i en reservoirbjergart ligger ca. 10-30 %. Under sammenpresningen, når lagene synker, forhøjes porøsiteten.

Reservoir

Der er flere reservoir typer, efter migration af olie eller de fysiske bevægelser der sker med tiden.

Indhold i et reservoir er vand, olie og gas.

Hvor vand har den største densitet, dermed fløder på bunden. Olien fløder i midten, og gassen er øverst.

A) Antiklinal, en porefælde som er foldet opad befinder på en sandsten, hvor den er forseglet med ler.

Side 3

B) Der kan ske forkastninger i jorden, som forhindrer at olien kan migrere sidelæns. Ved forkastningen er lerlaget kommet højere op som har blokeret olien, da leret ikke kan sives igennem.

C) Stratigrafisk fælde er karakteriseret ved at lag grænserne mellem vand, olie, og gas ikke er parallelle. Fælden er inde i et ler lage, hvor fælden vender skråt op.

Bevarelse

Den rette bevarelse har stor betydning hvis den dannede olie skal bevares. Under bevarelsen kan der ske kemiske sammensætnings ændringer. Der kan ske olieakkumulation, hvor olien degraderes til en tykt flødende asfalt.

Billedet viser de forskellige reservoir strukturer

Side 4

Mulighed for forekomst af olie i Grønland

Der er flere olie forekomst potentieller, i Grønland. Her vil man kun tage et udpluk af potentialerne.

Nuussuaq bassin 69 ºN- 72ºN

Den umidelbarre mest sandsynlig er landområder i Nuussuaq halvø.

I år blev der igen opserveret olie udsivning i havbunden, udenfor Nuussuaq land.

Der blev observeret olie udsivning først i

1992. På stedet er der blevet foretaget geologiske og geofysiske undersøgelser. Der er også lavet flere boringer på stedet.

Undersøgelserne viser, at der befinder en 8 km tykt kridt sediment aflejringer. Disse aflejringer er blevet aflejret på landjorden, hvor den går videre mod havbunden.

Kridtaflejringer indeholder en står mængde kulbænke, en organisk materielle. På

Nuussuaq halvøen fandt man olie rester i hulrum i en vulkansk bjergart. Hvis man finder olie rester må der i højst sandsynligvis, være en kilde bjergart.

Boringerne viste at der findes olie imprægneret bjergarter. Organiske materieller som er i lagserierne, indeholder forskellig olie. Hvor noget af lagserien er en kildebjergart. Disse lagserier og bjergarter er identiske med Newfoundlands shelf geologi, hvor der bliver foretaget olie udvinding.

Indtil videre kan man dog kun dagdrømme da man stadig ikke kan fastslå at der er oliereservoir som man kan udvinde af.

Østgrønland

Grunden til at den Østgrønlandske havbund er interessant er, at der findes olie i havbunden mellem Norge, Danmark og i Shetlandsøerne.

Billedet viser boringer der blev foretaget i

Nuussuaq halvøen.

Side 5

Den Norske havbund fortsat til den

Østgrønlandske kyst, indtil der kom en rift imellem Norge og Grønland. Havbunden begyndte at dele sig for 65 millioner år siden, og der blev dannet en ny havbund imellem Norge og Grønland. Den oprindelige havbund, som er knyttet til den sydlige til om. Der er Østgrønland er over flere hundrede kilometer bred, og hvor bredden er 10 gange så lang i Nordøstgrønland. bassinerne.

I dag er der en lang stribe af oliefelter, der går Magnetiske undersøgelser og seismiske fra havbunden mellem Danmark og US, op til undersøgelser fra isforstærkede skibe, Nordnorges havbund. Denne stribe fortsætter formentlig over riften og op til havbunden som nu er ved Østgrønland.

Lagserierne Danmarkshavns (77 ºN) og

Scoresby Sunds (70 ºN) havbund består store dele af sedimenter bassiner. Disse sedimenter blev aflejret da opsplitningen begyndte.

Derved var der tilstrækkelig opvarmning af sedimenterne fra undergrunden, som kan føre der en meget høj sandsynlighed for at der er en kildebjergart og at der generes olie i foretaget i Nordøstgrønland, områderne i

(75º30N-81ºN) viser de største muligheder for tilstedeværelse af olie. En af sedimentært bassin har 250 km bredde med 13 km dybde.

Der er ikke blevet foretaget store og nøjagtige undersøgelser af havbunden, da drivisen og isen om vinteren komplicerer mulighederne for nærmere undersøgelser.

Seismiske undersøgelser som er det mest detaljerede undersøgelser i Østgrønland, blev foretaget i landjorden i Jameson land (70º30 N- 72ºN). Der blev undersøgt et landområde

på 10.000 km^{2}, med 1800 km seismisk linier.

Undersøgelserne viste at der er flere kildebjergarter i jorden. Der er dog ikke sket noget forkastninger som kan give anledning til generering af olie.

Billedet viser havbunden i mellem

Norge og Grønland for 65 millioner år siden, for opsplitningen begyndte. Det markerede prikker den Norske have er olie felter som sandsynligvis fortsætter til den grønlandske havbund.

Side 6

Billedet viser kortet over undersøgelserne i Jameson

Land. Liverpool Land, som også kan ses i billedet har også gode potentieller for tilstedeværelse af olie.

Side 7

Kilder:

Grønlands geologiske udvikling, Henriksen N, 2005.