Madspild | Co2 og Fødevarer

Side 1

[navn fjernet] – Line Papuga

Vejle Tekniske Gymnasium – Teknologi B

Denne rapport består af 22 sider

V e j l e T e k n i s k e G y m n a s i u m

CO og fødevarer

2

Side 2

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

2

CO og fødevarer

2

Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................................................................................... 3 Indledning ........................................................................................................................................... 3 Problemtræ ........................................................................................................................................ 4 Problemformulering ....................................................................................................................... 5 Problemanalyse ................................................................................................................................ 5 Krav ....................................................................................................................................................... 8 Løsningsforslag ................................................................................................................................. 8

Skitser/tegninger ............................................................................................................................. 9

Madens holdbarhed ......................................................................................................................10 Miljøvurdering ................................................................................................................................11 Værkstedsrapport ..........................................................................................................................12 Teknologivurdering ......................................................................................................................17 Konklusion ........................................................................................................................................19 Evaluering .........................................................................................................................................20 Malene ...........................................................................................................................................20 Line .................................................................................................................................................20 Fælles .............................................................................................................................................20 Kildeangivelse .................................................................................................................................21

Side 3

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

3

Forord

Denne rapport er skrevet af [navn fjernet] og [navn fjernet], hvor vi i tæt samarbejde har udviklet et produkt, der kan mindske madspild. Produktet er delvist udviklet i samarbejde med Kim Kudsk Nordsøn, og han har hjulpet os meget gennem dette forløb. Desuden har han givet mange gode råd og vejledning, der har været til stor hjælp, både i rapportskrivningen og i praksis. I maskinværkstedet har der hele tiden været hjælp at hente, og et problem kunne hurtigt blive løst. Derudover herskede der en god stemning og Kim Nordsøn bakkede os hele tiden op med en positiv og energisk opmuntring. Af denne opmuntring blev vi mere motiverede og arbejdede bedre og mere koncentreret.

Vi oplevede mange problemer i starten af produktudviklingsforløbet, men vi fik hurtigt hjælp af Kim Nordsøn og vi lærte at tænke ud af boksen og finde på nye og kreative idéer. Forløbet har været utrolig lærerigt, både fagligt og i praksis.

Indledning

Rapporten handler om CO og fødevarer, og har madspild som tema. Den sætter

2 fokus på det store madspild der er ved buffeter på restauranter og ved kantiner og andre spisesteder. Der er udformet et problemtræ, og derefter lavet en problemafgrænsning så emnet er blevet mere præciseret og der er lagt stor fokus på bl.a. bakterier i og omkring fødevarer og forkert opbevaring af mad.

Derudover er der skrevet en mere dybdegående analyse af problemerne og der er blevet udtænkt et produkt, der kan bidrage til at afhjælpe problemerne. Der er opstillet krav til produktet, der kan garantere en god kvalitet, godt design, let anvendelig og konkurrencemæssig i forhold til lignende produkter.

Løsningsforslaget refererer til hvordan et sådant produkt kan laves og udvikles, hvilket også henfører til afsnittet om madens holdbarhed. Her fortælles der om problematikker ved, at der kommer bakterier i og omkring fødevarer og om hvordan produktet afhjælper dette problem. Der er lavet skitser og tegninger, der viser, hvordan produktet skal se ud og der er forskellige mål til produktet. En miljøvurdering er udformet ved hjælp af et MEKA skema, der viser problemstillinger under de forskellige faser i materialefasen, produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelse. Under produktionen af produktet i maskinværkstedet er der skrevet en værkstedsrapport, der ved hjælp af tekst og billeder beskriver, hvordan produktet er produceret. Teknologivurderingen beskriver hvordan produktet skal produceres i en virkelig produktion og hvordan det skal markedsføres. Derudover vurderes konsekvenserne der er for samfundet ved løsningen af problemet og om produktet løser alle siderne af problemstillingen. Der vurderes også hvilke positive og negative ting der er ved produktet. I konklusionen tages de forskellige problemstillinger op, og der konkluderes om problemstillingerne er blevet besvaret og om hvorvidt løsningen er brugbar og om det udviklede produkt afhjælper problemerne.

Side 4

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

4

Problemtræ

Årsager

Virkninger

Udseende Forkert opbevaring

For sippet mht. udseende Bakterier i og omkring fødevarer For store portioner Forkert information om opbevaring, holdbarhed og genanvendelse af fødevarer

Madspild frem for smag af vores mad og fødevarer på restauranter og

Prisstigninger

Større efterspørgsel

Masseproduktion

Overproduktion af mad spisesteder

Nøgleproblem

Mere affald

Mangel på ressourcer

Ressourcespild

Forkert anvendelses- og holdbarhedsinformation

Afgrænset område

Side 5

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

5

Problemformulering

De seneste år er salget af føde- og drikkevarer steget. Der produceres for meget mad, hvilket fører til madspild og spild af ressourcer. Derudover resulterer dårlig opbevaring af fødevarer i, at meget mad bliver ubrugeligt

• Hvorfor bliver portionerne på restauranter og spisesteder større?

• Hvad er skyld i forkert opbevaring af fødevarer?

• Hvorfor kommer der bakterier i og omkring fødevarer?

• Hvorfor har restauranterne så meget madspild?

• Hvad er skyld i mere affald?

• Hvorfor er Føtex, en af Danmarks største varehuskæder, så selektive omkring deres salg af fødevarer?

Problemanalyse

De seneste år er salget af fødevarer steget. Det er især de økologiske fødevarer, der interesserer forbrugerne. Fra 2009 til 2010 steg salget af økologiske føde- og

drikkevarer med 4pct^{1}. Set i forhold til salget af føde- og drikkevarer i 2007 er

det en stigning på 42 pct. Mange spisesteder, kantiner, private husholdninger og andre institutioner, producerer i dag, ofte mere mad end nødvendigt. Den ekstra mad bliver for det meste ikke spist, før den er for gammel eller på grund af love og regler, der anfører, at maden skal kasseres efter en bestemt tidsperiode.

                                            2
Billede, detailomsætningen af økologiske fødevarer

Mange dagligvarebutikker reklamerer med bl.a. økologi, mere for pengene, bedre kvalitet mm. Føtex lancerede i februar 2012, en ny reklame om økologi og deres holdning til god kvalitet. I reklamen er der meget fokus på økologi, bedre

1

Økologiske fødevarer

2

Billede, detailomsætningen af økologiske fødevarer

Side 6

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

6 fødevarer og god kvalitet. Hen mod slutningen af reklamen ses der et ’vandfald’ af lækre solmodne tomater. Blandt dem er der en, som har en lille, ubetydelig plet. En stemme siger: ”Tomaten i midten, den er for grim til Føtex. Væk med den!” Efterfølgende bliver tomaten sprunget i luften og kort efter slutter

reklamen^{3}. De seneste år er der kommet mere fokus på genanvendelse af

fødevarer. Blandt andet Rema 1000 gør meget ud af deres holdninger. De tilbyder kunderne en fast lav pris per styk, i stedet for mængderabat. Ved mængderabat føler kunden sig tvunget til at købe tilbuddet for at få rabatten.

Dette medfører, at man køber mere end man har brug for, og det fører til spild af

mad^{4}. Rema 1000 afskaffede mængderabatten i 2008 og har stadig gode styk

priser. Det er en god ide at forhandle med styk pris, da det mindsker madspildet ved, at forbrugeren kun køber det nødvendige og ikke køber mere end man har brug for.

Den primære målgruppe er restauratører, mens den sekundære målgruppe er de mindre salgssteder af fødevarer såsom kantiner. Ved f.eks. buffeter skal maden udskiftes hver tredje time, dette inkluderer også anretning og håndtering i

køkkenet^{5}, men da der i forvejen skal være fuldt sortiment er dette et problem.

Problemet ligger i, at meget mad går til spilde, hvilket er ekstra arbejde for køkkenpersonalet og det er skyld i store, tomme omkostninger for restauratørerne. Desuden kommer der mere affald, hvilket medfører, at skraldebilerne skal have ekstra affald med fra restauranterne og den øgede kapacitet af affald, er på denne måde også skyld i øget CO -udslip. Så hvis man

2 også ser på konsekvenserne med hensyn til madspild, er det i sidste ende ikke kun restauratører, der vil have gavn af en løsning på problemet. Det ville være en fordel både for restauratører og blandt andet skraldebiler og skraldemænd, hvis madspildet blev mindsket. Det vil også være godt for miljøet, da CO -udslippet

2 også vil formindskes.

I kantiner skal sortimentet af maden, ligesom på restauranter, være frisk og ikke have stået for længe. Som tidligere nævnt skal maden udskiftes hver tredje time,

dette gælder for letfordærvelige fødevarer, der skal opbevares under +5ºc eller
over +65ºc. I mindre madinstitutioner som fritidshjem og børnehaver er det

forskelligt om der bliver serveret mad eller om børnene selv har mad med hjemmefra. Igen er det dog vigtigt, at den udleverede mad er blevet opbevaret rigtigt, da det ellers kan være skyld i bl.a. fordærvelse, madforgiftning og

sygdom^{6}. Også i hjem kan forkert opbevaring af mad være skyld i efterfølgende

3

Føtex reklame

4

Rema 1000, pris per styk

5

Buffet-regler

6

Bakterier i fødevarer

Side 7

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

7 sygdom. Oftest bliver maden dog smidt ud, inden det når at blive for gammelt og mugner, rådner eller fordærver. Det er alligevel set at forkert tilberedning af mad eller indtagelse af for gammelt mad har medført ildebefindende, diarré, mavesmerter, opkast, feber mm. En god regel er at adskille kød og grøntsager.

Redskaber som skærebrætter og knive, der har været i kontakt med råt kød, må ikke komme i kontakt med grøntsager eller andre råvarer. Også karklude, håndklæder, forklæder og viskestykker kan sprede bakterier, så det er vigtigt at

vaske og udskifte disse ofte^{7}.

Ved udvikling af løsningsforslag og et produkt, er der forskellig faktorer der spiller ind og som der skal tages højde for. Produktet skal kunne varme eller køle maden. Derudover skal det kunne hæmme væksten af bakterier, bakteriedannelsen og tilføjelsen af bakterier til maden. Der skal også undgås, at der evt. kan komme hår i maden eller ’skorpe’, som der ofte kan ses på utildækkede supper og saucer. Produktet skal kunne holde maden frisk i lang tid og i denne tid, virke appetitvækkende for restaurantgæsterne.

Problemets oprindelse ligger hos supermarkederne, som fører mængderabat i stedet for styk pris. Supermarkederne smider store mængder fødevarer ud hver

dag fordi de har overskredet sidste salgs dato^{8}. Nogle steder i udlandet bruger

man mærkningen ”Best before …”, hvorimod man i Danmark bruger ”Mindst holdbar til …”. Ved den udenlandske mærkning viser det, at fødevaren godt kan spises efter den skrevne dato, man skal dog være opmærksom på madens kvalitet. Den danske mærkning derimod er et mindst holdbar til, og giver en indikation om, at fødevaren nu er for gammel og skal smides ud. I mange tilfælde er kvaliteten af fødevaren stadig god, og kan godt spises efter den skrevne dato.

Mange forbrugere smider alligevel varen ud selvom den stadig kan anvendes. Et godt alternativ til at smide fødevarer og tilberedt mad ud er, at genbruge maden eller fryse den ned. På denne måde kan man nedsætte madspildet og blive mere grøn. Det er dog ikke kun hos forbrugeren, at problemet ligger. En anden ting, der også fører til et stort spild af mad, ligger hos forhandlerne. Hvis noget mad ikke har den ideelle form eller rigtige farve, bliver fødevaren kasseret, selvom dens kvalitet er ligeså god som de andre produkters. Så både forbrugerne og forhandlerne er meget kritiske med hensyn til deres valg af fødevarer. Udseendet kommer i første række, smagen kommer kun i anden.

7

Opbevaring og undgå bakterier

8

Supermarkeder

Side 8

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

8

Krav

Krav Hårde krav Bløde krav

Fødevarevenligt materiale | Stilrent design
Let anvendelig | Rummelig

Let at rengøre Forskellige former/størrelser

Produktet skal kunne fastlåses | Konkurrencedygtig med hensyn til
i en given position | miljø og pris
Produktet må ikke afgive | Produktet skal kunne kobles

stoffer til maden sammen med flere modeller og former af samme produkt

Den skal kunne skilles ad Kendt ansigt udadtil

Løsningsforslag

Ved udvikling af et produkt, der enten kan køle eller holde maden varm, vil man kunne hæmme væksten af bakterier og bakteriedannelsen på maden. Produktet er en slags boks eller beholder, som kan udstyres med en skydelåge. Boksen er lavet af aluminium, som gør boksen mere holdbar og er et slidstærkt og let materiale. Skydelågen bliver aktiveret af en sensor, hvorefter skydelågen, af glas, bliver kørt til side og man kan komme til den friske mad, der enten er varm eller kold. Desuden vil boksen blive udstyret med en lille ventilator, så der ikke samles kondensvand på glasset. Det er vigtigt, at kondensvandet kan undgås ved hjælp af ventilatoren, da man ellers ikke kan se maden gennem glasset og det på den måde ikke virker nær så appetitvækkende. Ved anvendelse af boksen og skydelåget, vil der kun komme et begrænset antal bakterier til maden. Dette er en betydelig faktor i forebyggelsen af eventuelle sygdomme. Udover mindsket risiko for bakterier, vil skydelågen på boksen også forhindre, at der dannes

’skorpe’ på maden, som man f.eks. kan se på tykke supper eller saucer. Desuden er der kun en minimal chance for, at der kan komme hår i maden. Dette er også et vigtigt grundlag for øget appetit, da et hår i maden oftest resulterer i, at man mister appetitten. Det vil også være nemt at genopfylde boksen med frisk mad eller rengøre den, da skydelågen kan slås helt til side og fastlåses i den givne position, ved hjælp af en knap. Herefter kan man opfylde boksen, tage den op og rengøre den, eller rette lidt på boksens indhold. Ved brug af boksen, vil maden kunne holde sig længere og være frisk i længere tid af gangen, da tilførselen af bakterier er betydelig formindsket.

Side 9

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

9

Skitser/tegninger

Side 10

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

10

Madens holdbarhed^{9}

Ved brug af denne boks, vil maden holde længere, og antallet af bakterier vil blive betydeligt mindsket. Det vil føre til mindre madspild, og en økonomisk besparelse. Denne hypotese skyldes at der nu bliver dækket af for maden, når der ikke bliver taget fra den. Derved har bakterierne ikke længere adgang til maden på samme måde, som hvis maden stod udækket. Bakteriers DNA er et enkelt cirkulært DNA-molekyle, som er ca. 1 mm lang. Bakterier indeholder desuden mange små cirkulære DNA-molekyler, kaldet plasmider, med en længde ca. 1 μm.

De fleste bakterier har en størrelse på mellem 0,2 og 2 μm og er enten kugleformede, stavformede eller spiralsnoede. Selvom bakterier er encellede, kan nogle vokse som millimeterlange kæder eller som klumper. Dette betyder at der selv i den mindste portion mad, kan være en ufatteligt stor mængde bakterier. Mange bakterier kan bevæge sig med flageller, der er tynde

proteintråde, ca. 1/100 μm, forankrede med et bevægeligt hængsel i

cellemembranen.

Bakterier formerer sig ved tværdeling af cellen, og alt efter miljøet, deler de sig hvert 15.-20. Minut. Dette er ukønnet formering, dog kan der mellem visse bakterier ske overførelse af DNA, direkte fra vækstsubstratet. Under dårlige forhold vil celledelingen blive meget langsom, eller stoppe helt. Nogle bakterier danner sporer, som er resistente hvileformer. Her kan der være tale om Bacillus eller Clostridium. Det at bakterierne kan formere sig så hurtigt, gør at maden hurtigt bliver bakterie fuldt, og derfor skal den skiftes ud så ofte. Når restaurantens gæster blot går forbi buffeten, og måske rører rundt i maden, kan det tilsætte yderligere bakterier. Dette kan for eksempel være hvis gæsterne er syge, forkølet eller ikke har vasket hænder efter toiletbesøg. Ved hjælp af glaslåget, som er oven på buffeten, vil det føre til, at der kun bliver åbnet for låget, når gæsterne skal øse mad op på deres tallerkner.

Ligesom mange andre bakterier formerer Escherichia coli sig ved deling, mitose. Billedet viser en bakterie der er mellem metafasen og anafasen.

Forstørrelse 29.500×^{10}.

9

Naturvidenskab

10

Escherichia coli bakterie

Side 11

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

11

De ideelle forhold for bakterier er ca. ved 30°, og her kan de fleste bakterier leve og formere sig. Dog findes der bakterier som har tilpasset sig til andre miljøer.

Disse kaldes for psykrofile og termofile. De psykrofile bakterier vokser bedst ved ca. 5-10°, og de termofile bakterier vokser bedst ved ca. 60°. Vores forslag er, at største delen af buffetens mad, skal være 70°. Dette kan for eksempel være kødsauce, gryderetter m.v. da der er færre bakterier der kan leve ved disse forhold. Maden holdes varm ved hjælp af en varmeplade, under buffetens bokse.

Miljøvurdering

Færdige produkt Materialefasen Produktionsfasen Brugsfasen Bortskaffelse Materiale

Vælg max 3 hovedmaterialer

Resten noteres men miljøvurderes ikke

Aluminium | Varmekilde | Uproblematisk. | Uproblematisk.

Glas Form Både aluminium,

Nylon glas og kobber

Ledninger (Cu) kan genbruges.

Stål

Elektronik

Energi

Herunder skal I tænke på transport

Aluminium kræver en Aluminium er let at Aluminium og glas skal rengø- Uproblematisk.

del energi ved udvind- | skære og bukker og | res og vedligeholdes. | Både aluminium,
ing. Glas smeltepunkt er | det er meget form- | Kobber er uproblematisk. | glas og kobber

omkring 600-1000ºC^{11}, bart^{13}. Derimod er kan genbruges.

så det kræver stor var-me og energi ved forar- Glas og kobber kræ-

bejdning af glas. Kobber | ver meget energi at
kræver også meget var- | forarbejde. Dette
me energi ved forarbejd- | skyldes bl.a. deres
ning, og smelter først | relative høje smel-

ved 1084ºC^{12}. tepunkter.

det svært at svejse i.

Kemikalier

Glas betegnes som sund- Uproblematisk Glas indeholder kun få kemi- Uproblematisk.

heds- og miljøvenligt. kalier. Glaslåg kan dog inde- Både aluminium,

Aluminium og kobber er holde kemikalier, der sidder i glas og kobber uproblematiske. den tætlukkende plast i kan- kan genbruges.

ten. Disse er bl.a. ftalater og

bisphenol^{14}. Kobber i sig selv

kan medfør sygdom og ilde-befindende, i værste tilfælde

også døden^{15}.

Aluminium er uproblematisk.

Andet

• Arbejdsmiljø

Uproblematisk | Uproblematisk | Uproblematisk | Uproblematisk

11

Glas smeltepunkt

12

Kobber smeltepunkt

13

Aluminium produktion og energi

14

Glas kemikalier

15

Kobber kemikalier

Side 12

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

12

Værkstedsrapport

Vi har skåret en jernplade til, ved hjælp af en pladesaks, så vi vil kunne bøje kanterne op til en kasseform.

Målene passer med den store boks mål.

I hvert hjørne klipper vi en firkant ud, efter et mål vi i forvejen har indridset i jernpladen. Dette gør vi for, at vi bagefter kan bøje kanterne, og den får sin form som en boks. Her brugte vi en håndpladesaks.

Firkanterne blev klippet pænt og lige ud. Det var første gang vi har klippet i en jernplade, og det gik rigtig godt.

Linjerne og siderne på jernpladen skal være vinkelrette, ellers bliver boksen skæv. Vi måler siderne og med en ridsespids, ridser vi målene ind i pladen.

Side 13

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

13

Boksens kanter er bøjet op, og skal nu svejses sammen. Billedet viser, boksen, hvor vi holder siderne tæt med håndkraft.

Vi klipper et stykke plexiglas til, for at vores boks får et låg. Det skal rigtigt være af rigtigt glas, men da det er svært at arbejde med og dette er en prototype, har vi valgt at bruge plexiglas. Ved hjælp af pladesaksen skar vi plexiglaspladen til.

Da de fire hjørner var klippet ud, brugte vi en maskine til at bøje siderne op, og pladen blev til en boks.

Siderne kunne ikke bøjes helt op, så vi brugte håndkraft til at bøje dem i en 90º vinkel. Vi brugte en pladebukker til at bøje boksens sider.

Vi borer huller i en sliske til låget.

Sliskerne er af et ”U-formet”, jernstykke og der er to slisker. I hver af sliskerne bores der otte huller, fire med en diameter på 4 mm og fire med en diameter på 5 mm. Til dette brugte vi en søjleboremaskine.

Side 14

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

14

Efter at have boret fire huller i hvert jernstykke med en diameter på 5 mm, bruger vi nu et bor på 4 mm, og borer de sidste fire huller i hvert jernstykke. Her brugte vi igen søjleboremaskinen.

Efter at jernstykkerne er blevet skruet fast på bordpladen, bores der fire nye hulller i hvert jernstykke.

Hullerne skal bruges til at sætte støtteben på bordpladen. Hullerne blev boret med en boremaskine.

Jernstykkerne skrues fast på en lille bordplade. Der bruges fire skruer til hvert af de to jernstykker.

Jernstykkerne sidder med et mellemrum på ??? cm, så der er plads til at glaspladen kan køre uhindret frem og tilbage.

Plexiglaspladen kan køre uhindret frem og tilbage mellem de to jernstykker. Bordpladen ligger med bunden i vejret.

Side 15

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

15

Bordbenene saves til med en højde på 16 cm. Der laves to bordben.

Højden på 16 cm. gør, at boksen kan stå lige under bordet og være dækket af plexiglaspladen.

Inden bordbenene skrues fast til bordpladen og jernstykkerne, ses der efter om de passer i målene, både højden og længden.

Der bores huller i et L-formet stykke jern. Hullerne skal kunne monteres til plexiglaspladen og på mekanismen der fører pladen frem og tilbage ved hjælp af trykluft. Der bruges en søjleboremaskine.

Der bores to huller i plexiglaspladen så det L-formede jernstykke kan monteres til den og samtidig også til cylinderen med trykluft.

Side 16

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

16

Der blev brugt silikone til at dække skruerne, så plexiglaspladen kunne køre uhindret frem og tilbage.

Trykluftscylinderen monteres til det

L-formede jernstykke, der nu er blevet fastgjort til plexiglaspladen.

Den ene side af et U-formet jernstykke saves af, så det bliver L-formet. Herefter bores der huller i stykket med en søjleboremaskine, så det kan monteres til bordpladen.

Trykluftscylinderen monteres også til dette jernstykke, så den kan føre plexiglaspladen frem og tilbage.

Luftslanger er blevet forbundet med ventilen til trykluft og lufttrykscylinderen ved hjælp af fittings.

Side 17

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

17

Teknologivurdering

Ser man på buffet restauranter, vil man hurtigt opdage, at beholderne som maden er opbevaret i, er lavet af aluminium. Da vores produkt også skal fremstilles af aluminium, kommer der ikke nye udfordringer som sådan, da det bare kræver at købe aluminium bokse i de rette mål, da de allerede ér fremstillet.

Aluminium er masse produktion, og selve boksen bliver også masseproduceret.

Dog har vi valgt, at grundet vores specielle lukke mekanisme, skal produktet serie produceres. Vi ønsker vores produkt skal have en høj efterspørgsel, og derfor være attraktivt. Det er derfor ikke noget du ser på alle buffet restauranter, men derimod de lidt finere, som ønsker en finere buffet med bedre hygiejne. Vi kan dog også komme ud for at restauranterne henvender sig, og fortæller at de allerede har en buffet, men at de ønsker vores lukke mekanisme. Dette tager vi naturligvis også højde for, og det skal derfor være muligt at lave enkeltstyks produktion, også kaldet ordreproducerende. Det betyder at der tages mål af restaurantens buffetbord, og derefter produceres det specifikt til restauranten.

Vores produkt skal markedsføres således at det kommer i et katalog. Kataloget er naturligvis kun for buffet restauranter, hvori der er alt tilbehør som der er behov for. Dette kaldes ’business to business’. Det skal her være muligt at købe boksen og lukke mekanismen samlet, i forskellige mål. Dog skal det også være muligt for restauranterne, at købe både boksen og lukke mekanismen separat. Dette kan være en fordel rent økonomisk, der gør det muligt at købe lukke mekanismen separat, hvis restauranten i forvejen har boksen. Eller købe en ny boks, i tilfælde af at den skal skiftes ud. Dette gør at der er større efterspørgsel på vores produkt, da det også er økonomisk smart for restauranterne, eftersom at de ikke behøves at investere i et helt nyt buffet bord, men dog kan nøjes med små ændringer og justeringer. På længere sigt vil pengene, der er brugt på buffeten, være samlet ind igen, grundet at madspildet et betydeligt mindsket.

Den manuelle ventil er forbundet med lufttrykscylinderen ved hjælp af fittings og luftslanger.

Side 18

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

18

Der bliver produceret for meget mad, hvilket fører til madspild. Det er desuden unødvendigt brug af natur ressourcer. Dette vil betyde, at længere ud i fremtiden, vil almene fødevarer være mere efterspurgt og prisen er blevet betydeligt højere. Det gælder blandt andet noget så simpelt som kakao bønner, som betragtes som en vare der altid vil være her, og det er nemt at skaffe den.

Dog glemmer vi at der skal et helt års afgrøde, fra ét træ, til 3 almindelige plader

chokolade^{16}. På længere sigt, vil der blive spist mere end der kan produceres, og

dette vil medføre stor efterspørgsel, og en markant prisstigning. Almene mad varer, kan altså gå hen og blive en luksus vare.

Produktet løser alle aspekter. De krav vi har stillet, såsom at hygiejnen bliver forbedret, og madens holdbarhed forlænges, opfyldes alle. Det gør de ved at maden nu er dækket til, og der er derfor ikke samme store mulighed for at hår, og bakterier har fri adgang til maden. Af personlige oplevelser, har vi begge oplevet at få kvalme, opkast og ondt i maven, efter vi har spist fra en buffet. Dette kan skyldes bakterier i maden, som går ind og giver en enten slem, eller mild madforgiftning. Dette undgår vi også, ved at hygiejnen bliver forbedret, og risikoen bliver betydeligt mindsket. Det giver gæsterne en god oplevelse, og kan desuden gøre at gæsterne kommer igen. Derved får restauranten større omsætning.

Hvis vi skal se nærmere på de positive- og de negative ting, kan vi starte ud med at dette naturligvis er en, måske lidt besværlig løsning. Det er det, da installationen kræver god teknik, og det kan nemt komme til at fylde for meget.

Derfor kan denne løsning kræve mere plads, for buffet restauranterne. Dog er det positivt, at vi også vælger at lave enkel styks produktion. Dette gør at hvis man allerede har en buffet, kan man med små ændringer, få installeret denne smarte løsning. Det fører til at restauranten mindsker deres madspild, evt. får flere og glade gæster, idet at de ikke går derfra med madforgiftning. Så på sigt vil pengene der er blevet betalt for buffeten, være indhentet igen. Noget der helt klart er positivt, er at maden ser langt mere appetitvækkende ud. Det ser lækkert ud, det ser simpelthen lækkert ud! Det er noget vi danskere vægter højt, da vi elsker ny moderne teknologi, stilrent design og god hygiejne. Det opfylder dette produkt fuldt ud. Som nævnt tidligere, bliver bakterie tilvæksten langt mindre, og risikoen for hår i maden, er næsten udelukket. Altså går gæsterne derfra uden madforgiftning, hvilket får dem til at komme igen. Både af personlige oplevelser, venners og bekendte, er der mange der går fra en buffet restaurant med madforgiftning, og her undgås dette.

Teknologien der er benyttet til vores åben- og lukkemekanisme, er blevet beskrevet som følgende: Vi har taget en manuel ventil, og derefter er den monteret med fittings og trykluftsslanger. Dette bliver tilsluttet til værkstedets trykluftsanlæg. Trykluftanlægget er desuden på 8 bar. Åben- og lukkemekanismen bliver aktiveret ved hjælp af den sorte knap, på den manuelle ventil. Dette kræver naturligvis at der er et trykluftsanlæg under buffetbordet.

Dog er der rigeligt plads der, så dette bør ikke være en forhindring.

16

Chokolade

Side 19

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

19

Konklusion

I de seneste år er forekomsten af overvægt steget voldsomt i den danske befolkning. Portionerne på restauranter og andre spisesteder bliver større, for at kunne mætte de madglade danskere. Desuden serveres maden oftest på hvide tallerkener og buffettallerkener er også hovedsageligt hvide. Hvide tallerkener ser større ud end de er, så når maden kommer på tallerkenen får den hvide overflade det til at se ud som om, der stadig er plads tilbage til mere mad. Dette medvirker til, at der tages for store portioner, som restaurantens gæster ikke kan spise det hele af. Restauranten bliver her nødt til at smide resterne af maden ud, hvilket resulterer i madspild og mere affald.

Dårlig information og utilstrækkelig økonomi er til dels skyld i forkert opbevaring af fødevarer. Informationen om opbevaring kan være dårlig formuleret eller mangle information omkring selve opbevaringen. Utilstrækkelig økonomi er skyld i dårlig opbevaring af fødevarer. Der er pladsmangel og grøntsager og kød blandes, hvilket resulterer i at der overføres bakterier mellem de forskellige produkter. Derudover fører dårlig opbevaring af fødevarer også til, at der kommer bakterier i fødevarerne. Hvis fødevarerne ikke opbevares ved rette temperatur vil dette også give god grobund for bakterier både i og omkring maden. Mad og fødevarer der har været opbevaret forkert vil hurtigt gå i forrådnelse eller fordærve. Restauranten skal smide den dårlige mad og fordærvede fødevarer ud, for at undgå madforgiftning. Disse faktorer resulterer også i øget madspild og mere affald.

Føtex vil gerne fremstå som at have gode kvalitetsvarer. Hvis kunderne finder f.eks. en grøntsag, der er plettet, bulet, deform eller der er andre ting i vejen, vil kunderne efterhånden undgå at købe deres grøntsager der. På den måde vil Føtex miste kunder og meget af deres omsætning. Hvis Føtex derimod har gode kvalitetsvarer og pæne grøntsager, vil kunderne blive ved med at købe ind hos Føtex, da de har alle ting der er brug for, også selvom prisen er væsentligt højere, end hos mindre butikker med frugt og grønt.

Ved brug af den tidligere omtalte boks til buffeter, vil der kunne undgås tilvæksten af bakterier, og opbevaringen vil kunne være rigtig.

Bakterietilvæksten vil kunne blive væsentligt formindsket, hvilket bl.a. resulterer i mindre madspild, da maden ikke bliver dårlig og uspiselig. Loven om at maden i buffeter skal udskiftes hver tredje time kan ved brug af denne boks blive ændret, så maden f.eks. kan udskiftes hver fjerde eller femte time. Derudover kunne der også indføres sorte tallerkener på restauranter og ved buffeter for at gæsterne ikke skal øse så meget mad op på tallerkenerne. Dette kunne restauranterne også være interesserede i, da der så vil blive spist mindre mad fra buffeten og maden på den måde vil holde længere og der er mere mad tilbage til de andre gæster.

Restauranten skal heller ikke lave nær så meget mad og de vil kunne spare på fødevarerne grundet, at der bliver spist mindre.

Side 20

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

20

Evaluering

Malene

Jeg synes det har været et rigtigt spændende projekt. Det har været hårdt, og krævet god koncentration fra både Line og jeg. Jeg synes vores samarbejde har været utrolig godt, og vi har været gode til at fordele arbejdet i mellem os. Vi har bidraget lige meget i værkstedet, dog har det krævet en stærk person at skrue nogle af skruerne i, og der er Line blevet nød til at overtage, da hun simpelt er stærkere end jeg. Jeg er godt tilfreds med slutresultatet, både med produktet og rapporten. Vi har ikke været enige om alt undervejs, og der er også opstået diskussioner, hvor en af os er blevet nød til at gå på kompromis. Det vil altså sige, at selv om vi er gode venner i fritiden, arbejder vi godt sammen og har også forskellige meninger og holdninger. Der skete dog det uheldige, at da vi næsten var færdige, lukkede Lines computer rapporten på 21 sider ned. Og den ville efterfølgende ikke åbne igen. Dog havde vi en delaflevering, og der gik derfor

’kun’ 2 A4 siders tekst tabt. Dette betød alligevel at vi måtte skrive det hele forfra, og fik ekstra travlt. Jeg synes vi taklede situationen godt, og vi hjalp hinanden med at komme videre sammen, og give hinanden opbakning, da det naturligvis var en kæmpe nedtur.

Line

Dette forløb har været meget lærerigt på mange områder. Jeg har lært hvordan en teknologirapport skal udarbejdes og hvad den skal indeholde. Herudover har der været meget værkstedsarbejde, hvilket eg finder utrolig spændende og lærerigt, da jeg godt kan lide fysisk arbejde. Det har dog også været spændende at søge information om emnet, og jeg har fået indsigt på mange områder omkring emnet. Jeg har også udviklet mig personligt, og jeg vil også mene at jeg er blevet bedre til at samarbejde, være nytænkende og kreativ og fordele arbejdsopgaver mellem gruppemedlemmerne. Der har ikke hele tiden været enighed under forløbet, men der har hver gang været fundet en løsning enten som et kompromis eller efter en god diskussion, hvor den ene opgave falder ud til fordel for den anden. Derudover har der især i slutningen også været en smule psykisk.

Hele vores rapport forsvandt, og hvis det ikke havde været fordi, at vi havde afleveret en delaflevering 2 dage før ville størstedelen af den være gået tabt. Vi mistede ’kun’ 2 A4 sider. Dette fik vi dog skrevet igen, og jeg synes det blev skrevet bedre i anden omgang. Malene og jeg er gode både i og udenfor skolen. Vi arbejder stadig godt sammen, og vores meninger og holdninger er ikke altid de samme. Dette lærer vi også af og vi lærer af hinanden.

Fælles

Samlet set, er vi begge godt tilfreds med slutresultatet, og for den sags skyld også vores arbejdsproces under dette forløb. Det tog dog hårdt på os, da rapporten gik tabt, men vi kom stærkt igen, ved at give hinanden god opbakning og have

’kampgejst’. Vi tog en ting ad gangen, og fik på ny udarbejdet den tabte del fra rapporten.

Side 21

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

21

Kildeangivelse

Økologiske fødevarer: Danmarks Statistik, 11. maj 2011. Senest besøgt d. 06.

februar.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR191_1.pdf

Billede, detailomsætningen af økologiske fødevarer: Danmarks Statistik, 11.

maj 2011. Senest besøgt d. 06. februar.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR191_1.pdf

Føtex reklame: Youtube, 02. februar 2012. Senest besøgt d. 06. februar 2012.

http://www.youtube.com/watch?v=nnL4540LIWw&list=UU5wPkWTrK_VS4_Ci
Wj1ksvA&index=1&feature=plcp

Rema 1000: Rema 1000, 2010. Senest besøgt d. 06. februar 2012.

http://www.rema1000.dk/Files/Filer/PDF/CSR_initiativer_2011.pdf

Buffet-regler: Mortalin. Food Supply, 17. juni 2010. Senest besøgt d. 05. februar

2012.

http://www.food-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=50625

Bakterier i fødevarer: Fødevarestyrelsen, juni 2005. Senest besøgt d. 05.

februar 2012.

http://www.fodevarestyrelsen.dk/fdir/Pub/2005212/rapport.pdf

Opbevaring og undgå bakterier: Fødevarestyrelsen, 29. oktober 2010. Senest besøgt d. 05. februar 2012.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Hygiejne_og_indretning/Sider/

Undgaa_spredning_af_bakterier.aspx

Supermarkeder: DR2, 12. november 2011. Senest besøgt d. 06. februar 2012.

http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/lørdag/2011/11/Spis_skralde

t.htm

DR2: DR2, 12. november 2011. Senest besøgt d. 06. februar 2012.

http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/lørdag/2011/11/Spis_skralde

t.htm

Naturvidenskab: Den Store Danske, Gyldendal, 29. januar 2009. Senest besøgt d.

24. februar 2012.

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Mikrobiologi/Bakterier_og_mik
robiologi_generelt/bakterier

Escherichia coli bakterie: Fødevarestyrelsen, 29. august 2011. Senest besøgt d.

24. februar 2012.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Bakterier_og_virus/Antal_syge/
Sider/forside.aspx

Side 22

[navn fjernet] CO og fødevarer 17/04-2012

2

Line Papuga Teknologi B

Vejle Tekniske Gymnasium

22

Glas smeltepunkt: Madsen, Maj Bech, Videnskab dk. 18. februar 2011. Senest besøgt d. 24. februar 2012.

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/glas-kan-smelte-ved-hjaelp-af-

kvante-vibrationer

Kobber smeltepunkt: Frits Pedersen A/S. Senest besøgt d. 24. februar 2012.
http://www.frits.dk/smeltepunkt.asp

Aluminium produktion og energi: VVS uddannelse. Senest besøgt d. 24.

februar 2012.

http://www.vvsu.dk/alumin.htm

Glas kemikalier: Forbrugerkemi.dk, 04. august 2010. Senest besøgt d. 24.

februar 2012.

http://www.forbrugerkemi.dk/test-og-rad/mad/emballage/materialer-i-

kokkenet

Kobber kemikalier: Kreutzer, Martin, netdoktor.dk. Senest besøgt d. 24. februar

2012.

http://www.netdoktor.dk/vitaminer/kobber.htm

Chokolade: Salminen, Sonja, Galathea 3. Senest besøgt d. 17. april 2012.

http://galathea3.emu.dk/kultur_historie/choko.html

Larsen, Peter: ”Problemer og teknologi”. Systime, 2000.