Omstilling | Projekt i Teknologi B

Side 1

Teknologi B, 2014,

Rapport

Omstilling, livsstil

Lavet af: [navn fjernet] (2.7) og [navn fjernet] (2.6)

HTX 2. år

Side 2

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 1 af 31

Resumé/Abstract

Kære læser i forbindelse med teknologi B eksamen 2014, omstilling er vi kommet frem til at lave et stol-bord, hvor at man kan vælge om man vil bruge den ene eller den anden. Igennem denne rapport vil i få indblik i vores hovedproblemer, vores overvejelser af produkt og det praktiske over vores produkt. Til sidst tester og vurderer vi det endelige produkt.

Forord

Dette projekt er gennemført i foråret 2014. Som vores eksammen i teknologi-B, med hovedtemaet:

”Omstilling”. Med 4 forskellige underemner, hvor vi har valgt, hvor vi har valgt at specialisere os emnet livstil, fordi vi syntes at vi skal have det bedre i Danmark, og sammen tildigt hjælpe miljøet, hvor vi skal lave vores egen legeredskabs firma, som der skal iværksætte vores egen produkt.

Side 3

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 2 af 31

Indhold

Eleverklæring ........................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Resumé/Abstract ....................................................................................................................................... 1

Forord ......................................................................................................................................................... 1 Indledning .................................................................................................................................................. 3 Problemformulering .............................................................................................................................. 5 Produktbeskrivelse .................................................................................................................................... 6 Materialer .................................................................................................................................................. 7

Træpaller/fyrretræ ................................................................................................................................ 8
Cykelslanger/gummi .............................................................................................................................. 8
Dåser/aluminium ................................................................................................................................... 9

Delkonklusion ....................................................................................................................................... 10 Miljøanalyse ............................................................................................................................................. 11 Gummi .................................................................................................................................................. 11 Aluminiumsdåser ................................................................................................................................. 11 Råmaterialefasen ............................................................................................................................. 12 Produktionsfasen ............................................................................................................................. 12 Brugsfasen ........................................................................................................................................ 13 Genbrugsfasen ................................................................................................................................. 13 Bortskaffelsesfasen .......................................................................................................................... 13 Træpaller .............................................................................................................................................. 13 Råmaterialefasen ............................................................................................................................. 13 Træ .................................................................................................................................................... 14 Søm ................................................................................................................................................... 14 Produktionsfasen ............................................................................................................................. 15 Brugsfasen ........................................................................................................................................ 15 Genbrugsfasen ................................................................................................................................. 16 Bortskaffelsesfasen .......................................................................................................................... 16 MEKA-analyse ...................................................................................................................................... 16 Materialer ......................................................................................................................................... 16 Energi ................................................................................................................................................ 16 Kemikalier ......................................................................................................................................... 17

Side 4

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 3 af 31

Produktudvikling .................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Tidsplan .............................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Materialelist ....................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Fremstilling......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Test af produkt ........................................................................................................................................ 17 Spørgeskemaresultater ....................................................................................................................... 24 Teknologivurdering.................................................................................................................................. 27 Opfylder stol-bordet vores kravene ? ................................................................................................. 27 Løser stol-bordet vores hovedproblem? ............................................................................................ 28 Hvad kan forbedres? ........................................................................................................................... 28 Grupperoller ............................................................................................................................................ 29 Peter - Gartneren ................................................................................................................................. 29 Sara - Idéskaberen ............................................................................................................................... 29 Andreas - Ressourcesamleren............................................................................................................. 29 Delkonklusion ....................................................................................................................................... 29 Konklusion ................................................................................................................................................ 30 Evaluering ................................................................................................................................................ 30 Andreas ................................................................................................................................................ 30 Peter ..................................................................................................................................................... 30 Sara ....................................................................................................................................................... 30 Kildeliste ................................................................................................................................................... 31 Kildekritik (alle) .................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indledning

Hvis vi alle sammen blev bedre til at genbruge ville vi spare en masse energi og bevare jorden. En dag vil alle vores materialer være brugt op, eller måske inden da vil klimaet være blevet så varmt, grunden drivhuseffekten, at intet kan leve på jorden. Der er mange grunde til at vi skal passe bedre på jorden, og det vil både blive til gavn for os nu og i fremtiden.

I lille Danmark bliver ca. 540.000 tons mad smidt ud hvert år, hvilket svare til omkring 8,4 milliarder kroner, som vi kunne have brugt på andre ting som ca. 21.000 vindmøller, 1.680.000 nye

Side 5

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 4 af 31 smartphones eller som de fleste mennesker kan forholde sig til, omkring 00L mælk.

Vi spilder altså mange penge på ikke at tænke en ekstra gang.

Det er nemt bare at smide de ting ud, som man ikke længere har brug for, og så er de ude er verdenen. I stedet for at de står og fylder og er til besvær.

Vi mener ikke at vi danskere er bevidste nok om hvilke konsekvenser det har når vi bare smider ting ud, eller hvilke andre muligheder der er.

Derfor mener vi at der skal mere genbrug ind i hverdagen, gerne på en sjov og kreativ måde så folk bliver positivt overraskede og får lyst til selv at ”dyrke” genbrug.

Som målgruppe har vi valgt unge studerende, da unge typisk er mere modtagelige overfor nye ting og gerne gør dem til en del af deres hverdag. Børn (folkeskolen eller yngre) ser sjældent de tanker der ligger bag (f.eks.) bænken i parken eller den legeplads som de leger på, derudover følger de mere i forældrenes fodspor med hensyn til levestil og tænker i det hele taget ikke så meget over konsekvenserne af deres valg. Grænsen er unge er i dag meget svær at sætte helt præcist, da det i stigene grad er moderne at være ung så længe som muligt, men der er dog stadig ældre som har fået nok af alt den påvirkning man rammes af som unge. Disse ældre har været igennem en masse ting og har nu fundet den måde som de vil leve på og er dermed meget svære at få til at ændre livsstil. Dermed er unge det bedste valg for dette projekt, da de er nysgerrige, åbne og kreative.

Vi skal dermed finde ud af hvad de unge mangler i hverdagen.

Vi tog rundt på HTX og spurgte en masse unge mennesker om hvad de syntes at vi manglede og der var bred enighed om et hyggested, hvor man kan snakke med vennerne, lave lektier og i det hele

taget bare være sammen. På mange gymnasier/universiteter kommer folk langt væk fra og det kan

være svært at få det til at hænge sammen med det sociale. Fungerer det sociale ikke optimal viser adskillige undersøgelser at flere ikke gennemføre deres uddannelser.

Vi ved også at for at få den optimale indlæring er det vigtigt med frisk luft. Der er lavet mange undersøgelser over om frisk luft i klasserne rent faktisk gør en forskel eller om det bare føles bedre.

De viser at frisk luft kan øge indlæringsevnen med op til 30 %, hvilket viser at hvis vi ikke komme

Side 6

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 5 af 31 nok ud og får nok frisk luft mens vi arbejder så mister vi læring for et helt skoleår, det bliver vi hvert fald ikke optimalt.

Dermed ved vi nu at vi skal sætte genbrug sammen med unge, frirum og frisk luft.

Problemformulering

- Danmark mangler fokus og viden om genbrug,

- Unge studerende mangler steder hvor de kan inspirere og motivere hinanden.

- Er det muligt at kombinere de to ting, så vi får et sted hvor unge kan være sammen og samtidig blive fascineret af mulighederne i genbrug.

Side 7

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 6 af 31

Produktbeskrivelse

I projektbeskrivelsen fandt vi frem til, hvilket produkt vi ville lave, og hvilke krav som var har til produktet. Vi kom frem til at bygge et stol-bord, altså halvt stol og halvt bord, alt efter hvilken vej det vender. Vi valgte denne løsning på problemet, da den alt i alt løser problemet ret godt. Den giver mange muligheder for enten at sidde og slappe af og hyggesnakke (som stol) eller sætte dem sammen som borde med stole til gruppearbejde alt efter behov. Man kan rygge på dem og sætte dem sammen som man har behov for og giver dermed stor åbenhed for brug.

Side 8

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 7 af 31

Vores krav er at den skal have et luftigt enkelt design, den skal være let håndterbar altså ikke for tung, den skal være lavet af genbrug, den skal kunne klare det danske vejr og så skal den være komfortable.

Vi har siddet med en masse idéer til designet, da genbrug og lækkert og let design er svært at få til at hænge sammen. Efter en del PV-skemaer, skitser og overvejelser (som også kan ses i projektbeskrivelsen) kom vi dog frem til dette design:

På det første billede ser vi stativet som skal bære hele stol-bordet. Det er egentlig tænkt i aluminium, men da skolen ikke kan skaffe aluminium nok er vi nød til at lave den af stål.

På det andet billede er det markerede felt bordpladen som skal bestå af træ fra paller. Vi har tænkt os at splitte pallen ad og på en eller anden måde sætte brædderne sammen til en plade. Den skal sættes fast til metalstativet med metalstrips. Ti sidst vil vi lakere bordpladen så den kan klare sig udenfor i det danske vejr.

På det tredje og fjerde billede er der to bud på hvordan vi vil sætte vores cykelslanger fast så vi kan få et behageligt sæde. Billede fire giver et bredt og åbent siddeareal, men er ikke muligt hvis cykelslangerne er for slappe. Billede tre giver derimod et meget smalt sæde og man er mere

fanget/omringet af cykelslangerne, men kan ved hjælp af flet styrke hinanden til at give et mere

stabilt sæde.

Materialer

Herunder er lidt teori om hvert af de materialer som vi har valgt at bruge, og om hvor vi har tænkt os at skaffe dem når nu det skal være genbrug.

Side 9

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 8 af 31

Træpaller/fyrretræ

Vi kunne godt lave endnu et PV-skema for så at finde ud af hvilken træsort der ville egne sig bedst, men det ville hjælpe os mere at fokusere på hvilke sorter vi smider meget ud af, hvilken sort vi skal blive bedre til at genbruge. Så i dette projekt er vi nød til at tilpasse produktet materialets egenskaber og ikke omvendt, hvor man normalt vil vælge materiale efter produkt.

Det har desværre ikke været muligt at finde nogen statistikker på hvor meget der bliver smidt ud af diverse træting. Men træsorter som eg og ask bruges oftest til finere design som dermed er dyrere og holder dermed oftest længere. Fyrretræ derimod er det træ som bruges til bl.a. paller og samtidig en træsort som kan vokse stort set alle steder. Dette træ er altså let at få fat i, dermed billigt, og samtidig er det stærkt.

Det er desværre meget svært at finde statistikker over paller, specielt dem der ikke er europaller, men det er dog lykkedes at finde nogle tal (fra DTE) på europallen. Der produceres omkring

00 europaller hvert år, men kun omkring returneres, selvom at der er pant på. Det er altså kun omkring 23 % af pallerne der bliver returneret til genbrug, men hvad bliver der så gjort med dem? I har forhørt os hos forskellige gårdejere som foretrækker at brænde dem for så slipper de hurtigt og nemt af med dem. Ud over de ca. 00 europaller er der jo også en masse andre paller som der ikke er pant på som også går tabt i systemet. Træ er heldigvis CO2- neutralt så selve afbrændingen slipper ikke mere CO2 end træet har optaget gennem sin levetid.

Problemet opstår i det at vi så skal til at fælde nye træer og behandle dem så de bliver til nye paller for dette kræver maskiner og maskiner kræver energi og dermed undslippe CO2. Derfor er det en skam at pallerne bare går til spilde, så vi bliver nød til at undslippe CO2 uden en bedre grund end at folk er dovne.

Dermed har vi besluttet at vores produkt skal bestå af gamle paller så de på den måde ikke bare går til spilde og det dermed bliver spildt CO2 der skal udledes til nye.

Cykelslanger/gummi

Der er to forskellige former for gummi, naturgummi og syntetisk gummi. Naturgummi fremstilles ud fra mælkesaften fra gummitræer. Hvorimod syntetisk gummi er fremstillet af olie. Naturgummi er bedst kvalitets mæssigt, men syntetisk gummi er meget lig med naturgummi. Naturgummi er ofte det man bruge som tøj, da kroppen lettere kan ånde gennem den. Det bliver også kaldt for latex.

Side 10

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 9 af 31

Naturgummi forudsiges at stige med ca. 4,3 % årligt. Som er rundet op i 12,5 millioner tons i 2013.

Med hensigt på miljøet gør det ikke det store at produktionen på latex stiger med 4,3 årligt. Da det er en naturmateriale. Det er svært at finde fakta og data omkring gummis nedbrydning. Men da gummi nedbrydes af iltmolekyler, er den optimale opbevaring af gummi i ilt tætte rum. Når gummi nedbrydes bliver det stift eller hård. F.eks. hvis du tager en gammel elastik, og prøver at strække den, og den knækker. Det er fordi den er ved at nedbrydes.

Cykelslanger bliver både fremstillet af naturgummi og syntetisk gummi, det syntetiske er oftest de billigere slanger hvor at de dyre slanger er ofte latex. Men oftest når en cykelslange har fået et eller to huller smider man dem ud. Hvor i mod u kan genbruge dem til noget andet da de har mange flere år at leve i inden de bliver stive og hårde. Der er mange alternativer til hvad du kan bruge gummiet til f.eks. spande, smukker tasker, gynger og meget andet. Der for har vi valgt at vores sæde i stolen skal være ud af genbrugs cykelslanger.

Dåser/aluminium

Vi skal også bruge noget metal til selve rammen for stolen, grunden til at vi har valgt at den skal være af metal er fordi den skal være stærk nok til at bære det hele plus dem der sidder i stolen.

Aluminiumsdåser er her oplagt, da det at fremstilling af aluminium bidrager med omkring 30 % af de samlede udledning af drivhusgasser. Derudover er aluminium et stærkt og holdbart metal som ikke vejer særlig meget, og et af vores krav var bl.a. at stol-bordet skulle være så let som muligt.

Aluminium er også nemt og billigt at skaffe, derfor er det meget populært til mange forskellige ting som bl.a. dåser, biler, cykler, fly, cd’er, bakker til mad mm.

Vi ser mange steder dåser der ligger og flyde, men kunne de ikke bruges til noget bedre? Det er jo hverken kønt, eller godt for naturen at de bare bliver smidt. Dette skyldes bl.a. at der ikke er pant

på alle dåser. Ifølge Dansk retursystem A/S blev 89 % af alle danskproducerede dåser afleveret til

genanvendelse. Ifølge Danmarks naturredningsforenings årlige affaldsindsamling 2013 var 18,5%

(28.900 dåser) dåser med pant og 81,5% (127.158 dåser) dåser uden pant. Et af hovedproblemerne ligger altså i at ikke alle dåser har pant. Danskerne er blevet glade for at handle i Tyskland hvilket resulterer i at der bare i 2013 blev importeret ca. 1 mia. dåser fra Tyskland til Danmark. Disse dåser har altså ingen pant-værdi i Danmark.

Side 11

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 10 af 31

Problemet med at så mange dåser bare bliver smidt i naturen er udover at det ikke er kønt også at det er skadeligt for miljøet. En aluminiumsdåse har en nedbrydningstid på omkring 500 år, så vi kan altså vælge at lade den ligge i 500 år (på grund af det beskyttende lag af aluminiumoxid som dannes på aluminiums overflade), hvor der vil komme nye til og Danmark vil se ud som en stor skraldespand, eller vi kan vælge at samle den op og genbruge den.

Dåserne i naturen kan også være til fare for dyr der skære sig på dem eller sidder fast i dem.

Det er også et problem at dåserne havner i de normale skraldespande. Det kræver meget energi at fremstille nyt aluminium, hvilket bliver nødvendigt hver gang en dåse går til normalt affald, altså ikke bliver genanvendt. Ved at genanvende en aluminiumsdåse spare man op til 95 % af den energi som man ellers skulle bruge på at fremstille en ny aluminiumsdåse. Hver gang vi smelter en dåse om sparer vi lige så meget energi som en computer bruger på 8 timer, og smelter vi 500 dåser om sparer vi den energi der svare til at en lille bil kan køre fra København til Skagen og tilbage igen (i alt

1.200km). Vi kan spare atmosfæren for mere end 9 tons CO2, hver gang vi genanvender 1 ton aluminium. Så når vi ikke genanvender de ca. 1mia. dåser vi får ind fra Tyskland uden pant udleder vi ca. 135.000t CO2 (en dåse vejer ca. 15g. dermed kan vi regne ud hvor meget aluminium der går på 1 mia. dåser og dermed hvor mange tons det udleder).

Derfor er det altså vigtigt at få aluminium genbrugt! Og det skal folk vide.

Delkonklusion

Valget af de materialerne, er blevet valgt da, der godt ville kunne blive brugt de materialer til at blive genbrugt noget oftere, da materialerne er let anvendelig til genbrug, og som der vil spare miljøet da der bliver brugt store mængder energi på at fremstille noget nyt materiale, hvor at retursystemerne og genbrugspladserne for samlet store mængder af materialerne, og som ville kunne skaffes i store mængder, og hvis der et en del på produktet som der går i stykker er det nemt at erstatte det med en ny del.

Side 12

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 11 af 31

Miljøanalyse

For at tage forbehold for diverse miljøskader der kan opstå under processen laver vi en miljøanalyse så vi kan se hvad produktet kommer til at udlede under processen, under brug og ved bortskaffelse.

Til dette kan vi tage udgangspunkt i en livscyklusanalyse, altså produktet fra vugge til grav, eller vugge til vugge. Et produkts livscyklus består typisk af fire faser, hvor vi i dette tilfælde har valgt at have et femte med: råmaterialefasen, produktionsfasen, brugsfasen, genbrugsfasen og bortskaffelsesfasen.

Gummi

Det er svært at finde konkrete tal på gummi generelt, men der er offentliggjort nogle tal omkring bil dæk. Årligt bliver der smidt 12,5 millioner tons dæk ud på verdens plan. Uden de bliver genbrugt. I

2006 gennemførte EU et forbud mod at smide dæk på losepladsen for at skærme, det stort antal gummi det bliver smidt ud. Da folk ikke kan smide det på lossepladsen, er deres formodning at de aflevere dem til genbrug så gummien kan få nyt liv, som cykelslanger eller et andet gummi produkt.

Et firma ved navn Genan neddeler bil dæk til 67 % gummi, metal og tekstiler. De 67 % omdanner de til gummipulver og gummigranulat. Genan behandler 80 % af Danmarks brugte dæk. Genans fabrikker i Tyskland har kapacitet til 30 % af Tysklands dæk, og genan har vision om at kunne bearbejde 10 % på verdensplan.

Da vi ikke kan finde nogle tal omkring cykel slanger formoder vi at det er fordi, det ikke er det størst problem på verdensplan. Hvorimod bil dæk kræver mere materiale, og der ved også har mere materiale at skulle nedbryde.

Genan har i 2008 fortaget en livcyklusanalyse i forhold til genanvendelse eller afbrænding af bil dæk

(altså gummi), i de ni parametre for miljøeffekter de blev testet i, vandt genanvendelse klart.

Aluminiumsdåser

Herunder kan vi se livscyklussen for aluminium:

Side 13

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 12 af 31

Råmaterialefasen aluminium dannes af bauxit, som udvindes fra jorden. Når man har fået Bauxit’et fra jorden så tørre man det, knuser det og renser det. Derfra bruger man så varme og kemikalier for at få stoffet aluminium-oxid. Derfra bliver det sendt rundt til forskellige fabrikker rundt om i verdenen, hvor det omdannes til aluminium ved hjælp af elektricitet og høje temperature (omkring 1000 grader celsius).

Selvom elektricitetsforbruget er reduceret med 1/3 de sidste 40 år, så kræver det stadig 15,4kWh at

producere bare et kg aluminium.

Selvom at udvinding af bauxit er krævende, er det altså omdannelsen fra aluminiumoxid til aluminium der det mest skadelige. Ud over det store elektricitetsforbrug som det kræver, dannes der også flourider i gasform, hvilket er skadelige for planter, som så kommer ind i kroppene på diverse planteædere.

Produktionsfasen

Fra de forskellige fabrikker formes aluminiummet så til det som det skal bruges til. I dette tilfælde dåser, eller en stol.

Under denne proces kan der ske en masse forskellige oxideringer så derfor anvendes der salt under processen for at undgå disse oxideringer. Saltet ender i slaggen og køres derefter på lossepladsen.

Saltet kan dog bruges til omsmeltning af aluminium, så det går ikke altid spildt.

Side 14

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 13 af 31

Under denne proces legere man ofte aluminiummet, da det ellers er et rimelig blødt metal.

Brugsfasen

Under brugsfasen bruges dåserne til mad eller drikke og i vores tilfælde typisk øl eller sodavandsdåser.

Genbrugsfasen

Aluminium kan genbruges næsten utallige uden tab af kvalitet. Ved at genbruge aluminium bruger vi kun 5 % af den energi der ellers ville blive brugt på at danne nyt aluminium,

Bortskaffelsesfasen

Da aluminium er så svært nedbrydeligt som det jo er skal der meget til før det går tabt i naturen.

Bortskaffelsen sker altså ved at det ender som normalt affald, bliver brændt og smidt væk som alt andet affald, altså går tabt.

Træpaller

Råmaterialefasen

En europalle har to hovedkomponenter – nemlig træ og søm. Træet, der bruges til at lave en europalle, er ganske normalt træ, mens sømmene der skal bruges til at fastholde brædderne er specielle søm.

Side 15

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 14 af 31

Træ

Træet som skal bruges, stammer fra en af de mange skove rundt omkring i verdenen. Der er ikke nogle specifikke trætyper der ikke må bruges til at bygge en europalle, men der er to krav til træet der bruges.

- Det skal være hårdt træ.

- Det skal være tørt.

Disse to krav skal sikre at træet ikke har nemt ved at splintre og at der ikke opstår mugskader.

Inden træet kan blive lavet til europaller, skal det igennem en hel del kredsprocessor.

1. Når et træ bliver fældet sker det enten af en mand med en motorsav eller med en såkaldt

høstemaskine. En høstemaskine har et brændstofforbrug på cirka 15-20l/t, mens en
motorsav har et forbrug på ca. 1l/t.

2. Når træet er blevet fældet, skal det bugseres væk, og det sker for det meste ved hjælp af lastbiler, og afhængig af fabrikant, model og alderen på lastbilen. De nyeste lastbiler i dag,

kan have en km/l kørsel på helt op til 30 km/l.

3. Træet bliver kørt over til et savværk, som så skal bearbejde træet, ved at skære det om til brædder. Inden et bræt kan godkendes skal det kontrolleres og se om det lider af træsygdomme (trælus, orme), og om eller om der er genstande i det, der ikke skal være.

4. Når træet er blevet godkendt, bliver det fragtet videre til et firma, enten i landet eller i udlandet, og transporten foregår enten med tog, lastbil eller via vandet, afhængig af destinationen.

Europaller kan blive lavet af diverse firmaer, såfremt de er blevet godkendt af European Pallet Association (EPAL). De findes i forskellige størrelser, men alle deler lighedstræk ved at de er firvejs paller, det vil sige, at en gaffeltruck kan samle en palle op uafhængig af hvilken vej pallen vender. En lovlig europalle er, har 3 mærkater indebrændt i træet og det er det officielle EPAL mærke, ejeren af pallen og fremstillingsåret. Ejerne af pallerne er landenes jernbaneselskaber. Eneste selskab som er blevet suspenderet for konstruering af europaller er Polen, så alle paller efter år 2004 og har det polske jernbaneselskab indprentning på sig, skal ses som falske og ukvalificeret europaller.

Søm

Sømmene der bruges til at lave europaller med er specielfremstillede søm, til formål for europaller.

Ligesom med træet fremstilles søm også igennem en kredsproces bestående af flere trin.

Side 16

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 15 af 31

1. Aluminiummet og jernet der bruges til at fremstille søm bliver udgravet fra miner ved hjælp af kæmpe gravemaskiner som har et forbrug på nok et par tons diesel i timen. De udgravede materialer bliver transporteret væk fra minerne for det meste i store togstammer, som så bliver trukket over til raffinaderier. Disse togstammer bliver trukket af enten store diesellokomotiver eller elektriske lokomotiver.

2. På raffinaderiet bliver jernet og aluminiummet renset og smeltet om til store blokke af henholdsvis jern og aluminium. Omsmeltning af jern og malm kræver en stor mængde energi og en masse varme. Jern har et smeltepunkt på ca. 1500 grader celsius og aluminium har et smeltepunkt på ca. 650 grader celsius, hvilket vil svare til et energiforbrug på 4-6

MW/t.

3. Materialerne bliver så transporteret videre til virksomheder som så støber dem om til hvad de nu skal bruges til. En støbemaskine kan levere et kæmpe tryk, som så presser materialet ned i former som ligger i bunden af pressen.

4. Det færdige produkt bliver så sendt videre til virksomheden/fabrikken som skal bruge det og

færdiggøre de sidste detaljer.

Sømmene der bruges til europaller skal inspiceres af en neutral test institut, før de kan blive godkendt til brug. Alle sømmene der bruges til europaller har desuden to bogstaver imprægneret på sømhovedet.

Der skal bruges 78 søm til en europalle, og positionen for alle 78 søm er angivet, så man får den korrekte stivhed i pallen.

Produktionsfasen

Der findes flere størrelser af europallerne, så først skal den korrekte længde af brædderne udskæres og det rette antal. Den mest normale palle på markedet er EUR pallen, som har dimensionerne 800x1200 mm. Når alle materialerne til en europalle er udskåret og gjort klar, skal det samles efter reglerne for at få den rette hårdførhed, så pallen kan godkendes af EPAL. Når pallen så er blevet samlet og er EPAL godkendt, så skal fremstillingsåret og distributøren af pallen indebrændes på pallen. Et krav der også er til europaller er at en palleløfter eller en gaffeltruck skal have mulighed for at kunne løfte pallen for 4 vinkler, så den altid kan fjernes fra hvor den står.

Brugsfasen

Europaller bruges til at fragte flere vare på en gang samlet. En normal europalle kan fragte x antal på vare med en samlet vægt på ca. 2 tons, så længe al vægten er fordelt på hele pallen, ellers kan en palle klare et pres på 1 ton uden at vægten er jævnt fordelt.

Side 17

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 16 af 31

Genbrugsfasen

En europalle kan genbruges om og om igen, så længe at den blive behandlet korrekt og at man sørger for de ikke står et fugtigt eller vådt sted. Hvis et bræt er brækket eller noget af den er flækket, skal brættet udskiftes med en ny, eller må den ikke bruges igen. For at få udskiftet en europalle med en ny, er der regler der skal følges, og udseendet af europallen har stor betydning for om den kan udskiftet.

Bortskaffelsesfasen

Når det er blevet bestemt at en palle ikke kan bruges mere, skal den udfases. Det sker ved at pallen bliver pillet fra hinanden og sømmene tages ud af træet. Sømmene skal så smeltes om, da der er kommet urenheder i metallet, som skal fjernes. Træet som kan være blevet ramt af mug, revner eller bukkede brædder, vil enten blive afbrændt eller lagt ud i naturen, så det kan blive nedbrudt.

MEKA-analyse

Materialer

Produktet er blevet skabt ud fra tankegangen med genbrugsmaterialer, hvor at det skulle skabe en vugge til vugge effekt, hvor der er en meget lav, mængde ressourcer som der går til spilde, men der skal bruges meget arbejdskraft for at få reaktionen til at fungere, men da Danmark, er i gang med at skabe en vugge til vugge effekt med pant systemer, på materialerne som er brugt, kan de ødelagte eller overflødige blive brugt til produktet, de eneste ressource omkostninger er de nye søm, og metalet brugt til svejsning. Hvor at palerne bliver samlet sammen på genbrugspladser sammen med dåserne, hvor at cykelsælgerne kunne komme fra cykel forhandlere med deres gamle og brugte slanger.

Energi

Der er blevet brugt store mængder energi på skabelsen af produktet, og meget arbejdskraft da det tog mange arbejdstimer at fremstille. Store mængder strøm skulle også bruges til svejsningen, og omsletning af dåserne så de ville kunne bruges til rammen på konstruktionen, hvilket også var meningen i starten af designet. Der skal også bruges store mængder energi til at få renset træet og få det slebet pænt så de vil kunne bruges på produktet, cykelsælgerne vil sikkert værre brugte og beskidte så de ville skulle renses inden de kan bruges.

Side 18

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 17 af 31

Kemikalier

Det er uvist hvor mange kemikalier der er i de forskellige materialer som er blevet brugt til fremstillingen af de oprindelige materialer da træet i pallerne kunne værre imprægneret med nogle forskellige stoffer, og dåserne kan have en belægning af andre metaller som der skal gøre dem modstandsdygtige over for deres indhold og for at gå i stykker, cykelslangerne kan også have en masse giftige stoffer i sig.

Fremstillingsprocessen (Sara har forbedret dette afsnit)

Vi har lavet en speciel tidsplan for værkstedperioden, som kan ses i billaget.

Fremstilling af : Stativet

Som vi ville have lavet Som vi havde mulighed Billeder det, hvis det var ”rigtigt”. for at lave det.

Materialer Aluminiumsrør Stålstænger

4 x 78,5cm | 4 x 78,5cm
4 x 100cm | 4 x 100cm
3 x 100cm | 3 x 100cm
8 x 12cm | 8 x 12cm

Aluminium er let og kan Det var billigere for genanvendes af bl.a. skolen at skaffe, og det dåser. Og det skal være var noget de allerede rør for at gøre stolen havde. Derudover er

yderligere lettere. | stænger lettere at
Aluminiumsplader | arbejde med end rør.
6 x 100cmx20cmx5mm | Stålplader
(Huller 30mm fra kanten) | 6 x 100cmx20cmx5mm

Aluminium er let og kan (Huller 30mm fra

genanvendes af bl.a. | kanten)
dåser. | Det var billigere for

skolen at skaffe, og det var noget de allerede havde. Derudover er stænger lettere at arbejde med end rør.

Side 19

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 18 af 31

Værktøj Elektrisk metalsav Elektrisk metalsav

Til at save stængerne | Til at save stængerne

over i den rigtige længde. over i den rigtige

Båndsliber | længde.

Til at slibe enderne så de Båndsliber bliver fine og glatte. Til at slibe enderne så

Svejseapparat de bliver fine og glatte.

Til at svejse stængerne | Svejseapparat
sammen til et stativ. | Til at svejse stængerne
Bor | sammen til et stativ.

Til at bore huller til de Bor skruer som skulle Til at bore huller til de

forbinde stativet med | skruer som skulle
bordpladen. | forbinde stativet med

bordpladen.

Arbejdskraft Smed HTX-elever/os

Hvor skal det Danmark Danmark.

produceres.

Da det er muligt i

Danmark til en ordentlig pris ville det ikke kunne betale sig at skulle fragte det frem og tilbage.

Side 20

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 19 af 31

Vi startede i metalværkstedet for at bygget vores stativ, som skal bære det hele.

Først gennemgik vi alle målene en ekstra gang for en sikkerheds skyld. Her gik det op for os, at det ville blive et bedre resultat, hvis vi gjorde den bredere. Med de mål vi havde til at starte med ville stolen virke indelukket og man ville føle sig fanget og på ingen måde tilpas i stolen, fordi den var for høj og samtidig smal.

Da vi havde fået styr på målene og tjekket en ekstra gang om de nye mål ville fungere, fandt vi vores 10 mm tykke stålstænger (Aluminium ville blive for dyrt, hvis ikke vi fik det fra omsmeltede dåser, og var derfor ikke en mulighed) og brugte så en elektrisk metalsav til at skære dem ud i de rigtige længder.

Derfra skulle de slibes og svejses sammen. Efter svejsningen testede vi om det kunne holde ved at ligge vores vægt på de forskellige stænger, med specielt fokus på de svage steder - vi konkluderede at den godt ville kunne holde.

Længere henne i processen måtte vi indse at vi havde brug for afstivere, hvis stolen skulle kunne bære alle uden problemer, og det skulle den jo helst. Så vi tog tilbage til metalværkstedet og skar nogle kortere stænger ud (ca. 30cm.), vi sleb dem og svejsede dem på ved hvert hjørne.

Vi valgte også at lave nogle ”metalbånd” nogle små metalplader (3x6cm) med to skruehuller i, så vi lettere kunne skrue bordpladen fast til stativet. Vi lavede dem på samme måde som stængerne, ved at skære dem ud med metalsaven og, borede huller to huller i, sleb dem og svejsede dem på stativet.

Side 21

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 20 af 31

Fremstilling af : Bordpladen

Som vi ville have lavet Som vi havde mulighed Billeder det, hvis det var ”rigtigt”. for at lave det.

Materialer Genbrugstræ/paller Gammel palle

1 x europalle | 1 x europalle

I princippet kan alt træ bruges, men da vi har

fokus på genbrug | fokus på genbrug
foretrækkes | bruges genbrugstræ.

genbrugstræ.

I princippet kan alt træ bruges, men da vi har

Værktøj Koben Koben

Til at brække pallen op.

Hammer | Hammer
Hjælp til kobenet. | Hjælp til kobenet.
Skruer | Skruer
Til at skrue pladerne | Til at skrue pladerne
sammen med afstivere | sammen med afstivere
(også af palletræ). | (også af palletræ).
Sav | Sav

Til at skære pladen til.

Båndsliber | Båndsliber

Til at slibe den ren.

Lak | Lak

For at give den en pæn

og holdbar overflade. | og holdbar overflade.

Til at brække pallen op.

Til at skære pladen til.

Til at slibe den ren.

For at give den en pæn

Arbejdskraft Tømre HTX-elever/os

Hvor skal det Danmark, da det er Danmark muligt i Danmark til en

Side 22

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 21 af 31 produceres. ordentlig pris ville det ikke kunne betale sig at skulle fragte det frem og tilbage.

Da stativet var lavet kunne vi gå i gang med bordpladen, i træværkstedet (byg).

Vi started med at finde vores palle og skille den palle ad så vi fik hele brædder uden søm, som vi kunne bruge. Dette gjorde vi ved hjælp af koben og hamre. Det tog længere tid end vi havde regnet med, da det var svært at få skilt pallen ad uden at flække brædderne, da den var gammel, fugtig og paller i forvejen ikke er af bedste kvalitet. Da vi havde fået brædderne fri af søm, skulle de limes sammen (på den smalle langside) og sættes i spænd, hvor vi satte dem til at tørre natten over.

Til ingens overraskelse var trælimen os ikke til meget hjælp, så vi var nød til at sætte afstivere på. Vi målte to lægter op, så de sad 20cm. inde på det lange led og med 2cm. ud til kanten både i toppen og i bunden. Dem skruede vi fast med 3.0x30 mm skruer.

Da det var gjort var pladen stabil nok til at vi kunne skære den til så den kunne være imellem metalstængerne i vores stativ. Da pladen var blevet skåret til skulle den slibes så vi fik en jævn overflade som man kan arbejde ved. Til dette brugte vi en båndpudser.

Til sidst, da pladen var pudset og færdig gav vi den lak og lod den tørre i 48 timer, for at give den en lækker og mere holdbar overflade.

Fremstilling af : Sædet

Som vi ville have lavet det, Som vi havde mulighed Billeder

hvis det var ”rigtigt”. | for at lave det.

Materialer Cykelslanger Cykelslanger

Så mange som muligt, alle Så mange som muligt,

længder kan bruges | alle længder kan bruges
Vi brugte 210cm lange. | Vi brugte 210cm lange.

Værktøj Håndkraft Håndkraft

Maskiner kan muligvis | Maskiner kan muligvis

Side 23

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 22 af 31 bruges, men det vil være bruges, men det vil lettere og hurtigere, at få være lettere og billig arbejdskraft til at hurtigere, at få billig flette det. arbejdskraft til at flette det.

Arbejdskraft Billig arbejdskraft. HTX-elever/os

Det kan alle gøre.

Hvor skal det Danmark, da det er muligt i Danmark produceres.

Danmark til en ordentlig pris ville det ikke kunne betale sig at skulle fragte det frem og tilbage.

Imens bordpladen skulle pudses eller lakken skulle tørre forsøgte vi os med cykelslangerne, og stødte hurtigt på et problem – De var for slappe til at vi kunne bruge det mønster som vi havde tænkt. Vi forsøgte mange forskellige måder at sætte dem sammen på og fandt til sidst en der fungerede.

Til sidst skulle produktet samles, slangerne blev spændt på stativet, og bordpladen blev skruet fast.

Vi endte med en lidt anden stol end den vi havde regnet med, den er blevet større end vi egentlig havde tænkt. Dermed og på grund af de massive stålstænger blev stolen også tungere end vi ville have den.

Side 24

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 23 af 31

Stol-bordet blev ikke som vi havde planlagt og er ikke længere optimal som løsning på vores problem. Den skal forbedres, men når det er sagt er vi tilfredse med resultatet, hvis vi ikke tager udgangspunkt i vores problem.

Test af produkt

For at se om produktet lever op til de krav vi stillede til at starte med (enkelt design, håndterbar/let,

lavet af genbrug, holdbar, komfortabel) er vi nød til at teste produktet.

Vi kan selv teste den og komme med vores vurdering, men det bliver mere troværdigt, hvis vi spørger flere. Derfor har vi valgt at lave et spørgeskema, derudover har vi fundet nogle forskellige

rundt omkring på skolen og bedt dem om at sidde i vores bord/stol og derefter besvare

spørgeskemaet.

Herunder kan i se spørgeskemaet:

Design | Enkelt | Klodset | Godt
Vægt | Let | Tung | Middel
Komfortabel | Ja | Nej | Sådan da

Side 25

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 24 af 31

Spørgeskemaresultater

Vi spurgte 11 antal unge fra , som jo er vores målgruppe om hvad de syntes om vores bord-stol. Herunder kan i se hvor mange procent der svarede hvad:

Design | Enkelt 27 % | Klodset 63 % | Godt 27 %
Vægt | Let 27 % | Tung 18 % | Middel 55 %
Komfortabel | Ja 82 % | Nej 9 % | Sådan da 9 %

Vores resultater over hvordan det var at side i stolen og hvor svært det var at rejse stolen op så det blev et bor var næsten som forventet, selv da vi forventede og selv mente at stolen var virkelig komfortabel at side i og den ikke er så tung at løfte og lave om til bordet, og den er rimelig klodset i designet, hvor at der var nogle som der både havde sat kryds i klodset og enkelt samtidige.

Salg af produkt: Peter

Beskrivelse: Produktet som der er blevet udviklet af en gruppe gymnasie elever, som der skulle finde et kombineret produkt mellem en stol og et bord, hvor at der skulle værre et passende design, som der blev udviklet fra genbrugsvare, hvilket har med ført at stolens materiel har været billige at fremskaffe, men stolen er en produktionsmæssig svær at producere, så det ville værre urealistisk kunne sælge produktet til en ”low cost” pris, da focus perioden på produktet ville værre en mærkevare, ligesom B&O fjernsyn eller karen boye produker

Hvor skal produktet laves henne: produktion af produktet, vil blive produceret i Danmark, mærket MADE IN DENMARK, er et tegn for at produktet er blevet lavet af kvalitet, og man er sikker på at

produktet er kommet igennem en masse test, og love/paragraffer.

Det ville også værre for bøvlet at masse producere produktet i så stor en omfang at der er behov for at det skulle outsources til Taiwan eller andre lande, da salget at produktet kun har en begrænset kapacitet af købere.

Side 26

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 25 af 31

Conjoint model: produktet har behov for at blive testet som et samlet produkt i stedet for at det bliver testet som flere forskellige produkter da det er blevet et samlet produkt, sådan så man ikke evaluere det som en stol, et bord, pyt, men man tester det som et multi-bordstol da det giver et bedre indsigt hvad man skal sælge produktet

Men når produktet skal fremstilles skal hver komponetet testets individuelt for at finde den bedste muglige samlede produkt, man skal analysere på konsekvenserne ved ændringer på produktets sammen sætning og hvilke produkter som der har et godt sammen spil med hindanden, hvilket kunne værre design, pris, omkostninger. Når først produktet er blevet ”samlet” færdig og man har valgt det endelig produkt skal det gennem testen beskriv

Hvor man ved hjælp af en markedsundersøgelse, finder ud af hvad køberen godt kan lide for forskellige komponenter der skal værre med i produktet, hvor man sætter alle de forskellige sammen satte produkter op i konkurrence mod hindanden

Model: hvilke faktorer kunne man lave til vores produkt i conjoint modellen,

Træets design

• Et lidt mere brugt look, hvor at træet lige er blevet grov slippet for undgåelse af splinter,

• Et helt glat slippet plade uden nogle ujævnheder, som er blevet olieret, for en skindende overflade

Stellets bygning:

• Et skelet opbygget af rør i aluminium

• Et skelet opbygget af plader i aluminium

Cykelslanger

• meget elastiske cykelslanger

• lidt elastiske cykelslanger

• næsten ikke elastiske cykelslanger

Side 27

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 26 af 31

Målgruppe analyse

Hvem ville vi kunne sælge det til: for kunne beskrive hvem som der kunne værre interesseret i produktet er der behov for en målgruppe analyse, til at beskrive hvad den enkelte målgruppe om produktet focus er at sælges til er.

Hvem er vores målgruppe:

Målgruppen som produktet skal ramme er ikke bare 1 målgruppe specielt, da produktet oprindelige indsigt er at produktet skal blive placeret på skoler rundt omkring i landet, da formålet med produktet er at det skulle værre mugligt for studerende, at have et sted hvor det ville værre mugligt at kunne få en afslappende plads på skolen som der stadig er anvendelig og som kan udformes som brugerne syntes er fedt og behagligt, da produktet, både produktet er så nemt anvendelig som det er, at man enten har en stol eller et bord.

Fx man har fået en opgave i matematik, og man er 2 person som der skal finde et hjørne og lave

nogle lektier i hvor man finder 4 bord/stole hor man sætter 2 som stole, og 2 som borde, hvor at

der så kommer 6 elever med den samme opgave som der vil lave, også skal lave den, så vender man de 2 stole om så man har 4 borde sætter dem sammen og henter 8 stole også er der arbejdsplads til alle

Produktet er også lavet for at minde folk om hvor fedt det er at genbruge, og der kan laves nogle skøre, men samtidige sjove produktet ud af gamle materieler

Hvem ville købe produktet: det er først i denne beskrivelse at vi kan vælge en mål gruppe da det kommer helt an på prisen hvem der har lyst til at købe produktet og hvor mange som der vil købe det i hver målgruppe og hvor det bliver produceret, da alle disse parametre har indspil på køberne.

Køberne af produktet, kan hver alle hvis prisen passede til målgruppen hvor det kan værre alt fra familien Jensen til et ældre parforhold, til Erling og konen i deres villa på strandvejen.

hvor at gruppens egen holdning er at sprede idéen om genbrug er godt, så det ville virke mest logisk at gå efter en mest almen målgruppe hvor man ville kunne få det største salg, da det vil sprede idéen mest, hvis produktet bliver produceret som en mærkevare, til velhavende mennesker

Side 28

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 27 af 31 ville det også kunne ex porteres til udlandet som andre dele af Europa eller Armerika hvor det så bliver et brand ligesom B&O fjernsyn, Raybans eller Apple hvor at største dellen af prisen går til mærket, og kvaliteten.

Hvad at fokusere denne målgruppe på:

Hvis der bliver gået ud fra at produktet bliver solgt som et brand, til de lidt mere velhavende, Test af produktet: Da vi testede produktet da vi havde fået bygget metalrammen og fået sat træpladen på kunne man tydeligt se at de af testet design ikke ville kunne holde til vægten da der var man svage dele på konstruktionen, hvor at vejlederen trådte ind, med forslaget til at styrke produktet, på de svage dele, som nogle afstivere, hvor at de afstiverne blev placeret på hjørnerne, da de var stærkt belastet og, svejsningerne ikke var just perfekte da, de blev lavet af ufaglærte gymnasie elever, da mortifikationerne var blevet påført, produktet fik vi en meget bedre stabilitet i produktet, og et mere professionelt design

Teknologivurdering

Her vil vi forsøge at vurdere om vores produkt blev som vi ønskede at det skulle blive og om det endte med at opfylde alle de krav som vi satte til at starte med.

Opfylder stol-bordet vores kravene?

Vores første krav var at det skulle have et luftigt enkelt design. Taget i betragtning af at det både er et bord, og en stol så lever den godt op til kravet. Men skal man se på den uden at kende til dens formål så er den lidt klodset. Stativet er lavet enkelt, cykelslangerne giver meget luft til designet da det ikke bare er en plade eller noget andet der fylder det hele. Bordpladen ødelægger muligheden for at leve 100 % op til kravet, men den kunne ikke undværes.

Vores andet krav var at det skulle være let at håndtere, altså ikke være for tung. Igen taget i betragtning af at det både er en stol og et bord så er det ikke så slemt igen, men det er for tungt.

Det er primært bordpladen der vejer noget af betydning, havde vi ikke skulle lave den i genbrugstræ, som var tungt, tyk og knap så køn så havde vi kunne vælge noget lettere træ og så

Side 29

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 28 af 31 havde den levet op til kravet. Vi var nød til at overholde vores mål for genbrug og dermed blev bordpladen tungere end vi havde håbet.

Tredje krav var at den skulle være lavet af genbrug. Da skolen desværre ikke kunne skaffe aluminium, og det ikke var muligt for os med hverken materialer eller tid at lave stativet ud af dåser var vi nød til at lave det af stål. Dermed blev det ikke 100 % genbrug. Men bordpladen blev lavet af en gammel brugt palle og sædet i stolen består af ødelagte cykelslanger. Var alt gået efter planen havde stol-bordet været lavet af 100 % genbrug, men det var desværre ikke muligt i vores tilfælde.

Fjerde krav var at den skulle kunne klare sig udenfor i det danske vejr. Vi gav bordpladen linnedolie så den ville kunne klare sig bedre, men paller er jo i forvejen lavet til at kunne klare lidt af hvert så bordpladen skulle der ikke være noget problem med. Cykelslangerne består jo bare af gummi og kan dermed også klare det meste slags vejr. Stålet vil desværre ruste med tiden når det udsættes for vand og ilt, og regn og sne er der jo desværre en del af i Danmark, så den holder ikke helt.

Rusten vil blive ubehagelig at holde om og måske endda smidte af, men designmæssigt passer den godt ind i det rå genbrugs-look.

Femte og sidste krav var at den skulle være komfortabel. Vi lod en masse teste vores stol og trods den manglende tillid fandt alle sig godt tilpas i stolen, de ville faktisk slet ikke op af den igen. Når først man har sat sig og set af metalstativet godt kan holde så sidder man virkelig godt, og på grund af flettet kan man mere eller mindre tilpasse stolen til lige præcis den måde man gerne vil sidde på.

Så om den er komfortabel der må vi svare ja, det er det krav som er blevet opfyldt bedst.

Løser stol-bordet vores hovedproblem?

Ja det vil vi mene at det gør. Det rå genbrugs-look som den endte op med gør det mere tydeligt at det er genbrug. Som vi beskrev under projektbeskrivelsen og igen under produktet giver den mange muligheder til de unge. Det er både muligt at ”hænge ud” med vennerne, og at arbejde seriøst. At den er multifunktionel giver en stor frihed til brugen af produktet. Vi syntes bestemt at den løser vores problemer og lever op til vores forventninger.

Hvad kan forbedres?

Hvis vi skulle forbedre den skulle det være ved at lave stativet ud af rigtigt genbrug som f.eks. dåser og ikke skolens stållægter.

Side 30

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 29 af 31

Derudover skal den gøres lettere, hvilket kunne gøres ved at bruge lettere materialer eller ikke at vælge massive stållægter.

Den kunne også godt laves en smule mindre, men det er smag og behag.

Grupperoller

Peter - Gartneren

Holder gruppen sammen, gartnerens stærke sider er at skabe god stemning og kommunikation ved at sørge for at alle i gruppen bliver hørt.

Derudover er de gode til at fremhæve andres styrker og på den måde skabe en god kemi i gruppen.

De kan dog have svært ved at træffe beslutninger i pressede situationer.

Sara - Idéskaberen

Er kreativ og har altid en ny idé.

Idé skaberen finder ser tingene fra utrolig mange forskellige synsvinkler, og har dermed altid en

masse nye idéer/planer til de problemer gruppen nu må stå overfor.

Idé skaberen kan dog også have en tendens til at blive grebet af sine idéer og glemmer derfor nogen gange at tænke realistisk.

Andreas - Ressourcesamleren

Er typisk den der skaber kontakter, forhandler og kombinerer idéer så alle bliver tilfredse.

Ressourcesamleren er nysgerrig og elsker nye udfordringer, derudover er det en meget positiv person som altid skaber god stemning.

Kan dog være tilbøjelig til at miste interessen når det spændende er forbi.

Delkonklusion

Vi har mere eller mindre alle sammen haft alle roller hele projektet igennem, så selvom vi har haft vores egentlige roller så har vi også udfyldt mange andre.

Vi har valgt stort set hele processen igennem at gøre tingene sammen så vi hele tiden kunne ændre og forbedre vores endelige produkt. Dermed har vi arbejdet mere som én person og ikke tre, det kan have haft konsekvenser med hensyn til tiden, men syntes at det fungerede bedst på den måde.

Side 31

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 30 af 31

Konklusion

Produktet har, været en god muglighed for at få lavet mere omsætning ind i hverdagen, men man ville også kunne bygge en masse andre produkter, ud fra nogle andre materialer som der ikke så ofte bliver brugt til omstilling, vi ville også få et bedre miljø af at lave genbrug da der bruges langt mere energi, til at lave nye materialer, ind der gør ved at bruge de gamle materialer også genbruge dem, dette vil mindske det samlede CO2 forbrug, som der bruges til at skabe produkterne, Konklusion: Andreas

Evaluering

Andreas

Vores endelig produkt synes jeg er blevet godt samt vores rapport, vores gruppe arbejde har ikke været helt i top. Vi har ikke kommunikeret så godt sammen men vi har fået lavet et færdigt produkt som både er blevet flot og færdig. Jeg synes selve arbejdstiden i værkstedet var sjovt og spænende og lærerrigt. Hvor selve rapporten udkørte mig lidt. Men synes det er blevet okay i sidste ende.

Peter

Projektet er gået forholdsvis godt, hvor at det har været godt fordelt ud over gruppens medlemmer i forhold til arbejdsopgaverne, hvor at de fleste af gangende har vi arbejdet fokuseret, og arbejdslystige, men et par af gangende var vi også meget u fokuseret, og ikke rigtig lavet det vi skulle, det var også lidt svært at arbejde på tværs af klasserne, da man skulle lære en ny persons styrker og svagheder, og problemer med aflevering af projekt beskrivelsen da, vi ikke kunne få lov til at aflevere den alle sammen fra 1 persons aflevering.

Sara

Vi kom godt fra start, vi havde en masse gode idéer, næsten for mange idéer og for god tid. Dermed gik vi lidt i stå, hvilket gav os småtravlt til sidst. Alt i alt syntes jeg at vi er kommet godt igennem, men stadig med plads til forbedringer, specielt i rapporten.

I værkstedet gik det godt, vi brugte præcis den tid vi skulle og endte ud med at produkt som levede op til vores forventninger.

Side 32

[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil

[navn fjernet] (2.7)

[navn fjernet] (2.6)

Side 31 af 31

Kildeliste

Link Sidst sete dato

http://www.regionsyddanmark.dk/wm398384
http://www.bjogs.dk/om-os/artikler/et-bedre-indeklima-giver-klogere-born/
http://www.exhausto.dk/~/media/Global/PDF/Institute/School_
ventilation/3004296_Learning_Luft%20og%20l%C3%A6r_DK.ashx
http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html
http://www.folkeskolen.dk/44297/indlaering-haemmes-af-daarlig-luft
http://www.skovforeningen.dk/site/trae_skov_CO2_neutralt/
http://www.jopa.dk/Joomla1522/index.php/eur-paller
http://www.thingstalk.net/data/files/dokumenter/fakta-
ark/aluminiummaster.pdf
http://www.alueurope.eu/wp-content/uploads/2011/09/

Aluminium-recycling-in-LCA.pdf

http://ecoinnovation.dk/64818

bildæk service